Analyse og fortolkning af klokken, HC. Andersen PDF

Preview

Summary

analyse og fortolkning, som er skrevet i 2.g på Køge handelskole - hhx...

Description

Emma Olivia Nymand

Dansk

17-10-21

analyse og fortolkning af "Klokken" H.C. Andersen, 1845 H.C. Andersen skrev "Klokken" i 1845, som også blev en del af hans eventyrsamling som han udgav i 1850. dermed er ”klokken” kaldes også for et kunsteventyr, og det kan ses ved at der optræder magiske elementer som prinser og andre eventyr former. I ”klokken” er Der er en dybere mening bag alt, og gud er overalt i sit skaberværk, eller at alting er beåndet og alting således er Gud. Det kaldes panteisme. Som kendertegner en periode indenfor romantikken som hedder universalromantikken.

”Klokken” er et eventyr som omhandler et lille samfund, som gentagende gange hører en smuk klokke ringe lanft inde i skoven, men so ingen helt kan finde. Den eventyrlige proces handler om samfundets lyst og længsel efter at finde klokken og rejsen de forskellige personer i eventyret, oplever når de træder ind i skoven. Blandt dem mødte vi kongens søn og en fattig dreng. De fleste giver op, fordi vejens rejse til klokken er for vanskelig, eller fordi de fejlagtigt tror, at de har fundet klokken. Imidlertid er en kongesøn og en fattig dreng fast besluttet på at finde klokken og udfordre alle udfordringerne. I slutningen finder drengene frem til klokken, der symboliserer indsigt i naturens og poesiens ånd.

Det er karakteristisk for de fleste eventyr, at de følger hjem-ude-hjemme-modellen. "klokken" er en af dem, der følger modellen. Historien begynder i harmoni og brydes derefter af klokkerne i skoven. Kongens søn og den stakkels dreng var hjemme i byen, da de bekræftede og vendte tilbage til byen. Så blev harmonien brudt, og drengene begyndte at vandre i skoven, hvor de gennemgik en række forsøg på udkig efter klokker. Derfor er de her i "ude" -fasen af modellen "hjemme-ude-hjemme-modellen". Der kan dog være et udvidet hjem væk fra hjemme-ude-hjemme-modellen i slutningen af historien, det bemærkes da drengene ikke ender i det samme hjem, som de gjorde, da de startede, så de “kommer ude” fysisk indtil slutningen af eventyret. Det kan diskuteres, om kongesønnen og den fattige dreng vender hjem på en mere magisk måde i slutningen af eventyret. Da de er de eneste, der finder uret og ånden i naturen, og de opnår en særlig harmoni:

o, hvilken Pragt! Havet, det store herlige Hav, der væltede sine lange Bølger mod Kysten, strakte sig ud foran ham, og Solen stod som et stort skinnende Alter derude, hvor Hav og Himmel mødtes, alt smeltede sammen i glødende Farver, Skoven sang og Havet sang og hans

Emma Olivia Nymand

Dansk

17-10-21

Hjerte sang med; den hele Natur var en stor hellig Kirke og Kongesønnen bredte sine Arme ud mod Himlen, mod Havet og Skoven, og de løb hinanden imøde og holdt hinanden i Hænderne i Naturens og Poesiens store Kirke, og over dem klang den usynlige hellige Klokke, salige Aander svævede i Dands om den til et jublende Halleluja!

I slutningen finder kongesønnen og den fattige dreng så frem til klokken, som de ledte efter. De ender ved havet, hvor de står med hinanden i hænderne og er fyldt op af glæde, at de endelig ved, hvad klokken er, og hvordan alt i verden er besjælet af Guds ånd. ”Klokken” ender derfor i en form for harmoni lige som i starten. Dog vender kongesønnen og den fattige dreng ikke kommer hjem i fysisk forstand, men vender hjem i en mere åndelig forstand. Eventyret kan derfor analyseres med ”hjemme-udehjem-modellen”.

Det der kendetegner miljøet i ”klokken” er at der er tæt bebygget, støj og nært udsyn. Dog får vi ikke særligt mange direkte beskrivelser af hvordan miljøet i byen er, men Et af de beskrivelser vi får er for eksempel at i begyndels af eventyret, lyder der lyden af klokken: ”Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden en underlig Lyd, ligesom Klangen af en Kirkeklokke, men det var kun et Øieblik den hørtes, for der var saadan en Rumlen med Vogne og saadan en Raaben og det forstyrrer.” Hermed for vi beskrevet at der i byen er snævre gader, som dermed også giver os et indtryk af at byen er meget tæt bebygget. Dette er også noget som underbygges af en bemærkning om, at “Skyerne skinnede som Guld oppe mellem Skorstenene”. Denne sætning giver os en forstilling om at husene med skorstene ligger tæt op ad hinanden, og om at det der minder om naturen nelig de skinde skyrer som skinner af guld dem må man kigge op i luften for at få øje. støj inde fra byen kommer fra folk der råber og de gamle vogne som kører rundt. Det betyder derfor også at med den snævre bebyggelse og støj, at se og hører den smukke klokkeklang. Man får derfor oplevelse af, at den tætte bebyggelse og skorstenene skygger for det smukke syn. På samme måde overdøver støjen fra rumlende vogne og fra råbende mennesker også lyden af klokken. Miljøet i byen kan derfor give nogle hæmninger for at folket i byen kan opnå den åndelighed og indsigt i verdens, som man kan finde i naturen.

Emma Olivia Nymand

Dansk

17-10-21

Til slut i eventyret bliver vi præsenteret for kongesønnen og den fattige dreng. De er eventyrets to hovedpersoner. De andre karaktere som også er en del af eventyret, fungerer mest som statister, for at give eventyret troværdighed, så os læsere kan relatere til eventyret på vores egen måde. Kongesøn er født ind i en konge familie, dermed er han højt stillede i samfundet. Kongesønnen følger sin nysgerrighed, og det betyder derfor også at han er en del af dem der går ind i skoven sammen med de andre for at lede efter klokken. Kongesønnen bruger sin fantasi og har sine egene tanker og løsninger for at finde ”klokken”. Kongesønnen spørg på et tidspunkt den fattige dreng: ” så kunne vi gå sammen?” her prøver forfatteren at vise at kongesønnen ikke lader samfundsnormerne adskille han og den fattige dreng ad. I forhold til de voksne der er præget af fornuft og tæmmet af kultur og samfundet, så er kongesønnen mere upoleret. I teksten bliver der skrevet "kongesønnen bredte sine arme ud mod himlen, mod havet og skoven": og dette menes der at kongesønnen, han oplever den og på den måde opnår han en følelse af harmoni og sammenhæng. Kongesønnen vises i eventyret som en tegn på hvordan man så børn i romantikken. Børn i romantikken blev set som værende uspoleret og spontane, fordomsfrie og fuld af fantasi. Hvor de voksne derimod blev præget af fornuft, rationel tænkning og tæmmet af kultur. Den fattig dreng er iført nogle træsko og en trøje som er så kort at man kan se over hans håndled. Og så var den fattig dreng, også lige blevet konfirmeret sammen med de andre inde fra byen. Han er en dreng som er meget åben og spontan. Han følger sin mave fornemmelse og gå derfor igennem rigtig meget på hans tur til ”klokken” - han går til højre og igennem den dybe del af skoven,hvor der i Teksen bliver beskrevet at han bliver revet til blods af torne "tornene reve hans fattige Klæder itu og Ansigt Hænder og Fødder til blods."

Fortælleren i "Klokken" bruger en del af eventyrsproget og har mange udtryksmåder. For eksempel nævnes mennesker ud fra deres egenskaber eller deres rolle i fortællingen. Den stakkels dreng er et eksempel. Vi hørte aldrig hans navn, for han blev kaldt "den stakkels dreng" under hele eventyret. På denne måde, i henhold til hans grundlæggende egenskaber og rolle i historien, at han er en fattig dreng, nævnes denne stakkels dreng. De typiske karakteristika for eventyr er baseret på karakteristika for mennesker og steder frem for navngivning. Nogle andre eksempler er, at læsere direkte deltager i eventyrverdenen i form af læseres henvendelser. Her kan du se: ”Tænk bare hvor de Træer maatte straale i Solskinnet”.

Emma Olivia Nymand

Dansk

17-10-21

Læsere af eventyr opfordres til direkte at forestille sig, hvordan skoven ser ud. Sådanne henvendelser og invitationer er typiske træk ved eventyrsprog. H.C. Andersens eventyr også berømt for deres eventyrlige tone, som kan virke lidt naiv, så den bagvedliggende betydning bør være skjult. I "Klokken" ser vi det især hos dem, der har vendt rundt på kanten af skoven: ”Og de rige Folk de kjørte og de fattige de gik, men Veien blev dem saa underlig lang, og da de kom til en heel Deel Piletræer, der voxte ved Udkanten af Skoven, saa satte de sig der og saae op i de lange Grene og troede, at de vare rigtigt i det Grønne; Conditoren inde fra Byen kom derud og slog sit Telt op, Naar saa Folk toge hjem igjen, sagde de at det havde været saa romantisk, og det betyder Noget ganske udenfor Theevand.” Den barnlige tone bruges til at dække over kritik af folks mangel på viljestyrke og overfladiskhed. Vi ser kritik især i den sidste sætning, da de sagde, at oplevelsen var "så romantisk", efter at de kom hjem. Her gemmer den naive tone i eventyr den potentielle kritik af disse mennesker. Det nævnte også, at folk "tror, de har ret i grønt". Vi kan mærke ud fra eventyrets tone, at dette ikke er sand natur, så folk forestiller sig bare sig selv og hinanden, fordi de har oplevet noget usædvanligt. Derfor er eventyrets let naive tone med til at skabe en følelse af ironi i beskrivelsen.

Teksten er skrevet i 1850, dog er den fra universalromantikken, da de fleste ting som indgår i historien, kendetegner perioden. Dermed har det en påvirkning på de temaer som ophører i historien. Monisme og panteisme er de centrale ting, der kendetegner universalromantikken. Monisme betyder, at alt hænger sammen og udgør en enhed, krop og sjæl er ét, hvor panteisme betyder, at gud findes og er med i alt, alt er åndeligt. I ”Klokken” ser vi monismen og panteismen - ”Solen stod som et stort skinnende Alter derude, hvor Hav og Himmel mødtes, alt smeltede sammen i glødende Farver, Skoven sang og Havet sang og hans Hjerte sang med; den hele Natur var en stor hellig Kirke” Her ses monismen - da kirken og klokken har en sammenhæng. Panteisme ses også i teksten ved at der en kirke og der bliver brugt ord som hellig og klokken som er en betegnelse for kirkens ånd. De kunstnere der kunne se en sammenhængen mellem naturen og gud også kaldt for panteismen, blev man i romantikkens tid betragtet som et geni. Det viste H.C. Andersen i ”klokken” at han kunne se sammenhængen mellem de to ting og blev dermed betragtet som et geni.

Klokken" er en del af Andersens selvbiografi. Selv kom han fra en meget fattig familie til søn af en skomager i Odense, men efter en lang kamp for at finde lykken opnåede han rigdom og

Emma Olivia Nymand

Dansk

17-10-21

berømmelse som forfatter i sit senere liv. Derfor kan den stakkels konfirmanddreng blive et symbol på den unge og håbefulde Andersen.Han skal kæmpe hårdt på det mørkeste og tætteste sted i skoven, hvor tornerne river hans tøj og bliver uigenkendelige-hans vanskelige vejlykke. På den anden side er prinsen et symbol på, hvordan det bedre borgerskab "lettere" kan opnå lykke. Den grimme ælling er med svanen. "Klokken" skal ikke betragtes som et materielt objekt, men som en romantisk og smuk helhed i naturen, en hellig ting og Guds kirke, en hyldest til mangfoldighed, fordi den samler forskellige sociale klasser. Sammen. Men hvorfor er det lige kongesønnen og den fattige dreng der til sidst finder klokken? Det skyldes jo, at de to parter er den største modsætning i eventyr. Fælles for dem er, at de alle er blevet bekræftet, men det er næsten det eneste. Kongens søn har sandsynligvis penge nok, og de fattige skal låne penge for at købe tøj. Kongens søn gik på vejen, hvor solen skinnede på ham.Han var kun ridset få steder, så han vendte sig om og gik gennem skoven. Og den stakkels dreng gik på en mørkere sti gennem skoven og rev sig i blod. Dette kan symbolisere, hvor svært det er for en person at være fattig i processen med at søge lykke. Imidlertid så de alle deres enorme sociale klasseforskel mellem figner-og fandt uret sammen, da de brugte deres følelser.

I klokken er panteisme et af de temaer som kommer til udtryk i historien, på den måde er eventyret også meget typisk indenfor romantikken. Panteisme betyder at man har den opfattelse, af at gud er i alt. Noget at det der også bliver vist i historien, er at et af de mere hyppigt tema i romantikken var mennesket tilbage vending til naturen, som bliver beskrevet her: “hørte langt stærkere klangen af klokken, det var som om lyden kom fra en kirke dybt inde i den stille, duftende skov; og folk så derhen, og blev ganske højtidelige”. Der er dog nogle elementer fra romantisme, såsom dystre skildringer af personernes karakter og virkelighedsnære.

Emma Olivia Nymand

Dansk

17-10-21...