Har vi spist ris sammen - Media Archive - Infomedia PDF

Preview

Summary

Artikel fra videnskabsteori på HA EB på CBS fra året 2020/2021. Artiklen er brugt som materiale til diskussion mellem studerende og professor....

Description

3/24/2019

Har vi spist ris sammen? - Media Archive - Infomedia

Har vi spist ris sammen?  Friday, February 24, 2017, Weekendavisen, Section 4 (Ideer), Page 10, INGER SJØRSLEV Lektor, mag. scient. Institut for Antropologi Københavns Universitet..., 991 words, Id: e620d387

Klummen. At være i familie handler om blodets bånd og er selvfølgelig noget biologisk. Eller er det? ER verden, som vi troede, vi kendte den, i opløsning? Det postfaktuelle er et fænomen, vi indtil for nylig næsten ikke havde hørt om. Nu dukker det op overalt. Men betyder modstanden mod det postfaktuelle, at vi antropologer og andre samfundsforskere må stikke piben ind med al vores konstruktivisme, dekonstruktion og stædige påpegning af områder, hvor det, vi troede, vi vidste, ikke holder stik? Skal vi til at være mere reserverede, når vi fremfører, hvordan kendsgerninger bliver til i et socialt rum? Skal vi holde igen med at underminere det selvfølgeligt vedtagne? Nej. Det er ikke sådan, den postfaktuelle verdensuorden skal bekæmpes. Det har heller aldrig været ideen i den socialkonstruktivistiske tænkning, at alt var lige sandt, eller i dekonstruktionen at sandheden skulle miste sit fodfæste.

Et godt eksempel er familien: at hvad der skaber en familie, er noget med biologi. I tv-serien Arvingerne er der en scene i første del af den sæson, der er i gang nu, hvor et medlem af beboerne på Grønnegård skal forklare relationerne mellem beboerne for en fremmed. Det er ret indviklet, men det ligner en del moderne sammenbragte familier med papforældre og bonusbørn, og hvad det alt sammen hedder. I et interessant baggrundsklip om serien forklarer en regissør, hvordan , der har tilhørt (ur) moderen, hende, der har sat hele historien i gang, , så er de integreret i Grønnegårdfamilien.

Men ikke nødvendigvis i kra af det biologiske slægtskab. . Ligesom det fælles hus, Grønnegård, som - der hvor vi nu er kommet til i serien - er ved at komme til at omfatte det unge kunstnerkollektiv, for de bor der jo også. HER er

https://apps-infomedia-dk.esc-web.lib.cbs.dk:8443/mediearkiv/link?articles=e620d387

. . Den amerikanske antropolog 1/4

3/24/2019

Har vi spist ris sammen? - Media Archive - Infomedia

Marshall Sahlins udgav i 2013 en bog, hvori han samlede mange års forskning i, hvordan folk over hele Jorden forstår det at være forbundne i noget, der kan oversættes til at være i familie. Hvad er slægtskab? spørger han og svarer: Slægtskab er ikke biologi, slægtskab er kultur. En gensidighedsværen, kalder han det. Folk, der regner sig i slægt, går ligesom ind og ud af hinandens kroppe, de interagerer med hinandens tanker og begær. Men biologien er kun en lille del af det, der skaber sådan en gensidighedsværen. Det er ganske vist en meget stærk kulturel forestilling her på vore breddegrader, at det at være i slægt med hinanden er at dele noget biologisk. I vor tid har vi lært at sammenfatte det som dna. Men . Bemærkelsesværdigt nok er dna da også gået hen og blevet en udbredt metafor, som når man taler om en virksomheds dna. Dét har i hvert fald intet med biologi at gøre. Hos et folk i Malaysia har den britiske antropolog Janet Carsten igennem flere år undersøgt, hvordan slægtskab dannes og forstås.

Og så skal man spise ris sammen. , eller som Carsten foretrækker at kalde det - netop for at undgå de biologiske referencer - forbundethed. En person er både et individ og en sammensat størrelse. Et menneske dannes af en substans, der kommer af næring, af føde. Hos det folk, Carsten har undersøgt, skabes blodet i kroppen af føden, først og fremmest ris. Mad er det, der bidrager til blodet, blod er altid bevægeligt, flydende ligesom slægtskab selv er det. . På samme måde kan menneskets substans ikke adskilles i nogen absolut forstand fra den substans, der udgør et hus. Menneske og hus forstås som en enhed, og huset har et hjerte - en metafor man godt kan genkende - et sted med ånd, stedet hvor der tilberedes mad og spises, kvindernes sted. Den kulturelle model, vi selv lever eer, lægger overordentlig stor vægt på det biologiske. Der er derfor ikke noget mærkeligt i at forsøge at finde sin dna-identitet, det vil sige at få opklaret, hvor man i rent forplantningsmæssig forstand kommer fra, sådan som det https://apps-infomedia-dk.esc-web.lib.cbs.dk:8443/mediearkiv/link?articles=e620d387

2/4

3/24/2019

Har vi spist ris sammen? - Media Archive - Infomedia

sker i tv-udsendelsen Sporløs. Men det er en kulturel model, der er med til at skabe dette behov for at kende sit biologiske ophav. Man tænker da også på, hvordan det mon går senere eer de hjertelige omfavnelser mellem biologisk slægt, som ikke er blevet socialt forbundet igennem en langvarig proces. Holder intimiteten? Eller bliver det bare til en meget midlertidig gensidighedsværen? Hvis det er tilfældet, er der ikke noget underligt i det, for den sociale og kulturelle forbundethed trumfer, hvad biologien måtte lægge af grund, også hos os selv. Eller mere præcist, det kan ikke adskilles. Vi lever bare eer nogle forestillinger om, at det er biologien, der trumfer. Undtagen måske i Arvingerne. Man skulle tro, seriens forfatter havde læst noget antropologi fra Malaysia. Eller måske har det slet ikke været nødvendigt, for det er tilstrækkeligt at have antennerne ude i det moderne rodede, sammenbragte familieliv med forbundethed på kryds og tværs. Har man det, kan man i kunstnerisk form give noget udtryk, som i forskningsverdenen mere detaljeret undergraver en af vores stærkeste selvfølgeligheder: at blod er tykkere end vand.

. . Man er bare blevet klogere.

Man kan komme i familie med hinanden på andre måder end via blodets bånd. Det viser tvserien Arvingerne med sit komplicerede familiemønster. FOTO: SONNY MUNK CARLSEN/SCANPIX

All material stored by Infomedia is protected by copyright laws. The client may not sell, pass on, distribute, reproduce or copy content from Infomedia without special written permission from Infomedia. Downloaded material must be deleted aer use and may not be saved on information retrieval systems, i.e. mailbox, databases, networks or similar. Internal redistribution The client may distribute (i.e. reproduce or copy, distribute via e-mail, publish in databases, networks or similar) received headlines and automatically produced introductions within the client’s own organisation. Distribution of all other kind of content from Infomedia may only take place with special written permission from Infomedia.

https://apps-infomedia-dk.esc-web.lib.cbs.dk:8443/mediearkiv/link?articles=e620d387

3/4

3/24/2019

Har vi spist ris sammen? - Media Archive - Infomedia

https://apps-infomedia-dk.esc-web.lib.cbs.dk:8443/mediearkiv/link?articles=e620d387

4/4...