Farmakologi eksamen 3. semester PDF

Preview

Summary

InterakionerLægemiddelinterakioner forekommer, når et lægemiddels indvirkning på organismen eller organismens indvirkning på et lægemiddel påvirkes af en samidig eller forudgående indtagelse af et andet lægemiddel, føde eller alkohol. Lægemiddelinterakion henregnes under bivirkninger.Kombinaionstera...

Description

Interaktioner Lægemiddelinteraktioner forekommer, når et lægemiddels indvirkning på organismen eller organismens indvirkning på et lægemiddel påvirkes af en samtidig eller forudgående indtagelse af et andet lægemiddel, føde eller alkohol. Lægemiddelinteraktion henregnes under bivirkninger.

Kombinationsterapi Visse lægemidler kombineres medhinanden. Dette kaldes logisk nok for kombinationsterapi.

Inddeling af interaktioner Interaktioner kan forekomme mellem to eller flere lægemidler, mellem læge i Synergisme Synergisme kommer af det græske ord synergeein, der betyder arbejde sammen med eller samvirken af to eller flere elementer. Synergisme kan defineres som et samspil mellem to eller flere faktorer, der forstærker hinanden, således at den kombinerede virkning bliver større end summen af de enkelte faktorers bidrag. Inden for lægemidler talerman om additiv virkning eller potenserende virkning, den egentlige synergi. Additiv virkning betyder, at man får en virkning svarende til de enkelte lægemidlers virkning lagt sammen. Ved potensering får man en større virkning end summen af de enkelte lægemidlers virkning. Interaktioner mellem to eller flere lægemidler Interaktioner mellem forskellige lægemidler kan ske på det farmakodynamiske eller farmakokinetiske plan. De farmakodynamiske interaktioner foregår mellem lægemidler, der har samme virkning eller virkningsmekanisme, mens de farmakokinetiske interaktioner foregår i absorptionsfasen, distributionsfasen eller eliminationsfasen af lægemidler. Begge typer interaktioner beskrives i de følgende afsnit.

Farmakodynamiske interaktioner Farmakodynamik er læren om lægemidlers virkninger og virkningsmekanismer. Det betyder, at farmakodynamiske interaktioner foregår mellem lægemidler, der har samme virkning på fx en receptor, et enzym eller et protein. Disse interaktioner er additive, synergistiske eller antagonistiske.

Farmakokinetiske interaktioner Farmakokinetik beskæftiger sig med de tre faser, som et lægemiddel gennemgår i organismen, det vil sige absorption, distribution og elimination. Dette betyder, at farmakokinetiske interaktioner sker i disse faser, hvilket belyses i de næste afsnit. Interaktioner i absorptionsfasen Lægemidler kan hæmme hinandens absorption fra mave-tarm-kanalen. Dette gælder bl.a. tetracykliner, hvis absorption nedsættes af jernpræparater, antacida (syreneutraliserende lægemidler) og calciumholdige stoffer, der bl.a findes i mælk og surmælksprodukter. Grunden til dette er, at de nævnte stoffer danner chelater (store komplekser) med tetracykliner, der ikke kan absorberes. Denne type interaktion kan man undgå ved at tage lægemidlerne med minimum tre timers forskydning fra calciumholdige stoffer. Interaktioner i distributionsfasen I fordelingsfasen kan lægemidler bindes til plasmaproteiner, især albumin. Lægemidler, der bindes til plasmaproteinerne, kan derfor konkurrere om samme bindingssted på plasmaproteinerne. Da det er den frie del, det vil sige den ikke-proteinbundne del, der er farmakologisk aktiv, vil en mindsket binding til plasmaproteinerne give en større fri koncentration af lægemidlet og dermed øge dets virkning.

Interaktioner i eliminationsfasen Eliminationsfasen består af metabolisme og ekskretion. Nogle lægemidler kan hæmme metabolismen, mens andre kan øge metabolismen af øvrige lægemidler. Ligeledes kan nogle lægemidler hæmme ekskretionen, mens andre kan øge ekskretionen af andre lægemidler.

Hæmning af metabolismen I leveren indes CYP-enzymer , der nedbryder lægemidler. Antallet af disse CYP-enzymer kan nedsættes af lægemidler. Dette betyder, at eliminationen af lægemidler nedsættes.

Øgning af metabolismen Nogle lægemidler stimulerer metabolismen af andre lægemidler ved at øge mængden af metaboliseringsenzymer via såkaldt induktion. Ved induktion forstås indførelse, men dette er ikke særligt sigende. I praksis betyder det, at hvis et stof findes i organismen, tvinger det organismen til at producere flere nedbrydningsenzymer.

Ændring af ekskretion Ved at ændre på urinens pH kan man øge udskillelsen af svage syrer og baser, hvilket kan udnyttes ved syre-/baseforgiftninger. Svage syrer opkoncentreres i basisk urin og svage baser opkoncentreres i sur urin. Ved at give en person basen natriumhydrogencarbonat øges urinens pH, og dette vil øge udskillelsen af svage syrer.

Interaktioner mellem lægemi dl erogf øde Absorptionen af perorale lægemidler forsinkes som regel, hvis der sammen med lægemidlet indtages føde. Dette er ikke noget problem ved behandling, der strækker sig over længere tid. Her vil virkningen nemlig ikke forsinkes ved samtidig fødeindtagelse, idet man ved langtidsbehandling opnår nogenlunde konstant plasmakoncentration af lægemidlet og dermed konstant virkning af lægemidlet. Ved korttidsbehandling, hvor man ønsker en hurtigt indsættende virkning.

Lægemi ddel i nteraktioner Lægemiddelinteraktioner er betegnelsen for reaktioner, der skyl des, at to eller flere lægemidler ved samtidig indgift påvirker hinandens virkning. Resultatet kan være en øget virkning eller en mindsket virkning. Interaktioner kan forekomme mellem to eller flere lægemidler, mellem et lægemiddel og føde samt mellem et lægemiddel og alkohol. Ved kombination af flere lægemidler tilstræber man interaktion for at opnå øget virkning, det vil sige synergisme. Absorptionen af perorale lægemidler forsinkes som regel, hvis der sammen med lægemidlet indtages føde, men dette er ikke noget problem ved behandling, der strækker sig over længere tid.

Alkohol kan forstærke eller reducere virkningen af lægemidler. Interaktioner med alkohol ses bl.a. for stoffer, der ligesom alkohol har en sederende virkning på centralnervesystemet.

Ansvar og kompetencer Ansvarlighed Der er overordnet set tale om treforskellige former for ansvarlighed i relation til lægemiddelhåndtering, som delvist overlapper

Juridisk ansvarlighed Den juridiske ansvarlighed i forholdt il lægemiddelhåndtering er bestemt af lovgivning og handler i bund og grund om, at man skal overholde gældende lovgivning. I yderste konsekvens betyder det også, at sundhedspersonale i deres professionsudøvelse er underlagt straffeloven ligesom alle andre.

Professionel ansvarlighed Den professionelle ansvarlighed afhænger af, hvilke kompetencer den professionelle har i kraft af uddannelse og titel. En stor del af de sundhedsprofessionelle er autoriserede i deres funktion, og dermed har de en særlig professionel ansvarlighed i tillæg til den generelle juridiske ansvarlighed.

Etisk ansvarlighed Den etiske ansvarlighed for sundhedsprofessionelle træder i kraft, når der på en eller anden måde er uoverensstemmelse mellem dét, der ifølge juridisk lovgivning er korrekt, og dét, der rent mellemmenneskeligt vurderes at være korrekt. Herved kan der skabes etiske dilemmaer.

Autorisation Formålet med autorisationsloven er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser ved at tildele autorisation til bestemte grupper af sundhedsprofessionelle, bl.a. læger og sygeplejersker. Hensigten med autorisation er at give monopol på udførelsen af bestemte virksomhedsområder, i tilfælde hvor andres virksomhed på det pågældende område kunne være forbundet med særlig fare for patienter. At være autoriseret betyder derfor, at man har ret til at anvende en bestemt og dermed beskyttet titel Fratagelse og fraskrivelse En autoriseret sundhedsperson kan få sin autorisation frataget eller indskrænket og har også mulighed for selv at fraskrive sig sin autorisation helt eller delvist. For at få frataget sin autorisation må udøveren antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af erhvervet. Baggrunden for dette kan enten være fysisk eller psykisk sygdom, fx demens eller depression.

Straffebestemmelser Når en autoriseret sundhedsperson er skyldig i grovere eller gentagne forsømmelser eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, kan personen straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder

Kompetencefordeling I princippet er det tilladt enhver at behandle og pleje syge mennesker. Der er dog i lovgivningen fastsat grænser for, hvilke behandlinger der må gives af hvilke personer. Et eksempel på en begrænsning er netop ordination af receptpligtige lægemidler, som er forbeholdt læger og andre autoriserede sundhedspersoner med særlig hjemmel Delegation En autoriseret sundhedsperson kan delegere en opgave inden for sit eget virksomhedsområde til andre sundhedspersoner, såvel autoriserede som ikkeautoriserede. Disse personer omtales da som "medhjælp" Når en autoriseret sundhedsperson delegerer sundhedsfaglig virksomhed til en medhjælp, kan vedkommende beslutte, at videredelegation 

Rammedelegation Rammedelegation er, når en autoriseret sundhedsperson delegerer til en medhjælp inden foren forud fastsat ramme selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse heraf. Der skelnes mellem specifikke og generelle rammedelegationer



Konkret delegation Ved konkret delegation omfatter medhjælpens ordinationsret ordinationer gældende i et konkret tilfælde, der vedrører en konkret patient. Denne form for delegeret ordinationsret optræder ved anvendelse af p.n.-ordination til en enkelt patient. P.n.-ordinationerne skal på forhånd være ordineret af en læge. Her delegerer lægen til plejepersonalet at vurdere patientens behandlingsbehov og iværksætte behandling med lægemidler inden for en fastsat ramme, der præcist angiver lægemidlets døgndosis, dosis, doseringshyppighed eller -interval samt den maksimale dosis



Medhjælp Autoriserede sundhedspersoner kan delegere opgaver til andre inden for deres eget virksomhedsområde. Dette kaldes "at bruge medhjælp". Der er ikke tale om at benytte medhjælp, når en autoriseret sundhedsperson oplærer en anden sundhedsperson med den samme autorisation. Der er heller ikke tale om at benytte medhjælp, når fx en læge informerer en patient om behandling med henblik på, at patienten selv skal udføre behandlingen. Det samme gør sig gældende, hvis en pårørende, fx forældre, hjælper patienten. Pårørende handler i patientens sted og ikke som medhjælp for patientens læge. Hvis en plejeperson kun yder praktisk hjælp til at åbne en medicinbeholder for en patient, fordi patienten ikke fysisk er i stand til dette, men ellers i øvrigt selv kan administrere sin medicin, så er plejepersonen ikke ansvarlig for medicingivningen og fungerer ikke som medhjælp for patientens læge

Videredelegation Der er tale om videredelegation, når en medhjælp overdrager udførelsen af delegerede opgaver til en anden person. Ved videredelegation skal medhjælpen sikre sig, at den person, som opgaven overdrages til, er kvalificeret til at udføre opgaven. Medhjælpen er desuden ansvarlig for at videregive den relevante instruktion om opgavens udførelse og for om nødvendigt at føre tilsyn med den person, som får opgaven videredelegeret

Dokumentation Juridisk rygdækning i form af dokumentation er vigtigt i hele medicineringsprocessen. Derfor skal alle led i processen dokumenteres af de sundhedsprofessionelle, der har været involveret i de enkelte dele. Der skal signeres med signatur, så det senere er muligt at inde frem til de ansvarlige personer bag beslutningerne og handlingerne. Journalføring Et vigtigt juridisk element er dokumentation i form af journaler. En række autoriserede sundhedspersoner, fx læger, er forpligtede til at føre patientjournaler over deres virksomhed. Denne forpligtelse gælder imidlertid ikke for sygeplejersker. Sundhedsstyrelsen kan dog fastsætte regler om, at andre sundhedspersoner, fx sygeplejersker, skal føre patientjournaler, og herunder i hvilket omfang.

Sygeplejefaglige optegnelser På trods af, at der ikke påhviler sygeplejersker en pligt til at føre journal, udspringer der af pligten til at "udvise omhu og samvittighedsfuldhed" alligevel pligten til at føre ordnede optegnelser over planlagt og udført sygepleje. Formålet med disse ordnede optegnelser er at sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i pleje og behandling. Optegnelserne kan endvidere få betydning i forbindelse med behandling af patientklager og patientforsikringssager. Der skal oprettes en sygeplejefaglig journal for hver patient, som indeholder alle relevante oplysninger af betydning for observation, pleje og behandling af patienten. Journalen må gerne være en fælles journal, der anvendes tværprofessionelt, ligesom Elektronisk Patient Medicinering (EMP), hvor læger og sygeplejersker anvender det samme system. Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og dermed pligten til at føre ordnede optegnelser påhviler den sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der er ansvarlig for plejen, behandlingen mv. Endvidere er den enkelte sygeplejerske eller socialog sundhedsassistent ansvarlig for sin egen og eventuelle medhjælps optegnelser

Patientsikkerhed Patientsikkerhed Patientsikkerhed betyder sikkerheden for patienter mod skade eller risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme. Sundhedspersonalet kan anvende disse regler til at checke væsentlige data omkring de lægemidler, der skal gives til en patient, således at det er den rigtige patient, der får det rigtige lægemiddel, i den rigtige dosering, på det rigtige tidspunkt og på den rigtige administrationsmåde. For at forebygge medicineringsfejl forudsættes der sikker dokumentation, sikker kommunikation og sikre arbejdsgange i medicineringsprocessen.

Sikker dokumentation Når der skal tænkes sikker dokumentation i forhold til lægemiddelhåndtering, vil det af lere grunde være hensigtsmæssigt at tænke på elektroniske løsninger. Tidligere var lægemiddelordinationer håndskrevne på papirskemaer, de såkaldte medicinkardex. Man kunne i princippet ikke vide, om der manglede et skema eller to, hvilket var en stor usikkerhed. Desuden var det ofte svært at læse det håndskrevne, og der forekom en del fejl, når ordinationer skulle overføres fra lægejournaler til medicinkardex. 

Énst r engetmedi ci nhåndt er i ng En måde at sikre korrekt og entydig dokumentation omkring lægemidler på er ved at anvende et fælles system for læger og plejepersonale, så der undgås overførselsfejl fra ét system til et andet. Et sådant system, hvor lægen indfører sine lægemiddelordinationer i skemaet, og plejepersonalet efterfølgende benytter samme skema ved dispensering og medicinadministration, kaldes énstrenget medicinhåndtering



Elektronisk Patient Medicinering (EPM) EPM er tænkt som værende en del af den elektroniske patientjournal (EPJ), men EPJ er endnu ikke implementeret på alle afdelinger. EPM kan derfor godt være et selvstændigt elektronisk medie, der supplerer patientens "gammeldags" papirjournal. Der kan ligeledes forekomme forskellige varianter af elektroniske systemer, og bl.a. kan man på visse intensivafdelinger se andre systemer, som bedre kan håndtere de komplekse lægemiddeldata, der findes i denne særlige type afdeling. Der fore- kommer også visse undtagelser, hvor lægemidler af forskellige grunde ikke kan håndteres og føres i EPM. EPM omfatter optegnelserne over den aktuelle medicinering. Medicineringsmodulet understøtter hele medicinprocessen. Det drejer sig om ordination af lægemidler, dispensering af lægemidler og administration af lægemidler. Der kan desuden sendes recepter direkte til patientens lokale apotek. Ud over at EPM øger sikkerheden i forbindelse med medicineringsprocessen ved at være énstrenget, indeholder det samtidige funktioner, som i sig selv bidrager til øget patientsikkerhed fx medicinlister. Når der dispenseres og administreres lægemidler, bliver dette registreret med aktuelt klokkeslæt, hvilket giver et mere reelt og præcist billede af, hvornår medicingivningen har fundet sted. Endvidere er det muligt at tilføje særlige sikkerhedsmekanismer på udvalgte lægemidler og patientgrupper.



Patientidentifikation Med henblik på at sikre "medicin til den rigtige patient" er det nødvendigt at foretage grundig identifikation af patienten. Der skal som hovedregel foretages identifikation forud for enhver handling rettet direkte mod patienten, fx uddeling og indgift af lægemidler. Det er således ikke tilstrækkeligt kun at foretage identifikationsproceduren, samt kontrol af overensstemmelse med oplysninger, når der er tvivl om identiteten. Patienten kan ikke anses for korrekt identificeret alene ud fra sit navn. Der skal også anvendes CPR-nummer. Kun undtagelsesvis kan CPR-nummeret erstattes af fødselsår, måned og dato. I visse situationer kan identifikation baseres på genkendelse, hvilket betyder, at der eksisterer et personligt, sikkert kendskab til patienten, fx at sygeplejersken har plejet patienten gennem flere dage. Når patientens identitet i sådanne situationer skal sammenholdes med andre oplysninger.



Personal Digital Assistant (PDA) Der findes forskellige måder, som kan anvendes for at kontrollere patientens identitet. Patienten selv eller en pårørende kan oplyse patientens data, eller sundhedspersonalet kan læse op fra patientens armbånd. Den første mulighed kræver, at patienten er vågen, eller at dennes pårørende er til stede, hvilket kan være et problem, når der administreres lægemidler om natten. Den anden mulighed kræver, at to sundhedspersoner er til stede hos patienten på samme tid, hvor den ene læser op for den anden. Formålet med dette er at krydstjekke patientens data, så den ene sundhedsperson kan holde blikket på patientdataene, mens den anden læser op. Alternativet ville være, at den samme sundhedsperson skiftevis skulle kigge på patientarmbåndet og medicinetiketten, og det ville give risiko for fejllæsning. En løsning på begge disse problemstillinger er at anvende en PDA, som er en håndholdt scanner, der elektronisk kan aflæse patientens armbånd, når dette er forsynet med en stregkode. På denne måde aflastes patienten for at skulle oplyse sit navn og CPR-nummer, og sygeplejersken får en hurtig og sikker identifikation af patienten. Desuden sendes de indscannede informationer direkte til EPM-systemet. Det gælder også administrationstidspunktet, som derved bliver helt præcist, da informationen lagres på det tidspunkt, hvor administrationen inder sted hos patienten, og ikke først efterfølgende, hvor sygeplejersken alternativt, med en varierende tidsforskydning, ville register administrationen på computeren. Hvis der under processen forekommer

en uoverensstemmelse mellem oplysningerne og handlingen, vil der også komme en advarsel frem på displayet. 

Personlig Elektronisk Medicinprofil (PEM) Medicinprofilen (PEM) er en elektronisk oversigt over hver patients køb af lægemidler på recept. Ordinationer foretaget på sygehuse vil også indgå i PEM. Patienten selv og den behandlende læge kan få adgang til medicinprofilen på www.medicinproilen.dk, og apotekerne ligeledes, dog kun med patientens samtykke. Medicinprofilen viser en oversigt over de receptpligtige lægemidler, som patienten har købt de seneste to år. Den viser alle detaljer omkring lægemidlerne, hvilke læger der har ordineret lægemidlerne, hvilke apoteker der har ekspederet recepterne, om lægemidlerne skal dosisdispenseres, samt oplysninger omkring evt. medicintilskud. Formålet med PEM er at forbedre sikkerheden og kvaliteten af behandling med lægemidler. Endvidere indeholder profilen en logil, hvor patienten kan se, hvem der har kigget i oplysningerne i patientens medicinprofil

Patientsikkerhed 

Patientsikkerhed på lægemiddelområdet handler i høj grad om sikker dokumentation, sikker kommunikation og sikre arbejdsgange



Ved énstrenget medicinhåndtering anvender alle det samme medicineringssystem, fx Elektronisk Patient Medicinering (EPM)



Der skal altid foretages omhyggelig patientidentifikation, evt. med anvendelse af en PDA



Personlig Elektronisk Medicinprofil (PEM) viser en oversigt over de recept pligtige lægemidler, som patienten har købt de seneste 2 år



Kommunikation omkring lægemidler bør ...