Aftalelovens paragraffer PDF

Preview

Summary

Beskrivelse af Aftalelovens paragraffer med væsentlige overvejelser....

Description

AFTALELOVENS PARAGRAFFER

Aftalelovens Kapitel 1 - Indgåelse af aftaler (§§1-9) Tilbud: Et løfte/viljeserklæring afgivet af en tilbudsgiver til en tilbudsmodtager §1: Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren (hvis betingelserne ovenfor er opfyldt)







 

§2, stk.1: Den aftalte acceptfrist. Har løftegiver fastsat en acceptfrist skal denne overholdes af løftemodtager hvis denne ønsker at gøre aftalen gældende. Aftalen er med andre ord ikke bindende hvis ikke denne frist overholdes. stk.2: Fortolkningsregler for et par praktiske tilfælde – Fx hvis accepten er afleveret ved brev er fristen fra den dag brevet er dateret. Telegram - Fra det tidspunkt på dagen at telegrammet er afleveret til afsendelse stedet. §3, stk.1: Den legale acceptfrist - Hvis der ikke er angivet en acceptfrist Beregnes som: Tilbuddets planmæssige befordringstid + modtagerens betænkningstid + acceptens planmæssige befordringstid. stk.2: Mundtligt tilbud (nærværende): Skal give accept med det samme. o Undtagelse: Overvejelser om “stofprøve med hjem” §4, stk.1: For sen accept - Kommet for sent frem - Må anses som nyt tilbud stk.2: Gælder ikke hvis tilbudsgiver må indse at afsenderen tror at han har svaret rettidigt. Hvis han ikke vil bindes skal han uden ugrundet ophold give meddelelse til afsenderen om den for sene accept. (Reklamationspligt) - Se §40 §5: Afslag på tilbud Afslag på tilbud medfører øjeblikkelig bortfald af tilbuddet, også selvom fristen ikke er udløbet. §6, stk.1: Uoverensstemmende accept En accept skal være overensstemmende med tilbuddet, for at aftalen er bindende. Betingelse: Der skal være en materiel forskel på tilbud og accept. (“Betydelig” forskel i pris eller mængde) - Diskuter stk.2: Gælder ikke hvis tilbudsgiver må indse at afsenderen tror at accepten var overensstemmende. Hvis han ikke vil bindes skal han uden ugrundet ophold give meddelelse til afsenderen om den uoverensstemmende accept. (Reklamationspligt) - Se §40 §7: Tilbagekaldelse Løfter er tilbagekaldt og ikke bindende, såfremt at tilbagekaldelsen er kommet frem inden eller samtidig med at løftet kommer til kundskab for løftemodtager. (Dvs. at løftet er bindende hvis modtager læser tilbuddet før tilbagekaldelsen kommer frem.) §8: Ingen accept = ingen aftale

1

Passivitet binder ikke tilbudsmodtager. Selvom at der er angivet i tilbuddet at passivitet er bindende for tilbudsmodtager, gælder dette stadig. Modtager skal altså give accept hvis han vil antage tilbuddet.

 



§9: Opfordring til tilbud Betingelse: Anvender tilbuddet ordene “uden forbindtlighed”, “uden obligo”, “forbeholdt udsolgte vare” eller andre forbehold, er der tale om opfordring til tilbud, og altså ikke et bindende løfte. Konsekvens: Modtager må selv afgive tilbud, og bliver tilbudsgiver. Er der ikke brugt disse ord, kan der enten være tale om et tilbud eller det ulovbestemte opfordring til tilbud (Diskuter) Taler for tilbud: o Personligt: påtrykt navn, adresse eller lign. o Rettet imod bestemt(e) modtager(e) o Præcist og utvetydigt o Prismærkede varer jf. 1985.877 H o Elektronisk handel (bogen s. 54) o Konsekvens: Bindende jf. §1 Taler for opfordring til tilbud: (§9 finder ikke anvendelse) o Upersonligt o Upræcis formulering o Masseproduceret o Rettet imod mange modtager(e) o Eksempler: Annoncer, prislister, kataloger, cirkulærer o Auktion (bogen s. 55) o Konsekvens: Kan ikke støtte ret på tilbuddets indhold. Modtager må selv afgive tilbud, og bliver tilbudsgiver. §9a.: Den internationale købelov §§1-9 finder ikke anvendelse på afslutning af aftaler om løsørekøb, der er omfattet af den internationale købelov

2

Aftalelovens Kapitel 2 - Fuldmagter (§§10-27) Legitimation: Den generelle fuldmagts grænser (Kendeligt) Bemyndigelse: Grænser inden for legitimationen, som er aftalt mellem hovedmand og fuldmægtig (Hvor langt han må gå) Analysemodel: 1. Er der tale om fuldmagtsforhold? 2. Hvad for en slags fuldmagt er det? a. Forklar hvorfor denne fuldmagt bruges. b. Fuldmagt ved særlig tilblivelse (overvej 3.mands ond/god tro) eller uden

(§18) 2. Er fuldmagten gyldigt tilbagekaldt eller ophørt? a. Hvordan tilbagekaldes den type fuldmagt? b. §12,stk.1: Tilbagekaldelsen kræver en mindst lige så virksom måde, som

den der blev anvendt ved fuldmagtens stiftelse. 2. Særlig om §19 og §20 - Kun hvis relevant for opgaven 3. Retsvirkninger a. Redegør for fuldmagtens legitimation og bemyndigelse. b. Find ud af om fuldmægtig har handlet inden for/uden for

legitimation/bemyndigelse - Hovedmand er ikke bundet hvis der handles uden for legitimation eller bemyndigelse. c. I tilfælde af, at det afhænger af 3. mands gode/onde tro - Diskuter ond/god tro. §10, stk. 1: Virkning af fuldmagt Generelt stiftelse af fuldmagt: Hovedmand bliver forpligtet overfor 3.mand ved aftaler indgået af fuldmægtig, når det er i fuldmagtsgivers navn og inden for lovens- og fuldmagtens grænser. (På HM regning) §10, stk.2: Stillingsfuldmagt Indtager en person en stilling ifølge aftale med en anden, som efter lov eller sædvane medfører en række beføjelser, kan han handle på den anden parts vegne inden for disse områder.

§11,stk.1: Overskridelse af bemyndigelse - Ved særlig tilblivelse Handler fuldmægtig uden for sin bemyndigelse, er retshandlen ikke bindende for hovedmand, såfremt 3. mand indså, eller burde indse at fuldmægtig handlende uden for sin beføjelse (ond tro). Hvis 3.mand er i god tro om dette, er retshandlen bindende. 3





stk.2: Uden særlig tilblivelse - Handler fuldmægtig uden for sin bemyndigelse, er retshandlen ikke bindende, selvom 3. mand er i god tro. §12, stk. 1: Tilbagekaldelse af fuldmagt Fuldmagter omtalt i §§13-16 skal hovedmand udover at underrette fuldmægtige, foretage fornødne handlinger beskrevet i hver enkelt paragraf. Stk.2: Tredjemand kan ikke påberåbe at tilbagekaldelse er sket på en anden måde, end den i den §13 beskrevne. §13: Special fuldmagt En fuldmagt der er bragt til 3. mands kundskab, ved en særskilt rettet erklæring, er tilbagekaldt når en lignende erklæring om tilbagekaldelse af fuldmagt er kommet til tredjemands kundskab.

 

§14, stk. 1: Offentligt bekendtgjort fuldmagt En fuldmagt som er offentligt bekendtgjort i bladene eller anden måde, skal tilbagekaldelsen bekendtgøres på samme måde. Stk.2: Hvis det ikke er muligt, skal tilbagekaldelsen tilkendegives på anden lige så virksom måde. Stk.3: En fuldmagt er ikke offentliggjort, fordi den er tinglyst. §15: Tilbagekaldelse af stillingsfuldmagt Tilbagekaldelse af fuldmagtstypen hvilken er beskrevet i AFTL §10 stk. 2 (stillingsfuldmagt), tilbagekaldes ved at fuldmægtigen fjernes fra hans stilling.







§16, stk.1: Skriftlig fuldmagt En skriftlig fuldmagt, overgivet til fuldmægtig, som skal fremvises for 3.mand. For at fuldmagten er tilbagekaldt, skal den være tilbagegivet til hovedmanden eller tilintetgjort. Stk.2: Fuldmægtig er pligtig til at tilbagelevere skriftlig fuldmagt, når fuldmagtsgiver forlanger dette.

§17, stk.1: Bortkommet skriftlig fuldmagt (erklæres uvirksom) Er en skriftlig fuldmagt (§16) bortkommet, eller på anden vis ikke kan tilbageleveres, kan den erklæres for uvirksom. Stk.2: Ønske om at få skriftlig fuldmagt erklæret uvirksom, skal indgives til det almindelig underret på det sted, hvor fuldmagtsgiver bor. Er retten enig, er fuldmagten uvirksom når dette er optaget i Statstidende (ikke længere end 14 dage) Stk.3: Rettens dom kan ikke ankes.

§18: Fuldmagt uden særlig tilblivelse 4

En fuldmagt, der alene hviler på fuldmagtsgivers erklæring til fuldmægtig (ofte mundtlig, sms,). Fuldmagten tilbagekaldes ved erklæring om dette til fuldmægtig, og gælder fra erklæringen er kommet frem (ligegyldigt med kundskab).



§19: Særlig pligt overfor 3. mand Hvis hovedmanden har grund til at tro at fuldmægtig vil indgå retshandler på hans vegne med en bestemt 3.mand, selvom fuldmagten er tilbagekaldt, og kan antage at 3. mand ikke kender til tilbagekaldelsen, skal hovedmand give 3. mand meddelelse om dette. Hvis han ikke gør det, er retshandlen bindende, såfremt 3. manden var i god tro. Give meddelelse - Se §40

§20 Ikke gyldig fuldmagt (Gjort forbudt) Selvom fuldmagt ikke er tilbagekaldt, eller erklæret uvirksom, kan fuldmagtsgiver forbyde fuldmægtig fra at bruge den. Indgås retshandler alligevel, er disse ikke bindende, hvis tredjemand havde eller burde havde kundskab om forholdet. Jf. Aftaleloven: 

§21 Fuldmagtsgiver dør



§22 Fuldmagtsgiver under værgemål



§23 Fuldmagtsgiver konkurs



§24 Fuldmægtigs beskyttelse af fuldmagtsgiver



§25, stk.1: Manglende oplysning om fuldmagt (Fuldmægtig erstatning over for 3.mand?) Fuldmægtig er erstatningspligtig, hvis han ikke oplyser 3. mand om at han handler på vegne af andre, og fuldmagtsgiver ikke kan opfylde aftalen, pga. ikke gældende fuldmagt (tilbagekaldt, uvirksom, uden for bemyndigelse). stk.2: Gælder ikke hvis 3. mand indså/burde indse at fuldmægtig ikke havde fornøden fuldmagt. Gælder heller ikke når fuldmægtig handlede i henhold til en fuldmagt, der var ugyldig eller uvirksom, af grunde fuldmægtig var uvidende om, og som 3. mand ikke kunne påregne, at han vidste besked om.

§26 Tilsvarende ved retshandler 5

Reglerne i dette kapitel, gælder også på fuldmagt til at optræde for fuldmagtsgiveren, ved retshandler der er rettet mod ham. (Salg og køb)



§27, stk.1 Fuldmagtsregler i lovgivning Hvad der i den gældende lovgivning særligt er fastsat for enkelte fuldmagtsforhold, forandres ikke ved denne lov (Lex Specialis) (Værgemålsloven før aftaleloven) Stk.2: Tilbagekalde af prokura

Aftalelovens Kapitel 3 - Ugyldige viljeserklæringer (§§28-36) Generelt: Den der påberåber sig en ugyldig aftale, holder bevisbyrden for dette.





  





Stærke ugyldighedsgrunde: (Ligegyldigt om ond/god tro=ugyldig aftale) Falsk: Anvendelse af en uægte erklæring, som ikke stammer fra den egentlige afgiver – fx forfalsket underskrift. (100% uægte) Har den angivelige løftegiver handlet uagtsomt og gjort det lettere at udføre fx falskneri hans navn, vil han kunne blive forpligtet over for løftemodtager Forfalskning: Der er afgivet en viljeserklæring, men indholdet er blevet ændret af en anden. Manglende fuldmagt: Uhjemlet handlen i andens navn. (Handler uden for legitimation) Umyndig: Umyndig (under 18): Erklæring afgivet af en person under 18 år jf. VÆL §1, stk.1 o VÆL §1, stk.2: På den umyndiges vegne handler værgen. Umyndig (under værgemål): En person der under værgemål, der er frataget den retlige handleevne jf. VÆL §6. VÆL §44: Aftaler indgået af umyndige er ugyldige. VÆL §45: Er aftalen ugyldig skal parterne tilbagelevere hvad de har modtaget, og hvis dette ikke er muligt, erstatte det. DETTE gælder dog kun den umyndige, hvis genstanden har været ham til nytte. o Festivalbillet, telefon: unyttigt. Husleje: nyttigt VÆL §42, stk.1: Selverhverv - Hvad en umyndig selv har tjent efter han er fyldt 15 år kan han selv råde over. o stk.2: Gælder også friarv o stk.3: Gælder også hvad værgen efterlader ham Pengereglen: En person der modtager penge som betaling, kan som udgangspunkt gå ud fra at den anden selv kan råde over pengene. Hvis modtageren af pengebetaling fra en umyndig, der ikke kan råde over sine penge, er i god tro, kan han beholde pengene. Vurdering af hvad der købes osv. er relevant ift. ond tro.

Manglen til at handle fornuftsmæssig: En aftale er ikke bindende når den ene part person på grund af sindssygdom, svær demens, hæmmet psykisk udvikling, 6





    



forbigående sindsforvirring eller lignede tilstand manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt jf. VÆL 46, stk.1 Dækker også personer der midlertidigt har været ude af stand til at handle fornuftsmæssigt (fx narkotikamisbrug, beruset). Vurderingssag §28, stk.1: Voldelig tvang Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af personlig vold, er erklæringen ikke bindende for den tvungne. Betingelse at der er årsagssammenhæng mellem tvang og erklæring. Andre trusler er ikke omfattet af denne ugyldighedsgrund. stk.2: Tvang udøvet af 3. mand. Reklamationspligt - Erklæringsgiver har pligt til at give erklæringsmodtager besked efter tvangen ophører, uden ugrundet ophold. Hvis han ikke gør det, er han bundet af erklæringen. o Give meddelelse - §40 Svage ugyldighedsgrunde: (Ond tro=ugyldig aftale) §29: Simpel/anden kompulsiv tvang Ved anden tvang end omtalt i §28: Erklæringen er ikke bindende for afgiveren hvis modtageren selv har udøvet tvangen, eller modtageren indså eller burde indse at erklæringen var fremkaldt ved tvang fra 3. mand. Retsstridige trusler: Trussel om at begå en forbrydelse. …afsløre pikante historier, der tilhører privatlivet. …politianmeldelse med følge af større betaling end stjålet. …misligholdelse af aftale, medmindre der kommer større betaling. Kun ved egentlig trussel – Frygt om trussel ikke gældende.

§30, stk.1: Svig Viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis modtageren har fremkaldt den ved svig, eller burde indse at den var fremkaldt ved svig fra 3. mand. Svig: Et retsstridigt (imod loven) forhold, som består i, at en person mod bedre vidende fremsætter urigtige udtalelser eller fortier sandheden for at fremkalde en viljeserklæring. Stk.2: Der skal være årsagssammenhæng mellem svigen og erklæringen/aftalen - svigen skal have indvirket på erklæringen for at være ugyldig. §31: Udnyttelse Har nogen udnyttet en andens underlegenhedstilstand til at opnå/betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, er viljeserklæringen ikke bindende. Underlegenhedstilstand: Betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold. 7





Erklæringen skal skyldes denne tilstand, og udnyttelse skal være anvendt til at få erklæring (årsagssammenhæng). Stk.2: Erklæring er heller ikke bindende, hvis 3. mand har gjort sig skyldig i udnyttelse af sådan en person, og erklæringsmodtager indså eller burde indse at erklæringen er fremkaldt ved udnyttelse fra 3.mand §32, stk.1: Fejlskrift eller anden fejltagelse Den der har afgivet en viljeserklæring, som har fået et andet indhold end tilsigtet pga. fejlskrift eller anden fejltagelse, er ikke bundet af viljeserklæringen, hvis modtager er i ond tro, altså burde indse at der er sket en fejl. Ved motivvildfarelser: Samme synspunkt, men behandles i forudsætningslæren. Stk.2: Hvis erklæring bliver afgivet ved telegram eller bud, og bliver forvansket i mellemtiden, er erklæringen ikke bindende selvom modtager er i god tro (stærk). Erklæringsgiver har dog reklamationspligt over for modtager skal give meddelelse uden ugrundet ophold efter forvanskning er kommet til erklæringsgivers kundskab. Ellers er han bundet af den forvanskede erklæring. o Give meddelelse - §40

§33: Stridende mod almindelig hæderlighed (Den lille generalklausul) Erklæringer der er indgået under visse omstændigheder der går imod almindelig hæderlighed når løftet kommer til kundskab hos løftemodtager, er ikke bindende. §34: Proforma Er en skriftlig viljeserklæring oprettet på skrømt, og har den, til hvem erklæringen er afgivet, overdraget en ret ifølge samme til en godtroende tredjemand, kan det ikke overfor denne gøres gældende, at erklæringen var afgivet på skrømt. §35: Bortkommet kvittering Har fordringshaver mistet kvittering uden hans vilje, bliver skyldneren desuagtet frigjort ved betaling, som han efter forfaldstid I god tro erlægger mod kvitteringens udlevering. Med andre ord bliver gælden ugyldig hvis fordringshaver mister kvitteringen og dermed ikke kan fremvise den.



§36, stk.1: Generalklausulen Hvis en aftale er i strid med redelig handlemåde, kan aftalen ændres (urimelige vilkår kan ændres) eller tilsidesættes helt (ugyldig aftale) eller delvist (ugyldige vilkår). Afgørende kriterium = urimelighed - urimelig aftalevilkår (dvs. at der godt kan foreligge ugyldige aftaler mellem jævnbyrdige parter) og til dels underlegenhed. Relevant ift. standardaftaler/vilkår og til tider bristede/urigtige forudsætninger. Stk.2: Ved brug af stk.1, inddrages forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

8

Forudsætningslæren - Ulovbestemt Undtagelsen til at aftaler skal holdes. Benyttes ved urigtige eller bristede forudsætninger. Et løfte kan således erklæres ugyldigt som følge af bristende/urigtige forudsætninger. Diskuter: Er der tale om en urigtig eller bristet forudsætning. Generelt: Man bærer selv risikoen for at ens forudsætninger svigter. Betingelser: LG er ikke bundet hvis han forudsætning var (1) væsentlig/bestemmende, (2)kendelig og ikke mindst (3) relevant. 1. En forudsætning er væsentlig/bestemmende hvis LG ikke havde ville afgive løftet hvis han var klar over, hvordan forholdene var eller ville udvikle sig. 2. En forudsætning er kendelig for medkontrahenten, hvis han indså eller burde indse den. (fx ved at tage kørekort ved køb af bil) Konkrete omstændigheder. Gælder ikke typeomstændigheder (regelmæssigt knyttet til den type aftaler). Gælder heller ikke en forudsætning som overhovedet ikke kan forudses (fx krigsudbrud, naturkatastrofe). 3. Relevans – Risikospørgsmål. Er altså kun relevant hvis risikoen for at en forudsætning svigter bør lægges på medkontrahenten. Central vurdering: Kunne løftegiver have garderet sig? Kan bruges i samspil med §36 - Generalklausulen. Overvej negativ kontraktsinteresse.

Aftalelovens Kapitel 4 - Særlige regler om forbrugeraftaler (§§38a-38d)





§38a, stk.1: Definition af en forbrugeraftale Bestemmelser i dette kapitel finder anvendelse på forbrugeraftaler, herunder vilkår. Stk.2: Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale ikke er en forbrugeraftale. o Vigtigt at diskutere hvorvidt “forbrugeren” handler uden for sit erhverv! Stk.3: En aftale, som er indgået eller formidlet af en erhvervsdrivende for en anden part, anses også som en forbrugeraftale, hvis krav i stk.2 er opfyldt.

§38b, stk.1: Koncipistreglen 9





 



Har en aftale ikke været genstand for individuel forhandling, dvs. at aftalen kun er forfattet af den ene part (erhvervsdrivende/koncipisten), og der er uklarhed i aftalen, fortolkes vilkåret til forbrugerens fordel. (Hvis aftalen har været uden individuel forhandling, bruges billigheds fortolkning) Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for at aftalen har været under individuel forhandling. Stk.2: En skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde. §38c, stk.1: Retsvirkning af urimelige aftalevilkår Den præcisere §36 i forhold til forbrugeraftaler Urimelige aftalevilkår kan jf. §36 ændres til gunst for forbruger - Kræver en betydelig skævhed i parternes forhold - altså mellem forbruger og erhvervsdrivende. Forbrugeren kan kræve at resten af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis muligt. Man understøtter ofte §38 c med §36 Forskel på §36 og §38 c Forbrugeren kan ifølge §38 c kræve at den øvrige del af en aftale, skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt. Den erhvervsdrivende har pligt til at ændre vilkår ved ugunstige forhold for forbrugeren. Stk.2: Forholdene beskrevet i §36, stk.2 gælder også i denne bestemmelse. Senere indtrufne omstændigheder kan dog ikke inddrages til skade for forbrugeren. §38d: Forbrugerens krav på disse regler, lige meget hvilket land personen befinder sig i.

Aftalelovens Kapitel 5 - Al...