Arbejdsgiver ansvar for ansatte PDF

Preview

Summary

Erstatningsret - principalansvar DL 3-19-2...

Description



Danske Lov 3-19-2 End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt på sine vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis ad den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning. Arbejdsgiver og arbejdstager --> EAL § 19 og 23. 

Arbejdsgiverens ansvar for ansatte og disses eget ansvar

 o o o o o o  



Principalansvarets begrundelse: Arbejdsgiveren driver virksomheden.  Den virksomhed som udløser skaden Arbejdsgiveren bestemmer organisationen og arbejdsgangen Indregne ansvarsbyrden som en driftsrisiko. Kan tegne ansvarsforsikring.  Det er frivilligt, side 152, note 3. Præventiv funktion. Hensynet til skadelidte.

Hvem er principalen ansvarlig for? 2.1 Over- og underordnelsesforhold: (betingelse for principale ansvar) o Instruktions-, tilsyns- og kontrolmyndighed o Antagelses- og afskedigelsesret 2.2 Det principale ansvar gælder både i erhvervsforhold (virksomhed) og uden for erhvervsforhold (forældre - barne, huseje - havemand) o I erhvervsforhold: U1959.1H - A/S, direktør, SKL

Lukkemekanisme i firmabil virker ikke og direktøren tager på værksted med denne. Da direktøren vil vise fejlen på bilen, ender direktøren med at ramme mekanikeren i hovedet med bagagerumsklappen.  Det er handlet culpøst: men er det direktøren slev eller aktiefirmaet der skal betale?  Det er en firmabil, han har kørt derind på foranledning af aktiefirmaet, derfor skal aktiefirmaet bære ansvaret.  Dommen viser, at det er ligegyldigt om man er ansat i overordnet eller underordnet stilling og ligegyldigt om man er løst eller fast ansat. Uden for erhvervsforhold: U1937.785H (husejer, installatør og husejerens arbejdsløse bror: hus eksopledere)  Hvem er arbejdsgiver og dermed SKV?  VLD: installatøren har ikke taget forbehold mht. følgerne af at han gav afkald på sin sædvanlige gravemand. Uanset, at der ikke blev betalt noget vederlag for instruktionen, så er det installatøren den der bærer DL 3-19-2 ansvar, da han er arbejdsgiver.  Ankes til HD: Stadfæster og tilføjer E har kun påtaget sig at betale broderen løn for arbejdet og i øvrigt havde installatøren en arbejdsgivers stilling. Ligegyldigt om det er lønnet eller ej. Vennetjeneste gælder også, men der er en grænse (side 153) omkring situationer af tilfældigvisprægede karakter, da begrundselen for at pålægge principalansvar her svigter. 

o

o

 o o



2.3 Arbejde overladt til selvstændig udførelse: % DL 3-19-2 Hvor man beder en anden om at udførde et stykke arbejder selvstændig. Husejer ringer efter murer til at ordne noget arbejde på sit hus.  % over-underordnelsesforhold --> selvstændigt virkende tredjemand.

Hvilken betydning har det, om hvervsgiver er ansvarlig efter DL 3-19-2 eller ansvarlig for selvstændigt virkende tredjemand? A) For skadelidte  HR: ligegyldigt  Modif: note 8 ,side 154. B) For hvervtager: vigtigt om man har forvoldt skaden i over- og underordnelsesforhold eller som selvstændigt tredjemand.  Hvis DL 3-19-2, værnet af EAL § 19, stk. 3, og EAL § 23, stk. 1 og 2.  Hvis selvstændigt virkende T, da har hvervgiver fuld regres, jf. U 1941.204 Ø (s. 180). o Hvervsgiver giver arbejde til selvstændigt virkende tredjemand. o SKL kan pålægge ansvar både hos hvervgiver og tredjemand (men kun en af dem, da man ikke må tjene på det!) o Såfremt SKL går til hvervgiver, kan hvervgiver derefter rette regres imod T. C) For hvervgiver:  Hvis ansvarsforsikring (note 9, side 154).  Regres (selvstændigt virkende tredjemand)



D) U 1949.112 H (rotteudryddelse) side 154-155 Kommunalopgave at tage sig af rotteudryddelse. Ansætte rottejægere eller overlade til privatfirma. Sidstnævnte dog tilsynsopgave til kommunen. Kommunen ansætter i

  



1939 Andersen som rottejæger, men indgår i 1943 aftale med fabrikant, som har fremstillet apparat, som kan udrydde rotter med giftgas. Fabrikant ansatte Andersen, hvor han blev sendt ud på gårde. Han var færdig på første gård, og flytter apparat til næste gård. Fra apparatet falder nogle gløder ud, som gør, at der går ild i gårdene. Der er handlet culpøst. Kommunen påstår frifindelse, skal jo kun føre tilsyn. HR siger, hvad angår kommunen, at den ikke har udvist nogen form for forsømmelighed mht. overladelse af opgaven. Kommunen er heller ikke arbejdsgiver for Andersen mht. det heromhandlede arbejde. Momentet er benyttet apparat. Apparatet er skadesårsag. Dvs. at kommunen ikke bærer et ansvar efter 3-19-2. HD: kommunen har ikke udvist nogen form for forsømmelighed mht overladelse af opgaven af rotteudrydelse til fabrikanten. Kommunen er ikke arbejdsgiver for fabrikanten mht det her omhandlede arbejder. Kommunen blev frifundet.

Det har i høj grad betydning, at få det rigtige ansvarsgrundlag hæftet på, da retsvirkningerne er forskellige. Det er derfor vigtigt om SKV har handlet som ansat (principalansvar) hos en anden eller for sig selv (selvstændigvirkende tredjemand)

Over-underordnelsesforhold Skaden skal ske i forbindelse med arbejdet (derudi) Arbejdstageren skal have handlet culpøst.  

o o o

Arbejdstagerens handling: 3.1. »derudi«. o Der ligger nemlig en væsentlig begrænsning i ordet »derudi« i DL. 3-19-2, et krav om at den culpøse handling skal være forårsaget som et led i tjenesten. Der vil derfor være en række grænsetilfælde, hvorefter et af nøgleordene er, i hvis interesse handlingen er foretage 3.2. Arbejdstageren handlet culpøst. 3.3. Både i erhvervsforhold og uden for erhvervsforhold. 3.4. Både i kontraktsforhold og uden for kontraktsforhold, men ikke samme rækkevidde.

Hotelgæst ankommer og aflevere sin bilnøgle til hotelkarlen. Senere på aften, da hotelkarlen har fri, får han den "gode ide", at han vil køre en tur i hotelgæstens bil. Under køreturen, kører han ind i en anden bil. Dvs. der er skade på hotelgæstens bil og tredjemands bil. Uberettiget kørsel. HD: Der gælder ikke DL 3-19-2 ansvar fsv angår skade på tredjemand. Dommen tager kun stilling til den uberettigede kørsel. Eks. På, at principalansvaret i DL 3-19-2 ikke har samme rækkevidde i og udenfor kontraktforhold. Arbejdsgiveren hæfter ikke for arbejdstagerens skadegørende handlinger uden for kontraktforhold, hvis der er tale om en usædvanlig/abnorm adfærd, som er tilfældet her. Den ansatte hotelkarl bærer ansvaret, da kørslen er foretaget uberettiget. Højesteret kunne dog ikke gøre ham ansvarlig, da han ikke var indstævnte. Eksempel: købmand har bud ansat.

Kunde ringer efter varer til levering. Buddet leverer varerne, han vælger at kaste dem op på 2. sal, da han ikke orker at tage trapperne. Glasrude smadres. Levering af vare: i kontrakt (ansvar efter DL 3-19-2) selvom det er en abnorm handling Glasrude: skade uden for kontrakt. % DL 3-19-2. o o o o

o o o o

o o

o o o

o o o o o o

Eksempel 2: U1950.126H Soldat (arbejdstager) Krigsministeriet (arbejdsgiver) Soldaten står på vagt en sen nattetime, der kommer en gruppe unge mennesker forbi den flygtningelejr hvor soldaten står på vagt. De unge mennesker snakker med soldaten, og soldaten må reelt ikke snakke med nogen når han er på vagt, men gør det alligevel. Han kender en af pigerne. Hun spørger om hans maskingevær kan skyde. Han tager det af og vil vise patronerne, men han får fumlet med den maskinpistol og ender med at dræbe pigen. Soldaten har handlet culpøst. Han har forvoldt skaden mens han var på vagt som han var beordret til. (overunderordnelsesforhold) Er denne skade omfattet principalansvaret i DL 3-19-2? Skaden var i forbindelse med tjenesten, men pga. helt særlige omstændigheder (lang række omstændigheder opregnes) bl.a. at 1. han har forvoldt denne skade under militær kommando, 2. og hvor han under denne opgave var han udrustet med et særlig farligt våben, 3. den fejl han har begået (culpøse handling) var begået under tjeneste mens han udførte sit vagtarbejde, 4. det er uden betydning af han har optrådt forskriften der gik ud på, at mens han stod på vagt måtte han ikke indlade sig på samtale med forbipasserende. Så man ender med at sige, at arbejdsgiver er ansvarligt efter DL 3-19-2. Arbejdsgiveren er ansvarlig pga. de fire begrundelser foroven! Skaden er sket udenfor kontrakts forhold - men dette er ikke en abnorm handling, så AG er ikke undtaget ansvar i denne sag. Eksempel 3: u1994.215Ø smh. Med FED 2001.1636V (side 156-157) 1994.215 S ejer blomsterbutiker og hustru(AG). Hun har A ansat (AT). Hendes mand er også involveret i blomsterforretningen, men ikke formelt ansat. Alm. Rutine at han kommer hver dage med varer og ordner regnskab mv. S er bortrejst. A bliver SKL fordi M har udvist seksuel chikane overfor hende. A = SKL M = SKV S: jeg har været udsat for seksuel chikane og det må indehaveren at forretningen hæfte for uanset at M ikke var ansat og ikke fik løn. Byret: S hæfter efter DL 3-19-2 Sagen ankes til ØLD:  De fastslår at der har været tale om seksuel chikane (=culpøs handling fra M's side).  Er der er DL 3-19-2 forhold mellem M og S? --> uanset at han ikke var formelt ansat og modtog lån, så er der et DL 3-19-2 forhold (overunderordenelsesforhold).  Det er ikke lønspørgsmålet der er afgørende, men derimod om der er et over-underordnelsesforhold.

Rækkevidden af principalansvaret: man må gå ind og se på handlingens



karakter. 

o o

Handlingen har været så atypisk og abnorm sætter begrænsningen i DL 319-2 ind. Derfor er den ikke omfattet af DL 3-19-2. Uden for kontraktsforhold er ansvaret begrænset hvis der foreligger abnorme forhold. 2001.1636 (side 157) DSB (AG) og det forgår i en af DSB's restaurenter hvor DSB har ansat en bestyrer

(AT) o o o o o

o

o o o

o o o o

o o o o o o o o

Andre ansatte: A (AT) som bliver SKL i denne sag. Bestyreren udøver seksuel chikane overfor A. Bestyrer (AT) = SKV A (AT) = SKL Denne skade er omfattet af DSB's (AG) DL 3-19-2 ansvar.  Handlingen i form af seksuel chikane er ikke normalt forekommende på danske arbejdsmakred, men samtidig er det ikke helt sjældent og abnormt. Derfor ender man med at pålægge DL 3-19-2 ansvar. Uden for kontraktsforhold er principalansvaret begrænset, da AG ikke er ansvarlig for AT abnorme handlinger.

3.5. Anonyme fejl m.v. Eksempel: U1942.984Ø Restaurent, mand får trykken får brystet og de kalder på tjener og spørger om han vil hente noget natron som skulle hjælpe manden. Tjeneren henter det og manden får det og han får det bedre men ender med af dø. Det viser sig, at manden havde fået noget giftigt kakkelakpulver. Både natron og kakkalakpulveret skulle ligne hinanden og have samme smag. I restaurenten havde man ude i køkkenet en dåse med hvidt pulver (kakkelakpulver) som der plejede at være natron i. Derfor tog tjeneren ansvar. Det er en culpøls handling. SKL har bevisbyrden: men det er en anonym fejl. SKL kan bevise, at der er EN der har handlet culpøst, men SKL kan ikke bevise HVEM af de ansatte der har handlet culpølst. Indehaveren bliver pålagt DL 3-19-2 ansvar selvom det er en anonym fejl. Så længe SKL kan bevise at der er begået en culpøs handling og denne er begået af EN af de ansatte (anonym fejl), så bliver arbejdsgiveren ansvarlig. SKL behøver ikke kunne udpege den specifikke ansvarlige.  Fejlen kan tilskrives flere ansatte? 3.6. SKL = anden arbejdstager Eksempel: U1963.329H Vi har en AG som har flere AT. AT2 handler culpøst under udførelse af sit arbejde for AG. AG1 bliver påført skade. AG2 = SKV (montør) AG1 = SKL (arbejdsmand) (DVS. SKL og SKV har samme arbejdsgiver) AG1 og GA2 sendt ud til kunde og skal hejse en køledisk op mellem to etager. Montøren står for hvordan arbejdet skal udføres rent praktisk og køledisken bliver hejst med en stålvier. Arbejdsmanden skal stå nede i kælderen og hejse, mens montøren står etagen ovenover.

o o o o

o o o o o o

o o o o o o o o o o o o o o o

Køledisken falder ned og rammer arbejdsmanden. Montøren har handlet culpøst, han har tilrettelagt arbejdets udførelse og burde have gjort det bedre. AG er ansvarlig efter DL 3-19-2. Dvs. side 157m: common employment læren er forladt i dansk ret. Urimeligt hvis man som AT ikke skulle have mulighed for at få erstatning når en kollega har forårsaget skaden. 3.7. Ansvarsgrundlaget Eksemepl 1: U2004.1172(2)V Supermarked (AG) og i det supermarked er A ansat (AT) som er lagerekspedient. Derudover har man en truckfører ansat C (AT) i supermarkedet. C - truckføreren = SKV A - lagerekspedient = SKL Dommen tager stilling til om der er et ansvarsgrundlag?  VLD: Overvejer flere forskellige ansvarsgrundlag. I denne sag er det relevant at overveje 3 forskellige ansvarsgrundlaf.  SKL skal finde et ansvarsgrundlag for at komme igennem med sit erstaningskrav  1: Færdselslovens regler om obj. Ansvar - SKL kører en truck: nej, reglerne gælder kun hvor der er åbent for alm. færdsel og dette er sket inde på en lukket arbejdsplads. FL § 101, stk. 1.  2: Basis for at pålægge AG (supermarkedet) et selvstændigt culpaansvar?  Kap. 4, s. 103-106  AG har varetaget sin pligt til instruktion og sørget for at få arbejdet tilsvarligt tilrettlagt. Dvs. % selvstændigt culpaansvar.  3: SKV har ikke handlet culpøst og derfor kan der ikke pålægges et (principalansvar) DL 3-19-2 ansvar, fordi der ikke forelægger culpa ved SKV. Eksempel 2: U1970.940Ø Ishøj, mørk aften. Mand er ved at gå i seng og fornemmer at nogen lusker rundt ved huset i mørket. Han går ud og tjekker. Han har en stor køkkenkniv med sig. Manden går hen til telefonboks for at ringe efter politiet. Samtidig kommer politiet kørende og han stoppper dem og beder om hjælp. Politiet og manden går hen over marken for at tjekke sammen med politiets hund. Hunden misforstår situationen og angriber manden og manden pådrager sig skade. Kan nogen gøres erstatningsansvarlig? ØLD: en hundebesidder bærer et obj. Ansvar, jf. hundelovens § 8, stk. 1, 1. pkt. % grundlag for at nedsætte erstatningen pga. egenskyld. Kan man pålægge DL 3-19-2 ansvar? Politimand (AT) Rigspolitichef (AG)  Der er DL 3-19-2 forhold mellem politimanden og chefen. Mand = SKL ØLD: idet der ikke er udvist noget uforsvarligt forhold af betjenten, er der ikke ansvar efter DL 3-19-2. dvs. politimanden har ikke handlet culpøst! Betingelse for at pålægge DL 3-19-2 er at den ansatte har forvoldt skaden culpøst. Dvs. 3 betingelser for pålægge DL 3-19-2 ansvar: skade forbindelse med tjeneste, over-underordnelsesforhold, den ansatte skal have handlet culpøst.

o

Politimanden er ansvarlig efter hundeloven!

Rigspolitichefen (AG) Politimanden (AT) bærer obj. Ansvar efter hundeloven. Han har ikke handlet culpøst som er en betingelse for at pålægge AG et principalansvar.

EKSEMPEL: nedest s. 157 Samme situation som før, men omstændighederne ved skaden var anerledes her. Politimanden bærer det obj. Ansvar efter hundeloven, men samtidig har han handlet culpøst, idet han har fået hunden til at angribe. Derfor er han ansvarlig på 2 grundlag, dvs. obj. Ansvar og culpaansvar. Obj. Ansvar = ansvar uden skyld.

o o o o  

Hvem bærer principalansvaret? Udlejeren/långiveren eller lejeren/låntageren? 4.1 Lånesituationen Låntageren bærer principalansvaret, jf. U1960.145H (hjemmel herfor) Reperationsarbejde. Murmesteren har ikke en høj nok stige og låner en stige fra brændvæsnet. Aftalen går på, P (ansat hos brandvæsnet) skal følge med til at betjene stigen. Murmesteren skal betale P's løn.

  

P flytter stigen mens en af murarbejderne er i toppen, og pågældende mand falder ned og kommer til skade. P har handlet culpøst (flytter en stige med en mand i toppen) Hvem er AG? Har P udført dette arbejdet i M eller B's tjeneste? Hvem er AG i forhold til SKV?  B har kun udpeget P til at følge med og betjene stigen. Dvs. B indestår for, at P har fået forsvarlig instruktion i at betjene stigen, men de indestår ikke for om han rent faktisk gør det.  I øvrigt er P antaget og aflønnet af M, dvs. det der ligger i et ansættelsesforhold. Derfor bærer M principalansvaret efter DL 3-19-2



4.2. Lejesituationen A) Fejlen har ingen forbindelse med betjening af det udlejede materiel Udgangspunkt: Lejeren er den ansvarlige

o o   o       

 o

Fejlagtig betjening af materiellet. For at udlejeren bærer principalansvaret efter DL 3-19-2: 1: Ansættelses- og afskedigelsesmyndigheden. Udlejeren har ansat føreren og ham der har mulighed for at afskedige pågældende. 2: Det lønmæssige tilknytningsforhold. Udlejer har denne tilknytning 3: Instruktionsbeføjelsen. Udlejer har instruktionsbeføjelse ift hvordan pågældende maskine skal betjenes 4: Forsikringsmæssige forhold. Side 159 note 15. Udlejeren disponerer over maskinerne og materiellet den størstedel af året, og derfor har udlejeren også største incitament til at sørge for at få tegnet forsikringer. 5: Sagkundskab.

Første 3 punkter: virksomhedsorginatoriske forhold: taler for at det er udlejeren der være principalansvaret.  De er først og fremmest retningsgivende når det er udlejeren der repræsenterer sagkundskaben.  De er ikke indrettet på de situationer, hvor de to AG i henseende til organisation er ensartede.

 

U 1970.483 H: Entreprenør1 = lejer og E2 = udlejer

   

o o o

o o o o

o

o o o o o

o

E1 lejer en rambuk med fører af E2 SKL = arbejdsmand Culpøs handling fra førerens side, da han ikke havde sikret sig at krogen til at hejse med var god nok, hvilket skyldtes den faldte ned og ramte SKL. Hvem bærer arbejdsgiveransvaret for føreren af rambukken?  Hæfter solidarisk, hvilket de anker, da de mener kun en af dem skal bære ansvaret. HD’s flertal vedr. DL 3-19-2: Første det første: Her er formodning for lejetageren bærer ansvaret Uanset  at fører var antaget af udlejer,  at han var lønnet af udlejer,  og at han arbejdede selvstændigt. For det andet: indgik som led i det af lejeren udførte byggeri på linie med lejerens øvrige funktioner ved byggeriet. Konklusion: lejeren bærer et ansvar efter DL 3-19-2, dvs. E1. KONKLUSION Lejeren: »glider ind og udfører et arbejde hos lejeren, omtrent som hvis maskinføreren havde været almindeligt ansat hos lejeren«.  Et alm. Led. Udlejeren:»den lejede maskinfører/-maskine er en fremmed fugl hos lejeren …«.  Fremmed fugl hos lejeren = udlejeren præsenterer sagkundskaben og udlejeren bærer principalansvaret.  Argumenter ud fra de virksomhedsorganisotriske … og ikke fugle.

Føren af lejet motorforvogn skal ud til kunde, og en masse olie ender med at løbe ud i området, hvilket resulterer i forueregningsskaden. Føreren har handlet culpølst, fordi han har glemt at tjekke tanken. Hvem bærer AG ansvaret efter DL 3-19-2? ØLD + HD Lejeren bærer principalansvaret:  Den motorforvogn med fører indgik som et almindeligt led i olieselskabets virksomhed (lejeren besad selv sagkundskaben)  Selv om fører er ansat af vognmand, lønnet af vognmand mv. (man fejer de virksomhedsorganisatoriske hensyn af bordet)

Side 160-162: Den skadegørende handlings tilknytning til tjenesten

Betydning "derudi" (i forbindelse med tjenesten) ANSVARET begynder når arbejderstageren indfinder sig i tjenesten, og slutter, når arbejdstageren forlader tjenesten A) HR: % principalansvar for skader forvoldt på vej til og fra arbejde Modifi: u.1958.821h  Købmands (AG) har bud ansat (AT). Buddets mor ringer og bestiller varer og beder om at få dem bragt ud. Hun siger at hendes søn (buddet) blot kan medbringe varerne efter skole.  Buddet tager varerne med hjem bag på sin cykekl og på hjemturen handler han culpøst, hvor han påkører en dame, som lider en skade.  Spørgsmål: er købmanden ansvarlig?  HD: købmanden er ansvarlig efter DL 3-19-2 (principalansvar). Udbringningen af varerne til moderen var en del af bdudet arbejde. Selvom det var efter arbejde og på egen cykekl, udførte buddet et hverv for købmanden.  

 



D...