Helsætning og ledsætning AP PDF

Preview

Summary

noter...

Description

Helsætning og ledsætning AP (Lektion C) http://fjern.egl.ku.dk/quiz/index.php?directory_id=75

Ikke-reglen Bruges til at finde hoved/bisætninger. 1. Hovedsætning: "ikke" kan ikke indsættes mellem subjekt og verballed. Ex: jeg (ikke) gik, da han kom. 2. Ledsætning: "ikke" kan godt indsættes mellem subjekt og verballed. Ex: jeg gik, da han (ikke) kom.

Helsætninger og ledsætninger Man taler i grammatikker om forskellige typer af sætninger, især helsætninger og ledsætninger. En helsætning er en hel sætning "fra punktum (semikolon/komma) til punktum (semikolon/komma)". To eksempler på helsætninger: Hun sagde tak. Hun sagde, at hun var taknemmelig. I begge ovennævnte tilfælde gælder det at helsætningen går fra punktum til punktum. At definere en helsætning som det der står mellem to punktummer, er dog ikke helt dækkende, da man i grammatisk sammenhæng normalt ikke accepterer helsætninger uden verballed (og - på dansk som regel - subjekt), f.eks. Hun åbnede vinduet. Herligt. Herligt står mellem to punktummer, og "sætninger" af denne type vil kunne findes i mange skønlitterære værker; alligevel regnes dette ikke som en helsætning. Hertil kræves et verballed og som regel et subjekt, sådan som det ses i den første sætning Hun åbnede vinduet. Dog skal man være opmærksom på at sætninger med imperativ (bydemåde; se lektion A) på dansk som regel ikke har noget subjekt, f.eks. Åbn vinduet! Sætningen er dog alligevel en helsætning, da der ved bydemåde alene kræves et verballed. Hvad der står mellem to punktummer kan desuden også godt indeholde flere helsætninger: De forærede hende en bog, og hun sagde tak. Denne periode indeholder to helsætninger, der forbundet med og. For at kunne afgøre hvor grænsen mellem helsætninger ligger, er det nødvendigt først se på ledsætninger. En ledsætning er en sætning (med subjekt og verballed) der udgør et led (direkte objekt, adverbialled osv.) eller en del af et led i en helsætning. På samme måde som vi i foregående lektion så ord eller ordgrupper (syntagmer) udgøre led, ser vi nu hele sætninger optræde som led eller del af et led. Tager vi sætningen fra før: Hun sagde, at hun var taknemmelig. er det klart at hovedhandlingen ligger i sagde, hvis subjekt er Hun. at hun var taknemmelig indeholder dog også et subjekt hun og et verballed var, men denne sætning er underordnet hovedhandlingen. Dette vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit, hvor vi skal se på de forskellige slags ledsætninger der findes. Inden da skal lige nævnes en sidste slags sætning som nogle grammatikker anvender, nemlig helsætningsstammen. Helsætningsstammen er det der bliver tilbage når alle ledsætninger fjernes fra helsætningen.

Typer af ledsætninger For at få overblik over de forskellige slags ledsætninger inddeler man dem i tre hovedgrupper: substantiviske, adjektiviske og adverbielle ledsætninger: a. Substantiviske ledsætninger Substantiviske ledsætninger erstatter som led i sætningen et substantiv. Disse ledsætninger kommer hovedsagelig til at fungere som enten subjekt eller direkte objekt i den helsætningen: Subjektssætninger: At hun sagde ja, var et mirakel. Objektssætninger: Han håbede, at hun sagde ja. I den første helsætning er ledsætningen At hun sagde ja subjekt for verballeddet i helsætningen. Det er hele det forhold at hun sagde ja, der var et mirakel. I den anden helsætning er ledsætningen at hun sagde ja direkte objekt for Han håbede. Det er hele ledsætningen der udtrykker hans håb. Substantiviske ledsætninger er altså altid enten subjekt eller direkte objekt i sætningen. b. Adjektiviske ledsætninger Adjektiviske ledsætninger giver yderligere oplysninger om et af leddene i helsætningen. Adjektiviske ledsætninger udgør altså ikke et helt led i sig selv: Relativsætninger: Huset, der var gult, strålede i solen der var gult er en (adjektivisk) relativsætning, som sammen med Huset udgør subjektet i helsætningen. Relativsætninger er den eneste slags adjektiviske ledsætninger der findes. Adjektiviske sætninger (relativsætninger) opfører sig ligesom adjektiver der er knyttet til et substantiv eller pronomen; de udgør sammen med dette substantiv et led i helsætningen. En adjektivisk ledsætning kan derfor ikke i sig selv udgøre et led. c. Adverbielle ledsætninger Adverbielle ledsætninger er sætninger, hvor ledsætningen indgår som et adverbialled i helsætningen. Til denne kategori hører en række forskellige ledsætninger: Hensigtssætninger: Hun gik tidligt, for at hun kunne nå at købe ind. Følgesætninger: Hun gik tidligt, så hun nåede ikke at få sin post. Årsagssætninger: Hun gik tidligt, fordi hun skulle nå toget. Betingelsessætninger: Hun ville gå tidligt hjem, hvis hun kunne få lov. Indrømmende sætninger: Hun gik tidligt, selv om hun havde meget arbejde. Sammenlignende sætninger: Hun gik tidligt, ligesom hun plejede. Tidssætninger: Hun gik, da hun var færdig. Adverbielle ledsætninger udgør altid et adverbielt led i helsætningen.

Generelt om ledsætninger Når man skal analysere ledsætninger, er det vigtigt at afgøre om der er tale om substantiviske, adjektiviske eller adverbielle ledsætninger. For hver af disse gælder følgende: • substantiviske ledsætninger er enten subjekt eller direkte objekt i helsætningen • adjektiviske ledsætninger udgør sammen med et substantiv et del i helsætningen • adverbielle ledsætninger udgør et adverbielt led i helsætningen Når man skal analysere ledsætninger på helsætningsniveau, udgør disse et led i helsætningen. Men ledsætningerne kan også analyseres selvstændigt med deres egne led (subjekt, verballed osv.). Vi havde før sætningen: At hun sagde ja, var et mirakel. Vi afgjorde tidligere at sætningen At hun sagde ja var en substantivisk ledsætning og fungerer her som subjekt i helsætningen. Men man kan også analysere ledsætningen for sig: verballedet er sagde, hun er subjekt, ja er direkte objekt og at er en konjunktion. Alt dette kommer dog ikke frem i analysen på helsætningsniveau.

Bemærk    

at ledsætninger kun skal analyseres på helsætningsniveau; du skal altså ikke markere de led som ledsætningen er opbygget af. at sammensætninger af f.eks. substantiver, adjektiver og konjunktioner (=syntagmer) ofte tilsammen udgør et enkelt led, f.eks. en god og venlig person at kun de konjunktioner der binder helsætninger sammen skal markeres som konjunktioner valgmuligheden "tiltale" gælder f.eks. navne i direkte tale: "Peter, gider du åbne vinduet"...