Øvecase RMP PDF

Preview

Summary

Første øvecase i Ret, moral og politik...

Description

Ret, moral og politik

anslag: 7047 excl. Mellemrum

Øvecase, Spørgsmål 2 17.02.2021

Marlenesagen giver bl.a. anledning til at forholde sig til, hvorvidt ofret tilsidesættes i strafferetten og hvordan samfundets indvirkning på relationen mellem offer og gerningsmand former ofrets retsfølelse. Christie beskæftiger sig med dette spørgsmål i teksten ’’konflikter som ejendom’’, hvorfor teorien er relevant til at belyse Marlene Duus adfærd og hans analogi om tyveriet af parternes konflikter kan være medvirkende til at sætte fokus på Marlene Duus tab af retsfølelse i sin egen sag. Christies teori bygger på, at det bureaukratiske og professionelle system af jurister og domstole overtager parternes rolle i konflikterne ved at repræsentere dem, hvilket medfører, at særligt offeret bliver kørt ud på et sidespor og ender i en lose/lose situation, hvor de både taber i forhold til lovovertræderen, men også mister retten til at deltage på lige fod med ham i konflikten. Relevant er det også at kigge på Johnstones teori om ideen om restorative justice, hvilket kan bruges i forlængelse af Christie, idet den giver en mulig løsning på den problemstilling Christie præsenterer og kan belyse den proces som Marlene Duus, med sin, kronik starter. Restorative justice som begreb belyser en sociologisk vinkel på spørgsmålet om, hvordan man kan løse et samfunds adfærdsproblemer og i dette tilfælde Marlene Duus uforløste retsfølelse, således at offer og lovovertræder kommer i centrum og konflikten forbliver i deres hænder. De to teorier kan være med til at afklare, hvorfor ofre som Marlene Duus føler behov for at inddrage offentligheden i deres konflikt og herefter kan Ross teori og tre postulater inddrages til at kigge på retsfølelsens legitimitet i bl.a. den offentliggjorte Offerpakke.

Konfliktens ejer ifølge Christie Christie mener, at som strafferetten er sammensat i dag, bliver parterne i en konflikt fremmedgjort fra deres egen sag. Dette sker bl.a. ved, at domstolene udebliver som centrale elementer i borgernes hverdagsliv, og ved at offerets rolle reduceres til en form for sagskatalysator, hvilket også kommer til udtryk ved, at en strafferetlig sag bliver en sag mellem Staten og lovovertræder, og ikke mellem offer og lovovertræder. Særligt i interaktionen med sagfører og juristerne bliver konflikterne stjålet fra offer og lovovertræder, fordi de ifølge Christie er socialiseret ind i en kultur, hvor der eksisterer en udtalt konsensus om, hvad der er retligt relevante og korrekte argumenter (Christie, RS 171). Parternes

Side 1 af 4

Ret, moral og politik

anslag: 7047 excl. Mellemrum

Øvecase, Spørgsmål 2 17.02.2021

argumenter og retsfølelse kan derfor kun bruges, såfremt de passer ind i den stringente konsensus om, hvad et godt retligt argument er. Dette efterlader, ifølge Christie, parterne med en afmagt og tabt retsfølelse, når de ser deres argumenter blive forkastet uden hvad der, for dem, synes retfærdige grunde. Hovedproblemstilling i sagen er, at Marlene Duus føler, at hun ikke længere er hovedperson i sin egen sag, konflikten er blevet frataget hende og handler i stedet om relationen mellem Staten og gerningsmanden. Dette afspejler Christies teori om, at i en strafferetlig proces bliver offeret frataget sin betydning og retsfølelsen bliver krænket. Samfundet har dog anerkendt, at ofrets rolle i en eller anden grad underkendes og har præsenteret Offerpakken som et forsøg på at ændre ofrets fremmedgørelse i sin egen sag. Hensigten med Offerpakken er at give ofrene en bedre retsfølelse og bringe dem i centrum. Offerfonden skal bringe gerningsmand og offer tættere på hinanden ved, at gerningsmanden indirekte betaler til at hjælpe ofret videre i tilværelsen, hvilket er i tråd med Johnstones restorative justice. Fondens aktiver skal dog gå til forskning, pamfletter, uddannelse til at håndtere ofre etc., hvorfor det er relevant også at se på offerpakken gennem Christies teori om stjålne konflikter. Christie kommer i sin artikel ind på, at behandlingsfolk har til formål at ’’omgøre konflikterne til ikkekonflikter’’ (Christie, RS 170). Her skal ofret hjælpes i retning af et generelt accepteret mål, en videre tilværelse. Behandlingsfolk kommer til at indtræde i samme relation som juristerne, idet konflikten underkendes og det videre formål for ofret ændres fra en anerkendelse af retsfølelsen til at ’’komme videre’’. I lyset af Christies teori vil denne del af offerpakken kunne forstærke de kræfter, der usynliggør ofret og forvandler konflikten til noget, som skal behandles væk. Offerpakken bliver derved en symbolsk handling, hvor staten forsøger at bringe offerets ønsker i spil, men reducerer blot igen offeret til tilskuer i sin egen konflikt.

Johnstone og restorative justice Johnstones restorative justice er en teori, hvor offeret og lovovertræder forbliver ejere af konflikten og sidder som centrum igennem hele forløbet og Statens eneste rolle er at guide parterne som facilitatorer. Der argumenteres for, at i stedet for at straffe, skal offerets behov imødegås og lovovertræder skal gøres bevist om konsekvenserne og omfanget af hans handlinger.

Side 2 af 4

Ret, moral og politik

anslag: 7047 excl. Mellemrum

Øvecase, Spørgsmål 2 17.02.2021

Indledningsvist må det fremhæves, at Marlene Duus i sin kronik ikke selv påtaler muligheden for at indgå i en restorative justice proces, men uvægerligt bliver det resultatet af kronikken, idet hun netop inddrager udenforstående og samfundet som deltagere i konflikten. Duus føler sig skubbet ud af sin egen konflikt, hvorfor hun forsøger at skabe sin egen retsproces, som kan argumenters for er en afart af restorative justice. Et reelt forsøg på at implementere restorative justice er VORPS (Victim Offender Reconciliation Programmes), hvor en trænet mediator skal facilitere et sikkert samtalerum, hvor der er plads til både offer og gerningsmand. Det påstås, at VORPS er for individualiseret og private (Johnstone 3) hvilket skal forstå således, at samfundets retsfølelse her ikke bliver tilfredsstillet, idet det kun er konflikten mellem offer og gerningsmand, der italesættes. For at restorative justice skal have den nødvendige effekt er samfundet også nødt til at blive inkluderet og anerkendt i konflikten. Samfundets deltagelse i konflikten bliver delvist opfyldt i Claus Meyers svar til Marlene Duus, der med overskriften ’’jeg vil forhindre, at der bliver flere ofre’’ kan minde om samfundets rolle i resocialiseringen for at forhindrende gentagende kriminalitet. Svaret består i en anerkendelse af Duus følelser og de smerter hun har måtte gennemgå og Meyer bliver her en repræsentant for samfundet. Teorien om restorative justice mister dog sin gennemslagskraft, når den støder på deltagere, der ikke ønsker at indgå i den konfliktløsende relation idet den også bygger på en anerkendelse af gerningsmandens behov for en retfærdig ’’samtale’’ med offeret. På baggrund af det overstående kan det sammenfattes, at Marlene Duus i sin søgen efter at få sin retsfølelse anerkendt og opfyldt, trækker paralleller til teorierne om restorative justice og som udgangspunkt understøtter Christies teori om ofrets manglende tilstedeværelse i egen sag. Restorative justice teorien kan dog ikke ukritisk opfylde de krav som Marlene Duus stiller i sin kronik, selvom den dog kunne være en mulig måde at håndtere den uopfyldte retsfølelse hos et tilsidesat offer. Ross teori handler om anvendelsen af reale hensyn og hvilken betydning retsfølelsen kan tillægges og hvornår retsfølelsen kan bruges som et legitimt argument. Teorien kan belyse kvaliteten af de anførte argumenter som Marlene Duus kronik, Claus Meyer og særligt Offerpakken præsentere. Ross arbejder med 3 postulater, og hovedsagelig hans tredje, der vedrører retspolitiske tiltag kan belyse Offerpakkens kvalitet, idet postulatet henviser til ’’den i befolkningen fremherskende følelse’’, som netop er det lovgiver forsøger at imødekomme med udspillet. Ross anfører dog, at hensynet til befolkningens retsfølelse som argument, kun kan udgøre en del af den samlede begrundelse og at der

Side 3 af 4

Ret, moral og politik

anslag: 7047 excl. Mellemrum

Øvecase, Spørgsmål 2 17.02.2021

i tillæg hertil også skal indgå reale hensyn, hvorfor Offerpakken ikke kan eksistere som gældende ret. Kronikken og Meyers svar bliver her en del af argumentet for befolkningens retsfølelse, idet de repræsenterer to facetter af denne. Offerpakken formår dog kun at rumme de to første postulater, postulatet om retspolitikerens egen retsfølelse og den fremherskende retsfølelse i de magthavende kredse, idet lovgiver tager retsfølelsen fra Marlene Duus kronik og overfører den til deres forsøg på at skabe ny gældende ret.

Side 4 af 4...