Modulopgave 3.1 - Fra krigerkult til kristent kongedømme- Camilla Jensen PDF

Preview

Summary

Fra krigerkult til kristent kongedømme...

Description

Camilla Jensen 47869

Modul 3, opgave 3.1 15 februar 2021

Vestegnen HF og VUC Historie B

3. MODUL: DANSK IDENTITET OG IDÉEN OM DANSKHED 3.1. Danernes land – fra krigerkult til kristent kongedømme a) Læringsudbytte modul 2 Afleveringsopgave med fokus på læreprocessen og sammenhæng mellem modulerne Skriv 5-10 linjer om hvad du især lærte fra modul 2 med fokus på især: kildeanalysen, hvordan det hang sammen med modul 1 og hvad lærerkommentarerne fik dig til at tænke over

-

b) Gør rede for vikingernes samfund med fokus på samfundsopbygning, vikingernes religion og årsager til togterne (mindst ½ side) Afleveringsopgave med fokus på samfundet i Vikingetiden MATERIALE: Udvalgte kapitler af Brylds Danmark - Tider og temaer om Vikingetid samt videoer og tekster fra danmarkshistorien.dk – find links i Canvas. -

I perioden fra ca. 800 til ca. 1050 levede vikingerne. Vikingerne levede i et bondesamfund med trælle til udførelsen af hårdt arbejde. Og dermed var samfundet også præget af hierarki og en stor ulighed. De øverste i hierarkiet var thegn (stormændene) der havde deres eget lid (huskarle eller væbnede krigere) at styre. Under thegn var de næste i hierarkiet de så kaldte ”drenge”. ”Drengene” var yngre drenge der var af en fin/adelig afstamning og som havde førende positioner i thegnens hær. Herefter var de almindelige bønder. Bønderne var selvejere af jord, men størstedelen var alt for beskæftiget med at skulle dyrke thegnenes jord, under opsyn fra en bryde (stormændenes betroende forvalter). Nederst i hierarkiet var trællene i en ussel tilværelse der kun var til for at udføre hårdt arbejde for deres herre. I samtiden var vikingernes idealer at man skulle leve så man blev husket, specielt for tapperhed og held i kamp. Men endnu vigtigere var vikingernes status. Vikingetogene og handelsaktivitet var det der skabte deres social status og mobilitet. Så ville ”drengene” f.eks. Gerne forbedre deres sociale status

1

Camilla Jensen 47869

Modul 3, opgave 3.1 15 februar 2021

Vestegnen HF og VUC Historie B

kunne det ske ved store indtægter, som de bl.a. kunne få fra plyndring og afpresning på deres toge.

c) Analyse: Hvordan blev Harald Blåtand kristnet? Afleveringsopgave med fokus på kildeanalyse MATERIALE: Samtidige kilder: Widukind og Adam af Bremen – find links i Canvas

Kildetype, datering, afsender og modtager, uddrag/hel tekst? 1. /2. hånds i forhold til at se Harald blive kristnet?

Hvordan gik det til ifølge afsender?

Widukind

Adam af Bremen

Kilden er en beretning af afsenderen den tyske munk Widukind, der i år ca. 965, beretter om en næsten samtidige begivenhed han formentlig selv har været vidne til. Kilden er kun en del af en krønike Idet Widukinds beretning og begivenheden er næsten samtidige må man gå ud fra at han selv har været vidne og må derfor være en 1. håndskilde.

Kilden er et levn af afsenderen den gejstlige tysker Adam af Bremen, som han skrev i årene omkring 1074. Folket er modtagerne idet denne krønike er bestående af 4 bøger.

Ifølge den tyske munk Widukind var det en munk ved navn Poppo der omvendte og kristnet Harald Blåtand ved en fremførelse af en jernbyrd (Poppo holdte en jernglød i hånden uden at komme til skade) og det overbeviste Harald Blåtand og alle andre om den kristne Gud og den kristne Guds magt.

Da kilden først, er skrevet 150 år efter begivenheden skete i samtiden. Derfor er denne kilde en 2. håndskilde, idet Adam af Bremen formentlig ikke selv var øjenvidne. Hvilket kan betyde at der er digtet lidt på historien. Dog er denne kilde et mere realistisk bud på samtidens begivenhed. Ifølge Adam af Bremen blev Harald Blåtand og hans folk kristnet da Otto af Sachsen slog danerne i krig og krævede herefter at landet blev kristnet, som sin sejrs pris.

2

Camilla Jensen 47869 Et godt citat fra denne forklaring:

Hvem har troet på denne forklaring i samtiden?3 Hvad vurderer du fagligt set der egentlig skete?

Modul 3, opgave 3.1 15 februar 2021

Vestegnen HF og VUC Historie B

”Kong Harald, om hvem det siges, at han var ivrig efter at høre, men sendrægtig i at tale, spurgte ham nu, om han var villig til at bevise denne tro på sig selv, hvortil Poppo uden tøven svarede ja.”1 Widukind selv, Harald Blåtand som var kongen og hele hans folk

” Da endelig alt tegnede til fred, underkaster Harald sig Otto, modtog riget af ham og lovede at anerkende kristendommen i Danmark.”2

Min vurdering er at Widukind beretning formentlig ikke er helt sand men i samtiden har den nok virket sandfærdig, specielt fordi i samtiden var jernbyrd almindeligt som form for bevismiddel. Samtidig er beretningen fortalt af en kristen munk (Widukind) og har derfor nok tendens til at omvendelsen af Harald Blåtand og hans folk skete grundet Guds handling.

Min vurdering er at Harald Blåtand har set at det var taktisk og politisk sikrest selv at tage beslutningen om at blive kristne.

Den tyske befolkning har formentlig troet på dette og måske også Otto af Sachsen, samt hans folk

d) Diskussion: Skriv 15-20 linjer om hvorfor vikingerne gik fra at være krigerkult til at blive et kristent kongedømme? Afleveringsopgave med fokus på årsagerne til til kristendommens indførelse MATERIALE: Samtidige kilder: Widukind og Adam af Bremen samt alt baggrundsmaterialet du har læst -

Hvis man ser videnskabeligt på Widukinds beretning om hvordan munken Poppo med sin bevisførelse med jernbyrden skulle have kristnet Danmark og Harald Blåtand, så er det nok ikke sådan det gik til at Harald Blåtand overbevist og lod sig kristne. Idet at holde en jernglød i hånden uden at få forbrændinger ikke helt er realistisk. For selvfølgelig får man forbrændinger af det. Når det så er sagt så kan munken Poppo og den kristne tro alligevel godt have været årsagen til at Harald Blåtand i første omgang blev overbevist og lod sig

1 Widukind: ”*Poppo og Harald Blåtands omvendelse”, Danmark – tider, 1. Vikingetid 800-1050, Tidens tanker - Vikingetiden 800-1050, Systime, https://danmark.systime.dk/?id=c471&L=0

2 Adam af Bremen: ”*Harald Blåtand og kejser Otto den Store”, Danmark – tider, 1. Vikingetid 800-1050, Tidens tanker Vikingetiden 800-1050, Systime, https://danmark.systime.dk/?id=c470

3 Samtiden = dengang i vikingetiden

3

Camilla Jensen 47869

Modul 3, opgave 3.1 15 februar 2021

Vestegnen HF og VUC Historie B

og folket døbe. Samtidig kan det også sagtens have været Otto af Sachsen der fik sin sejrs pris. For set fra den situation at Otto af Sachsen skulle have ført krig imod Harald Blåtand og Danmark så kunne det sandsynligvis godt have været af politiske årsager Danmark overgik til kristendommen. Meget tyder i hvert fald på det. For i en krig mod den tyske konge Otto af Sachsen ville være Danmark og Harald Blåtand underlagt et stigende pres fra de vikingetogter som Otto af Sachsen var leder af. Hvilket vil betyde at det taktisk og politisk set var det sikreste for Danmark at komme under kirkens beskyttelse.

4...