Kursusgang 10 - Foredragsnotater 10 PDF

Preview

Summary

Kursus 10...

Description

Fænomenologi: Fænomenologi er vigtigt at lære om, fordi det kan Vokset ud af den filosofiske tradition: Edmund Husserl (1859-1938): “Zurück zu den Sachen selbst” - på den ene side det givende, på den anden side strengt videnskabelig. Se bort fra alle fordomme omkring hermeneutikken, gå tilbage til Descartes projekt - når frem til det trancendentale jeg. Det bliver en teoretisk instans, som inkorporerer det givende, det før tanken. Går frem og tilbage mellem næsten matematiske reduktioner på den ene side (som er interesseret i ikke at finde formler, men formler, der gør dem mulige). Martin Heidegger (1889-1976) Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) Fra Husserl opbygges fænomenologien. Heidegger gør den for alvor til en eksistensfilosofi, sætter det trancendentale jeg ind i eksistensen. Det enkelte menneskes eksistens, vi er allerede i verden. Vi stiller spørgsmål til vores egen væren og ikke mindst vores egen endelighed. Fra Heidegger tager Gardamer sit udgangspunkt. Heidegger: Mennesket er KASTET ud i verden. Heidegger søger væk fra forestillingen og illusionen om et selvstændigt subjekt, der står overfor verden, og kan begribe den vha. tankekonstruktioner. Merleau-Ponty: Er generationen efter Heidegger. Teoretisk fokus på kroppen og kropslighed. Med Husserl og Heidegger er meget koncentreret omkring bevidstheden rettet mod verden, intentionalitet, en anden slags subjektivitet. Ponty lægger vægt på kroppen - den menneskelige krop - er den instans som muliggør at der er noget prærefleksivt - vi har en erkendelse gennem vores kropslighed. Kroppen er både en ting, som andre kan se, men samtidig kan kroppen føles indefra. Kroppen er den instans der hele tiden ER i verden, bevæger sig, kommer rundt om tingene. Egen-kroppen er en jeg-kan, bevidstheden er en jeg-tænker. Kroppen giver en viden om verden, som vi hele tiden trækker på. Fænomenologien er også det, man kalder den kontienentale filosofi. En analytisk filsosofi vs. en kontinental filosofi (den europæiske skole). Nutidens filosoffer som Derrida , hele det vesteuropæiske filosofiske landskab indskriver sig i denne traditionen, den særlige krydsning mellem at give det levede liv og egne erfaringer vægt på den ene side og den metafysiske bevægelse på den anden side - at tænke det, som ikke lader sig fremstille. Særlig udfordring, hvor den amerikanske, analytiske filosofi går ind i argumentationsanalyse, den etiske tankemåde. Hvad er fænomenologi: Fænomenologi er en teori om: - Hvad erkendelse er, og - Hvad virkelighed er På denne led er den en ganske almindelig filosofisk teori om erkendelsesteori og metafysik. Forstået som en deskriptiv disciplin. Virkeligheden er gådefuld, religiøs, indeholder metafysiske forandringer. I udgangspunktet er fænomenologi ikke en videnskabsteori. Men som vi skal se, har fænomenologien vigtige konsekvenser for en diskussion af, hvad videnskab er, og hvad videnskab beskæftiger sig med. I den forstand har fænomenologi videnskabsteoretiske konsekvenser. Den positivistiske kontekst: I slut 1800 betonede positivismen de positive videnskaber. Dermed fik det empiriske stor vægt. Den tidlige logiske positivisme og verifikationsprincippet: En sætning er meningsfuld, hvis empiriske iagttagelser er relevante for sætningens sandhedsværdi.

Behaviorisme som eksempel på den positivistiske tradition: Betydningen af Patrick har tandpine: - Tager sig til kinden og udfører grimasse (adfærd) - Betændelse i tandroden (fysisk tilstand) - Siger Jeg har tandpine (adfærdsdisposition) Introspektion eller indføling fandt behaviorismen videnskabeligt helt utilfredsstillende Psykologiske tilstande er ikke mere end hvad ,der kan observeres (ifølge behaviorismen) Så udsagn om bevidsthed Fænomenologiens søger at give en rehabilisering af subjektiviteten. To perspektiver: - Første-persons-perspektivet (the view from now (and) here) - Tredje-persons-perspektivet (the view from nowhere) Fænomenologiens to afvisninger: Afvisning af objektivismen: Der er mere end tredje-persons-perspektivet Afvisning af idealismen og den radikale konstruktivisme Der er mere end første-persons-perspektivet. Fænomenologien viser at “jeg ikke kun er for mig selv, men også for andre, og at den anden ikke kun er for sig selv, men også er for mig” Hvad er virkeligheden? Er virkeligheden derude? Ikke ifølge fænomenologien: vi ER allerede i virkeligheden, verden er hentet ind samtidig med, at jeg er i min tid og er i gang med noget. Begrebet om fænomener: Virkeligheden udgøres i hvert fald af en række forskellige fænomener Og der findes mange forskellige typer af fænomener Så fænomenologien tager fænomenerne alvorligt! Virkeligheden udgøres af mange forskellige fænomener (som kant også er inde på: “Hvordan kan vi erfare et kunstværk uden at have begrebet.”) Frem for alt er intet mere sandt end fænomenerne. Fænomenologi og behaviorisme: Fænomenologien er kritisk overfor den psykologiske behaviorisme, fordi denne hævder, at kun én type fænomener er relevante for at forstå det psykiske. Adfærden og kun adfærden er den relevante fænomentype. Og dette følger i virkeligheden af verifikationsprincippet: Det der har mening, er det som er relateret til observationer. Fænomenologi er også trancendentalfilosofi At tage første-persons-perspektivet alvorligt er en form for transcendental-filosofi.

Maurice Merlau-Ponty: Hvad er fænomenologi? Fænomenologi er: - Studiet af essenserne (fx perceptionens essens, bevidsthedens essens) - Transcendental filosofi (som rejser tvivl om registreringer svarende til den naturlige indstilling): mulighedsbetingelser - Streng videnskab - Fænomenologisk reduktion

En filosofi: - Der genindsætter essenserne i eksistensen - Fakticitet - For hvilken verden altid er “allerede givet” før refleksionen - Uomgængeligt nærvær - Naiv kontakt med verden - En rapport om rum, tid, verden som “oplevede” størrelser Beskrive, ikke forklare Hvad er subjektivitet? Descartes - Kant - Et løsrevet subjekt (cogito) - En mulighedsbetingelse udenfor verden Merleau-Ponty: - Et i-verden-værende subjekt - Dunkelhed og transcendens - Kropsligt indlejret i en social kontekst - Uadskillelig fra verden og intersubjektiviteten (den anden) Perception: en midte - derfor både dunkelhed og trancendens. Trancenderes, fordi man får fat i ting og sager og det giver mening, dunkel fordi det forbliver uforklarligt og dunkelt. Vi er indlejret i en social kontekst, undervisningssituation. Et par af fænomenologiens grundlæggende punkter: - Afvisning af dualismen “verden-for-os”, vs. “verden-i-sig-selv”. (Brud med den strenge videnskab) - “Zurück zu den Sachen selbst”: tag fænomenerne alvorligt - Afvisning af reduktionismen Intentionalitet er centralt både for fænomenologi og hermeneutik Intentionalitet: første forståelse - Intentionalitet: Den egenskab ved det mentale ved hvilken, det er rettet imod enten objekter eller tilstande i verden Eksempler: Jeg tror, det regner Hvad: det regner Intentionalitetens karakter: overbevisning Jeg vil være konge Hvad: Jeg er konge Intentionalitetens karakter: ønske Jeg vil stemme på mig selv Hvad: Jeg stemmer på mig selv Intentionalitetens karakter: intention Intentionalitet = hensigt Mere om subjektivitet: Kropslighed og livsverden - Livsverden

- Den menneskelige krop Merleau-Ponty om egenkroppen Metaforer, subjektivitet og kropslighed: - Vi forstår abstrakte områder af vores erkendelse vha. mere konkrete områder - Et konkret/fysisk domæne afbildes ofte over på et abstrakt - Metaforer spiller en afgørende rolle i alle områder af vores erkendelse. Også i videnskaben. Hvad subjektivitet er: - Intentionalitet - min bevidsthed er rettet mod ting og tilstande udenfor - Kropslighed - Historicitet - Temporalitet - Intersubjektiv indlejring - (Sproglighed) De videnskabsteoretiske pointer: Livsverden - Det før-videnskabelige - Dagligdagens betydning - Det vi tager for givet, det som er glemt Videnskaben er ikke forudsætningsløs: den er ikke bedrevet fra nowhere Fænomenologien afviser ikke videnskaben, men dens monopol på at fastlægge, hvad der virkelig er...