DER er et yndigt land analyse dansk C PDF

Title DER er et yndigt land analyse dansk C
Author Christian Hansen
Course Dansk
Institution Gymnasie (Danmark)
Pages 4
File Size 76.7 KB
File Type PDF
Total Downloads 27
Total Views 118

Summary

noter...


Description

Der er et yndigt land Den beskriver Danmark som en helhed, en stat der holder sammen i gode og dårlige tider. Sangen viser hurtigt at Oehlenschläger hylder det danske landskab, i I digtet fremstår Danmark som et stærkt, smukt land med en lang betydningsfuld historie og med mange fordele, og der lægges meget vægt på Danmarks fortid. Vi skal sætte pris på det gamle Danmark og værne om det. Det nævnes også, at vi er meget heldige i Danmark. Fx trækkes der paralleller til Ruslands kulde og sydens varme.

Uddrag "Adam Oehlenschläger er en meget anerkendt digter i dansk litteratur. Blandt hans mest berømte værker findes fædrelandssangen. Oehlenschläger har haft stor indflydelse på nationalromantikken, og han er anset for at være Danmarks første store romantiske forfatter." "Fædrelandssangen ”Der er et yndigt land” er opbygget af 12 strofer, som hver indeholder 6 verslinjer. Hver strofe i sangen behandler noget, der er særligt for Danmark. I 1. strofe beskrives den danske natur. Der bruges en besjæling i strofen: ”Der er et yndigt Land, Det staaer med brede Bøge”. Formålet med denne besjæling er at fremhæve naturen, og derved at få den til at virke levende."

Sangens opståelse Sangen var et indslag i en konkurrence om fædrelandssange, som Oehlenschläger deltog i, men ikke vandt. Oplevelsen af økonomisk og moralsk sammenbrud i 1800-tallets første par årtier danner baggrund for nationalromantikken i Danmark, og sangen er et eksempel på den voksende nationale identitetsforståelse i den nationalromantiske digtning. Sangen illustrerer, hvordan beskrivelser af den danske natur, historie og befolkning erstatter tidligere perioders digtning om heltedyder og kongeidealer. Teksten er svar på en konkurrence hvor opgaven gik ud på at skrive en sang som skulle udtrykke kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Sangen skulle virke kraftfuld og sjælsbegejstrende. Og så skulle den passe til alle stænder, dvs til alle sociale lag i samfundet. I 1818 var Prins Frederik af Hessen-Kassel, overgeneral for den danske del af det internationale besættelseskorps i Frankrig. Som følge af at han og officerskollegaerne savnede en nationalmelodi, blev en konkurrence udskrevet. Den som kunne lave den bedste nationalmelodi ville få et beløb på 400 Rigsbankdaler. Digtet skulle indeholde kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Først var det Juliane Marie Jessen der vandt, med sit digt kaldet ”Dannemark! Dannemark! Hellige Lyd!”. Den blev ikke modtaget særligt godt hos befolkningen.

Rimdigt eller knækprosa? Det er et rimdigt. Lyrik: fortæller om følelser og stemninger. Der er følelser omkring Danmark i sangen, de følelser viser stolthed til vores land og vores natur. Episk: fortæller en handling? Der beskriver en handling fra fordomstid, om krigere der bekæmpede fjenden, så vi i dag kan leve i fred og fordragelighed. 3. Sproget. Det er Højtideligt og gammeldags sprog. Eksempler: Hil drot og fædreland, harniskklædte kæmpere, fordums tid Alle ordene er positive 4. Ordbilleder. Personfiksering: Og det er Frejas sal – Kærlighedsgudindens hjem Realplan eller billedplan. Det er virkeligt. Realplan 6. Form. Der er 4 strofer. De er ikke ens. De 3 første er lige lange, men det sidste er lidt længere. 7. Rim. Det er et enderim. Fordi enden på sætningerne rimer på hinanden. Det er et kryds rim fordi at sammenhørende linjer der rimer. Det er et stavelsesrim fordi at det er de sidste stavelser i ordene der rimer

Perspektivering og sammenligning. Der er et yndigt land og gi’ mig Danmark tilbage. Natasja hylder sit land ligesom Adam Oehlenschläger gør. Men Natasja forholder sig kritisk politisk til sin hyldest. Hun kritiserer at det humanistiske aspekt er forsvundet, at man tager mere hensyn til Penge, end til mennesker. Og hun siger at politik er blevet populistisk i stedet for idealistisk. Populistisk = At man siger det man tror folk vil høre. At man tager den holdning til der hvor der er flest stemmer, og ikke tage hensyn til de andre stemmer. Idealistisk = At man kæmper for det man tror på, uanset hvor mange stemmer der er i det.

Stroferne Første strofe beskriver Danmark i al dets skønhed, med bøge, strande, bakker samt dale. Strofen indbyder til at man skal læse/synge videre, da det hele virker så perfekt og idyllisk. første strofe starter med ”Der er et yndigt land, det står med brede bøge” et smukt billede sprog på Danmarks natur. Melodien fortsætter med fokus på landskabet ”nær salten østerstrand, nær salten østerstrand. Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark,” et meget karakteristisk træk for romantikken, at naturen kommer meget frem. Da det er i naturen romantikken findes. Udover at melodien kommer ind på det danske landskab, samler den også nationen ved at hylde historien, folket og flaget. første strofe beskrives det danske landskabs smukke natur ”nær salten østerstrand, nær salten østerstrand. Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark,” et meget karakteristisk træk for romantikken, idet at man fremhævede naturen i romantikken. Sangen hylder historien, folket og flaget. Anden strofe omhandler de gamle kæmper. Kæmperne, som er de gamle vikinger, har givet deres liv i kampen for Danmarks ære. De hviler nu bag "højens bautasten", hvilket jeg mener, godt kunne være nogle af de gravhøje vi har i dag. Anden strofe er en beskrivelse af at vi i historien har været igennem stridigheder og kamp i Danmark. ”Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid.” Man ku få en fornemmelse af at Oehlenschläger referer til vikingetidens storhedstid, hvor danerne eftersigende var et kraftigt stærkt folk med lange stridigheder imellem folkeslag. En historie som binder os sammen som nation og fortæller en fælles historie. I den anden vers beskrives den danske historie med stridigheder og kamp i Danmark. ”Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid.” Man ku få en fornemmelse af at Oehlenschläger referer til vikingetidens storhedstid, hvo historien er det som binder nationen og skaber en fælles historie. 3. strofe er en hyldest til det danske folk, hvor pigerne beskrives som skønne mø’r og kvinderne er ædle. Mændene er der og svendene er raske. Det danske folk beskrevet som en romantisk forestilling, vi er fælles og uden forbehold. Det er opbygget over et billede af, at vi er en nation og en historie vi kan være fælles om. Det giver nationen en identitet. I 3 strofe bliver befolkningen hyldet, hvor piger beskrives som skønne mø’r og kvinder som ædle. Mændene er der og svendene er raske. I fjerde strofe står der, at alle adlyder kongen. Dette er et "bevis" på, at man holdt godt fast i sin konge, da det var en man kunne stole 100% på. 4. strofe er en opsamling af tekstens beskrivelse af landets natur, befolkning og historie. Det fremhæver en fælles nationalfølelse, idet at vi har en historie vi er fælles om og som giver nationen en identitet. Sjette strofe handler om danskernes højt elskede Dannebrog. Det er beskrevet, som et hvidt kors der ligger i en blodpøl. Det kunne have noget med kampen for Fædrelandet at gøre. Man skal kæmpe for Fædrelandet til man ikke kan mere(blodpølen), og derefter modtager Gud(korset) en

oppe i himlen(flaget vifter i himlen). De næste par strofer omhandler danskernes kærlighed til Danmark. Det fortæller om Jylland og de danske piger, samt at ingen vil bytte Danmark bort for noget andet. Tiden går og danskerne udvikler deres kunnen inden for de forskellige fag; Danmarks fremtid er sikret. Tiende strofe handler om København. Ingen anden by ville have passet så godt til havet, som denne og der findes bestemt ikke en bedre by fra Trondheim og til Rom, ifølge denne strofe. Jeg tror, at grunden til at dette er skrevet er, at de færreste danskere rejste på den tid, så ingen vidste hvordan det så ud i Rom. Derfor kunne Öehlenschläger sagtens skrive, at København var den bedste by, når de ingen kendte til andet. En anden grund kunne være fordi det er i København. Københavnerne følte sig helt igennem danske, hvilket man jo ikke kunne sige om alle fra Slesvig. Jeg tror også, at det er en af grundende til, at det netop er København man har valgt og så selvfølgelig fordi det er Danmarks hovedstad. I elvte strofe hyller man endnu engang kongen. Man beder Gud bevare og beskytte den danske kongeslægt og den uovervindelig kong Frederik, der har helteblod i årene. Sidste strofe gennemgår faktisk alt det, man forbinder med Danmark. Danskerne hylder Fædrelandet og Dannebrog, hvilket jo er meget væsentlig for Danmark. I slutningen bliver havet og skovene nævnt....


Similar Free PDFs