Analyse af Germand 2 - rozrahunok PDF

Preview

Summary

rozrahunok...

Description

Manusskript Præsentation. Om folkeviser Middelalderlige danseviser. • Beretter om et handlingsforløb og har et fast omkvæd. • Skildrer ofte overgangssituationer. Folkevisen er en vise, som fortæller en historie. Folkevisen består af et antal strofer – ofte mange. I slutningen af hver strofe er et omkvæd, der gentages hele visen igennem. Omkvædet er ofte lyrisk og angiver visens stemning. I stroferne fortælles hele historien. En forsanger synger stroferne, og de kædedansende synger med på omkvædet. Ligesom folkeeventyret er folkevisen oprindelig en mundtlig genre. Visen kom til Danmark i middelalderen. Senere, fra omkring midten af 1500-tallet, blev viserne skrevet ned og trykt. •

Folkeviserne kan inddeles i 4 hovedgenrer: •Historiske viser handler om store historiske begivenheder eller historiske personer. Fx visen om „Dronning Dagmars død“. •Trylleviserne indeholder overnaturlige væsener (fx havmænd og havfruer). Ofte tager handlingen udgangspunkt i en persons forlovelse og handler om overgangen fra barn til voksen. Fx visen om „Agnete og Havmanden“ og „Harpens Kraft“. •Ridderviserne handler om konflikter i det middelalderlige samfund. Typisk er det uoverensstemmelser mellem slægter, og temaet er ofte hævn. Fx visen om „Ebbe Skammelsøn“. * Kæmpeviserne er inspireret af de gamle nordiske gudesagn, heltesagn og myter. Vi møder de gamle gudenavne i viserne. fx. Tor af Havgård.

Generelt om visen * Ny da den har 4 linjer * Tryllevise

Resume Da kongen og dronningen er på vej over havet, kan de ikke få medvind så de søger hjælp hos gammen. Da giver dronningen sit ufødte barn væk til gammen, så de kan komme på land. Efter fem måneder føder hun Germand og han døbes med det samme, også skjuler de ham i håb om at gammen ikke ville finde ham. Så vokser Germand op og vil giftes, så han låner moderens fjederham, og flyver væk. På sin vej møder han Gammen, som siger at han tilhører ham, men Germand vil først hen og møde sin jomfru, derfor sætter Gammen et mærke på Germand så han altid kan genkende ham. Så kommer germand til jomfruerne, hvor de alle skræmmes af ham, bortset fra Sølverlad hun sætter sig ved hans side, og soignere ham, mens hun forbander hans moder for at bringe ham

ulykke. Da flyver Germand derfra, og hun følger efter, men finder hverken Germand eller Gammen, hun finder kun Germands højre hånd.

Analyse Visens opbygning Folkevisen er opbygget af 4-linjede strofer med 32 strofer i alt. Visen har 1 par krydsrim (ABCB) i henholdsvis 21 ud af de 32 strofer - dog blev visens ord udtalt anderledes da den blev sunget, så der er muligvis flere strofer som indeholder krydsrim. Omkvædet er ofte en varsel om, hvad der kommer til at ske i visens forløb. Dette kan man også tydeligt se i visens omkvæd som lyder: ”Saa fløj han over den Rin”, der betyder at han fløj over havet.

Visens Indhold Handlingsforløbet er inddelt i 3 dele:

Strofe 1-8, indledning: I Germand Gladensvend hører vi om dronningen som ikke kan få børn. Hun møder gammen (en trold / bevinget fabeldyr), og dronningen giver gammen sit ufødte barn, for at gammen kan gøre hende frugtbar. Dronningen bliver gravid med Germand, og da han blev født blev han kristnet, således at gammen ikke kunne komme og tage, hvad dronningen havde lovet ham. Man mente dengang, at spædbørn var de mest sårbare, og derfor blev Germand døbt så hurtigt. Strofe 9-29, handling: Visen fortæller derefter, at Germand er vokset op, men med fortvivlelse grundet at hans mor, dronningen, altid bliver trist når hun ser Germand, så da Germand en dag spørger sin mor om grunden til hendes anger når hun ser ham, fortæller hun ham om gammen og hendes løfte. Germand tager nyheden om hans skæbne godt, og fortæller at det var sket med Guds vilje, og at hans mor ikke skal angre. En dag kommer gammen dog tilbage til dronningen, for at minde om hendes løfte. Dronningen påstår at hun ikke har givet liv til noget barn, og at gammen er kommet forgæves. Til Germands 15 års fødselsdag ønsker han sig en jomfru, han låner derfor sin mors fjerham, og han drager derfor ud over havet på vej over til sin kommende hustru. Midtvejs møder han gammen, som genkender ham og fortæller ham om hans mors løfte. Germand får lov at flyve videre til England, men gammen tager hans højre øje og drikker halvdelen af hans hjerteblod således, at gammen kan genkende ham. Germand når frem til England, kongens borg og alle jomfruerne. Dog er alle jomfruerne skræmte over hans manglende kulør, grundet hans mistede hjerteblod, og alle med undtagen Sølverlad viger bort fra Germand. Sølverlad modtager ham med en kam, og plejer ham imens hun fortæller om sin vrede til Germands mor, fordi hun har måttet lide ham en sådan skæbne. Germand bliver sur på Sølverlad og forsvarer sin mor.

Strofe 30-32, slutning: Germand flyver derefter hjemad over havet igen. Sølverlad flyver efter ham, og på sin vej klipper hun alle fugle til døde. Hun finder dog hverken Germand Gladensvend eller gammen, kun Germands højre hånd.

Sproget i visen Formelsprog: betegnelser (under ø – at rejse langt væk, men forskellige betydninger) Mange hentydninger og symboler, og meget står mellem linjerne.

Personkarakteristik Germand Smuk, dygtig ridder, modig, stærk, troende, Forhold mellem mor og søn - Moderbinding - Beskytter og begærer sin søn – ønsker ikke at slippe ham - Gensidig separationsangst - Angst og overbeskyttelse - Dronningen sidder fast på sin rejse med kongen - Denne angst gives videre til sønnen - Dårlig samvittighed over at hun måske ikke var klar til at få ham - Har ikke lyst til at blive voksen –> han er ung, men hun er voksen - Hun har ikke gjort ham klar til at blive gift Sølverlad Adelig/Kongelig Glad for Germand Trofast à flyver efter ham Sølverlad/moderen Konkurrent (ødipus, elektrakomplex) Gammen Frygt, angst, ødelæggende kraft

Fortolkning Germand Gladensvend Kristendommen: Kristendommen beskytter Germand længe, men taber til sidst, det tror jeg sker fordi moderen laver blasfemi i strofe 15, og moderen vælger jo også at give “guds barn” væk til gammen, så det kan være at det skal vise at gud straffer dem for det. Og Germand hele tiden siger at Gud har givet ham denne skæbne. Gud vs. overnaturligt væsen - Kristendom vs. hedensk tro.

Moderne tid Da Germand er ved at være i den mandige alder, synes han det er på tide at prøve at udforske Verden. Han er ved at være voksen og er parat til at tage ansvaret for sig selv. Dette kan moderen ikke acceptere; det er simpelthen for tidligt at Germand er blevet voksen. Hvordan skal hun allerede kunne lade sit lille bare flyve fra sig!? Germand har altid været godt beskyttet af sin moder, og har derfor aldrig selv haft muligheden for at træffe sine egne valg! Moderen har svært ved at indse at hendes barn er blevet voksen – og at han skal ud og opleve noget nyt, og måske

endda dele det med en anden kvinde end hendes selv. Det er derfor svært for Germand at møde voksenlivet, idet han stadig føler sig forpligtet til at være hos sin moder. Han står splittet mellem to stærke kræfter; båndet fra moderen til ham selv og iveren/længslen efter de forandringer og udfordringer som voksenlivet byder på. Han når over på den anden side af overgangen – altså over til voksenlivet. Han har pådraget sig skræmmer og rifter ved at moderen ikke kan slippe ham. Han står stadig splittet – halvdelen af hans hjerte er fastlåst hos moderen og den anden halvdel hos den nye kvinde i hans liv. Begge kvinderne er vilde efter at få hele Germands hjerte. Moderen fordi hun er jaloux og grådig. Hun vil ikke tillade at Germand deler oplevelser med han nye kvinde – dem vil hun have del i. Kvinden fordi hun elsker Germand – og vil dele sit liv med ham. Men han kan ikke give slip på moderen – fordi han føler en forpligtelse over for hende, men også fordi han er usikker på hvordan hans nye liv vil udforme sig. Han kan heller ikke give slip på kvinden – han længes efter forandringer og selvstændighed. © Martin Johansen – 1.u Afleveret d. 24. april 2001 Analyse og fortolkning af folkevisen Germand Gladensvend Dansk stil Side 3 af 3 Kvinden forbander han moder fordi hun er egoistisk og grådig, men Germand tager hans moder i forsvar. Moderen har jo gjort meget for ham op igennem hans liv, og vil derfor helst ikke acceptere at nogle taler ondt om hende, men det kan kvinden ikke acceptere. Hun forsøger at klippe båndende over mellem ham og hans moder – men der er det for sent… Germand er knækket. Han kunne ikke klare det psykiske pres og valgte derfor selvmord. Den eneste måde han kunne slippe fra livet, uden at vælge side mellem hans de to kvinder i hans liv. Det eneste kvinden har tilbage er et minderne fra et tomt ægteskab – vielsesringen (hans højre hånd) Så moderens grådighed resulterede altså i Germands død – han kunne ikke klare overgangen.

Symbolik Fjederham Germand flyver på moderens lånte vinger Sølverlad klipper fugle i stykker: forsøger at klippenavlestrengen Finder hånd skulle have haft Germands hånd Båd/vand seksualitet – sidder fast i denne

Tema Visens tema er barndommens faste rammer og den vante tryghed imod voksenlivets nye liv med udfordringer og nye opdagelser. Dertil kommer kampen imod sin familie og rødder, som her er moderen.

Perspektivering Agnete og havmanden er 2-linjet = Gammel Germand Gladensvend er 4-linjet = Ny De er begge trylleviser, da de er overnaturlige. De er begge kærlighedsfortællinger, og har kompositionen, Hjemme i tryghed - ud og se verden og få sig en partner - Hjemme i tryghed. Det overnaturlige væsen: Havmanden er god, rar, barmhjertig og rig, men bange for kristendommen. Gammen er ond og ødelæggende. Begge viser, har kristent budskab, da det er kirken/gud som får Agnete væk fra Havmanden igen. Og Germand hele tiden siger at Gud har givet ham denne skæbne. Gud vs. overnaturligt væsen - Kristendom vs. hedensk tro.

Agnete og havmanden Kristendommen vinder: 8 år - Ny begyndelse, genfødsel, kan se bort fra det materielle, Jesus stod op af graven på 8. dagen efter indtoget i jerusalem. Germand Gladensvend Kristendommen: Kristendommen beskytter Germand længe, men taber til sidst, det tror jeg sker fordi moderen laver blasfemi i strofe 15, og moderen vælger jo også at give “guds barn” væk til gammen, så det kan være at det skal vise at gud straffer dem for det....