Metodeafsnit PDF

Preview

Summary

Noter til metodeafsnit...

Description

Indholdsfortegnelse 14. Metodepensum................................................................................................................................................... 1 14.1 Projekter ................................................................................................................................................................ 1 14.1.1 Andersen, I. (2013). Den Skinbarlige Virkelighed. 5. (pp. 15-25). ................................................................... 1 14.1.2 Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2) (pp. 220 + 224-226 + 229-232 + 233) ............................................................................................................................... 2 14.1.3 Frankel, C. (2012b). Organisationsanalyse: En indledning. In C. Frankel & K. Schmidt, Organisationsanalyse (pp. 9-29 – kap 1). ..................................................................................................................................................... 3 14.2 Interviews .............................................................................................................................................................. 4 14.2.1 Justesen, L. & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier ...................... 4 14.2.2 Warren, C.A.B. (2012). Interviewing as Social Interaction. In J.F. Gubrium et al, The Sage Handbook of Interview Research: The Complexity of the Craft (pp. 5-32). ..................................................................................... 5 14.2.3 Frandsen, S., Humle, D. M., & Mathiesen, M. (2012). Fortællinger: En narrativ tilgang. In C. Frankel & K. Schmidt, Organisationsanalyse (pp. 125-144 – kap 7). ............................................................................................. 5 14.3 Observation ........................................................................................................................................................... 6 14.3.1 Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. (pp. 131-155). ............................................................................................................................................................ 6 14.4 Dokumentanalyse .................................................................................................................................................. 7 14.4.1 Jensen, L. B. (1997). Indføring i tekstanalyse. (pp. 11-19) .............................................................................. 7 14.4.2 Lynggaard, K. (2010). Dokumentanalyse. In S. Brinkmann & L. Tanggaard, Kvalitative metoder: en grundbog (pp. 153–160). ........................................................................................................................................................... 8

14. Metodepensum 14.1 Projekter 14.1.1 Andersen, I. (2013). Den Skinbarlige Virkelighed. 5. (pp. 15-25). Samfundsvidenskabelig metode: en samlet betegnelse for den eller de fremgangsmåder, du vælger at benytte, når du søger at producere viden om samfundet, dets institutioner, organisationer, virksomheder, grupper og individer. Videnskabsteori: er læren om, hvad videnskab er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den spiller sammen med praksis og samfundsudvikling i det hele taget. Metodologi eller metodelære: Læren om de forskellige fremgangsmåder, du kan benytte i forbindelse med undersøgelsesaktiviteter, og hvilke konsekvenser dit valg af fremgangsmåde har for de undersøgelsesresultater, du når frem til. Metodelære består ofte af en række forskrifter, der angiver, hvordan du bør gå til værks i konkrete situationer. Med andre ord er den normativ, dvs. Den angiver retningslinjer (normer) for, hvordan du bør eller kan gøre. Metode: den eller de konkrete undersøgelsesområder, man vælger at anvende undervejs i en undersøgelsesproces.

Undersøgelsesteknik: en blandt flere måder at anvende et sæt af undersøgelsesinstrumenter på. Undersøgelsesinstrument: kan defineres som et fysisk eller begrebsmæssigt redskab eller instrument, der anvendes i en undersøgelsesproces. For eksempel interviews med tilhørende interviewguide. Figuren kan læses på følgende måde: 1. Inden undersøgelsesprojektet bør du finde dit videnskabsteoretiske ståsted -> hvad for en type af undersøgelse, du vil gennemføre, og hvordan du forestiller dig, resultaterne vil indgå i en samfundsmæssig sammenhæng? 2. Hvilke fremgangsmåder (metode) har du tænkt dig at anvende, og hvilke konsekvenser har dine valg for de undersøgelsesresultater, du producerer? 3. Fremgangsmåde fastlagt -> valg af kombination af undersøgelsesteknikker 4. Valg af undersøgelsesinstrumenter du vil bruge/udvikle til formålet.

Fejlslutninger hænger bl.a. sammen med: • At din forestillingsverden er farvet af de erfaringer, du har gjort dig. • At de data, du har indsamlet, ikke er tilstrækkelige, relevante eller gode nok til det formål, du ønsker at anvende dem til. • At du mangler evnerne til at sammenstykke informationerne på en fornuftig måde, dvs. mangler logisk sans, analytisk evne og evne til at sammenfatte informationerne til en helhed. • At du aldrig sætter ord på al den information, du instinktivt anvender, og • At der derfor er forskel på, hvad du tror, du ved, og hvad du faktisk ved, men at det er det første, du handler ud fra. Vi kan skelne mellem nedenstående kategorier af formål: • Beskrivende • Eksplorative/problemidentificerende/diagnosticerende • Forstående • Forklarende • Problemløsende/normative • Interventionsorienterede

14.1.2 Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2) (pp. 220 + 224-226 + 229-232 + 233) Five common misunderstandings about case-study research: 1.

Theoretical knowledge is more valuable than practical knowledge

2. One cannot generalize from a single case, therefore, the single-case study cannot contribute to

scientific development 3. The case study is most useful for generating hypotheses, whereas other methods are more suitable for hypotheses testing and theory building Correction: The case study is useful for both generating and testing of hypotheses but is not limited to these research activities alone. 4. The case study contains a bias toward verification 5. It is often difficult to summarize specific case studies.

14.1.3 Frankel, C. (2012b). Organisationsanalyse: En indledning. In C. Frankel & K. Schmidt, Organisationsanalyse (pp. 9-29 – kap 1). 1. Afgrænsning: Hvad er i fokus? 2. Specificering: I hvilken forstand? (teori/definition/hjemmel) 3. Indikatorer: Hvordan får vi øje på det? (data) Historisk overblik:

14.2 Interviews 14.2.1 Justesen, L. & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier Det ustrukturerede interview: er defineret ved, ar det primært er interviewpersonen, der får ansvaret for at bestemme strukturen og lede samtalen. • Kun temaer. Det semistrukturerede interview: er defineret ved, at intervieweren arbejder med en interviewguide, hvor temaer og en række hovedspørgsmål er defineret på forhånd, men hvor der er plads til at afvige fra guiden i interviewsituationen, hvis interviewpersonen bringer uventede, men interessante emner på banen. • En række temaer og hovedspørgsmål. Det strukturerede interview: er defineret ved, at intervieweren på forhånd har designet en interviewguide, der præcist angiver både spørgsmålene og rækkefølgen af dem. • Ofte lukkede spørgsmål (spørgsmål der besvares ved, at interviewpersonen vælger sit svar blandt en række mulige, på forhånd definerede svarkategorier, som intervieweren præsenterer interviewpersonen for). Før, under og efter foreslår Gillham (2005: 31f) følgende opmærksomhedspunkter for intervieweren:

14.2.2 Warren, C.A.B. (2012). Interviewing as Social Interaction. In J.F. Gubrium et al, The Sage Handbook of Interview Research: The Complexity of the Craft (pp. 5-32). Handler primært om hvordan etnicitet/køn/alder/bekendtskab (kender man respondenten) af intervieweren kan have betydning for interviewets udfald samt tilstedeværelsen af andre mennesker. Interview som social interaktion: “If the interview is social encounter… it must be analysed in the same way as any other social encounter. The products of an interview are the outcome of a socially situated activity where the responses are passed through the role-playing and impression management of both the interviewer and the respondent”. Fem stadier i et interview: 1. 2. 3. 4. 5.

Inden Begyndelsen af interviewet Midten af interviewet Slutningen af interviewet Alt efter

14.2.3 Frandsen, S., Humle, D. M., & Mathiesen, M. (2012). Fortællinger: En narrativ tilgang. In C. Frankel & K. Schmidt, Organisationsanalyse (pp. 125-144 – kap 7). Narrativ organisationsanalyse er den praksis at bruge fortællinger til at analysere organisationer. Tre typer af narrative analyser (Frandsen et al, 2012): • Den tematiske analyse: ligger fokus på temaerne og indholdet i fortællingen, det vil sige, hvad der bliver talt om. Organisationen bliver her gjort til et kulturelt fællesskab med en identitet, som man kan se sig selv som en del af eller distancere sig fra.

•

•

Den strukturalistisk analyse: Her undersøges opbygningen af historien med øje for fortællerens intentioner, altså fokus på hvordan narrativerne bliver fortalt. Organisationen fremstår som et sted, hvor forskellige interesser kan fremføres, konflikte og forhandles. 1. For det første kan forløbet i fortælling træde i forgrunden – de seks elementer (Riessman, 2008): § Referat eller historiens pointe § Tid, sted, personer og situationer § Komplicering af handling § Evaluering § Løsning på fortællingens problem § Afslutning 2. Et andet bud på strukturalistisk analyse fokuserer på rollerne i fortællingen – aktantmodellen (Greimas). Den performative analyse: Her undersøges fortællerens selviscenesættelse. Fortællingens kontekst og formål bliver det vigtige, hvor der undersøges hvem, hvor/hvornår og hvorfor. Organisationen bliver til en scene, hvor aktører påføres og påtager sig forskellige roller. Der er fokus på, hvordan mennesker i deres interaktion og dialog med hinanden skaber og performer fortællinger.

14.3 Observation 14.3.1 Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. Introduktion til en forskningsmetodik. (pp. 131-155). • • • •

• •

Observation er en undersøgelsesmetode, der stammer fra antropologien - metoden omfatter bl.a. at leve sammen med fremmede kulturer og iagttage deres liv og adfærd Observation kræver tilstedeværelse i ”feltet” Iagttagelser noteres undervejs (feltnoter) - sammenfattes i en afsluttende undersøgelsesrapport Observationer anvendes i dag til at studere organisationer - at se de ansatte i deres sædvanlige omgivelser udføre almindelige handlinger - til at belyse deres samspil, adfærd, bevægelser, kropssprog og mimik - tillige fysiske forhold Tilstedeværelsen foregår over en tidsperiode - kan være fra en enkelt time til dage Observationsstudier kan også kombineres med interviews og in-situ interviews (uformelle samtaler)

Gode råd til deltagende observation: 1. Afklaring af målet med undersøgelsen • Umuligt at befri sig fra egne kulturelle værdier • Formulering af selve spørgsmål hænger ofte sammen med forskerens personlige erfaringer fra et tilsvarende eller lignende felt. 2. Afklaring af, hvilken gruppe som skal observeres (eks. team i afdeling, ledergruppen eller tjenerstaben på en restaurant) 3. Få adgang til feltet

4. Etablere et forhold til feltet

•

Gennem fremtoning, accept blandt de observerede og etablere et konstruktivt forhold til feltet.

5. Observere, notere og (interviewe) • Uden kendskab til regler -> Deltagende observatør (Spradley, 1980) -> almindelig deltager. • Whyte (1984): o Ikke blot det verbale indhold, der er relevant o Adfærd er observerbar for almindeligt begavede mennesker o Pair events: Social interaktion mellem to mennesker. o Set events: Social interaktion mellem tre eller flere deltagere § Ved pair events er det umuligt at vurdere, hvem der der dominerer eller påvirker hvem. § Nødvendigt med set events. • Merton (1968): o Menneskelig adfærd er socialt struktureret. o Feltforskeren må trænge bag de ydre (manifeste) udtryk og forsøge at opdage de bagvedliggende (latente) socialt regulerede mekanismer. • Samhandlingsordenen (Goffman): o Deltager beskytter hinanden og selve samværet gennem social repair work. • Beskrivende, fokuseret og selektiv observation (Spradley, 1980): o Beskrivende observation: § Betragter social relation og forsøger at registrere så meget som muligt § Her ved man lidt om kulturen eller gruppen o Fokuseret observation: § Valg af fokus ved observation (overfladebeskrivelse, hvor mange kulturelle områder undersøges eller dybdegående undersøgelse). o Selektiv observation: § Opmærksomhed snævres yderligere ind § Forskelle og kontraster mellem forskellige kategorier § Snæver og intensiv opmærksomhed • Feltnotater: o Grundstamme til forskeres datamateriale o Undgå noter under samvær med feltets deltagere § Kan føle sig overvåget. 6. Forlade feltet 7. Analysere data 8. Rapportere • Hvordan vi observerede f.eks. det åbne kontorlandskab ved beskrivende til selektiv observation, da vi vidste, hvad vi vil fokusere på.

14.4 Dokumentanalyse 14.4.1 Jensen, L. B. (1997). Indføring i tekstanalyse. (pp. 11-19) Formålet med en tekstanalyse er at identificere: • Det eksplicitte indhold (hvad der faktisk står)

• • •

Det implicitte indhold (hvad der står mellem linjerne) Bagvedliggende strukturer (hvorledes vilkårene for tekstens tilblivelse er) Et kritisk blik på de tekster/dokumenter I undersøger (Hvordan fremstilles/frames organisationen i skrevne dokumenter?)

14.4.2 Lynggaard, K. (2010). Dokumentanalyse. In S. Brinkmann & L. Tanggaard, Kvalitative metoder: en grundbog (pp. 153–160). Sneboldmetoden: Når I følger en litteraturhenvisning og forfølger indbyrdes referencer mellem dokumenter. Diskurs: Afdækning af et felt: F.eks. måden hvorpå man i organisationen taler sammen om virksomhedens nye strategi/eller forandringsproces. Mætningspunkt: Når der ikke er brug for yderligere dokumenter som er væsentlige for analysen (det er de samme ting som dukker op – der kommer ikke noget nyt til analysen).

Primært dokument: Et dokument cirkuleret blandt et afgrænset set af aktører på et tidspunkt i umiddelbar nærhed af den begivenhed eller situation dokumentet referer til (mødereferater, personlige breve eller forhandlingsoplæg). Sekundært dokument: Er i princippet tilgængeligt for alle (lovtekster, regeringsrapporter, avisartikler) Har ikke offentligheden som målgruppe, men er offentligt tilgængelige. Tertiært dokument: Tilgængeligt for alle og er produceret på et tidspunkt efter den begivenhed eller situation dokumentet referer til (baggrundsavisartikler, bøger, tidsskrifter). En analytisk bearbejdning af begivenheder og situationer en vis periode efter de har udspillet sig Hvilke dokumenter vi har haft adgang til...