Nedsættende ord PDF

Preview

Summary

Eksamen vedrørende nedsættende ord i Dansk....

Description

3.d 19/5-2020 Debatterende artikel, Dansk A Studentereksamen, STX – Rungsted Gymnasium

Nedsættende ord Vi har frihed til at ytre os, frihed til at sprede budskaber, vi har ytringsfrihed. Vi befinder os i 2020, hvor vi fejrer og anerkender homoseksualitet, og er man et dannet menneske, så ved man også, at man ikke gør grin med andre mennesker. Man har respekt for hinanden uanset hudfarve, seksualitet eller om man er handicappet. Men hvordan skal man reagere, når en handicappet kalder sig selv for en spasser? Må vi andre så også tildele den handicappede samme titel eller er det respektløst? Ifølge ordbogen, er ordet spasser defineret på to forskellige måder: 1) En person med et fysisk eller psykisk handicap eller 2) En tåbelig person, en idiot eller en kvajpande. Nogle vil mene, at det er et nedsættende ord, imens andre mener, at det er en konstatering. Det afhænger derfor af ens egen individuelle fortolkning af ordet. Hvor går grænsen, hvis man følger almen moral og etik? Hvad kan vi tillade os at kalde andre, og hvornår er det nedsættende?

I debatindlægget fra Jyllands-Posten den 5. februar 2019: Kære Mulle: Jeg vil ikke kaldes ”spasser” af Sarah Gleerup, fortæller den danske politiker, som også er kørestolsbruger, at hun gerne må kalde sig selv for krøbling eller lebbe, men at hendes kollegaer, Lars Løkke eller Pernille Skipper ikke må kalde hende disse ord, da det er nedsættende. I Sarah Gleerups besked til den handicappede Mulle Skouboe, som er medvirkende i DR2-programmet Danmarks lækreste spasser, er hendes budskab nemlig, at man selv skal have lov til at bestemme hvordan man vil identificeres, og at andre mennesker ikke har ret til at blande sig. Hun mener, at Mulle Skouboe sparker sin egen race ned, og at hun sparker til dem, der i forvejen ligger ned, er sårbare og i mindretal, ved at bruge ordet spasser om en minoritetsgruppe. Alt sammen i takt med, at minoritetsgruppen – den handicappede gruppe – søger at blive talt til ligeværdigt. Dog fremgår det i et uddrag af et debatindlæg fra Information den 8. februar 2019: ’Danmarks lækreste spasser’ formår både at provokere og at tage de provokerede alvorligt af Lone Nikolajsen, at Mulle Skouboes intention med sin medvirken i DR2-programmet, er at punktere medlidenheden, som hun møder ved at være handicappet. Skouboe fortæller, at hun ville ønske, at andre mennesker så på hende på samme måde, som hun ser sig selv, det vil sige lækker og kapabel (s. 1, linje 6). I programmet belyser Skouboe netop, at konventionelle skønhedsidealer er overvurderet, fordi hun mener, at hun er lækker selvom, at hun er handicappet. Hun betegner andre handicappede som

1

3.d 19/5-2020 Debatterende artikel, Dansk A Studentereksamen, STX – Rungsted Gymnasium røvsyge at se på. Netop disse minoritetsfæller ønsker hun at lave om på, blandt andet ved hjælp af internalisering. Ifølge hende skal indlærte mønstre, attituder og erfaringer blive til en del af ens personlighed og ikke ses som en spændetrøje. Hun har erfaret, at man ved hjælp af en normalisering af ordet, kan italesætte det tabubelagte emne. Det uddyber hun også i et uddrag af første afsnit af DR2programmet: Danmarks lækreste spasser (22:12-25:43), som blev sendt den 28. januar 2019. Skouboe er mor til to, skønhedsentusiast og forsøger at være et skønhedsikon og handicappet på samme tid. Hun mener ikke, at det er forkert, at bruge ordet spasser, hun siger endda: Hvorfor ikke dræbe ordet? Jo mere du bruger ordet, jo mere kedeligt bliver det for de andre, hvis du gentagende gange siger ’jeg er spasser og det passer og jeg er pisse ligeglad’, så er det ikke sjovt mere (1.522.08). For hende, skal det ikke ses som en spændetrøje, ordet skal ikke være nedsættende, men det skal normaliseres. Selvom det er nemt at sidde her bag tasterne og mene, at det er strengt forbudt at kalde en handicappet for en spasser, så skal der alligevel tages højde for, at mennesker, uanset alder, køn eller nationalitet kan være grusomme overfor hinanden. Derfor skal Mulle Skouboe ikke være et godkendelsesstempel for, at vi må kalde alle handicappede for spassere. Hvordan vil du have det, hvis du var handicappet og blev kaldt spasser, bare fordi en anden handicappet synes det er acceptabelt? Vil du stadigvæk føle dig sidestillet med ikkehandicappede mennesker, eller vil du føle, at andre er højere stillet end dig? Ordvalg og sprog kan være identitetsmarkører. Ved at tillægge andre mennesker et bestemt ord, tillægges de også en bestemt identitet. Gleerup forklarer, at det kommer helt an på hvem der kalder hende lebbe, om det er hendes homoseksuelle veninde eller hendes chef, og i hvilken kontekst det er. Fordi der er stor forskel på, om det er over et par drinks eller under en ansættelseskontrakt. Derfor spiller konteksten også en væsentlig rolle for hvornår ordene kan være nedsættende. Med den forargede tone, der tangerer til det patos-prægede, henvender Gleerup sig direkte til Skouboe, når hun skriver: Men Mulle – [...] Når du siger i Jyllands-Posten, at »min egen race er nogle pylrerøve. [...] så giver du ikke mig og andre med handicap ret til at bestemme over vores kroppe (s. 1, linje 20-24). Hun er oprevet, opgivende og forarget over, hvordan man kan tillade sig at fratage andre retten til at bestemme over sin egen krop, og hvad man vil kaldes. Men skal de handicappede nusses, pudses og passes på, når de også vil ses som almindelige mennesker? Handicap er ikke noget man kan gøre for, det er typisk noget der er medfødt eller kommet af en ulykke. Men hvad med seksualitet?

2

3.d 19/5-2020 Debatterende artikel, Dansk A Studentereksamen, STX – Rungsted Gymnasium Seksualitet kan man heller ikke lave om på, på samme måde som hudfarve. Er bøsse, lebbe eller neger ikke også nedsættende ord? Som Gleerup mener, så kommer det an på konteksten. Det er både blevet set som skældsord, men også som en konstatering. For ligesom Skouboe mener, så bliver ordene normaliseret, jo mere det bruges, ligesom ordet spasser. På den ene side, bliver ordet ikke til et skældsord, hvis det bruges meget. Nogle mænd, som er homoseksuelle, betegner også sig selv som bøsse, da det blot er en konstatering af deres identitet. Det gjorde politikeren Søren Pape blandt andet også, da han stillede sig frem med sin mørke og mandlige partner. Så selvom Gleerups holdning til at tilskrive andre mennesker ved et bestemt ord, er anerledes fra Skouboes, så har vi set eksempler på, at et overdrevent eller ekstremt brug af et ord, kan ødelægge ordets betydning og gøre det neutralt. På den anden side, kan det også være yderst grænseoverskridende at skulle skille sig ud på den måde som Skouboe gør. Min opfattelse er diametral forskellige fra Gleerups. Vi er mennesker, og vi ved godt, at handicappede ikke er monstre, som Gud skabte ved en fejl. At være handicappet er ikke noget man kan gøre for, og mon ikke Skouboe også har haft sine kampe om at føle sig mindre værd end andre mennesker? En ganske almindelig livsfase, som vi alle befinder sig i på et tidspunkt i vores liv. Konflikten om at passe ind vil altid være en kamp, uanset om du er handicappet eller ej. Det kan være på baggrund af herkomst, nationalitet, kultur eller andet. Derfor er det vigtigt at elske sig selv, fremfor at skabe en idealiseret virkelighed. Det har vi lært af, da vi sluttede vores romantiske tankegang, og valgte at fokusere på Georg Brandes Firenze og virkeligheden, da han blandt andet satte fokus på kvindernes rettigheder. Det kan have været inspirationskilden til Skouboe. Hun gør helt præcis det samme som Brandes, bare på en anden måde. Gennem programmet Danmarks lækreste spasser, bliver et tabubelagt emne bearbejdet ved hjælp af en oxymoron titel. Skouboe fortæller, ved hjælp af humor, at handicappede er ganske almindelige mennesker, blandt andet ved at sige lækker spasser. Hun vil gerne stille op i skønhedskonkurrencer, hun har fået lavet silikonebryster og hun vil i bund og

3

3.d 19/5-2020 Debatterende artikel, Dansk A Studentereksamen, STX – Rungsted Gymnasium grund bare blive anset som en, der er sidestillet med alle andre mennesker. Dog sidestiller hun sig ikke med andre handicappede. Det påpeger Gleerup også, når hun siger, at Skouboe er heldigere end andre handicappede, da hun har fået de muligheder, som hun har, såsom at se godt ud. Alligevel, kan man ikke tillade sig at kalde en handicappet for en spasser, bare fordi man har set en handicappet kalde sig selv for spasser i et program. Ligesom man ikke kan kalde en person med Downs syndrom for mongol. For som Skouboe siger i første afsnit af programmet Danmarks lækreste spasser, så er ordet mongol blevet til et skældsord, fordi man har valgt at se ordet ude af danske sprog, da det er en forkert betegnelse for mennesker med Downs syndrom. Når man nedlægger ord, som bruges til at betegne folk, så går ordet hen og får en negativ betydning. Det er netop det Skouboe vil undgå med ordet spasser. Hvis spasser bliver nedlagt, er der en risiko for, at det også bliver til et skældsord, som vil kunne bruges imod handicappede, og ville være i stand til nedsætte dem i forhold til andre mennesker. Jeg har selv på nærmeste hold skulle overvære en situation, hvor min handicappede ven, blev kaldt for spasser. Han reagerede på samme måde som Gleerup, han blev frustreret, såret og krænket. Han følte sig mindre værd end andre mennesker, som kan gå frit rundt på to ben, uden støtte og uden hjælp. Men med tiden har han lært, at man ikke kan overleve uden selvkærlighed. For som Gleerup mener, så er det svært at acceptere sig selv, når en lykkelig handicappet stiller sig frem på åben skærm, viser sit liv, sin familie og sin skønhed, når man sidder tilbage uden nogle af delene. Jeg mener ikke, at vi kan lave regler for hvad vi må kalde os selv, for vi har trods alt ytringsfrihed. Dog mener jeg, at vi ikke kan sammenligne hinanden på den måde, som Gleerup sammenligner sig med Skouboe. Ligesom vi ikke kan sammenligne vores problemer og konflikter med andre menneskers. Gleerup, jeg synes, at du skal bevare roen. Ethvert dannet menneske vil se dig som sidestillet med dem selv. Foregår voksenmobning, siger det mere om mobberen end om offeret. Der er selvfølgelig stor forskel på, om du bliver kaldt

4

3.d 19/5-2020 Debatterende artikel, Dansk A Studentereksamen, STX – Rungsted Gymnasium for lebbe eller spasser af din bedste veninde eller chef, men da vi har vores frihed, så har Skouboe også ret til at kalde sig selv for spasser. At være handicappet er ikke noget man kan gøre for, men kan vælge at acceptere det, elske det og leve med det.

5...