Det senmoderne samfund - risiko, individualisering, fællesskab og refleksivitet - Giddens, Beck og Bauman PDF

Preview

Summary

forelæser: Malene Freudendal-Pedersen
afholdt: mandag d. 22/10-2018...

Description

Hvem snakker om hvad? Det senmoderne: Giddens Risikosamfund: Beck Postmoderne/flydende: Bauman Traditionernes opløsning (af-traditionalisering) - Udvikling af transport og kommunikationsteknologier - Kapitalismens produktionssystemer (masse producerer varer) - Sammenpresning/adskillelsen af tid og rum Ontologisk sikkerhed - Mening og sammenhæng i det liv man lever - Kontinuitet og anerkendelse - Den måde man forstår verden på omkring sig Anthony Giddens - I 70’erne og 80’erne udviklede han strukturationsteorien - Fra midten af 80’erne til midten af 90’erne beskæftigede han sig primært med analyser af det moderne samfund - Fra midten af 90’erne og frem har han i stingende grad beskæftiget sig med den politiske dimension Anthony Giddens – kernebegreber - Strukturationsteori - Udlejring og afhængighed af abstrakte systemer - Ekspertsystemer -øget refleksivitet - Individualisering, Livsstil og livspolitik Strukturationsteorien - Giddens biddrag til diskussionerne i forhold til konflikten mellem individ og samfund - Aktør  Struktur - Strukturation er en sammenpresning af to ord, struktur og aktion i et (sammenhængen mellem struktur og aktion) - Strukturerne er indlejret i individet (ting vi gør, fordi det er en del af at agerer i systemet) - Diskursiv bevidsthed(der hvor vi er i stand til at reflektere over hvad vi gør), praktisk bevidsthed (det er noget vi bare gør – såsom at børste tænder), ubevidste motiver (det vi gør, hvor vi ikke er klar over hvorfor vi gør det) Udlejring og abstrakte systemer - Institutioner og handlinger er ikke længere indlejret i lokalsamfundet - Symbolske tegn og ekspertsystemer (abstrakte systemer) - Ekspertsystemer betyder øget og konstant refleksivitet - Udlejring betyder grundlæggende at de ting der tidligere lå i specifikke institutioner, er smidt ud af systemet - Et dankort har f.eks. mere værdi, end blot et plastikkort (abstrakt system)

Individualisering, livsstil og livspolitik - Selvets refleksive projekt (vi skal konstant tage stilling til hvordan vi vil fremtræde og se ud) - Refleksivt organiseret livsplanlægning (hvad vil man i fremtiden) - Livsstilsvalg som konstituerende for selvidentitet og daglig aktivitet (i Giddens teori har vi flere livsstile) - Valg er baseret på tillid til ekspertsystemer - Vi er del af mange forskellige livsstile men de hører sammen med vores livspolitik Ulrich Beck (1944-2015) - I 70’erne og 80’erne: risikosamfundet og det andet moderne - I 90’erne: individualisering, refleksiv modernisering og subpolitik - 2000 og frem: globalisering, kosmopolitisme Ulrich Beck – kernebegreber - Det 2. moderne - Refleksiv modernisering - Institutionaliseret individualisering - Subpolitik - Kosmopolitanisme Det 2. moderne - Det 1. moderne var ved industrialiseringen – der blev bygget fabrikker osv. - Fra 1960’erne og frem - Det 2 moderne udsprang som følge af det 1. moderne - Globalisering - Radikaliseret individualisme (ansvaret blev baseret på individet for at få et godt liv) - Kønsrevolution (kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet efter 2. verdenskrig. Også det med udlejring, da mødrene måtte få passet børn af andre institutioner, end derhjemme) - Global miljøkrise - En tredje industriel revolution (da tingene blev automatiseret – maskiner) Refleksiv modernisering - Lineær modernisering – finder sted i det første moderne – baseret på videnskab og fremtidsoptimisme. Teknologiske fremskridt er lig med samfundsmæssige fremskridt. - Refleksiv modernisering – ukontrolleret modernisering som ingen har forudset eller ønsket, de utilsigtede konsekvenser fra det første moderne. Det modernes møde med sig selv i form af bivirkninger og utilsigtede konsekvenser - Vi ved, at de ting vi gør, har konsekvenser for samfundet Instutionaliseret individualisering - Individualiserings motor er moderne institutioner som arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, velfærdsstatens sikringssystemer. De tager alle udgangspunkt i individet og accelerer individualiseringsprocessen

-

I det andet moderne frisættes individerne fra industrisamfundets erstatningsfællesskaber(at man eksempelvis havde et fællesskab, på baggrund af de samme arbejdsvilkår)

Subpolitik - Placerer sig mellem politik og ikke politik uden om det etablerede politiske system - Aktiv (intenderet) og passiv (ikke tilstræbt) subpolitik - Hvordan man, ved at være en del af forskellige typer af fællesskaber, kan være med til at ændre noget for samfundet Kosmopolitanisme - Banal kosmopolitanisme – flere og flere ting i vores dagligdag er resultat af global arbejdsdeling (mad, husleje) - Globalisering – økonomi, kultur, miljø, civilsamfund. Globaliseringen bæres frem af transnationale aktører og underløber nationalstatens magt - Kosmopolitten har dobbelt tilhørsforhold – en anerkendelse af andres anderledes væren - Metodologisk kosmopolitanisme – når man studerer forhold i enkelt lande må man altid tagge udgangspunkt i at verden hænger sammen Zygmund Bauman (1925-2017 - I 60’erne og 70’erne: social stratifikation, konflikt og klasse - I 80’erne: modernitet, holocaust, autoriteter, politik, frihed/ufrihed - I 90’erne (her gik han på pension): postmoderne, fragmentation, usikkerhed, globalisering - 2000 og frem: flydende modernitet, individualisering, frygt, usikkerhed, fællesskaber og identitet Bauman – kernebegreber - Globalisering – turisten og vagabonden - Frihed/ufrihed - Fællesskab/individualisering - Flydende modernitet Utopier, ambivalens og moral - Utopier kan siges at være overlæggeren for alt hans arbejde. Utopier indeholder vores håb og drømme og vores frygt og desillusion. Bauman siger alle har utopiske impulser, det er den der gør vi vil noget - Ambivalens er en konstant faktor i det moderne liv. - Moral er en konsekvens af at leve med ambivalenser/modsigelser – i mødet med andre skal moralen vejlede selv om rationalitet g regler peger i en anden retning Globalisering - Turisten – rejser mellem destinationer og kan udnytte muligheder og fjerne sig fra problemer (at have mulighed for at flygte fra problemer) - Vagabonden – fastlåst i social position – har ikke adgang til samme muligheder og tilbud - Globaliseringen vedligeholder den ulighed der eksisterer i det moderne samfund.

-

Mobilitet bliver den væsentligste stratificerende faktor

Frihed - En af de højst besungne kvaliteter i det moderne samfund - Skaber et stigende behov for at få anerkendt valg hos individet – skaber usikkerhed – de fleste individer handler ens og forudsigeligt - Er forbundet med det kapitalistiske samfunds særlige karakteristika – historisk og samfundsmæssig konstruktion – forbrugsfrihed – tidligere var det undertrykkelse nu er det frihed der får individet til at opretholde det kapitalistiske samfund (investering) - Frihed og ufrihed - Frihed er muligheden for og retten til at holde andre ufrie Fællesskab - Kræver en overskuelig gruppe af mennesker som i store træk er ens (det bliver udfordret af globaliseringen) - Tryghed – det tabte paradis - Sikkerhed eller frihed – ethvert fællesskab bygger på begrænsninger af den personlige frihed samtidig tilbyder det tryghed og sikkerhed (man har forskellige typer af livsstile, Giddens – an udelukker noget og begrænser sig, for at være en del af et fællesskab) - Fællesskab eller individualitet – individet personlige frihed, frie markedskræfter som uantasteligt, fællesskaber kræver medmenneskelig solidaritet og afkald hos det enkelte individ - Privatiseringen af det moderne samfund besværliggør fællesskaber Flydende modernitet - Intet ligger fast – alt kan se anderledes ud i morgen - Ny viden øger uoverskueligheden – og bliver ligestillet - Det intense her og nu dominerer - Individet er alene og afmægtigt – markedet er globalt mens politikken der skulle styre det til et fælles bedste styres nationalt - Fællesskaber og offentlighed er blevet misvedligeholdt - Vi forveksler frihed med retten til at forbruge...