Materialelære samlet besvarelser PDF

Preview

Summary

Besvarelse af Opgave 4 62009 20 HNedestående diagram viser fasediagrammet for sølv opløst i kobber.Spørgsmål 1. Antag at blandingen indeholder 30 % sølv, og temperaturen er 900 °C. a. Hvilke fase(r) indeholder legeringen og hvor mange % af hvert stof er der i hver fase? b. Hvor mange % af den samled...

Description

Besvarelse af Opgave 4.1 62009 20H Nedestående diagram viser fasediagrammet for sølv opløst i kobber.

Spørgsmål 1.1. Antag at blandingen indeholder 30 % sølv, og temperaturen er 900 °C. a. Hvilke fase(r) indeholder legeringen og hvor mange % af hvert stof er der i hver fase? b. Hvor mange % af den samlede masse udgør hver fase? Svar:

Det ses, at legeringen indeholder en α fase som indeholder 6 % sølv og 94 % kobber. Desuden indeholder legeringen en smeltefase som indeholder 45 % sølv og 55 % kobber. 45 − 30 = 0,38 = 38 % 𝑚𝛼 = 45 − 6 𝑚𝐿 =

30 − 6 = 0,62 = 62 % 45 − 6

Spørgsmål 1.2. Antag at blandingen indeholder 85 % sølv, og temperaturen er 500 °C. a. Hvilke fase(r) indeholder legeringen, og hvor mange % af hvert stof er der i hver fase? b. Hvor mange % af den samlede masse udgør hver fase? Svar:

Det ses at legeringen indeholder en α fase som indeholder 4 % sølv og 96 % kobber. Desuden indeholder legeringen en β fase som indeholder 96 % sølv og 4 % kobber. 96 − 85 = 0,12 = 12 % 𝑚𝛼 = 96 − 4

𝑚𝛽 =

85 − 4 = 0,88 = 88 % 96 − 4

Spørgsmål 1.3. Antag at blandingen indeholder 4 % sølv, og temperaturen er 600 °C. a. Hvilke fase(r) indeholder legeringen, og hvor mange % af hvert stof er der i hver fase? b. Hvor mange % af den samlede masse udgør hver fase? Svar:

Det ses at legeringen kun indeholder én fase nemlig α fasen, som indeholder 4 % sølv og 96 % kobber. Og α fasen udgør derved hele massen dvs. 100 %

Spørgsmål 1.4. Hvad er den maksimale opløselighed af sølv i kobber, og ved hvilken temperatur? Svar:

Med en nøjagtig aflæsning (lineal lagt på papir og skærm) finder jeg, at den maksimale opløselighed af sølv i α-fasen, som også kan kaldes for (Cu) fasen, er 8,5 %, som er mulig ved 780 ⁰C. (Blå streg)

Spørgsmål 1.5. Hvad er den maksimale opløselighed af kobber i sølv, og ved hvilken temperatur? Svar:

Med en nøjagtig aflæsning (lineal lagt på papir og skærm) finder jeg, at den mindste procentdel af sølv i β-fasen, som også kan kaldes for (Ag) fasen, er 91,5 %. Dvs. at der maksimal kan være 8,5 % kobber i sølvfasen. (Grøn streg)

Spørgsmål 1.6. Antag at blandingen igen indeholder 30 % sølv og at den langsomt afkøles fra 1000 ⁰C. Ved hvilken temperatur begynder blandingen at størkne, og ved hvilken temperatur er blandingen et fast stof. Svar:

Det ses (gul pil) at der begynder at udfældes en α- fase ved 980 ⁰C og ved 780 ⁰C omdannes det sidste af det flydende til α og β faser som er faste, og som vil udfældes i en eutektisk struktur.

Spørgsmål 1.7. I forlængelse af forrige spørgsmål: Tegn en tegning af mikrostrukturen, når blandingen er nede på 300 ⁰C, og kommenter/forklar tegningen. Svar:

Pro Eutektisk α Eutektisk α-β struktur Post Eutektisk β

Spørgsmål 1.8. Nu indeholder blandingen kun 4 % sølv, og den afkøles fra 1200 ⁰C. Tegn en tegning af mikrostrukturen, når blandingen er nede på 300 ⁰C, og kommenter/forklar tegningen. Svar:

Pro Eutektisk α

Post Eutektisk β

Spørgsmål 1.9. Hvad er den væsentligste forskel på de to tegninger fra spørgsmål 1.7 og 1.8? Forklar. Svar:

Det er den eutektiske struktur, der dannes, når der skal udfældes to faser samtidig. Så lægger de sig skiftevis i tynde lag ved siden af hinanden.

Besvarelse af Opgave 4.2 62009 20H

α

Bi Figur 2A

Figur 2B

Eutektisk struktur

Figur 2A viser et mikroskopbillede af bismut, hvori der er opløst noget cadmium. Og figur 2B viser et mikroskopbillede af kobber, hvori der er opløst noget sølv. Spørgsmål 2.1. Forklar hvorfor den gule fase hedder Bi i figur 2A og α i figur 2B. Svar:

Cadmium er overhovedet ikke opløseligt i bismut, hvorved de faser, der udfældes, bliver rene stoffer (ikke blandinger). Derfor kan man give faserne navnene på det stof de består af. (figur 2A). Men hvis stofferne er delvist blandbare som i figur 2B, vil de udfældede faser bestå af begge stoffer, hvorved man skal finde et navn for blandingen, og der vælger man bare græske bogstaver, og den fase, der ses mest til venstre i fasediagrammet, kaldes ofte for α-fasen.

Spørgsmål 2.2. Hvad består de sorte striber af i figur 2A og hvad består de sorte striber af i figur 2B? Svar:

I figur 2A består de sorte streger af Cadmium (Cd) altså af bare et grundstof, medens de sorte streger i figur 2B består af en blanding af sølv og kobber (mest sølv) hvorfor man kan kalde disse for β fase.

Spørgsmål 2.3. Er det tale om undereutektiske blandinger eller overeutektiske blandinger eller bare eutektiske blandinger? Svar:

Det ses i begge tilfælde, at det stof, der udfældes inden den eutektiske udfældning er de faser der ligger til venstre i fasediagrammerne, derfor er der tale om en undereutektisk blanding.

Spørgsmål 2.4. Hvad er de tykke sorte streger i figur 2B? Svar:

De tykke sorte streger er β-fase, der udskilles fra α fasen efter den eutektiske mikrostruktur er dannet, fordi der ved yderligere afkøling ikke kan være så meget sølv i α-fasen som ved 780 ⁰C.

Besvarelse af Opgave 5.3 62009 20H Opgaver i ståls fasediagram og hærdning af stål Jern Kulstof diagrammet Figuren her viser 7 tegninger af mikrostrukturen i jern-kulstofdiagrammet. Spørgsmål 3.1. Skriv en til 2 linjer (maks. 2 linjer) om hver af de 7 mikrostrukturer, (hvad forestiller billederne).

3

ACM 4

2 1 A3 A1 7 5 6

Svar: 1: Viser ferritkorn, da kulstofprocenten er meget lav (under 0,02 %) 2: Viser ferritkorn og austenitkorn. Ferritkornene er fældes ud efterhånden som temperaturen falder under A3 temperaturen indtil A1 temperaturen og de er derfor proeutektoide. 3: Viser rene austenitkorn 4: Viser cementitflager samt austenit. Cementitflagerne fældes ud efterhånden som temperaturen falder under ACM temperaturen indtil A1 temperaturen og de er derfor proeutektoide. 5: Viser proeutektoid ferrit og perlit. Perlitten blev dannet da temperaturen faldt til under A1 temperaturen. 6: Viser udelukkende perlitkorn, er kun mulig når kulprocenten er 0,8 7: Viser proeutektoid cementit og perlit. Perlitten blev dannet da temperaturen faldt til under A1 temperaturen.

Spørgsmål 3.2. Er der tale om det stabile eller det metastabile jern-kulstofsystem? Svar: Fasediagrammet er kun vist for 0 til 2 % kul, og derfor kan man ikke se, om sementitfasen, der har en kulprocent på 6,7 %, er der eller ej. Men hvis man ser teksten til mikrostrukturen (7) ovenfor står der Perlit + cementit, hvilket indikerer at der er en cementitfase til stede. Det samme kan man sige om mikrostrukturen (6) fordi perlit er en struktur der indeholder cementit. Så svaret må være at der er tale om det metastabile jern-kulstof system fordi der er en cementitfase. (Og lige en slutbemærkning, det sker at man ser en ”slags blanding” af begge systemer hvor der både et perlit og yderst til højre rent kul, men ikke nogen egentlig cementitmikrostruktur ved 6,7 %, så (6) kan faktisk godt lade sig gøre i et stabilt system, - men det er ikke pensum )

Besvarelse af Opgave 5.4 62009 20H Mængde/masse beregninger Nedenstående diagram viser jern – kulstofdiagrammet.

0,01 Da der skal regnes en del i denne besvarelse har jeg været så doven at besvare store dele af den vha. skærmbilledet fra en Nspire lommeregner. Spørgsmål 4.1. Antag at blandingen indeholder 6 % kul, og temperaturen er 600 °C. 4.1.a) Hvilke fase(r) indeholder legeringen og hvor mange % af hvert stof er der i hver fase? Legeringen indeholder ferrit (α) med en kulprocent på 0,01 (rα = 0,01) og cementit (rcem = 6,67). Cementitten danner sammen med ferritten en struktur, der hedder perlit. Den del af cementitten, der ikke ligger i perlitten, kaldes pro-eutektoidcementit, da da den blev dannet før perlitten.

4.1.b)

Hvor mange procent af den totale masse udgør Ferriten?

Dvs. 10 % 4.1.c)

Hvor mange procent af den totale masse udgør Cementiten?

Dvs. 90 % 4.1.d)

Hvor mange procent af den totale mase udgør Perliten?

Dvs. 11,4 % 4.1.e)

Hvor mange procent af den totale masse udgør den proeutektoide Cementit?

Dvs. 88,6 %

Spørgsmål 4.2. Antag at blandingen indeholder 0,5 % kul, og temperaturen er 600 °C. 4.2.a) Hvilke fase(r) indeholder legeringen og hvor mange % af hvert stof er der i hver fase? Legeringen indeholder ferrit (α) og cementit (β). Noget af ferritten danner sammen med cementiten en struktur, der hedder perlit. Den del af ferritten, der ikke ligger i perlitten, kaldes pro-eutektoid-ferrit, da da den blev dannet før perlitten.

4.2.b)

Hvor mange procent af den totale masse udgør Ferriten?

Dvs. 92,6 %

4.2.c)

Hvor mange procent af den totale masse udgør Cementiten?

Dvs. 7,4 % 4.2.d)

Hvor mange procent af den totale masse udgør Perliten?

Dvs. 62 % 4.2.e)

Hvor mange procent af den totale masse udgør den proeutektoide Ferrit?

Dvs. 38 %. (Kan også beregnes som 1-mperlit -> mproα) 4.2.f)

Hvor mange procent af selve Perlitmassen udgør den eutektoide Ferrit? Nu går man altså ind i selve perlitstrukturen hvor den gennemsnitlige kulprocent altid er 0,8. Dvs.

De andre parametre er stadig uændrede. Perlitten består jo af ferritflager og cementitflager. Der spørges her om masseprocenten af ferritflager og det er:

Dvs. 88,1 % 4.2.g)

Hvor mange procent af selve Perlitmassen udgør den eutektoide Cementit?

Dvs. 11,9 % 4.2.h)

Er svarene i spørgsmål f og g uafhængige af den samlede kulprocent i hele jernkulstof blandingen? Ja. Perlit består altid af 88,1 % ferrit og 11,9 % cementit. Det eneste, der ændrer sig, når hele blandingens kulprocent ændres, er masseandelen af den samlede perlit, men fordelingen af cementit og ferrit i de enkelte perlitkorn ændres ikke.

Besvarelse af Opgave 5.5 62009 20H En Hærdningsopgave Du har et stykke jern indeholdende kulstof, og du ved, at kulstofprocenten er 0,3 %. Emnet er blødgjort stål, og du kender disse diagrammer for emnet:

(Hjælpelinjer og hjælpepunkter er tegnet ind i figurerne i denne besvarelse)

ACM

A3 A1

Figur 1. Fasediagrammet for stål

Figur 2: TTT diagrammet for 0,3 % C

Figur 3: TTT diagrammet for 1,3 % C

Du skal bruge metallet til et stykke værktøj, som skal fremstilles af emnet ved en spåntagende bearbejdning. Derefter skal emnet varmebehandles (hærdes), så det får en hårdhed på ca. 40 HRC. Til dette har du fået udleveret dette diagram:

Figur 4.

Gælder for en anløbningstid på 1 time.

Spørgsmål 5.1. Beskriv den proces du vil gennemføre, efter at emnet er bearbejdet spåntagende, så du opnår den ønskede hårdhed. Beskriv processen så detaljeret du kan, både med temperaturer, tider og kølingsrater. Svar:

Emnet er nu blevet bearbejdet spåntagende så det har fået den facon, det skal have, og nu skal det hærdes. Først skal der foretages en martensithærdning af emnet, hvilket foregår ved en opvarmning igen til ”lidt over” A3 temperaturen. Af figur 1 ses det, at A3 temperaturen er omkring 830 °C (måske lidt over) så der vælges igen en temperatur på 860 °C, som holdes i ca. en time, idet det antages, at alt materiale efter den tid er blevet austenitisk. Derefter en bratafkøling. Det ses at temperaturen skal falde fra 760 °C til 550 °C på kun 1 sekund. Af figur 4 ses det, at det kræver en afkølingsrate på mindst: 760 − 550 ≈ 210 ℃⁄𝑠 ) ( 1 Og det er faktisk et spørgsmål om dette kan lade sig gøre, selv i vand. Der skal hvert fald tilsættes 10 % kaustisk soda. Efter hærdningen skal emnet anløbes, så det får den ønskede hårdhed på 40 HRC. Og fra figur 4 ses det, at det kan opnås ved at indsætte emnet i en ovn ved 340 °C, som holdes i ca. en time, hvorefter emnet igen luftafkøles. Hærdnings og anløbningsforløbet vil da se ud ca. som:

860

350

1

1

Spørgsmål 5.2. Hvis nu emnet havde indeholdt 1,0 % kul, hvilke ændringer vil du så lave i de to processer? Efter at det blødgjorte emne er blevet formgivet, skal det martensithærdes med da det er et overeutektoid emne, skal temperaturen kun sættes til lidt over A1 temperaturen, hvilket igen vil sige ca. 760 °C. Men, som det ses på figur 5, er der et problem. Al austenitten er først omdannet til martensit ved ca. minus 100 grader C. Dvs. at enten skal man køle i vand til omkring 30 ᴼC og acceptere, at der er restaustenit i martensitten (der er ikke ret meget restaustenit), eller også skal man umiddelbart efter at vandet er holdt op med at syde, overføre emnet til en anden væske (flydende kvælstof f.eks.), der har en kogetemperatur under -100 ᴼC. Til gengæld ses det, at denne gang er det tilstrækkeligt at køle med bare 30 ᴼC/s hvilket er let at opnå. 760 − 450 ≈ 30 ℃⁄𝑠 ) ( 10 Med hensyn til anløbningen ses det på figur 6, at for en kulprocent på 1,0 % skal anløbningstemperaturen hæves til ca. 525 °C. Diagrammet kommer da til at se ud som:

760 °C

525 °C 1t

1t

Gruppespørgsmål til filen/filmen: ”Faser i faste stoffer”. Besvarelse Diskuter disse spørgsmål i gruppen, inden i går videre med næste film /PDF fil Spørgsmål 1.

Kan man opleve, at en fase er så rummelig at den kan klare hele intervallet fra 0 % tilsætningsstof til 100 % tilsætningsstof.

Svar: Ja. Hvis atomerne ligner hinanden som Kobber og Nikkel, så er de fuldt blandbare i fast form, og der vil kun være én fase. Spørgsmål 2:

Kan man opleve, at når der tilsættes et tilsætningsstof, så introduceres der en ny fase?

Svar: Ja, det er det der kaldes det eutektiske fasediagram. Det ses ofte. Spørgsmål 3:

Kan man opleve, at der introduceres flere faser efter hinanden, når man langsom forøger mængden af tilsætningsstof i en blanding /legering.

Svar: Ja, det er det der kaldes intermedier faser. Dem kan der være mange af. Dvs. en i hver ende af spekteret og en eller flere i mellem. Spørgsmål 4:

Hvor mange faser kan der optræde samtidig i en blanding, bestående af to stoffer: 0, 1, 2, 3, 4? (Flere svar er mulige)

Svar: 1 og 2 er rigtige. Dette er jo svarene til spørgsmål 1 og 2. Årsagen til at der ikke kan være flere faser til stede samtidig er, at den forrige fase først skal bruges op (forsvinde), inden en ny fase kan opstå. Så højest to faser ad gangen.

Besvarelse af opgave 1.1 Molarmasseopgave: Den støkiometriske formel for den bronzetype man bruger til klokker (klokkebronze) er Cu7Sn. 1.1.1. Hvor mange mol kobberatomer og hvor mange mol tin atomer er der i en mol klokkebronze? Svar: Når formlen hedder (Cu7Sn) betyder det, at en enhed klokkebronze indeholder 7 enheder af kobber og 1 enhed af tin. Dvs. der er 7 mol kobberatomer og 1 mol tinatomer i 1 mol klokkebronze. 1.1.2. Hvor meget vejer et mol kobber og hvor meget vejer et mol tin? Svar: Fra bogens side 15 ses det at molarmassen for kobber er 63,6 g/ mol = 0,0635 kg/mol Fra bogens side 15 ses det at molarmassen for tin er 119 g/ mol = 0,119 kg/mol 1.1.3. Hvor meget vejer en mol klokkebronze enheder (Cu7Sn) Svar: Da der går 7 mol kobber og en mol tin på en mol klokkebronze, må en mol klokkebronze veje: 7∙0,0635 + 1∙0,119 = 0,564 kg, som så er molarmassen for klokkebronze, 1.1.4. Hvor mange mol kobberatomer og hvor mange mol tin atomer er der i 1 kg klokkebronze? Svar: I en kg klokkebronze må der være 1/0,564 = 1,77 Cu7Sn enheder. dvs. i 1 kg klokkebronze er der 7∙1,77 = 12,4 mol Cu atomer og 1∙1,77 = 1,77 mol Sn atomer 1.1.5. Hvor mange kg kobber og hvor mange kg tin indgår der i 1 kg klokkebronze? Svar: Massen af kobber i 1 kg klokkebronze må være 12,4∙0,0635 =0,787 kg Massen af tin i 1 kg klokkebronze må være 1,77∙0,119 =0,211 kg Massefylden for klokkebronze er: 9100 kg/m3 Massefylden for rent kobber (Cu) er: 8930 kg/m3 Massefylden for rent tin (Sn) er: 7290 kg/m3 1.1.6. Hvor mange m3 kobber og hvor mange m3 tin indgår der i 1 kg klokkebronze? Svar: Volumen Kobber: 𝑘𝑔 𝐾𝑜𝑏𝑏𝑒𝑟 0,787 = 8,81 ∙ 10−5 𝑚3 = 𝟖𝟖, 𝟏 𝒄𝒎𝟑 = 𝑀𝑎𝑠𝑠𝑠𝑒𝑓𝑦𝑙𝑑𝑒 𝐾𝑜𝑏𝑏𝑒𝑟 8930 Volumen Tin:

0,211 𝑘𝑔 𝑇𝑖𝑛 = = 2,89 ∙ 10−5 𝑚3 = 𝟐𝟖, 𝟗 𝒄𝒎𝟑 𝑀𝑎𝑠𝑠𝑠𝑒𝑓𝑦𝑙𝑑𝑒 𝑇𝑖𝑛 7290 1.1.7. Hvor meget ændres det samlede volumen af stofferne (i %), når man blander kobber og tin sammen til klokkebronze? Svar: 1 kg bronze fylder 1 1. 𝑘𝑔 𝐵𝑟𝑜𝑛𝑧𝑒 = = 1,10 ∙ 10−4 𝑚3 = 110 𝑐𝑚3 𝑀𝑎𝑠𝑠𝑠𝑒𝑓𝑦𝑙𝑑𝑒 𝐵𝑟𝑜𝑛𝑧𝑒 9100 Relativ ændring af volumen (slutvolumen divideret med startvolumen): 𝑉𝑜𝑙𝑢𝑚𝑒𝑛 𝑎𝑓 1 𝑘𝑔 𝑏𝑟𝑜𝑛𝑧𝑒 110 = = 0,940 𝑉𝑜𝑙𝑢𝑚𝑒𝑛 𝑎𝑓 0,787 𝑘𝑔 𝑘𝑜𝑏𝑏𝑒𝑟 + 𝑉𝑜𝑙𝑢𝑚𝑒𝑛 𝑎𝑓 0,211 𝑘𝑔 𝑡𝑖𝑛 88,1 + 28,9 Volumenet er kun 94,0 % af det oprindelige volumen, dvs. et svind på 6,0 %.

Besvarelse af opgave 1.2 Beregning af gennemsnitligt nukleonantal. (Her skal du nok bruge et kort over det periodiske system, eller brug CES). 1.2.1. Hvor mange nukleoner ligger der gennemsnitligt i et kobber atom og i et tin atom? Svar: Fra forrige spørgsmål har man at atommassen for kobber er 0,0635 kg/mol, dvs. 63,5 g/mol og dette er det samme som det gennemsnitlige antal nukleoner i atomet, så svaret er 63,5 nukleoner. Ligeledes ses det at atommassen for tin er 0,119 kg/mol, dvs. 119 g/mol og dette er det samme som det gennemsnitlige antal nukleoner i atomet, så svaret er 119 nukleoner. 1.2.2. Hvor mange neutroner ligger der gennemsnitligt i et kobber atom og i et tin atom? Svar: Kobber har atomnummeret 29 og der er 63,5 nukleoner så må antallet af neutroner være 63,5 – 29 = 34,5 Tin har atomnummeret 50 og der er 119 nukleoner så må antallet af neutroner være 119 - 50 = 69

Besvarelse af opgave 1.3 Grundstoffernes hyppighed 1.3.1. Hvor mange % af atomerne i jordskorpen er jernatomer, og hvor mange er kobberatomer? Vink: Her skal du nok bruge grafen over Indholdet af grundstofferne i klipper i jordskorpen. Svar: ppm (parts pr. million) 1000000 100000 10000 1000 100 10 Vanadium Chrom Mangan Jern Cobalt Nikkel Kobber Zink Gallium Germanium

Hydrogen Helium Lithium Beryllium Bor Kul Nitrogen Oxygen Fluor Neon Natrium Megnesium Aluminium Silicium Phospor Svovl Chlor Argon Kalium Calcium Titan

1

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 H He Li Be B C N O F Ne Na Mg Al Si P S Cl Ar K Ca Ti V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Ga Ge

Der er 104,8 = 63000 jernatomer pr 1000000 atomer. Dvs. at det relative antal er. 63000 = 0,063 = 𝟔, 𝟑 % 1000000 Der er 101,8 = 63 kobberatomer pr 1000000 atomer. Dvs. at det relative antal er.

63 = 6,3 ∙ 10−5 = 6,3 ∙ 10−3 % = 𝟎, 𝟎𝟎𝟔𝟑 % 1000000 Det er ikke så underligt at kobber er noget dyrere end jern.

Besvarelse af opgave 1.4 Indholdet af ionbindinger Til besvarelsen af denne opgave er det godt lige at være fortrolig med billede 20 og 21 i ”Kapitel 2b EF1 18N”. Regn ud hvor stor procentdelen af ionbindinger og kovalente forbindelser er i følgende stoffer:

Aflæst i tabellen i ’Kapitel 2b EF1’ billede 20 eller 18.

Beregnet efter formlen: 𝑓𝑖𝑜𝑛 = 1 − 𝑒

−(𝑋𝐴 −𝑋𝐵 )2 4

Beregnet efter formlen: 𝑓𝑘𝑜𝑣𝑎𝑙𝑒𝑛𝑡 = 1 − 𝑓𝑖𝑜𝑛

Besvarelse af opgave 1.5 Atomstrukturspørgsmål Besvar følgende spørgsmål: a:

Hvad er det, der gør, at nogen materialer er elektrisk ledende, og hvilke materialer drejer det sig især om? Svar: Elektrisk ledende materialer er kendetegnet ved, at der er frie elektroner i atomstrukturen, dvs. elektroner, der ikke er bundet til enkelte atomer, men let flyttes gennem strukturen. Dette kendetegner metalbindinger. b: Hvilke atombindinger giver de bedste varmeledningsevner, og hvorfor? Svar: Her er det igen metalbindingerne, fordi de frie elektroner også giver god varmeledningsevne. c: Hvilken binding er stærkest: Ionbinding, Covalent binding, Metalbinding. Svar: Ionbinding er den stærkeste og sværeste at bryde. Derefter den covalente binding og så metalbindingen. d: Hvad karakteriserer et sejt materi...