Analyse - 5. fase i forskningsinterview PDF

Preview

Summary

Noter til de 5 faser i forskningsinterviewet ...

Description

Analyse - 5. fase i forskningsinterview. søndag den 12. januar 2020

20.32

Interviewanalyser med fokus på mening kan meningsfortolkning udvide den oprindelige tekst ved at tilføje hermeneutiske lag, som sætter forskeren i stand til at forstå meningen. Meningskondensering: Meningskondensering bygger normalt på kodning og indebærer en kortere formule af de meninger, interviewpersonerne udtrykker. Lange udsagn komprimeres til kort udsagn, hvor det centrale i det, der er sagt, omformuleres i fa! ord. Meningsfortolkning: Fortolkningen af meningsindholdet i interviewtekster er ikke begrænset til en strukturering af det manifeste meningsindhold i det, der siges, men om fatter dyber mere kritiske fortolkninger af teksten.

Sproglig analyse: En sproglig analyse beskæftiger sig med de karakteristiske former for sprogbrug i et interview, brugen af grammatik og sprogformer. En sproglig analyse kan således undersøge en interviewpersons brug af aktiv og passiv form, personlige og uperson pronominer, temporale og spatiale referencer, de implicitte positioner som taler og ly samt metaforer. Opmærksomhed på de sproglige træk ved et interview kan bidrage til både at gener og verificere meningen med udsagn. Mens forståelsen af betydningen af de forskelli anvendelser af grammatiske former, for eksempel det anførte eksempel pa! personlig pronominer, kan følge af commonsense, vil en lingvistisk uddannet læser umiddelb søge efter de sproglige udtryk og være i stand til at fa! nuancer frem, som kan være vigtige for fortolkningen af et udsagns mening. Konversationsanalyse er en metode til at undersøge samtaler i samspil. Den unders strukturen og processen i det sproglige samspil, hvorigennem intersubjektiv forståel k b th ld

Konversationsanalyse er en metode til at undersøge samtaler i samspil. Den undersøger strukturen og processen i det sproglige samspil, hvorigennem intersubjektiv forståelse skabes og opretholdes Konversationssamtaler fortrækker naturligt forekommende samtaler Implikationer for transskription. Her er der ikke tale om specifikke krav til interviewere, eftersom enhver ordveksling kan gøres til genstand for konversationsanalyse. Narrativ analyse Et narrativ er en historie eller fortælling. Narrative analyser fokuserer pa! teksters mening og sproglige form; de behandler de temporale og sociale strukturer og handlingerne i interviewhistorierne. Narrativ analyse fokuserer pa! de historier, der fortælles i løbet af et interview, og udarbejder deres strukturer og plot. Hvis der ikke spontant fortælles historier, kan der konstrueres en sammenhængende fortælling pa! grundlag af de mange episoder, et interview rummer. Analysen kan også være en re konstruktion af de mange historier, der fortælles af forskellige interviewpersoner, i form af en „typisk” fortælling som en mere righoldig, mere fortæNet og sammenhængende historie end de spredte historier fra de enkelte interview. Som tilfældet er med meningskondensering vil narrativ analyse være tilbøjelig til at holde sig inden for hverdagssproget. Diskursanalyse fokuserer på, hvordan sandhedseffekter skabes i diskurser, der hverken er sande eller falske. Diskursanalyse undersøger, hvordan sproget bruges til at skabe opretholde og ødelægge forskellige sociale bånd. Fra et diskursanalytisk perspektiv vil nogle almindelige indvendinger mod validiteten af forskningsinterview således forsvinde. Det drejer sig om spørgsmålet om autentiske personlige meninger - „Hvordan kan du vide, at du får at vide, hvad interviewpersonerne egentlig mener?" - såvel som det objektive virkelighedsspørgsmål - „Hvordan kan du vide, at din interviewperson giver en sand beskrivelse af den objektive situation?" En vedblivende indvending mod interviewmetodens reliabilitet har været, at forskellige interviewere får forskellige resultater. Hvis subjekter fremtræder forskelligt over for forskel lige interviewere og tillige ændrer opfattelse i løbet af samspillet, producerer interview ikke pålidelig, objektiv viden.

Dekonstruktion

Dekonstruktion Derrida indførte begrebet „dekonstruktion" som en kombination af „destruktion" og „konstruktion". Dekonstruktion indebærer destruktion af én forståelse af en tekst og mulighed for at konstruere andre forståelser (se Nor ris, 1987). Der fokuseres ikke pa,! hvad den person, der bruger et begreb, mener, men pa,! hvad begrebet siger og ikke siger. Den er forbundet med en kritisk „mistankens hermeneutik", men pa! linje med konversationsanalyse og diskursanalyse søger den ikke nogen bagvedliggende ægte eller stabil mening skjult under en tekst. Mening forstås i relation til et uendeligt netværk af andre ord i et sprog.

Eklektiske og teoretiske interviewanalyse: Bricolage er noget, der er sat sammen ved hjælp af forhåndenværende red skaber, selv om disse redskaber ikke er konstrueret til den foreliggende op gave. Bricolage-fortolkeren tilpasser en blanding af tekniske diskurser og bevæger sig frit mellem forskellige analytiske teknikker og begreber. Denne eklektiske form for meningsskabelse - gennem en flerhed af ad hoc-metoder og begrebsmæssige tilgange - er en almindelig form for interviewanalyse, der står i modsætning til mere systematiske analytiske former og teknikker såsom kategorisering og konversationsanalyse. Implikationer for interview. Hvis man ikke har planer om nogen specifik analysemåde, er der ingen særlige krav til interview og transskription. Det generelle krav om at tilvejebringe righoldige beskrivelser og velkontrolleret information er stadig gældende. Interviewanalyse som teoretisk læsning En forsker kan gennemlæse sine interview igen og igen, reflektere teoretisk over specifikke interessante temaer og udskrive fortolkninger uden at følge nogen systematisk metode eller kombination af teknikker. I mange betydningsfulde interviewundersøgelser fra de seneste årtier har der tilsyneladende ikke været anvendt systematiske analyseteknikker til analyse af interviewene....