1. Kursusgang - Videnskabsteori og problemorienteret projektarbejde PDF

Preview

Summary

1. Kursusgang - Videnskabsteori ogproblemorienteret projektarbejde.Kursusintroduktion v. Jonas EgmoseKapitel 1+Kapitel 1- S. 14: Ontologi og epistemologi o Ontologiske spørgsmål vedrører overordnet antagelser om virkeligheden og dens beskaffenhed, om det værende, om tingenes væsen. o Epistemologiske...

Description

1. Kursusgang - Videnskabsteori og problemorienteret projektarbejde. Kursusintroduktion v. Jonas Egmose Kapitel 1+11 Kapitel 1 -

S. 14: Ontologi og epistemologi o Ontologiske spørgsmål vedrører overordnet antagelser om virkeligheden og dens beskaffenhed, om det værende, om tingenes væsen. o Epistemologiske spørgsmål vedrører antagelser om erkendelsens væsen, hvad viden er og hvad vi kan opnå viden om, og hvordan man bør gå frem i videnskaben for at opnå den viden o Det kan være svært at skille de to begreber ad.

-

S. 14: Positivister, socialkonstruktivister og diskursteoretikere o Positivister betragter videnskabelig viden som et spejl af virkeligheden og insisterer på, at videnskabelige teorier og begreber kan og skal korrespondere med virkeligheden, som den er. o Socialkonstruktivister og diskursteoretikere opfatter virkelighed og erkendelsen som en social konstruktion, dvs. som noget menneskeskabt, diskursivt og historisk foranderligt, som ikke kan indfanges gennem videnskaben en gang for alle.  Eksempelvis har begreber som nationalisme, solidaritet, sundhed og ”godt statmandskab” historisk haft skiftende indhold. o En tydelig skillelinje mellem ontologi og epistemologi drejer sig om realizme versus konstruktivisme.

-

S. 15: Realist eller konstruktivist? 1. Findes der en samfundsmæssig virkelighed, der så sige går forud for og er uafhængig af de tanker og begreber, vi har om den, dvs. en social realitet eller fakticitet, der virker og sætter sig igennem? a. Hvis man er realist, forfægter man denne anskuelse. 2. Eller er den samfundsmæssige virkelighed en social konstruktion, noget menneskeskabt, der forandrer sig på historiens scene og derfor ikke kan udgøre et sikkert fundament for erkendelsen? a. Hvis man er konstruktivist, forfægter man denne.

o Realister vil efterspørge en viden, der korresponderer med virkeligheden, som den er, mens socialkonstruktivister vil interessere sig for viden-skabelsen, dvs. hvordan sandheden og virkeligheden skabes i samfundet. o Realismen og konstruktivismen findes i forskellige udgaver. Positivismen er en empirisk realisme, der understreger, at virkeligheden, grundlæggende lader sig observere med sanserne. o Marxismen og den kritiske realisme repræsenterer derimod realismer, der insisterer på, at virkeligheden har en dybdedimension, nogle reelt eksisterende strukturer eller væsenstræk, som ikke lader sig observere men må erkendes gennem begreber. -

-

Socialkonstruktivismens Ontologi: Viden er et resultat af fremherskende magt-viden forhold. Derfor kan den ikke ‘testes’ mod en objektiv virkelighed, men må diskuteres i forhold til andre vidensformer. Socialkonstruktivismens Epistemologi: Erkendelse om samfundet er ikke universel, men diskursive konstruktioner med historisk oprindelse. Formål med denne ontologi og epistemologi: Videnskabens opgave bliver derfor at dekonstruere og dermed problematisere den viden, der tages for givet.

Noter til forelæsning: 10/09-21 Videnskabsteori: - Handler om hvordan man kan skabe viden, Hvad det er for en slags viden videnskaben kan levere, og de dilemmaer, paradokser og – valg – der er forbundet hermed: En kritisk forholden sig til egen og andres videnskabelige praksis. Teoriernes orienteringer: Eksempler: Videnskabsteori og metode: - Videnskabsteori: Sikker, statistik signifikant viden om fænomeners udbredelse og fordeling o Metode: Kvantitative metoder, spørgeskema, registeroplysninger mv… -

Videnskabsteori: Fortolkningsviden, forståelse af handlende menneskers livsverden o Metode: Kvalitative metoder mv… Videnskabsteori; Dekonstruktion af fremherskende sandheder o Metoder: Diskursanalye, kvalitative interview, mv… Metode handler om hvordan vi udfører forskellige former for videnskabelige praksis. Videnskabsteori handler om argumentation for, hvad vi forstår som god videnskab og hvorfor

-

Metoder kan tages i brug – Videnskabsteori er refleksionen over videnskab og videnskabelighed

Grundspørgsmål & grundbegreber

-

Ontologi: Antagelser om det værende, hvad er et samfund, hvad er et menneske, hvad er et samfund osv.. Epistemologi: Antagelser om erkendelse eksempelvis o realisme vs. Konstruktivisme o Forklaring vs. forståelse

Videnskabsteoretiske hjælpespørgsmål til projektarbejdet Emnefasen: • Hvad er det for en forståelse af verden, der former vores erkendelsesinteresse? Problemformuleringsfasen: • Hvad er det for en form for viden, vi efterspørger? Projektdesignfasen: • Hvordan spiller forforståelse, teori og empiri sammen? • Hvordan kan forskellige videnskabsteoretiske orienteringer spille sammen? Analysefasen: • Hvordan omsætter vi videnskabsteoretiske orienteringer i konkret arbejde? • Hvilke perspektiver kan videnskabsteorien rejse for vores arbejde? Resultater og validitet • Hvilke videnskabsteoretiske antagelser bygger vores arbejde og resultater på?

Kritisk rationalisme Afvisningen af at der kan sluttes fra empiriske observationer til universelle teorier. Teorier kan ikke verificeres men blot falsificeres. Ontologi: Der findes en empirisk virkelighed (ontologisk realisme) Epistemologi: Vi kan aldrig bevise at vores teorier korresponderer med virkeligheden (epistemologisk relativisme). Formål: Videnskaben kan ikke opnå universel viden, men må søge at eliminere fejlagtige hypoteser (Hypotetisk deduktiv metode) Kritisk realisme Virkeligheden har en dybdedimension, med bagvedliggende kræfter, som ikke kan observeres empirisk, men må erkendes begrebsligt. Ontologi: Ontologisk realisme: der findes en virkelighed uafhængig af vores tanker og forestillinger om den. Men: den kan ikke erkendes gennem empiristisk ontologi og epistemologi (herunder positivisme). Epistemologi: Epistemologisk konstruktivisme: Videnskaben må fortolke og forklare eksisterende fænomener. Forklaring sker gennem abstraktion og begrebsdannelse, og er i den forstand en social konstruktion. Formål: Videnskaben må udvikle teorier og begreber om de bagvedliggende kræfter, der får ting til at ske. Kritikken ligger i at trænge bag om det blot tilsyneladende og opnå en dybere erkendelse. Marxisme Videnskaben må demaskere de kræfter der er bundet til den kapitalistiske klassestruktur og medvirke til menneskelig frigørelse. Ontologi: Ontologisk realisme, men kritisk overfor empirisk realisme (herunder positivisme). Virkeligheden består af to domæner: empiriske fremtrædelsesformer og bagvedliggende væsensforhold. Epistemologi: Videnskaben må trænge bag om fremtrædelsesformerne og blotlægge de virkelige væsens-forhold.

Formål: Videnskab må skabe viden der muliggør at undertrykte mennesker kan få bevidsthed om og løsrive sig fra undertrykkende samfundsforhold. Fænomenologi Virkeligheden er det, der viser sig for den menneskelige erfaring. Ontologi: Der findes ingen objektiv virkelighed uafhængig af menneskets (inter)subjektive erfaring. Epistemologi: Sociale fænomener kan ikke studeres som ting eller fakta. Erkendelsen må forankres i fænomener, som de optræder i menneskers livsverden. Formål: Indsigt i andre menneskers erfaringsverden udgør erkendelsens udgangspunkt (førstepersonperspektivet). Hermeneutik Videnskaben skal ikke forklare lovmæssigheder, men tilvejebringe en fortolkende forståelse af sociale fænomener. Ontologi: Inspireret af fænomenologien: Mennesket opfattes som dets historiske (inter)subjektive ‘væren i verden’. Epistemologi: Men: Bryder med den epistemologiske antagelse om at forskeren kan sætte sin egen ‘væren i verden’ i parentes. Formål: Erkendelse opstår i et dialektisk samspil mellem forskerens fordomme og de erfaringer der gøres i samspil med andre menneskers erfaringsverden (horisontsammensmeltning). Socialkonstruktivisme og diskursteori Viden er en social konstruktion, og virkelighedsforståelser skabes gennem sprog og begreber. Videnskabens opgave er at stille spørgsmålstegn ved diskurser og italesættelser. Ontologi: Viden er et resultat af fremherskende magt-viden forhold. Derfor kan den ikke ‘testes’ mod en objektiv virkelighed, men må diskuteres i forhold til andre vidensformer. Epistemologi: Erkendelse om samfundet er ikke universel, men diskursive konstruktioner med historisk oprindelse.

Formål: Videnskabens opgave bliver derfor at dekonstruere og dermed problematisere den viden, der tages for givet. Kritisk teori: Samfundsvidenskaben skal ikke blot beskrive og forklare, men må have et frigørende sigte ved at kritisere udviklingstræk og fastfrosne magtforhold. Ontologi: Videnskaben må forholde sig til en reelt eksisterende virkelighed og påpege fejludviklinger i samfundet ud fra et normativt ideal. Epistemologi: Erkendelse bygger på valg af et normativt ideal om hvordan virkeligheden burde være. Med idealet som kritisk spejl kan fakticiteten holdes op og kritiseres. Formål: Samfundsvidenskabens opgave er at kritisere sociale patologier, fastfrosne ideologier og magtforhold og hermed bidrage til menneskelig frigørelse....