Marxistisk teori PDF

Preview

Summary

Fra kurset Det moderne Danmark v. Mads Peter Klindt...

Description

Del 4. Marxistisk teori søndag den 11. september 2016

12.42

Noter Månsson, P. (1996) ”Karl Marx” i Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (red.) Klassisk og Moderne Samfundsteori, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 2, s. 25–42 (pdf) + Christiansen, N.F. (2009) ”Marxismen efter Marx” i Kaspersen, L.B. og Loftager, J. (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 28, s. 520–530 og 538–546 (pdf).

Marx' teorier: Historisk materialisme ”Den måde, som det materielle liv produceres på, betinger den sociale, politiske og åndelige livsproces overhovedet. Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed” (Marx,1859, Grundrids. Bidrag til kritik af den politiske økonomi). -

-

-

Samfundets historie såvel som dets fremtidige udvikling bestemmes af samfundets økonomiske basis, dvs. i forholdet mellem produktivkræfterne og produktionsrelationerne. Når produktivkræfterne kommer i modsætning til produktionsrelationerne indtræder en epoke med social revolution. Verdenshistorien er således præget af forskellige epoker (slavesamfund, feudalsamfund, kapitalisme, socialisme/kommunisme) , der afløser hinanden via revolutionære processer, der udløses af spændinger i samfundets materielle basis Marxismens videnskabelige ambitioner er i den forbindelse at afdække essensen af den kapitalistiske produktionsmåde, herunder at forstå implikationerne af lønarbejde og kapitalinteresser, fremfor at afdække kapitalismens umiddelbare fremtræden.

I den marxistiske om overgangen fra en samfundsform til en anden, står begreberne «basis og overbygning» centralt. Teorien indebar et skel mellem et samfunds økonomiske grundlag (basis) og dets juridiske, politiske og sociale former (overbygning).

Økonomisk basis: produktivkræfterne, produktionsforholdene, produktionsbetingelserne. Med produktivkræfterne menes redskaberne, der anvendes til produktion, (maskiner og transportmidler indbefattet), selve produkterne, som fremstilles i produktionsprocessen og «den vigtigste produktionskraft»: arbejderne og deres faglige kompetence. Produktionsforholdene er de måder, produktionen er organiseret på; dvs. ejendomsforholdene og ledelsesstrukturerne generelt i produktionen. Med produktionsbetingelserne menes råmaterialer, råstoffer og de miljømæssige betingelser ved produktionen. Sammenfattende anvendes begrebet produktionsform ofte til at definere den form, brugsværdiproduktionen finder sted på i samfundet. -

Der findes et lovmæssigt forhold mellem produktivkræfterne og produktionsforholdene. Der er en vis overensstemmelse mellem produktivkræfternes udviklingsstade og typen af produktionsforhold. På et vist niveau i den historiske udvikling kommer produktivkræfterne i modsætning til produktionsforholdene, og modsætningen mellem samfundets klasser lader sig ikke længere løse inden for rammerne af de herskende produktionsforhold. «Der indtræder en periode med social revolution», siger Marx - dvs. en omvæltningsproces fra et samfundssystem til et andet (f.eks. fra feudalisme til kapitalisme). En nødvendig forudsætning er, at «alle produktivkræfter, som den gamle samfundsmodel er bred nok til at rumme, er udviklet.» Dette kan således forandre de politiske, juridiske og sociale forhold i samfundet og vil kunne tilpasses den nye dominerende produktionsform. -

M

Overbygning: Samfundets juridiske, sociale og politiske sfærer.

't

i

K

it lt

i

K

it li

di l kti k

t

Marx' teorier: Kapitalteorien - Kapitalismens dialektiske natur - I Marx’ optik er kapitalismen en blandt flere historiske epoker. - Kapitalisme er grundlæggende et økonomisk system, hvor selve målet med produktionen er værdiforøgelse gennem fortsat øget udbytning af arbejdskraften (skabelse af merværdi). - Grundlaget for kapitalismen er skabt, dels gennem indførslen af den private ejendomsret og ophobningen af kapital på private hænder, dels gennem ”frigørelsen” af livegenskabet og dermed skabelsen af lønarbejderklassen, der kun ejer sin egen arbejdskraft. - Kapitalismen er utrolig dynamisk qua systemets umættelige drift mod øget profit. Heri ligger ikke en moralsk fordømmelse af kapitalejerne, men blot en erkendelse af systemets naturlove. - I kapitalismens dynamik ligger imidlertid også kilden til systemets undergang. Kapitalismens udvikler produktivkræfterne og skaber en stadig større og mere forarmet arbejderklasse, der til sidst vil omstyrte systemet. Centralt i Marx’ kapitalteori står forståelsen af kapitalismens dialektiske natur, dvs. kapitalismens indbyggede modsigelser. Ultimativt handler dialektikken om dannelsen af arbejderklassen, klassekampen og den socialistiske revolution. Men vi kan også forstå dialektikken mere partielt, dvs. som det at kapitalismen undergår en række kriser, hvis udveje blot tegner vejen frem til den næste krise. Grundlæggende kan det kapitalistiske system ikke finde ro. Det kan ikke finde et ligevægtstilstand, og derfor øges ubalancerne i det økonomiske system konstant og smitter af på det politiske system.

Marx' teorier: Fremmedgørelsen Når vi ikke kan forstå os selv som mennesker, kan vi heller ikke forstå andre - det der ifølge Marx fremmer individualisering, at vi ikke længere kan fungere kollektivt. Marx fokuserer også på sociale og psykologiske konsekvenser som følge af kapitalismen I Marx’ analyse af kapitalen beskæftiger han sig også med kapitalismens implikationer for arbejderklassens eksistens. Udover den materielle forarmelse, elendighed og utryghed, der kendetegner arbejderklassens levevilkår bliver arbejderne ”fremmedgjorte”, fordi lønarbejdet adskiller mennesket fra det, det producerer

producerer. Kapitalismen er her forskellige fra tidligere epoker. I det feudale livegenskab er bønderne ganske vist ufrie og bundet til godsejeren, men bonden adskilles ikke fra det han producerer og følger med i hele produktionsprocessen ”fra jord til bord”. Dette er, ifølge Marx, en naturlig del af den menneskelige reproduktion og en vigtig del af menneskets erkendelse af sig selv. Adskillelsen ved samlebåndsfabrikkerne i den moderne kapitalisme er således dobbelt, hvilket gør mennesket fremmed for sig selv og dermed også for sine artsfæller. Den moderne kapitalisme grundlægger dermed betingelserne for individualiseringen af det moderne menneske og ”falsk bevidsthed”.

Marx' teorier: Staten set i marxistisk optik - Under kapitalismen virker staten som et redskab i hænderne på den herskende klasse (kapitalisterne). Kapitalismen er dermed betegne ved klassekamp. - Efter Marx død handler en vigtig diskussion blandt Marxister om, hvorvidt staten dels kan tjene arbejderklassens interesser og dermed om en overgangsfase fra en kapitalistisk stat til en socialistisk stat. - Efter revolutionen overtager arbejderklassen kontrol med staten og dens institutioner (proletariatets diktatur). - Herefter vil den socialistiske stat endeligt gennemgå en overgangsfase til et kommunistisk samfund, som vil opløse statsmagten og samfundet vil styres og organiseres decentralt.

Socialdemokratismen mellem Marx og neoliberalismen

Klassestrukturen i det moderne samfund...