Kultur og Historie eksamen. PDF

Preview

Summary

Download Kultur og Historie eksamen. PDF

Description

Eksamensopgave 1, 5958 anslag 1.1 Historie forstås som processer, der skabes af mennesket. Bernard E. Jensen postulerer, at mennesket er historiefrembragte såvel som historiefrembringende, men for at forstå menneskets interesse for historie samt historiens vigtighed, skal vi se på begrebet ’Historiebevidsthed’. Et begreb som danner grundlag for historiebrug og som dækker over historiens systematiske forskelle og ligheder (Jensen, 2003: 67). Historiebrug indenfor historiebevidsthed kan deles op i to interesser; pragmatisk og antikvarisk. Pragmatisk interesse bliver forstået som en levet proces, vi lager i vores erfaringer fra fortiden og de erfaringer, vi gør os i nutiden (Jensen, 2003: 67). Antikvarisk interesse, som er en fascination for det forgangne, forstås ved, at man fx samler på bestemte ting fra fortiden, og at det er dét at samle på noget, der er fascinationen (Jensen, 2003: 67). Man finder også, at der ikke altid er en klar opdeling mellem de to interesser for historie men til tider en mere flydende interesse af begge to. Yderligere kan man indenfor de to interesser tale om tre måder mennesker kan bruge historiebevisthed på og på denne måde, opdele historiebrugen i en tidsakse; den erindrende, diagnosticerende og anticiperende funktion. Den erindrende funktion er historiebevidsthedens fortidsfortolkende funktion. Den diagnosticerende funktion er en nutidsforståelse, man bruger til at klarlægge og forstå, hvad som kendetegner en foreliggende situation og den anticiperende funktion er en funktion om fremtidsforventning (Jensen, 2003: 68). Denne tidsakse bruges til at strukturer den levede historie og gennem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning (Kursusgang 2) se på, hvad der udgør det fremherskende moment i et bestemt tilfælde (Jensen, 2003: 68). Mennesker bruger historiebevidsthed til at blive klogere på, hvordan mennesket skal og kan leve samt til at forstå os på hinanden. Ved at gennemgå en læreproces lærer vi at forstå mødet med andre kulturfællesskaber. Denne proces skal hjælpe os til at forstå, hvad og hvorfor andre tænker, handler og føler som de gør. (Jensen, 2003: 69). Her er det også oplagt at nævne historiebevidsthedens legimiterende funktion. Denne funktion bruges af mennesket til at redfærdigøre et bestemt sæt af interesser, principper og værdier (Jensen, 2003: 69). Historiebevidsthed udover at være et begreb i forskerverden, er det også et begreb i livsverden, som et led i menneskers identitetsdannelse samt sociokulturelle læreprocesser (Jensen, 2003: 68). Det er et vigtigt begreb for individuel-/kollektiv-identitetsdannelsen. Ifølge Jensen bruger vi de tre

tidsdimensioner til at forstå, undersøge og svare på, hvem vi er som enkle individer så vel som, hvem vi er kollektivt. Det er denne sammenhæng mellem de tre dimensioner, som er med til at skabe det handlingsduelige menneske (Jensen, 2003: 68). Præcis en øvelse i kursusgang 2, med spørgsmål i de tre dimensioner om mig selv, i forhold til min fremtid ud fra min fortid, gjorde mig opmærksom på, hvordan jeg bruger historiebevidsthed som en del af min identitetsdannelse og hvordan det er et begreb, der knytter sig til mennesket. 1.2 Det er blevet for vane indenfor kulturhistorikker at bruge begrebet ’erindringsfælleskab’ når man diskuterer erindringer, et samfund eller en større gruppe mennesker er fælles om. Der er en masse delte meninger om selve betydningen af begrebet og derved heller ingen specifik definition. Halbwachs er ophavsmand bag begrebet erindringsfælleskab (Green, 2008: 104). Begrebet kommer af, at erindring ikke er noget biologisk og derved ikke en individuel ting. ’Erindring’ opstår i en social konstruktion, hvor et samfund eller en mindre gruppe, oplever en bestemt situation, der derefter skaber grundlaget for et erindringsfælleskab. Erindringsfælleskab er et tids bestemt begreb, da det bruges til at afdække bestemte tidslige samfunds situationer. Det er altså muligt at knytte tid og ofte også sted, det som kaldes et erindringssted, til et erindringsfælleskab (kursusgang 3). Repræsentationen af fortiden og det, der har været med til at skabe den, er ofte genstande som film, bøger, teater, mindehøjtider mm. Det er generationer, som har skabt en fælles kulturforståsele og erindringer, i form af værker, som tager os med tilbage til en oplevelse, der danner rammerne for et erindringsfælleskab. Vi bliver på denne måde ofte en del af et erindringsfælleskab, hvor vi ikke selv var tilstede i den givende situation (Green, 2008: 103). Et eksempel på et erindringsfællesskab er Danmarks besættelse d. 9. april 1940. Her det en bestemt dato som er erindringsstedet. De fleste som selv var tilstede og oplevede d. 9. april er ikke længere i live. Erindringsfællesskabet består derfor overvejende af fælles erindringer af mennesker, der lever nu og som er blevet en del af fælleskabet gennem beretninger om fortiden (kursusgang 3). Man er ikke kun en del af et men flere erindringsfælleskaber. Et samfund bygger oftest på flere større erindringsfællesskaber, som både kan være positive og negative (Kursusgang 1). Det er meget forskelligt fra kultur til kultur, land til land, hvor meget og hvor lidt vores brug af historie, spiller en aktiv rolle. I The Presence of the Past (1998) fremlægges en empirisk undersøgelse fortaget i USA

1994, hvor det konkluderes, at USA har/er meget længere mangfoldigt end Danmark er samt, at den nære fortid og familiehistorie fremtræder af den grund vigtigere hos amerikaner end hos dansker. Man har ikke et fælles narrativ hos det amerikanske folk men i højere grad sociale grupper, som hver især har deres egene erindringsfællesskaber. Litteraturliste Jensen, B. E. (2003). Historie - livsverden og fag. Gyldendal. Rosenzweig, R. & Thelen, D. (1998). The Presence of the Past. Popular Uses of History in American Life. Columbia University Press. Green, A. (2008). "Collective Memory". I: Cultural History. New York: Palgrave Macmillian. Eksamensopgave 2, 5904 anslag 2.1 Foucault mener, at ”Magt er et ontologisk samfundsmæssigt grundvilkår” (Heede, 2002: 43), hvilket vil sige at leve i et samfund betyder, at handling styrer handling og et samfund uden magtrelationer er en forestilling. Magt og diskurser er et nødvendigt aspekt i den sociale institution, nærmere sagt vi kan ikke befries fra den. Hos Foucault er magt et nominalistisk begreb, eftersom det dækker over en masse komplicerede forhold (Heede, 2002: 38). Magt er ikke en bestemt samfundsstruktur eller en evne individer er tildelt men en strategisk situation i et samfund (kursusgang 4). Magt er ikke noget, der kan ejes eller frarøves da magtbegrebet er upersonligt og optræder immanent (Heede, 2002: 38). Magt relationer og diskurser optræder ofte gennem direkte og/eller indirekte manipulation og styrer på denne måde et samfund (kursusgang 4). Ifølge Foucault er biomagten samfundets positive reproduktion (Heede, 2002: 41), hvor logikken er det drivende for samfundet (Kursusgang 4). Biomagten er med til at producere subjektet og kræver, at subjektet er en produktiv borger eller et skræmmebillede (Heede, 2002: 35); en specifik kategori uden for fællesskabet som man ikke ønsker at tage del i (Heede, 2002: 39). Magt er en styrring af andres mulighedsfelter og virker gennem de sandheder den producerer (Heede, 2002: 43).

Foucault skriver, at magt altid vil avle magt da magt er lig modstand (Heede, 2002: 40). Vi vil ikke kunne undgå en eller anden form for magt i et givent samfund, derved sagt vil vi heller aldrig kunne undgå modstand. I den præmoderne magtform var magten tydelig samt synlig og virkede gennem repræsentation med store armbevægelser. Modsat er den klassiske moderne magtform, mere økonomisk og går stille med dørene. Foucault omtaler denne magtform som anonym og at den kræver mere arbejde, hvad angår modstand. Modstanden kræves nemlig at være snu og veltænkt for at kunne blotte det anonyme. Det er præcis det Foucault ønsker at gøre ved den moderne magt, nemlig at afsløre den gennem fælder for den til sidst blotter sig (Heede, 2002: 41). Ifølge Foucault har magt i dag til henseende at masseproducere løgne samt fungere som maskineri, der styrer individuelle sandheder i subjekterne (Heede, 2002: 43). Han prøver ikke at finde sandheder, men søger derimod efter at klargøre sandheders magttilknytning og faktiske virkemåder. Han beskæftiger sig ikke med en sandheds sandhed, men med dens funktion i magtens helhed (Heede, 2002: 44). 2.2 Stuart Hall gør en del ud af begrebet ”de andre” og menneskets interesse for ’de andre/fremmede’ gennem populærkulturelle repræsentationer. Hos Hall er det de visuelle repræsentationer, som er i fokus og han gør op med ideen om, at et billede kun har én betydning. Ifølge Hall er det nemlig aldrig en realitet, da meningen altid vil være i forandring (Hall 2013: 215). Et billede vil altid have flere betydninger og diskurser. Han understreger, at det ikke handler om at undersøge og finde frem til, hvilken mening, som er rigtig eller forkert. Derimod handler det om, hvilken mening man vælger at bruge og tydeliggøre. Her er specielt tænkt på magasinernes indflydelse. Når de udgiver et magasin, er det dem, der har magten, i forhold til, hvilken mening som skal tydeliggøres. Den mening skabes gennem 2 diskurser (Hall. 2013: 218). Diskurs gennem tekst og diskurs gennem selve billedet. Altså er der flere tillagte meninger til et billede og flere måder vi kan ”læse” billedet på. I dag er der rigtig meget fokus på køn, race, individualitet mm. og man forsøger overordnet, at skabe et billede af et samfund som et sted uden intolerance, skam, negativ affekt, ydmygelse og andre værdinedsættende markør. Problemet er, at vi gennem populærkulturelle repræsentationer skaber stereotyper med disse bestemte markører på sig. På denne måde får vi fastholdt de rammer og bestemte diskurser, der er med til at skabe stereotyper og vores måde at tænke stereotyper på. Vi bibeholder på denne måde de nedværdiger tanker og markører, som følger med til vores beskrivelser af stereotyper (Hall, 2013: 247). Det ses b.la. ved repræsentationen af folk med afrikansk afstemning.

Deres befolknings historie lever stadig som efterslæb til deres nutidig repræsentation (kursusgang 11). Det sker ofte, at billeder bliver fremstillet med en bestemt diskurs. Hall postulerer, at der b.la. gennem den konkurrencedygtige atlet verden, er en del af disse repræsentationer af folk med afrikansk afstamning. Vi diskuterede til kursusgang 6, hvordan populærkulturelle repræsentationer er en del af vores hverdagsliv gennem f.eks. det vi ser i tv’et. En del af mine medstuderendes yndlings serier/film er, hvor folk med afrikansk afstemning oftest er repræsenteret gennem hegemoni og narrative struktur (Hall, 2013: 248). De bliver fremstillet ud fra en fælles forestillingsverden, hvor mening tilskrives gennem identitetspolitik, visuelle samt diskursive processer og identitetskategorier (kursusgang 6). Her kan også drages paralleller til den heteroseksuelle matrix. Hvordan heteroseksuelle normer strukturer vore samfund. I vores samfund er det implicit antaget, at vi er heteroseksuelle indtil det modsatte, er bevidst (Kursusgang 5). Hall drager paralleller til Foucaults teori om, at magt og bestemte diskurser produceres ud fra repræsentationer af vores forestillinger om ’de andre/fremmede’. Han postulerer, at alle mennesker er fanget i denne cirkulation af magt. Han er altså enig med Foucault om, at det ikke er muligt ikke at være underlagt nogle former for magt og diskurs, samt at magt og diskurs spiller en kæmpe rolle når det kommer til populærkulturelle repræsentationer (Hall, 2013: 249-251). Litteraturliste Heede, D. (2003). 2 Udgave. Det tomme menneske - Introduktion til Michael Foucault. (Museum Tusculanum) Hall, S. (2013). The Spectacle of the Other. I: Representation (London : SAGE). (Kapitel 4).

Eksamensopgave 3, 5962 anslag 3.1 I det 1300’århundrede tog kristendommen krav på universalitet og var det fremtrædende i europæisk ikonografi (Pieterse, 1994: 18). I 1600-tallet blev Europa fremstillet billedligt, som en dronning med scepter og krone, hvorimod Afrika som kontinent blev fremstillet som en nøgen mørk kvinde med elefantsnabel på hovedet (Pieterse, 1994: 19). Flere billeder viser kontinenter, der knæler for Europa.

Der bliver dannet et skel mellem ”dem” og ”os” forholdstvist tidligt i historien. En personificering af landende var med til at skabe magt og diskurs. Amsterdam blev Europas hovedstad og refereret til med betegnelsen ”hun”, hvorefter det fik navnet ”Byjomfrue”. I mellemfolkeligt sammenvirke ses et billede af Byjomfruen Amsterdam, der bliver tilbudt gaver af Asien, Afrika og Arabien (Pieterse, 1994: 20). Igen et tydeligt billede på ”dem” og ”os”, hvor Europa bliver sat på magten. Der beskrives også et billede fra 1800-tallet, af en afrikansk kvinde, der repræsenterer kontinentet Afrika med palmetræer og slavekæder, som overrækker guld og rigdom til Europa. Helt op i det 20’århundrede herskede der et stærkt billede af ”dem” og ”os”, grundet den europæiske kolonisering. Europa hylder koloniseringen gennem billede karikatur og b.la. dette giver genklang til de hvides syn på sorte mennesker (Pieterse, 1994: 23). Det afgiver koder, der går igen i afbildning af slaveri, kolonisering og magt struktur i f.eks. nutidige reklamer (Kursusgang 10). Der har ikke altid været det samme skel på ”dem” og ”os”. Hvis man ser på egyptiske arkiver fra 2500 år f.Kr., viser de, at sorte mennesker er blevet værdsat og ligestillet med hvide mennesker (Pieterse, 1994: 23). Først da der opstod spændinger ved grænsen til de nubiske kongeriger, opstod der det negative billede af sorte mennesker. Også antikkens verden var præget af en blandingskultur, hvor der ikke var hierarki i forhold til hudfarve. Først da verdensbilledet ændrede sig fra det Eurocentriske til kristendommens verdensbillede, startede der for alvor et hierarki ud fra hudfarve, etnicitet og race (Pieterse, 1994: 24). Det opstod da kristendommen og Islam begyndte deres uenigheder og en sproglig diskurs tog fart. Man begyndte b.la. at kalde djævlen for den sorte mand (Pieterse, 1994: 24). En stor del peger henimod, at det negative billede på sorte mennesker og skelet mellem ”dem” og ”os” kommer fra en betinget uvidenhed (Pieterse, 1994: 25). Der tegner sig et billede af, at forandringerne gennem tiden i Europa har været grund til en forandring i verdensbilledet og vores måde at se og forstå ”dem” og ”os” på i fortid og nutid. 3.2 I dokumentaren Vi bærer det i os beskrives det, hvordan den koloniale fortid erindres på Jomfruøerne i dag. Danmark koloniserede Jomfruøerne tilbage i 1600-tallet men øerne blev officielt dansk vestindiske øer i 1700-tallet. Danmark var på dette tidspunkt en stormagt og havde derfor mulighed for at have kolonier forskellige steder i verden b.la. Afrikas vestkyst, Indien og de vestindiske øer

(kursusgang 9.). I 1917 sælger Danmark Jomfruøerne til USA, efter en afstemning i Danmark. For befolkning på Jomfruøerne ser tidslinjen lidt anderledes ud. I 1733 sker der et stort slaveopgør og slaverne har kontrol over sukkerplantagerne i 8 måneder. I 1792 bliver slavehandel gjort forbudt og i 1848, erklærer Peter Von Scholten de slavegjorte for frie også kaldt emancippation day. I 1878 sker det store slaveoprør kaldt ”fire burn” (Stenum, 2017). Et oprør mod plantageejerne, hvor 4 stærke kvinder ledte folket i revolution. Gennem en øvelse på kursusgang 9 blev det udpenslet, at dette oprør er en vigtig del af grundfortællingerne, der er på Jomfruøerne, om den fælles fortid med Danmark. Især de 4 kvinder, som kaldes for Queens, hyldes da de blev et symbol på styrke og modighed. I 1915 udgiver David Hamilton den første avis på Jomfruøerne, som stiller sig kritisk overfor Danmark (Stenum, 2017). Han er derfor blevet en vigtig person i den fælles erindring. Året 1917 er på Jomfruøerne Transfer day og er en vigtig dag for en stor del af befolkning (kursusgang 9). Der er en blandet holdning til slaveriet på Jomfruøerne den dag i dag. Ikke alle er enige om, hvorvidt slaveriet tilbage i 1700-tallet har og burde have betydning for dem og deres liv i dag. I dokumentarfilmen møder vi først en kvinde hvis holdning afspejler, at slaveriet er sket for mange år siden og at det ikke på den måde påvirker hendes liv den dag i dag. Til modsætning af en kvinde som er kunstner, vi møder længere inde i dokumentaren, der er af den holdning, at slaveriet har haft og har en stor betydning for hendes liv den dag i dag. Hun bruger f.eks. sit arbejde gennem kunsten, til at skabe opmærksomhed og rette fokus på, hvor vigtigt det er, for hende, at dette aldrig må gentage sig. Hun mener, at vi skal træde forsigtig, når vi bevæger os rundt i fortidens historie samt nutidens sproglige diskurser (Stenum, 2017). Her kan også refereres til Gayatri Spivak (Kapoor, 2004), der ikke mener, at vi kan høre the ’subalterns’ stemmer og at den tredje verdens ’subalterns’ ikke har mulighed for at undslippe denne institutionelle positionering. M (Kapoor, 2004). Vi kan altså ikke undslippe vores egen indlejring i hierarkiske diskurser og institutioner. Det er underlagt udviklingsindustriens repræsentationer (Kursusgang 10). Det kan konkluderes, at der er uenighed på Jomfruøerne om hvorvidt deres erindringer om fortiden er vigtige for nutiden, eller hører sig til fortiden. Der er derfor også bred uenighed om, om en undskyldning burde finde sted fra Danmark til Jomfruøerne, hos befolkning på Jomfruøerne, så vidt som hos befolkningen i Danmark. Litteraturliste Kapoor, I. (2004) Hyper-self-reflexive development? Spivak on representing the Third World ’other’. I : Third World Quaterly

Pieterse, J. N. (1994) Hvidt på sort. Illustreret fordomme (uddrag). Mellemfolkeligt Samvirke. København Stenum, H. (2017) ”Vi bærer det i os”. DR K

Eksamensopgave 4, 2259 anslag Refleksioner over Kultur og Historie som begreber. Kultur: Det er noget man kan dyrke. En måde ud fra man definerer sig selv. En måde hvorpå adskillelse af mennesker opstår. Had, overensstemmelse, elite, magt osv. kan udspringe fra. Historie: Hvorpå man drager “info” om, hvad/hvor man kommer fra. En hjælp til kulturens differencer samt forskelligheder. En måde hvorpå vi definerer hvem vi er samt hvad vi skal blive til. Retninger vi skal gå og ikke gå. Da jeg startede dimensionskurset, havde jeg selv en ret god ide om, hvad og hvordan jeg forstod begreberne kultur og historie. At jeg nu skal genreflekterer over dem, efter kursets afslutning, er interessent, eftersom at mine refleksioner mere eller mindre er det samme. Der hvor der er sket en markant ændring, er i min forståelse samt mit perspektiv af de to begreber. Jeg forstå nu vigtigheden i at bevare og bruge historie og kultur på et større plan. Det er blevet klart for mig, hvor stor en rolle historie og kultur spiller, hvad angår identitetsdannelse, sociale konstruktioner, køn, race, etnicitet mm. Det skete specielt gennem kursusgang 5 Køn og identitet samt kursusgang 10 kulturelle forestillinger om at være i den globale verden. Kultur og historie er et essentielt redskab hvad angår magt og diskurser og vi bruger b.la disse redskaber til at forstå os på andre mennesker og ikke mindst til at danne os selv. Dette blev tydeliggjort i kursusgang 4 Magt og diskurs. Historie og kultur er helt essentielt for den måde vi mennesker tænker, handler og lever på. Magt og diskurs er byggesten til en livslang proces, der handler om at finde ud af, hvem og hvad vi er/jeg er. Vi bruger ligeledes

begreberne til at understøtte vores plads i verden, samfundet eller i mindre grupper. Historie hjælper mennesket til at forstå, hvordan vi lever i og med tid. Det handler om sammenhængen mellem fortid og nutid. Fortid er overstået og kan ikke forandre sig, modsat historie som ikke er overstået og har mulighed for at forandre sig. Dette blev klart for mig gennem kursusgang 8 Reenactment. Begreberne i sig selv er altså ikke magtbegreber, men bruges ubetinget og konstant, hvad angår samfundsstrukturer, identitetsdannelser, lærerprocesser og udvikling.

Samlet antal anslag: 20.110...