Old Odyssen fælles docs PDF

Preview

Summary

Odysseen...

Description

Odysseen 1. sang: Titel: Odysseen Første sang Forfatter: Homer (750-650 fvt.) Andre værker: Homers to store episke digte: Iliaden og Odysseen som skildrer Trojakrigen Periode: 1200 fvt. (mykensk tid) Kontekst: Trojakrigen (1200 fvt.) Mykensk tid Overlevering: Mundtlig Telemachien: De første fire sange handler om, hvorledes Telemachos drager ud i verden for at søge efter sin far Odysseus. Genre: Episk digtning Opbygning: ·

Indledes altid med en musepåkaldelse. (Inspirations bøn)

·

Formelvers, epiteter, hexameter

Kort om hele værket: Digtet handler om, hvorledes Odysseus kommer hjem til øen Ithaka, til sin hustru Penelopeia og sin søn Telemachos. Han har været borte i 20 år, for først har krigen om Troja varet ti år, dernæst har han været ti år undervejs på grund af mange hindringer og mange eventyr. Kort om 1. Sang: Odysseus er rejst fra Ithaka til Troia. Efter rejser Odysseus hjem til Ithaka men havets gud poseiden forhindrer ham i at sejle hjem. (Poseidon hader Odysseus fordi han har blindet kyklopen). Phoseidon rejser til aithioperne og Athene kan derfor frit rejse ud for at hjælpe sin mand Odysseus. Athene tager til Ithaka forklædt som Mentes (Odysseus ven) for at finde Thelemachos. Mentes (Athene forsøger at få Thelemachos til at stå op imod bejlerne og finde sin far (Odysseus). Da Mentes (Athene) forsvinder går det op for Thelemachos at det er en gud. Herefter taler Thelemachos med sin mor Athene og han trodser bejlerne ved at bede dem om at forlade hans hus. Analyse: Tema: Gæstevenskab: Gæstevenskab var i blandt oldtidens rommere og grækere en uskreven lov om at man skulle vise gæstfrihed for fremmede. Telemachos byder Mentes (Athene forklædt) velkommen: ·

“Straks ilte han til porten, ret ærgeligt stemt i sit hjerte, at man den fremmede gæst

lod stå ved døren så længe.”(vs. 119) Viser gæstfrihed, da han får dårlig samvittighed af

at lade en gæst stå for længe. ·

”Derpå han bød hende plads på den smuktudsnittede trone, som var linned belagt.”

(vs. 130) ·

”Hans gæst i den kåde forsamling ej skulle plages med bulder og støj. (vs. 133)

·

”Kom med brød og med retter hvilke hun stilled på bord, og gerne hun gav. (vs. 139)

og viser interesse i hans ærinde som har bragt ham til borgen. Samfundet i samtiden: Paladskultur med borge (fæstningsværker), der var beskyttet med murer ud af til. Et skarpt hieraki med krigerkonger, den bedste kriger blev konge, men han skulle også deltage i krigene, og derfor døde flere af dem relativt hurtigt. Arkitekturen var monumental, og krigerkongerne fik store grave. Hverdagen handlede meget om krig, hvilket blev afbilledet i datidens kunst.

Guder og personer i 1. Sang: Telemachos (Odysseus og Penelopias søn) Mentes (Gæsteven af Odysseus, thapisk konge. Athenes forklædning overfor Telemachos) Gud: Kronos (Zeus’ far) Gud: Athene (Odysseus’ hjælper/skytsgudinde) Gud: Poseidon (Odysseus’ fjende) Gud: Zeus (søn af Kronos) Hexameter eksempel: Odyssen 1. Sang l 1-3. Musa! Fortæl mig om manden, den vidtbefarne som flakked. U U - U U - U

Odysseen 3. sang / III. Sang Titel: Odysseen Første sang Forfatter: Homer (750-650 fvt.) Andre værker: Homers to store episke digte: Iliaden og Odysseen som skildrer Trojakrigen Periode: 1200 fvt. (mykensk tid) Kontekst: Trojakrigen (1200 fvt.) Mykensk tid Overlevering: Mundtlig Telemachien: De første fire sange handler om, hvorledes Telemachos drager ud i verden for at søge efter sin far Odysseus. Genre: Episk digtning Opbygning: ·

Indledes altid med en musepåkaldelse. (Inspirations bøn)

·

Formelvers, epiteter, hexameter

Kort om hele værket: Digtet handler om, hvorledes Odysseus kommer hjem til øen Ithaka, til sin hustru Penelopeia og sin søn Telemachos. Han har været borte i 20 år, for først har krigen om Troja varet ti år, dernæst har han været ti år undervejs på grund af mange hindringer og mange eventyr. Kort om 3. Sang: Modtagelsen i Pylos: Athene (stadig forklædt som Mentes) og Telemachos ankommer til Pylos for at finde sin far, Odysseus. Nestor og hans folk er i gang med at ofre dele af tyre til Poseidon. Peisistratos (søn af Nestor) byder velkommen til de fremmede og de får serveret mad og vin. Peisistratos beder Athene om at bede en bøn til Poseidon. Nestor og Telemachos: Nestor spørger indtil hvem de fremmede er og hvor de kommer fra. Telemachos fortæller, at de kommer fra Ithaka og han er kommet til Pylos for at finde rygter om sin far (Odysseus). Telemachos beder om at Nestor fortæller ham sandheden om sin far. Nestor fortæller om hans oplevelser i Troja Krigen, hvor han mistede mange mænd. Efter 9 år vandt de krigen, med stor hjælp fra Odysseus. Nestor råder Telemachos til at tage til Menelaos for at høre hvor hans far er. Til sidst indser Nestor, at det er Athene der er forklædt som Mentor.

Analyse: Gæstevenskab: Gæstevenskabet er repræsenteret i Nestors måde at åbne op på. Han fortæller sine personlige historier og oplevelser, og giver Telemachos råd med på vejen.

Da Athene og Telemachos første gang møder Nestor, hans svende og sønner, mødes de med gæstfrihed, da han venligt hilser på dem og byder dem ned at sidde – Eksempel: · ”Straks som de såe de fremmede mænd, de stimled imod dem, rakte til hilsen dem venligen hånd, og bød dem at sidde”. (Vs 34) Et andet tegn på deres gæstfrihed er at de på trods af ikke at ane hvem Telemachos og Athene er og hvorfor de er ankommet, byder de dem velkomne og beder endvidere bøn med dem: Eksempel: · “Fremmede - bed nu først din bøn til drotten Poseidon!”. (vs 44) Derudover byder Nestor sine gæster på et festligt gilde hvor han skænker Telemachos og Athene vin og byder dem velkommen. · ”Så tog han og skænked vin i en gylden pokal, og drikkende begge til velkomst.” (Vs. 40)

Epiteter: Athene og Pallas er den samme person i denne tekst geréniske er et folk og sted (lacuna) naboriget til pylos “Lysblåøjede Pallas” v. 13 “Hestebetvingeren Nestor” v. 17 “Forstandige svend Telemachos” v. 21 “Athene den lysblåøjede Jomfrue” v. 25 “Drotten Poseidon” v. 43 “jordomslyngeren Poseidon” v. 55 “geréniske Nestor” v. 68 “ædling Odysseus” v. 126 Fokus epitet: “geréniske Nestor” v. 68 Betyder at Nestor er opdraget i det geréniske rige som er nabo riget til pylos. Det Geréniske folk er kendt for at være gode med heste hvilket giver mening da Nestor i vores sang også bliver kaldt for “Hestebetvingeren Nestor” v. 17 det fortælle Nestor er dygtigt med heste ligesom det Geréniske folk. “Nestor den gamle gereniske vogn helt “ v. 102 Er igen en reference til hans rødder med det Geréniske folk men det viser også han er en gammel helt fra troja krigen (homer siger i iliaden at han er den klogeste og ældste af de helte)(nestor prøvede at at forlige Agamemnons og Achilleus' strid) “Hestebetvingeren Nestor” blive brugt i .v 17 af Athene til at beskrive Nestor og for Telemachos. “geréniske Nestor” blive brugt i v. 68 fordi det fortæller at Nestor ikke kun kommer fra Pylos men også fra hvilket fortæller at han er en berejst mand. “Nestor den gamle gereniske vogn helt “ bliver brugt i v. 102 fordi det viser at Nestor er en helt som har deltaget i troja krigen hvilket giver mening fordi det er netop troja krigen han skal til at fortælle om. Genretræk: En homerisk lignelse hæver noget hverdagsagtigt til noget guddommeligt for at forklare det. I dette tilfælde bliver Patroklos beskrevet som at være ‘snild som en guddom’ hvilket kan tyde på han er ligeså klog og dygtig som en gud.

Homerisk lignelse: “en mand så snild som en guddom” v. 110

I teksten får vi at vide, at Patroklos deltog i Troja krigen og var ven til Achilleus. Han ledsagede den krigeriske helt, Achilleus i krigen. Hvilket tyder på at lige så klog og dygtig til krig som en gud(formentlig mars/ares krigsguden). Samtidig er “atreider” et patronymika, som betyder faders navn. Det vil sige at de to atreider er sønner af Atreus → Menelaos og Agamemnon.

Odyssen 6. Sang / VI. Sang Titel: Odysseen Første sang Forfatter: Homer (750-650 fvt.) Andre værker: Homers to store episke digte: Iliaden og Odysseen som skildrer Trojakrigen Periode: 1200 fvt. (mykensk tid) Kontekst: Trojakrigen (1200 fvt.) Mykensk tid Overlevering: Mundtlig Genre: Episk digtning Opbygning: ·

Indledes altid med en musepåkaldelse. (Inspirations bøn)

·

Formelvers, epiteter, hexameter

Kort om hele værket: Digtet handler om, hvorledes Odysseus kommer hjem til øen Ithaka, til sin hustru Penelopeia og sin søn Telemachos. Han har været borte i 20 år, for først har krigen om Troja varet ti år, dernæst har han været ti år undervejs på grund af mange hindringer og mange eventyr.

Referat: Athene rejser til phaiakernes land og besøger Nausikaa, datter af helten Alkinoos for at tale til hende i hendes drøm. Athene fortæller Nausikaa at hun skal giftes og hun derfor skal næste morgen skal tage ned til floden og vaske sine klæder til brylluppet. Athene rejser til Olympen og Nausikaa vågner fra sin drøm. Nausikaa beder sin far om at skaffe hende en vogn, så hun kan køre ned til floden ledsaget af nogle terner. De bader og vasker tøj i floden og da det vaskede tøj ligger udbredt for at tørre, spiller Nausikaa bold med sine terner, men kommer ved et uheld til at kaste bolden ud i floden. En af pigerne ser helten Odysseus i søen og skriger, hvilket får ham til at vågne fra sin søvn. Han går herefter hen til Nausikaa som er den eneste pige der ikke blev skræmt og løb væk fra ham (han så uhyggelig ud efter at have ligget i søen). Den nøgne Odysseus beder om hendes hjælp til at lede ham til byen

og finde noget tøj til ham. Rørt af medlidenhed beslutter Nausikaa sig for at hjælpe ham. Nausikaa og hendes terner forsyner Odysseus med alt hvad han har brug for, mad, drikke, tøj, “smidig olie fra en krukke af guld” og et bad. Athene får Odysseus til at være flot igen, hvilket får Nausikaa til at ville giftes med ham.

Kort om 6. Sang Athene besøger Nausikaa (datter af helten Alkinoos) for at få hende til at drømme om ægteskab. Næste dag, drager Nausikaa og hendes terner i en vogn ned til floden for at vaske tøj til sit bryllup. De bader, vasker tøj og spiller bold. Da en af ternerne opdager den nøgne Odysseus ved flod kanten, skriger hun, og Nausikaa går hen for at tage imod Odysseus. Nausikaa inviterer ham med hjem, hvor hun giver ham mad, vand, tøj og et bad. Hun forelsker sig i ham, da hun opdager, hvor flot han er, efter han har vasket sig. Epiteter: Pallas Athene (vers 13) Oldgræsk Ungt menneske Jomfru Både Nausikaa og Athene er jomfruer Pallas refererer til Athenes jomfruelighed Lysblåøjede Pallas (vers 41) Blåøje (vers 47) Hexameter: 6 versefødder dsv. 6 daktyl 3 stavelser i en daktyl 1 trykstærk og 2 tryksvage Et daktyl = - U U - = trykstærk U = tryksvag Cæsur i slutningen af sætningen Od. VI vers 28: pynte dig selv og de knøse, som fører dig hjem til din brudgom; - U U U U - U U- U U U U U Gæstevenskab: Nausikaa og Odysseus Nausikaa viser gæstfrihed Lukker ham ind i sit hjem Forsyner ham “Men da du nu er kommen til vor stad og vort øland, da hverken på klæder det mangle dig eller på andet, hvad der en fremmed ulykkelig mand bør gives med føje.” (Vers 191-193) Tema: Ægteskab

-

“Snart er dit bryllup forhånden - da må du med prunkende klæder pynte dig selv og de knøse, som fører dig hjem til din brudgom” (vs. 27-28) “Måtte så herlig en mand engang kunne kaldes min husbond.” (vs. 242-244)

Odyssen 9. Sang / IX. Sang Titel: Odysseen Første sang Forfatter: Homer (750-650 fvt.) Andre værker: Homers to store episke digte: Iliaden og Odysseen som skildrer Trojakrigen Periode: 1200 fvt. (mykensk tid) Kontekst: Trojakrigen (1200 fvt.) Mykensk tid Overlevering: Mundtlig Genre: Episk digtning Opbygning: ·

Indledes altid med en musepåkaldelse. (Inspirations bøn)

·

Formelvers, epiteter, hexameter

Kort om hele værket: Digtet handler om, hvorledes Odysseus kommer hjem til øen Ithaka, til sin hustru Penelopeia og sin søn Telemachos. Han har været borte i 20 år, for først har krigen om Troja varet ti år, dernæst har han været ti år undervejs på grund af mange hindringer og mange eventyr. Referat Odysseus og hans mænd sejler ud fra kysten, og stopper langt ude, hvor Odysseus rejser sig, og råber hånende ind mod kyklopen Polyphémos, og siger at det blinde øje er en hævn, for at æde sine gæster. Derefter kaster kyklopen toppen af et fjeld ud mod båden, og mandskabet skyller mod land. Da de kommer ud igen giver Odysseus sit navn til kende, og Kyklopen Polyphémos forbander ham i sin fars navn. Polyphémos forklarer, at en spåmand, Télemos, engang forudsagde præcis, hvad der skete i historien. Polyphémos beder til sin far Poseidon, som nu vil sende ulykke Odysseus’ vej.

Næranalyse af vers 490-535 ● I dette lille afsnit, er der en lidt ophidset stemning og derfor er epiteterne en smule anderledes end dem vi har hørt om før, da der ligger til grundlag for vores, at de skal bruges til at skræmme den anden væk. ● Odysseus står ude på sin båd og råber til kyklopen efter, at han har stukket øjet ud på ham Patronymika: - (vers 503) “Odysseus, Laërtes’s søn” - (vers 508) “Télemos, Eúrymos søn”

- (vers 551) “Zeus kroonion” Kroonion= Søn af Kronos Patronymika er et typisk genretræk for episke myter, og det er et slægtsnavn baseret på personens fars navn Gæstevenskab Normalt er standarden, at man får en god velkomst som en betydningsfuld gæst. Det var der blandt andet eksempler på i første og tredje sang, hvor først Athen i skikkelse af Mentes får en fin velkomst af Telemachos, hvor hun bliver inviteret indenfor og får mad og drikke. I sang 3 får både Athene og Telemachos en meget fornem faktisk eksemplarisk velkomst på Pylos med mad og fine siddepladser. Så når der kommer gæster og specielt gæster af høj betydning eller status, så skal de behandles pænt og nærmest føle sig hjemme. Lever karaktererne op til reglerne for gæstevenskab? Til baggrund for vores tekststykke er Odysseus og hans mænd blevet spærret inde af kyklopen Polyphemos, og flere mænd bliver ædt af Polyphemos. I forhold til det vi har lært om gæstevenskab og det eksemplariske gæstebud vi er præsenteret for i 3. sang, så lever karaktererne i denne tekst ikke op til den korrekte behandling af gæster. Odysseus kommenterer også på Kyklopens behandling af gæster i vers 477 og siger “Over dig selv, din skurk, din nedrige dåd måtte komme, siden du selv i dit hus uden blu opåd dine gæster”. Efter Odysseus og mændene undslipper giver Polyphemos sarkastisk den gæsteforæring, som Odysseus bad om, i mellem versene 517 og 529 “Vel, Odysseus - kom hid, lad mig gæsteforæring dig give!” (Vers 517). Hvor efter han forbander deres hjemfart: “...lad ej Odysseus, Laërtes søn, genfinde sin hjemstavn…” (vers 529).

Andre temaer Et andet tema kunne være være hån, hævn og skæbnen, hvilket vores afsnit i den grad bærrer præg af. Odysseus er opsat på at skulle håne kyklopen, Polyphemos, selvom hans mandskab beder ham lade være. Hævnen ses, da kyklopen forbander Odysseus ved at bede til sin far, Poseidon, om at Odysseus skal have ulykke på sin og dermed aldrig komme hjem. Hævnen kommer til udtryk, da Kyklopen fortæller fra land, at det var skæbnesbestemt, at han skulle få stukket sit øje ud af Odysseus. Hån mod kyklopen (501-504) Hvis nogen dødelig mand, kyklop, i kommende dage spørger dig ad, hvordan du så ynkeligt misted dit øje — giv da til svar, at Odysses, Laertes's søn, dig har blindet, han, den stadomstyrter, som bor på Ithakas Øland." Bøn til Poseidon (hævn) (528-529) “lad ej Odysses, Laertes's søn, genfinde sin hjemstavn, han, den stadomstyrter, som bo'r på Ithakas Øland!” Kildekritik af Odysseus’ fortælling ud fra den 9. sang og hele Odysseen Odysseus

Odysseén

Afsender

● han kommer fra Ithaka ● han er familiefar/husbond ● søn til Laërtes ● holdt tilbage af Kalypso ● han er konge og er klog - v. 1 “sindrige konning” ● han er snedig/snu ● Odysseus er førstehåndskilde —> han har selv oplevet det ● primær kilde

● ●

Afsender af Odyseen er Homer (2. håndskilde) Grækerne troede på at afsenderen af Odyseen var muserne (2. håndskilde)

Modtager

●

konge, familie, adelen og tjenere

●

variabelt —> folket ○ studerende, nysgerrig, underholdning

Formål

●

han er blevet bedt om at underholde ○ v. 1 “ham gensvared” —> svarer tilbage til Alkinoös han vil gerne have hjælp ○ han overdriver hans fortællinger for at få mere sympati

●

at underholde

●

Genre/medie

● offentligt ● mundtligt overleveret

●

mundtligt overleveret af Homer

Tilblivelsessituation

● ● ●

● ●

geografi: historie: 1200 / 750-650 / ca. 500 sprog: skrevet ned ca. 500 f.v.t.

geografi: tæt på historie: 0-10 år sprog: talte det samme sprog som andre

Budskab i Odysseén: ● aldrig giv op ● ikke skab gudebørn → de skaber problemer Både sprog og tid er oversat i Odysseén.

● ●...