K-plan - planlagt kommunikation med skrift/billede produktion PDF

Preview

Summary

I det følgende vil der ud fra arbejdet med produktion af ny til folder til Roholte Menighedsrådsvalg, beskrive den kommunikationsplan, der har ligget grund for vores færdige produkt. Vi vil beskrive valg, fravalg, samt overvejelser vi har gjort os i løbet af processen. I denne kommunikationsplan vil...

Description

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

1

17/9 2020

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

K-plan 5 I det følgende vil vi, ud fra arbejdet med produktion af ny til folder til Roholte Menighedsrådsvalg, beskrive den kommunikationsplan, der har ligget grund for vores færdige produkt. Vi vil beskrive valg, fravalg, samt overvejelser vi har gjort os i løbet af processen. I denne kommunikationsplan vil vi berøre følgende emner: kommunikationsproblem, hensigt, budskab, målgruppe, afsender, medie, kontaktsituation, indhold, formidling/udformning samt præsentation af vores folder.

Kommunikationsproblem Roholte Menighedsråd har et kommunikationsproblem, idet de mangler kandidater til menighedsrådsvalget, og har postet en folder i Roholte sogn, hvor deres hensigt ikke fremgår tydeligt. Af denne grund kan målgruppen ikke forstå budskabet nemt. I den oprindelige folder kan der spores flere mulige hensigter, hvilket er uhensigtsmæssigt. Jan Krag Jacobsen forklarer i hans bog 29 Spørgsmål: “Et budskab er i en formidlingsmæssig forstand en påstand, som skal kunne rummes i en enkelt sætning” (Jacobsen, 2016: 42). Vi vil løse kommunikationsproblemet ved at ændre på både form og indhold af folderen, så målgruppen helt klart forstår budskabet, og kan se fordele ved at blive en del af menighedsrådsvalget. Lars Palm og Marja Åkerström forklarer i deres bog Kommunikationsplanering, at kommunikation i sig selv er et relativt svagt styremiddel i forhold til at påvirke mennesker. Dermed er kommunikation sjældent hele løsningen på et problem, men en del af det. Det skyldes, at kommunikation fungerer som forstærkning og kompliment til andre stærkere styremidler, snarere end alternativ (Palm & Åkerström, 2019: 29). Måden hvorpå vi vil forsøge at løse kommunikationsproblemet er ved at gøre brug af forskellige skriftlige samt visuelle virkemidler, der kan henvende sig til den målgruppe vi forsøger at påvirke. De virkemidler vil vi løbende forklare i kommunikationsplan.

Hensigt Hensigten med artiklen er at få flere folk fra Roholte sogn til at stille op til menighedsrådsvalget i Roholte kirke. I denne konkrete sammenhæng, er det vores tildelte repræsentant fra målgruppen, som vi henvender folder til, og målretter os hendes præmisser for, hvad folderen skal kunne, med hensigten om at få hende til at stille op til menighedsrådsvalget.

2

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

Budskab Ifølge Jacobsen skal et budskab kunne rummes i én enkelt sætning, hvori målet er at overbevise den respektive målgruppe (Jacobsen, 2016: 42). I vores henseende ønsker vi at opstille vores budskab med folderen som følgende: “Hvis jeg stiller op til menighedsrådsvalget i Roholte Kirke, får jeg mulighed for indflydelse på lokalsamfundet”. Den konklusion som målgruppen skal danne sig efter at have læst folderen, skal altså være at hvis man stiller op til menighedsrådsvalget, er udbyttet, at man får indflydelse på lokalsamfundet.

Målgruppe Målgruppen er alle borgere over 18 år i Roholte Sogn, både dem, der gerne vil stille op og dem, der overvejer eller er i tvivl om de ønsker at stille op. Dermed udelukker vi den del af sognet, der klart ville svare nej til at stille op. Denne gruppe kunne eventuelt være børnefamilier, der i hverdagen ikke har tid og personer der ikke er interesseret i at have noget med kirken at gøre. Vores tildelte repræsentant for målgruppen, er den person vi ønsker at henvende os til med vores folder. Vores repræsentant bor alene, er i slutningen af 50’erne og har boet i Roholte Sogn i 26 år. Udover dengang hendes datter gik i skole, hvor hun deltog i flere skolearrangementer, har repræsentanten ikke været synderligt engageret i lokale foreninger eller arrangementer. Dog savner hun at føle sig som en del af sit lokalmiljø. Ved kontaktsituationen vækkede folderen fra Roholte Kirke ikke den store interesse hos vores repræsentant. Faktisk valgte hun kun at skimme folderen. Det gjorde hun ikke, fordi hun var specielt interesseret i selve folderens indhold, men nærmere fordi hun følte, at hun skyldte at læse den igennem, da nogle havde brugt tid på at lave den. I sidste ende, havnede folderen dog alligevel nede i skraldespanden. Da artiklen ikke fangede målgrupperepræsentantens interesse nok til at læse den igennem, er netop dét et vigtigt fokuspunkt for os. For at henvende os til vores målgruppe, har vi valgt et kunstnerisk design, med fokus på fællesskab, samt et design, hvor det religiøse og kirkelige står i baggrunden. Dette ønsker vi at gøre, da vores repræsentant til dels blev afskræmt af kirken, da hun ikke er religiøs og hendes tanker i kontaktsituationen med folderen ledtes hen på Jehovas Vidnes “Vågn Op” blad. Ved at lade det religiøse stå i baggrunden og fokusere mere på fællesskab og kunst, vil henvende sig direkte til vores målgruppe repræsentant, da hun samtidig har udtrykt

3

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

mangel på kreative og kunstneriske tiltag, og en generel mangel på fællesskab i sognet.

Ifølge Preben Sepstrup er der fem karakteristika ved en modtager, som er essentielle at have i mente som afsender. De fem karakteristika er bestående af: modtagerens livssituation, relevansopfattelse, informationsbehov, informationsværdi og informationsomkostninger, som alle er gode værktøjer i selve kommunikationsprocessen. I relation til vores målgruppe, vil vi nu beskrive de ovenstående karakteristika, dog kun ud fra de mest relevante (Sepstrup, 2010: 164).

Relevansopfattelse Som Sepstrup formidler det, er det først når mediets emne er relevant, at kommunikationsproduktet bliver relevant. Da vores målgruppe er borgere i sognet, som alle har en form for interesse i menighedsrådets arbejde, vil vores artikel automatisk være relevant, da mediets emnet rammer ind i modtagernes liv i sognet. Vi som afsendere har forsøgt at finde hen til det sted, hvor vores målgruppe befinder sig. At forstå, hvordan det er at være borgere i Roholte, og forstå hvilke behov disse borgere har, har været et vigtigt værktøj for en vellykket kommunikationsproces (Sepstrup, 2010: 166-169).

Informationsbehov Informationsbehovet vil finde sted, hos de mennesker der i sognet gerne vil stille op, dem der overvejer eller er i tvivl om de ønsker at stille op. De borgere i sognet, der på ingen måder har interesse i at stille op menighedsrådsvalget, har intet behov for at få den information artiklen fremskriver. Mennesker vil altid have forskellige opfattelser af hvad de ved og hvad de vil vide mere af, og vi som afsendere vil derfor aldrig vide præcist hvilket behov, vores modtager har. Gennem interview med vores målgruppe, har det dog været muligt for os, at nå tættere på en fornemmelse af informationsbehovet hos målgruppen (Sepstrup, 2010: 173).

Informationsværdi: Da informationsværdien af et produkt altid vil være subjektivt, er det svært for os at måle den egentlige værdi uden hjælp fra vores målgruppe. Dog mener vi at målgruppen vil få et stort

4

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

udbytte fra vores kommunikationsprodukt, da selve informationsbehovet er stort (Sepstrup, 2010: 178).

Afsender Afsenderen af folderen er valgbestyrelsen, der består af Leif Richardt, Linda Holm Johansen og Kirsten Christensen, som på vegne af Roholte Menighedsråd, har udsendt en folder med information om det foranstående menighedsrådsvalg. Det er yderst sjældent, at der kun findes én afsender af et medieprodukt. Som oftest er der tale om et omfattende hierarki af afsendere (Jacobsen, 2016: 73). I Roholte Kirkes medieprodukt ville et et eventuelt afsender hierarki være: Roholte Kirke - Menighedsrådet - Valgbestyrelsen i menighedsrådet.

Medie Jacobsen definerer et medie som: “Et medie er et menneskeskabt produkt lavet til formidling af budskaber, der er defineret og udformet af en afsender med henblik på modtager” (Jacobsen, 2016: 57). Vi har valgt at arbejde videre med folderen som medie, da vi har vurderet, at kommunikationsproblemet bedst løses via den form. Gennem research har vi vurderet, at en folder der bliver leveret i postkassen hos borgerne i Roholte, vil være mest hensigtsmæssigt for det, som vi skal formidle og henvende sig til målgruppe. Dette har vi valgt, da vi blandt andet har kigget nærmere på vores repræsentants informations- og nyhedsvaner. Vores repræsentant forklarede os, at hun ikke ofte får lignende post og derfor ser det, som noget specielt, når hun modtager foldere mm., der i det mindste bliver åbnet og skimmet.

Kontaktsituation Vores målgruppe vil møde folderen når de tømmer deres postkasse i deres private hjem. Vores repræsentant får sjældent lignende foldere, og hvis hun gør, er det fra Jehovas Vidner, som hun normalt smider ud, uden overhovedet at skimme folderne. Hun valgte kun at skimme folderen, fordi hun følte, at hun skyldte at kigge den igennem, nu når nogen havde brugt tid på at lave den. Derfor er det vigtigt at vores målgruppe kommer i kontakt med folderen, i hendes private hjem, hvor hun altså har tiden til at læse produktet.

5

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

Indhold Først og fremmest skal vi fange vores målgruppes opmærksomhed, ved sanselig stimuli, ved eksempelvis lækkert papir og visuelt æstetik. Denne beslutning har grundlag i vores repræsentants udtalelser omkring hendes forhold til kunst og æstetik. Skriftligt ønsker vi at tage afstand fra religiøse standpunkter som hovedfokus, men derimod fokusere på de muligheder, der opstår ved at blive medlem af menighedsrådet. Derudover vil vi også fokusere på de muligheder, der er for nye bekendtskaber samt fællesskab, da det er noget, der appellerer til vores repræsentant. På den måde vil vi imødekomme repræsentantens pointer. Yderligere skal vi også informere om menighedsrådsvalget, og hvad det vil sige at stille op som kandidat, samt tid og sted. Sidst men ikke mindst, skal artiklen afspejle et positivt og åbent syn for nye tiltag i sognet, som motivation for fremtidige valgkandidater, således at dem, som overvejer at stille op, rent faktisk gør det.

Formidling/udformning Som tidligere nævnt, vil vi benytte formidlingsteknikker som eksempelvis enkelt og moderne layout, samt typografi, der ikke skal være for teksttung. Dette er grundet vores repræsentants baggrund som designer, og store interesse for kunst og kultur. For at fange vores målgruppes fulde opmærksomhed, finder vi det nødvendigt at kreere en overbevisende og visuel fangende folder. Helt konkret skal artiklen oplyse fakta om selve valget, infomøde, kirken, og den indflydelse og det udbytte man som medlem får i menighedsrådet.

Præsentation af vores folder Vores folder består af i alt 6 små sider, og vi vil i det følgende gennemgå de enkelte sider. Helt overordnet, bruger vi generelt en del farver for at skabe blikfang og energi, og vores primære farve; violet, har vi har valgt for at symbolisere kreativitet, innovation og spiritualitet, ud fra Lisbeth Thorlacius’ forelæsning om farvevirkninger (Thorlacius, 2020).

Side 1 (“Du bestemmer, hvad din kirke kan!)

6

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

Den første side skal skabe blikfang, idet det er forsiden og dermed det allerførste øjet møder. Vi er bevidste omkring, at bagsiden også kan være det første øjet ser (alt afhængig af hvordan målgruppen tager folderen ud af postkassen), så vi har sørget for, at også bagsiden kan fungere som forside.

Øverst på forsiden har vi valgt overskriften “Du bestemmer, hvad din kirke kan”, da det taler direkte til målgruppen og tydeligt fortæller, at de har mulighed for lokal indflydelse.

I centrum af forsiden har vi valgt et billede, der illustrerer en gruppe af mennesker, symboliserende fællesskab. Vi har valgt et farverigt billede for at illustrere energi. Samtidig er det et moderne og kunstnerisk udtryk, der ikke signalerer kirkelige værdier. Dette har vi valgt, da vores repræsentant for målgruppen, som nævnt tidligere, ikke er særlig troende. Vi har valgt at ændre billedet, ved at “klippe” én af personerne ud, og i stedet tilføje teksten: “Er det her dig?” for at vise hensigten med folderen klart; nemlig at få målgruppen til at blive en del af noget. Det fremgår ikke klart, hvad målgruppen præcist kan blive en del af, da forsiden først og fremmest skal skabe interesse. Jacobsen beskriver, at man kan tilrettelægge sin fortælling, så den udvikler sig på en måde, så tilskuerne har lyst til at læse videre og få mere information. Begrebet ‘suspense’ er, hvad man kan gøre brug af for netop at opretholde modtagerens interesse ved at bruge suspenseelementer, der eventuelt kan være hindringer, ukomplette forløb eller forventninger (Jacobsen, 2016: 109). Vi har til dels brugt dette begreb i praksis. Vi forsøger at skabe nysgerrighed hos modtageren ved suspense i form af blandt andet ikke at skrive for mange informationer og stille spørgsmålet “er det her dig?”.

I bunden af forsiden har vi tilføjet teksten: “Intromøde d. 11. august 2020 i Roholte Aktivitetshus”, da vi ønsker at målgruppen gemmer folderen og eventuelt hænger den på sit køleskab. På denne måde bliver målgruppen mindet om den vigtige dato, hvor interessen skal opfølges.

Side 2 (“Hvad snakker vi om?”) På side 2 uddyber vi hensigten; at få målgruppen til at stille op til valg. Vi har konkretiseret, at der er tale om 4 poster der er åbne til valg, og også at det har en konsekvens, hvis disse poster ikke

7

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

bliver opfyldt; nemlig at rådet bliver underlagt Faxe Kommune. På den måde appellerer vi også til at målgruppen kan gøre en forskel.

Side 3 (Midtersiden med citat) Denne midterside har vi valgt alene at lade bestå af et citat fra et nuværende menighedsrådsmedlem. Dette har vi gjort, idet der er forholdsvis meget tekst på andre af siderne, så vi ønskede at gøre vores folder overskuelig ved at én af siderne kun indeholdt et enkelt citat. Samtidig er et citat også med til at gøre det samlede indtryk af teksten mere levende. Igen er vores hensigt den samme; at få målgruppen til at stille op til valg, og da vores repræsentant har meget fokus på, hvordan hun selv kan få indflydelse, så er det relevant med et citat, hvor et menighedsrådsmedlem kort fortæller, hvad han har fået ud af at være medlem.

Side 4 (Det lyder spændende, men…) Idet vi har erfaret, at vores repræsentant for målgruppen havde indvendinger i forhold til at deltage i menighedsrådsarbejdet, har vi valgt at synliggøre disse indvendinger i vores folder. Det er indvendinger, der omhandler tidsforbrug og tro. Ved at “svare” på indvendingerne, så er vores forhåbning, at folderen ikke bliver smidt ud grundet en “misforståelse”. Denne misforståelse kunne blandt andet være, at en person i målgruppen ikke tror, at han/hun er berettiget til at deltage i rådet, fordi vedkommende ikke kommer til gudstjeneste hver søndag. Denne side spiller derfor igen sammen med vores hensigt at få folk til at stille op til valg, idet den griber de to primære indvendinger vi har oplevet hos vores repræsentant for målgruppen.

Side 5 (Hvad er et menighedsråd?) Side 5 er en informerende side, da det er vigtigt, at målgruppen ikke er i tvivl om, hvad det er rådet arbejder med. Når målgruppen forhåbentlig forstår, at budskabet er et ønske om at få nye medlemmer til Roholte Menighedsråd, så nytter det ikke noget, hvis de faktisk ikke er klar over, hvad det indebærer. Derfor har vi opridset dette kort.

Side 6 (Hvad skal der ske i dit sogn, de næste 4 år?)

8

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

Side 6 er folderens bagside, hvilket, som nævnt tidligere, også kan være det første som øjet møder, alt afhængig af, hvordan folderen tages op af postkassen. Vi har derfor valgt, at også bagsiden skaber blikfang med et farverigt billede og et spørgsmål, der taler direkte til målgruppen.

Øverst står spørgsmålet “Hvad skal der ske i din kirke, de næste 4 år?” hvilket henviser til de fire år, man som menighedsmedlem deltager i menighedsrådet.

Nederst har vi indsat et moderne logo for Folkekirken. Vi har også henvist til hjemmesiden www.RoholteKirke.dk, så målgruppen selv kan søge flere oplysninger.

9

Gruppe 1

FMK3 - Planlagt kommunikation med skrift/billede

17/9 2020

Litteraturliste

•

Palm, Lars og Åkerstrøm, Marja (2019): Kommunikationsplanering. Studentlitteratur.

•

Jacobsen, Jan Krag (2016): 29 spørgsmål. Samfundslitteratur.

•

Sepstrup, Preben (2010): Model for kommunikationsprocessen

•

Thorlacius, Lisbeth (2020, september 4). Visuel Kommunikation [Slides]. Lokaliseret på https://moodle.ruc.dk/course/view.php?id=15303

10...