Rapport om puls og blodtryk under emnet krop og motion PDF

Preview

Summary

Opgave om undersøgelse af blodtryk og puls sammensat i en rapport med både diskussion og undersøgelse...

Description

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

Rapport om puls og blodtryk Med undersøgelse af blodtryk

12/09-2021

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

Undersøgelse af blodtryk Forml M$ling af blodtryk er en hurtig og nem m$de at f$ et indtryk af, om en person har et sundt hjerte og et godt kredsløb, selvom det dog ikke fortæller alt. Blodtrykket angives med to værdier: Det systoliske og det diastoliske blodtryk. Det systoliske angiver det tryk blodet forlader hjertet med lige efter hjertet har trukket sig sammen. Hjertets sammentrækningsfase kaldes ogs$ for systolen. Det diastoliske angiver blodtrykket sidst i hjertets afslapningsfase, diastolen, hvor hjertet er afslappet og helt fyldt med blod. Blodtrykket p$virkes af mange ting, bl.a. kropsposition, fysisk aktivitet, alder, rygning, nervøsitet og stress. I dette forsøg bestemmes blodtrykket p$ alle elever i klassen, og det undersøges hvordan forskellige forhold indvirker herp$.

Hypoteser Vores første hypotese g$r p$ at, det vil forventes at klassens gennemsnitlige blodtryk vil ligge inden for normalen som man for unge regner med ligger p$ højst 140/90. Vores anden hypotese g$r p$, at det vil forventes at der vil være f$ eventuelle m$linger b$de af blodtryk og puls der er en smule uden for sammenhæng, p$ grund af nervøsitet eller angst under m$lingen. Tidspunktet af m$lingen vil desuden for$rsage at pulsen m$les højere end den egentlige hvilepuls, da denne normalt vil m$les om morgenen. Vores tredje hypotese g$r p$, at det vil forventes at under fysisk aktivitet vil b$de puls og blodtryk stige, samtidig med at b$de puls og blodtryk vil falde ved hvile før og under m$lingen.

Materiale • Blodtryksapparat

1

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

Metode/Fremgangsmde 1. Vi m$ler først hver persons blodtryk i hvile tre gange. Det gøres i serie, s$ alle i gruppen m$les en gang, hvorefter alle igen m$les en gang osv. 2. Vi m$ler blodtrykket (er opmærksomme p$ vejledningen for de forskellige typer af blodtryksapparater). Vi er opmærksomme p$ at m$lingen foretages korrekt, det vil sige siddende, i hvile og p$ venstre arm i højde med hjertet. 3. Vi noterer resultaterne løbende i tabel 1 nedenfor. 4. Vi udregner/fastlægger blodtrykket i hvile for hver person; som et gennemsnit af de tre m$linger, se tabel 1. Vi vurderer samtidig ogs$ om nogle af m$lingerne er utroværdige fx pga. forstyrrelser, eller fordi forsøgspersonen ikke har været i hvile, ved blandt andet at tage grin og snak i mente. S$danne m$linger udelader vi i udregningen. 5. Vi Undersøger hvordan fx kropsstilling (liggende) og fysisk aktivitet p$virker blodtrykket for en eller flere forsøgspersoner. Diskut6r hvordan I præcis vil udføre den enkelte test og skriv det ned. Undersøg ogs$ hvilken betydning det har, om man m$ler blodtrykket p$ fx en løftet arm eller p$ anklen. 6. Vi noterer alle resultater ned i tabel 2, og angiv hvordan I præcis forsøgte at p$virke forsøgspersonens blodtryk.

Resultater

2

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

Nedenunder i tabel 1 (blodtryk m$lt i hvile) og i tabel 2 (blodtryk m$lt p$virket) ses alle resultaterne for de m$lte blodtryk p$ alle klassens elever. I tabel 1, hvor blodtrykket s$ vidt muligt blev m$lt i hvile, er et gennemsnit af hele klassens b$de puls og blodtryk regnet. Den gennemsnitlige hvilepuls for klassen ligger p$ omkring 78 slag i minuttet. Det gennemsnitlige systoliske blodtryk er regnet til 120 mmHg og det gennemsnitlige diastoliske blodtryk til 74 mmHg. Dette betyder at klassens gennemsnitlige blodtryk ligger inden for normalen hos unge, som alts$ siges at skulle være højst 140/90 mmHg. Hvis der desuden kigges mere individuelt p$ klassens resultater, kan det ses at der ikke er blevet m$lt et systolisk blodtryk over 140 mmHg, og blot et enkelt diastolisk blodtryk er m$lt lige over 90 mmHg. At en enkelt m$ling af det diastoliske blodtryk ligger en smule højere, og f$ resultater tæt p$ 90 mmHg, skyldes formentlig blot nogle af de forskellige fejlkilder der har været under m$lingerne, som vil blive forklaret i det nedenst$ende afsnit. Hvis der desuden kigges p$ m$lingen af elevernes hvilepuls, s$ kan det ses at denne gennemsnitligt er m$lt til 78 slag i minuttet, hvilken ogs$ kan være p$virket af fejlkilder som beskrevet nedenunder. Hvis der udover dette, kigges p$ nogle resultater fra tabel 2, s$ kan man ud fra disse forskellige m$linger helt overordnet se, at b$de puls og blodtryk stiger n$r p$virkningen er en form for fysisk aktivitet, og falder n$r p$virkningen er mere hvile b$de før og under m$lingen, for eksempel hvis personen ligger ned. Desuden er der en gruppe der har forsøgt at m$le blodtrykket p$ anklen i stedet for armen, hvilket dog ikke kan lade sig gøre, da trykket i anklen er for lavt til at kunne m$les.

Diskussion

3

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

Først og fremmest, n$r der tales om eller diskuteres blodtryk, s$ menes der med hvilken kraft hjertet trækker sig sammen for at sende blodet ud i kroppen og samtidig hvilket tryk blodet har n$r hjertet, og herunder alts$ hjertekamrene, er helt afslappede og dermed fyldt med blod. For eksempel kunne et normalt blodtryk for et ungt menneske ligge p$ omkring 105/65 mmHg (millimeter kviksølv), hvorefter dette vil stige med alderen. Det høje tal i det nævnte eksempel er det s$kaldte systoliske blodtryk, n$r hjertet presser blodet ud gennem aorta og trykket er p$ sit højeste. Det lave tal derimod kaldes det diastoliske blodtryk og m$les, som skrevet n$r hjertet er afslappet og trykket p$ sit laveste. Det siges at et normalt blodtryk højest skal eller m$ ligge omkring 140/90 mmHg, hvor man ved højere m$linger end dette skal søge lægebesøg. Langt de fleste mennesker har dog et blodtryk p$ omkring 120/80 mmHg til 130/80 mmHg. Et højere eller for højt blodtryk kan være for$rsaget af mange ting. Blandt andet forøges blodtrykket n$r man dyrker motion, men falder hurtigt til normalen n$r træningen standses. P$ længere sigt kan daglig motion dog være med til at sænke blodtrykket generelt, ligesom en sundere kost og afholdelse fra rygning ogs$ kan hjælpe til. Dette vil dog forklares nærmere senere i afsnittet.

Hvis der i stedet kigges p$ de resultater, som fremg$r nederst i tabel 1 og tabel 2 kan, som beskrevet i det tidligere afsnit, b$de klassens gennemsnitlige blodtryk og gennemsnitlige hvilepuls ses. Hvis der først og fremmest kigges p$ blodtrykket kan det ses at klassens gennemsnit ligger forholdsvis højt hvis det alts$ forventes, at det normale blodtryk for unge mennesker ligger omkring 105/65 mmHg. Som beskrevet i et tidligere afsnit, og som det desuden kan ses i tabel 1 nedendunder, s$ ligger holdets gennemsnit p$ 120/74 mmHg. Hvis der blot kigges p$ de r$ tal, s$ vil det alts$ kunne udledes at eleverne helt overordnet har et højt blodtryk i forhold til normalen for unge mennesker. Dog vides det ogs$ at de fleste mennesker har et blodtryk der ligger p$ omkring 120/80 mmHg til 130/80 mmHg, og at grænsen for et for højt blodtryk først overskrides n$r det m$les over 140/90 mmHg. Derfor kan det stadig udledes fra resultaterne at klassen i gennemsnit har et blodtryk der ligger inden for normalen. Hvis der derudover kigges p$ den gennemsnitlige puls for klassen, s$ ligger denne, som skrevet p$ 78 slag i minuttet, hvilket igen er en smule højt, hvis man sammenligner med at normalen for mænd ligger p$ omkring 60 slag i minuttet og for kvinder omkring 70 slag i minuttet. Dog skal pulsen i hvile overskride omkring 100 slag i minuttet før det kan siges at en person har en hurtig hjerterytme, ogs$ kaldet takykardi. Forklaringen p$ den, en anelse højere puls, kan dog i dette tilfælde forklares ved nogle af de fejlkilder som har 4

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

haft en indvirkning p$ de fundne resultater. Hvilepulsen beskrives netop at skulle m$les om morgenen inden man st$r op, for at f$ det mest p$lidelige resultat, hvilket alts$ ikke har været muligt at opfylde, da b$de puls og blodtryk blev m$lt i skolen omkring eftermiddagstid. Dermed er det naturligt at pulsen hos nogle er en smule højere, hvilket selvfølgelig har p$virket til et ogs$ højere gennemsnit. N$r der kigges p$ og vurderes de ovenst$ende resultater ud fra en sundhedsmæssig betragtning, er det samtidig ogs$ vigtigt at p$pege andre eventuelle fejlkilder der kan have indvirket nogle af de resultater der ud fra blodtryksm$linger af hele klassen er blevet udledt. En fejlkilde der blandt andet er vigtig at betone er at blodtrykket i hvile, for at sikre det mest p$lidelige resultat, ideelt set skal m$les efter 10 minutters hvile. Dette krav kunne dog ikke opfyldes da eleverne m$lte deres blodtryk i klassen. For resultaterne, betyder dette formentlig at de fleste har f$et m$lt et blodtryk, samt puls der er en kende højere end hvis dette var m$lt efter hvile. Udover dette, s$ er det almindeligt at b$de blodtrykket og pulsen stiger hvis man er en smule nervøs. Der skal derfor ogs$ tages højde for at nogle elever, bevidst eller ubevidst, har f$et m$lt et let forhøjet blodtryk og øget puls, i forhold til normalt, p$ grund af nervøsitet, hvilket kaldes for “white coat syndrome”. Blandt andet ses nogle enkelte m$linger af puls der oppe omkring 100 slag i minuttet, og to m$linger der ligger p$ 102 salg i minuttet. Desuden er der to m$linger af det systoliske blodtryk der ligger p$ henholdsvis 137 mmHg og 138 mmHg. Udover dette kunne en fejlkilde desuden være, at blodtrykket er m$lt forkert af amatøre, og ikke en praktiserende læge, og vil derfor kunne have anvendt materialet forkert, eller i hvert fald ikke optimalt. Endvidere kan en fejlkilde være sm$snak og fnisen, som der alts$ blandt andet blev observeret under m$lingerne. Afslutnignsvis kunne en fejlkilde være at nogle af m$linger blev foretaget st$ende, mens andre er blevet foretaget siddende, hvilket alts$ ogs$ p$virker blodtrykket.

Efter m$lingen af b$de puls og blodtryk i hvile (se tabel 1), forsøgtes det at p$virke b$de puls og blodtryk, ved at udføre forskellige handlinger (tabel 2). For at se en ændring i blodtrykket blev der udført forskellige m$linger, hvor det, lige op mod m$lingen og i visse tilfælde under m$lingerne, blev forsøgt s$ vidt muligt at p$virke blodtrykket. Heriblandt blev det forsøgt at forhøje blodtrykket ved at udføre relativ h$rd fysisk træning, som for eksempel ved at tage 20 armbøjninger. P$ resultaterne kan det ses at elevens blodtryk, samt puls, steg, hvilket hænger sammen med at blodtrykket alts$ vil stige under fysisk træning, da kroppens muskelceller har brug for mere ilt for at kunne arbejde h$rdere. Derfor vil hjertet blive nødt til at presse blodet ud i $rene ved et højere tryk, samtidig med at hjertet skal pumpe mere blod ud for at f$ mere 5

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

ilt ud til musklerne. N$r der arbejdes fysisk stiger mængden af hæmoglobin og kroppen producere flere røde blodlegemer, s$ musklerne bedre kan fornyes med ilt. Udover det ovennævnte, forsøgte vi ogs$ at sænke blodtrykket ved at sætte kroppen i en mere stille og hvilet tilstand ved at ligge ned. Som vores hypotese ogs$ antager, s$ forventes det alts$ at en person i hvile, alts$ liggende fladt p$ ryggen uden forstyrrelser, vil have et lavere blodtryk end da det blot blev m$lt siddende uden hvile forud for m$lingen. Dette kan ogs$ ses p$ resultaterne. Elevens puls er lavere og især det diastoliske blodtryk er faldet, hvilket hænger sammen med at man er afslappet.

Som skrevet tidligere og som vist ud fra resultaterne af de m$lte blodtryk under p$virkning af fysisk aktivitet, s$ stiger blodtrykket alts$ n$r der dyrkes motion. Hvis man dog dyrker motion regelmæssigt i sin hverdag, kan dette være med til b$de at sænke blodtrykket og derudover ogs$ forebygge at blodtrykket bliver for højt. Dette er utrolig relevant, da et for højt blodtryk kan medføre samtlige sundhedsmæssige problemer. Risiciene ved forhøjet blodtryk er blandt andet en øget chance for at f$ blødninger og blodpropper i hjernen samt i hjertet. Derudover kan det lede til et større hjerte, hvilket kan lede til mindre arbejdsevne samt pumpeevne, hvilket ogs$ kaldes hjertepumpesvigt. Derudover skader det ogs$ nyrerne, der risikerer at f$ en nedsat funktion, hvilket kan resultere i kronisk d$rlige nyrere. For at forebygge og forhindre dette kan man alts$ b$de træne mere, spise sundere og undg$ b$de rygning og alkohol i større mængder.

For langt de fleste mennesker vil blodtrykket stige med alderen, og alts$ blive højere desto ældre man bliver. Dette skyldes at blodkarrene med alderen bliver stivere og langt mindre fleksible end de for eksempel er n$r man er ung. Kroppen bliver med alderen mere slidt og ældes, og dermed fungerer kroppen ikke lige s$ optimalt som n$r man er ung. Som sagt ses dette ved at blodkarrene bliver mindre elastiske, men det ses ogs$ ved at hjertet bliver svagere, nyrerne bliver d$rligere til at regulere saltbalancen, alt i mens man typisk bliver mindre fysisk aktive i takt med, at man bliver ældre. Selvom det b$de er naturligt og normalt for ældre at have et højere blodtryk, er det lige s$ skadeligt for ældre at have forhøjet blodtryk som det er hos unge. Derfor er det vigtigt, at ældre gør hvad de kan for at holde blodtrykket s$ tæt p$ normalen (et blodtryk under 140/90 mmHg) som muligt, da det beskytter b$de hjertet og hjernen.

Konklusion

6

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

Vi ønskede at at bestemme blodtrykket p$ eleverne i klassen, og dermed undersøge om forskellige forhold er med til at have en indvirkning p$ m$lingerne. Derfor opsatte vi tre hypoteser til at forst$ og sætte ord p$ vores forventninger med undersøgelsen. Vores undersøgelse har vist at gennemsnittet for eleverne i klassens blodtryk ligger p$ 120/74 mmHg med en puls p$ omkring 78 slag i minuttet. Det viser os at elevernes blodtryk ligger inden for normalen hos unge, som helst skal være under 140/90 mmHg. Derfor kan vi bekræfte vores første hypotese, hvilket viser at den gennemsnitlige elev ikke har for højt blodtryk.

F$ af klassens blodtryksm$linger viste sig at være en smule uden for sammenhæng Dette kan forklares p$ baggrund af flere faktorer. Dette kan blandt andet skyldes forskellige fejlkilder, s$som at hvilepulsen normalt skal m$les om morgenen, for at vise et mere p$lideligt resultat, og klassens m$linger blev i stedet taget i skoletiden. Derudover kan fejlkilder være grin, sm$snak, fejlbrug af blodtryksapparatet eller nervøsitet. Dermed kan vores anden hypotese ogs$ bekræftes.

Derudover har vi ogs$ set, at fysisk aktivitet f$r b$de puls og blodtryk til at stige, mens hvile b$de før og under m$lingen, ved eksempelvis at personen ligger ned, vil f$ personens blodtryk til at falde. Dette skyldes at kroppens celler har brug for mere ilt for at kunne arbejde h$rdere under fysisk aktivitet. Derfor m$ hjertet presse blodet ud i $rene ved et højere tryk, samt pumpe mere blod ud i $rene for at f$ mere ilt ud i musklerne. P$ baggrund af dette bekræftes tredje hypotese, der fortæller at fysisk træning vil give et højere blodtryk ved m$ling lige efter aktiviteten, og omvendt vil hvile op mod m$lingen vise et fald i blodtrykket.

Referencer Frøsig M, Hede K, Jørgensen FG, Müller PP. Biologi i udvikling, 1. udgave, 3. oplag, 2015, Nucleus.

Tabel 1 (I hvile):

7

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

Tabel 2 (P$virkning af blodtryk):

8

Hannah, Rasmus og Silje

Roskilde Katedralskole

12/09-2021

9...