Studiekompetence og projektstyring, portefølje – 17457 tegn PDF

Preview

Summary

Porteføljeeksamen i progressionskursus 1 i "Studiekompetence og projektstyring"...

Description

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Eksemplarisk problem (1. Kursusgang 2/9) https://www.information.dk/debat/2016/09/baeredygtighed-mere-blevet-trend-virkelighed ”Bæredygtighed er mere blevet til en trend end til virkelighed” Passer det, at nogle mennesker – bevidst eller ej – kun går op i klimaet fordi det er på mode, og er der overhovedet grund til at diskutere motivation så længe, at der kontribueres? Kan man, som Amanda Højerup i sit debatindlæg, argumentere for, at ”klimafordømmelsen” af dem, der ikke følger bæredygtighedstrenden er endnu et giftigt element i miljødebatten? Og er der en chance for, at klimakampen ender med at være mellem dem, der går i genbrugstøj og dem der ikke gør, i stedet for at være mellem menneskeheden og vores dårlige vaner? ”Vi er hurtige til at se ned på hende, der køber billigt; ham, der ikke sorterer sit affald og hele den generation, der ikke helt forstår, hvad økomærket skulle gøre godt for.” Er der fare for, at vi ender med at bruge vores tid på at være efter dem, der ikke har lige så klimabevidste vaner som os, i stedet for at optimere vores egne? Ender bæredygtighedstrenden med at være en samvittighedssovepude for egentlig at gøre en aktiv forskel, og en piedestal hvorfra klimapopulistiske storbyboere kan skue grinende ned på dem, der ikke ved bedre? Eller kan det være et springbræt for en ny generation af online-opdragede, klimabevidste unge, der vil gøre en forskel? Amanda Højerup belyser i sit debatindlæg et spændende emne, som ikke får samme opmærksomhed som andre aspekter af den individuelle klimasnak. Det er moderne at leve bæredygtigt, hvilket umiddelbart lyder som et optimalt scenarie. Men gavner de mange instagram-aktivister og influencers diskursen i klimakampen, eller bidrager de til en kultur, hvor det giver flere skulderklap at ligne en klimaaktivist end rent faktisk at være en. Dette er et eksemplarisk problem, da man som ung i dag konfronteres med ”klima eller ej” hver gang, man går på internettet. Det er nødvendigt at stille spørgsmål til, om fokusset i den nye generations opfattelse af klimakrisen ligger det forkerte sted. Om de vigtigste problemer bliver nedprioriteret til fordel for genbrugstøj og økologimærker, eller om det hele er en del af en samlet fælles problem.

løsning på et

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Litteratursøgning (2. Kursusgang 7/9) Kilder om Roskilde Universitet. Der er anvendt rex.kb.dk til søgning med mål om at finde litteratur fra Roskilde universitet Søgelog: Søgeord – "Roskilde and klima", "Roskilde and Instagram" "Roskilde and unge" Ved kun at søge på "Roskilde" kom der en lang række af irrelevante resultater frem. Ved at kombinere det med klima, Instagram og unge, kunne man konkretisere søgningen, få færre og mere koncentrerede resultater og finde nogle af de rapporter, der er blevet udarbejdet på RUC. Stamm, H. F., 2018. Sociale medier og unges selvforståelse. Roskilde Universitet. Kilden er et studie i sociale mediers indvirkning på unge menneskers selvforståelse, og bygger bl.a. På empiri fra 15 folkeskoler, hvor elever fra 7. og 8. klasse blev bedt om at kommentere på deres forhold til sociale medier, og reflektere over mediernes indflydelse på deres selvopfattelse. Søgeord på rex.kb.dk: "Roskilde and unge" Foged, C. S., Johansen, I. G., Rasmussen, L. C., Brix, L. J. og Jørgensen, M. S., 2018. Kønsdiskurser på Instagram – et klimaperspektiv. Roskilde Universitet. Projekt på RUC Humbach 1. semester, efteråret 2018 Kilden beskæftiger sig med kønsdiskurserne på den sociale platform, Instagram. Udover dette, har kilden et fokus på klima og på hvordan diverse stereotypiske køn formidler deres klimakampagner. Søgeord på rex.kb.dk: "Roskilde and klima" Videnskabelig kilde: Healey, J. 2016. Social Media and Young People. Thirroul, The Spinney Press. Kilden omhandler sociale mediers indvirkning på unge australiere. Udover det, berører kilden, hvordan man sikkert manøvrere på sociale medier. Hvordan balancerer man som ung sit liv på sociale medier, når så meget af ens liv foregår online. Søgeord på rex.kb.dk: ”social media and young people”

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Johnson & Johnson: cooperative learning (3. Kursusgang) Skriveøvelse 14/9/2020 – Martine Salling, Sofie Ottosson, Lærke Hoffmann, Patrick Jensen, Ida Roost og Oskar Jørgensen Positiv indbyrdes afhængighed - Man kan ikke lykkedes, hvis gruppen ikke lykkedes. - Man er indbyrdes afhængig af hinanden i en gruppe. Hvis en person ikke løfter sin opgave, forsinker det resten af gruppen. -

Eksempel: Sofie lover resten af gruppen, at hun til næste gang vil skrive de ting ned, man har snakket om, at man skal arbejde videre på næste gang. Hvis hun ikke gør det, kommer det til at forsinke hele gruppen og dens proces.

Individuel ansvarlighed - Det individuelle arbejde diskuteres og vurderes internt i gruppen, og derigennem vil alle lære af, hvad de andre har lavet derhjemme. -

Eksempel: Patrick har skrevet om klimaflygtninge i Nordeuropa, mens vi andre har arbejdet med andre aspekter af projektet derhjemme. Til gruppemøde fortæller han indgående om de ting, som han har lært og er kommet frem til. Derigennem lærer alle i gruppen, hvad klimaflygtninge i Nordeuropa går ud på, og på samme måde lærer Patrick af, hvad de andre har lavet derhjemme.

Interaktion mellem gruppemedlemmer - Intern kommunikation er vigtigt. Snak om tingene, vær ærlige. Hvad er man god til, hvad er man dårlig til, og hvor kan man hjælpe hinanden med at blive bedre? Derigennem kan man komme frem til, hvem der er gode til det, og derved også, hvem der kan hjælpe med at forstå det. -

Eksempel: Oskar erkender, at han er dårlig til engelsk, og finder ud af, at Patrick er rigtig god til det. På den måde kommer de frem til, at Oskar ikke skal arbejde med engelske kilder alene, og at Patrick kan hjælpe ham, hvis der er noget han ikke forstår.

Sociale færdigheder

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

- Man skal ikke kun gå fra et endt projekt med faglig viden. Det er lige så vigtigt, at man går derfra med nogle sociale kompetencer, og med en følelse af, at man er blevet bedre til at styre en samtale, arbejde med andre og klare ting sammen. -

Eksempel: Sofie er rigtig dygtig fagligt. Hun er knivskarp til at læse effektivt og skrive godt, men har aldrig følt, at hun var god til at arbejde i grupper. Til første gruppemøde er hun facilitator, og hun kan mærke, at hun bliver bedre og bedre til at styre dagsordenen.

Reflektering i gruppen - Man snakker om, hvordan gruppeprocessen er gået. Hvordan har det fungeret socialt, fagligt og har der været små eller store konflikter? -

Eksempel: Lærke har altid været god socialt, og var i starten af gruppeprocessen bange for, at hun ikke ville være god nok fagligt. Martine roser hende i reflekteringsprocessen for at gøre gruppen opmærksom på det tidligt, så man kunne snakke om det, og hjælpe Lærke med at føle, at hun også bidragede fagligt.

Hvad er de vigtigste elementer i vores optik: -

Individuel ansvarlighed

-

Positiv indbyrdes afhængighed

Vi vurderer, at en ”perfekt” gruppeproces skal bygges op om individuelt ansvar og en positiv indbyrdes afhængighed. En vejleder vil kunne bidrage med erfaring inden for alle de fem aspekter. Især i de reflekteringsprocessen vurderer vi, at en vejleder vil kunne tilføre stor værdi, da vedkommende vil kunne sætte det i perspektiv til andre projektprocesser.

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Gruppemanifest (3. Kursusgang) Gruppens navn: Klimaflygtninge – fem, fine flygtninge! Medlemmers navne: Patrick, Oskar, Martine, Sofie, Ida og Lærke. Fælles mål: Få en god oplevelse, få produceret en god opgave, lære noget fagligt og socialt. Hygge os. Positiv oplevelse af gruppearbejde. Gode til at opdele faglighed og sociale arrangementer. Ambitionsniveau: Alle yder en indsats. God akademisk opgave. Alle er tilfredse med resultatet og egen indsats. Alle ved, hvad opgaven handler om. Værdier: Social kompetente mennesker. Alle byder ind. Alt kritik skal være konstruktivt og man kan finde ud af at tage i mod kritik. Styrker: Vi er sociale. Vi kommer godt ud af det med hinanden. Vi komplimenterer hinanden godt fagligt og har forskellige styrker at komme ind til gruppearbejdet med. Største udfordring: Har svært ved at skelne, hvornår noget er fagligt og socialt. Vi vil klare udfordringen på denne måde: Mødes og lave sociale aktiviteter ud over. Eventuelt engang i mellem mødes en time før for at få snakket ud.

Samarbejdsaftale (3. Kursusgang) Gruppens navn: Klimaflygtninge – fem, fine flygtninge! Medlemmers navne: Martine Salling, Sofie Ottosson, Lærke Hoffmann, Patrick Jensen, Ida Roost og Oskar Jørgensen Hvordan vil I mødes: Vi stræber efter, at alle skal være tilstede til de fleste møder. Men fleksibilitet i forhold til andre aftaler. Som udgangspunkt vil vi mødes et par gange om ugen. Vi kan både mødes på RUC, hjemme ved hinanden eller inden i byen på ting. Hvordan vil I kommunikere og vidensdele: Referat af hvad der er besluttet på hver møde. Snakke på Teams om, hvad man har læst og forstået. Hvordan vil I fordele roller: Vi fordeler i samråd. Man finder ud af med tiden, hvilke roller vi er gode til. Hvordan vil vi tage beslutninger: I fællesskab, så vidt muligt. Hvordan vil vi sanktionere brud på aftaler: Kvajebajer. Hvad koster: Læst eller lavet den uddelte opgave. Hvis man kommer meget for sent, medmindre det er togets skyld.

Vores projekt handler om klimaflygtninge, og hvilken ”stemme” de får i to dokumentarer.

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Skriveøvelserne (Nonstop-, persona- og step-by-step-skrivning + konklusion) (5. Kursusgang)

Non-stopskrivning Stemme er et underligt udtryk måske. Det handler om, hvordan de bliver portrætteret. Hvordan bliver de som klimaflygtninge konstrueret i dokumentarene? Hvilken følelse giver det os som seere at blive konfronterede med folk, der flygter for Jorden. Vi vil gerne fokusere på, hvad medietekster som dokumentarer kan. Hvad er det specielle ved en dokumentar? Er det, at vi regner med, at det er en fortælling fra virkeligheden, fordi det er det løfte, som genren implicit har afgivet? Tror vi blindt på, hvad en dokumentar siger, fordi det føles som et vindue ud til virkeligheden. Jeg er blevet opmærksom på, hvor stor forskel, der kan være på virkelighedsberetninger af den slags. Skaberen af filmen har så meget at skulle have sagt. Der er så mange elementer, der kan sætte stemningen i en helt anden ende af rummet bare ved at tilføje et farvefilter og lidt baggrundsmusik. Det er spændende, synes jeg. At tænke på, hvor lidt der skal til at ændre vores syn på ting. Når Michael P. Nash – som har lavet den ene af vores dokumentarer – klipper til interviews med klimaflygtninge, bruger han meget eksotisk og ikke-vestlig musik i klippene før og efter – og I nogle tilfælde også under interviewet. Musikken er så langt fra vores kultur, at jeg kan mærke, jeg automatisk bliver distanceret fra det. Jeg bliver husket på, at de kommer fra en helt anden del af verden. Og jeg bliver gjort opmærksom på vores forskelligheder i stedet for alt det, vi har tilfælles. Det er skørt, hvor lidt der skal til. Nogle af de klimaflygtninge, der bliver interviewet, har været igennem mere end hele Gentofte Kommune, fristes man til at sige. Jeg bor selv i Gentofte Kommune. De her mennesker har oplevet ting, som ikke er fair. Jeg kan ikke sige det på en bedre eller mere udpenslet måde. Det er bare ikke fair. Der er en mand, der plejede at stå for at dyrke ris til hele hans landsby. Da der på et tidspunkt kom en oversvømmelse tog den ikke kun hans rismarker – og derved hele hans identitet og levebrød i landsbyen – men også hele hans familie.

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Hvordan bliver de som klimaflygtninge konstrueret i dokumentarene? Michael P. Nash sætter klimaflygtningene op mod vestlige eksperter. Hvad gør det ved opfattelse af klimaflygtningene? De ser mindre velsoignerede ud end eksperterne, snakker ikke lige så akademisk eller velovervejet. De taler mere om følelser end om kolde fakta. Klimaflygtningene bliver portrætterede som nogen, det er synd for. Nogen der har det hårdt, men samtidig også nogen, der allerede har mistet, og som nok derfor ikke kan hjælpes eller redes. De har mistet, flygtet, kæmpet med ting, som vi slet ikke kan forestille os at skulle tvivle på.

Persona-skrivning Den 10-årige fodbolddreng: Det er godt nok et stort værelse. Årh der er playstation. Er det PS4? Spiller du FIFA? Du har godt nok også mange bolde, hvorfor har du det? Er det her en strandfodbold? Jeg ville ønske mit værelse var så stort. Du har godt nok også meget tøj. Det er næsten som om, du har en hel lejlighed hernede i kælderen

Yayha Hassan: Jeg kigger på sengen Den er rodet Ligesom mit indre Og dit ansigt Her er plads til mange Forfærdelige ting er der plads til Det føles som hjemme Men også som hjemme hos dig Hvad er nu det der Det føles som mig Det ligner et spejl Hvor er køkkenet?

Den dygtige kollega om medier:

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Medier er en platform, et outlet, der har uendelige facetter. Det er et talerør – både for hele verdens befolkning, men også for de få, der bestemmer, hvad der skal vises. Medier er en kompleks størrelse, der rummer en masse indlejrede aftaler. Vi stoler på, at mediers indhold videreformidles af nogen, der ved noget om det. Vi forventer, at de ved det, vi hører dem sige. Medier er på samme tid informerende og manipulerende. Vi kan læse en nyhed som er falsk – hvor den eneste mulighed for at vide, at den er falsk, er at finde et andet medie, der fortæller os det. Eller ved at finde et menneske, der har fået en anden historie gennem et andet medie.

Step by step-skrivning Medier har en stor indvirkning på, hvordan vi opfatter virkeligheden. De kan fortælle historier, der foregår meget langt væk, og de kan sammenligne situationer, der foregår to forskellige steder samtidig. Medier kan en masse ting, og vi skriver om klimaflygtninge og dokumentarfilm. Så hvordan kan en medietekst som en dokumentar beskrive klimaflygtninge – det er det, vi gerne vil undersøge. Hvordan formidler dokumentaren klimaflygtningenes situation? Er det fyldestgørende? Pålægger portrætteringen dem nogle egenskaber, som de egentlig ikke har, og skaber det et billede af dem, der er forkert eller unuanceret? Medier skaber virkelighed. Men I hvilken grad, kommer det til udtryk i Michael P. Nash’ dokumentar ”Climate Refugees”, og hvilken virkelighed er det, den ender med at skabe? Dehumaniseringen af klimaflygtningene som individer er et element, man kan argumentere for er mere dominerende end selve deres historier. Datidens udenrigsminister i USA beskriver dem som en trussel på deres nationale sikkerhed, og det er blot ét eksempel på, hvor stor et skel, der er i portrætteringen af de mennesker, der flygter, og dem, der snakker fra deres kontorer.

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Konklusion Efter vores analyse af dokumentarerne, som bygger på teori af bl.a. Stig Jarvad, vil vi forsøge at konkludere, hvordan klimaflygtningene bliver portrætteret i henholdsvis ”Climate Refugees” af Michael P. Nash og ”USA’s klimaflygtninge” af Horisont, og hvordan den medieskildring bliver til virkelighed. Vi kommer i diskussionen til at berøre forskellene mellem konstrueringen af klimaflygtninge som begreb, og sætte fokus på, hvordan klimaflygtningenes stemmer kommer til udtryk i dokumentarene. Hvilken effekt har det på seeren, at det bliver portrætteret på den ene eller den anden måde? Jeg ville gerne have redegjort endnu mere for det, men jeg er ikke sat godt nok ind i vores teori til, at jeg kan lave en klar kobling til konklusion og diskussion. Derfor er meget af det ovenstående også usammenhængende og dårligt formuleret.

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

Analyse af eksempelopgave (6. Kursusgang) Udarbejdet af: Lærke, Martine, Sofie, Ida, Patrick og Oskar 1. Eksemplaritet Nedenstående citater viser den eksemplaritet, som findes i opgaven.

2. Problemfelt Vi kan ikke identificere problemformuleringen. Problemfeltet er meget bredt og de vil undersøge en masse forskellige ting. De har ikke tydeliggjort, hvad de vil med opgaven. Måske vil de for mange ting? Og hvis de vil undersøge mange ting, så må de samle undersøgelserne i en overordnet problemformulering. 3. Rapportens opbygning Vi mangler information om, hvad der fungerer som hvad. Hvad er teori, analyse og diskussion. Vi ved ikke, hvor vi er nået til i opgaven. Der mangler overgange og metakommunikation. Læseren skal hjælpes mere på vej. Overskrifterne fungerer fint, men man må vide, hvad der er teori, analyse og diskussion. 4. Teori og metoder

Oskar Jørgensen

70716

13/1/2021

De vil bruge Immanuel Kant, Henrik Kaare Nielsen og Morten Kyndrup. De bruger Bourdieu i teorien, men introducerer ham ikke i indledningen. Teorien er forvirrende, da vi ikke bliver præsenteret for alle teoretikere i indledningen, som der anvendes i opgaven. For eksempel bruges Bourdieu, men han nævnes ikke i indledningen. Vi har svært ved at identificere, hvilke værktøjer de vil bruge i analysen. De nævner kun, hvad de vil gøre, men ikke hvordan de vil gøre det. 5. Konklusionen Konklusionen svarer på det, som de har lovet i indledningen. Den følger dagsordenen til dørs. Vi vil argumentere for, at konklusionen faktisk er god og fyldestgørende. 6. Hovedbudskab Der er ikke et klart og tydeligt hovedbudskab, da de ikke har en overordnet problemformulering. Vi er i tvivl om, hvad de vil have ud af opgaven. Vi mangler virkelig en problemformulering, som eksplicit forklarer opgavens hovedbudskab. 7. Forbedring af indledning Indledningen kunne forbedres ved at have en problemformulering. Indledningen skal være mere tydelig og skarp. Der mangler struktur. Vi mangler en præsentation af alle teoretikere. De burde tage læseren mere i hånden og fortælle præcist, hvad de vil, og hvorfor de vil gøre det. Der mangler muligvis noget motivation bag emnet....