Novelleanalyse - Stor - Analyse af novellen \"Stor\" PDF

Title Novelleanalyse - Stor - Analyse af novellen \"Stor\"
Author Jens Ole
Course Histoire des institutions
Institution Université de Perpignan Via Domitia
Pages 2
File Size 69 KB
File Type PDF
Total Downloads 7
Total Views 127

Summary

Analyse af novellen "Stor"...


Description

Stor Skilsmisse er i dagens Danmark ikke et sjældent syn. Det siges, at omkring hvert andet ægtepar bliver skilt, og dette kan ofte påvirke familiens børn. Mange forældre vil nok komme med udsagn som ”vi forsøger at holde vores skænderier under fire øjne” eller ”vi vil ikke blive sammen for at beskytte børnene”. Med novellen ”Stor”, 2012, fra novellesamlingen ”en ikke ualmindelig bivirkning”, viser forfatter Anja Ottenstrøm hvordan skilsmisser opfattes fra børns perspektiv. I ”Stor” følger vi pigen Anna, gennem hvad der virker som en helt almindelig hverdagsaften. Aftenen omhandler dog mere end at læse bøger, lege med veninder eller at spise aftensmad. Dette er nemlig aftenen hvor Anna for første gang mærker, at hendes forældre er på vej mod en skilsmisse. Anna spiser aftensmad med sin lillebror og mor, men hendes far er ikke kommet hjem. Efter aftensmaden går Anna over til naboen for at låne lidt mælk til sin lillebror. Hun snakker med nabopigen Johanne, som fortæller at hendes familie, måske skal flytte til Afrika. Da Anna kommer hjem fra hendes veninde, er hendes far endnu ikke kommet hjem. Anna fortæller sin mor, at hun tror Johannes forældre skal skilles. Dette lader til at påvirke hende meget. Novellens komposition er meget lige til. Fortællingen begynder i ”in media res”, vi bliver smidt direkte ind i handlingen, hvor vi omgående bliver introduceret for hovedpersonen Anna. Teksten beskriver situationerne rigtig godt, og gør stort brug af tillægsord. Vi har på intet tidspunkt svært ved at forstå, hvad der foregår i historien. ”Stor” er skrevet i en personbunden 3. persons fortæller, som er personbunden til Anna. Det er altså hende der fokuseres på gennem hele novellen. Vi får kun indblik i Annas tanker og meninger, og ikke hverken mors, lillebrors eller Johannes tankegang. Dette ser vi på linje 39-40 hvor vi får et indblik i Annas tankegang. Hun tænker at hun ”jo ikke er et pattebarn længere”. Vi får også først respons fra Annas lugtesans, da døren til Johannes hus bliver åbnet, dette bekræfter også, at det er hende der er i fokus. (linje 114-115) Den fortalte tid strækker sig over én aften. Den giver os dog også et billede af hvordan de fleste aftener forløber hos familien. Familien består af Anna, hendes lillebror Lukas og deres mor og far. I novellen møder vi ikke Anna og Lukas’ far, men hører kun om ham. Gennem novellen møder vi kun fem personer, de førnævnte tre samt Johanne og hendes mor. Anna er en ung pige, som virker til at overveje ting meget nøje. Dette ser vi blandt andet på linje 4, hvor Anna støder på ordet ”kragejolle”, hvis betydning hun efterfølgende spekulerer over resten af første afsnit. Vi får præsenteret Annas mor som en person, der let lader sig distrahere, og generelt virker meget fraværende. Dette ser vi flere steder i teksten. På linje 30, hvor vi får beskrevet hvordan moren er faldet i staver og på linje 53, hvor moren igen falder i staver. Lukas spiller ikke en specielt stor rolle i novellen, og vores viden om ham er derfor begrænset. På linje 21-22 står der dog, at han sidder i en høj stol og bruger hagesmæk, dette tyder på at han er et lille barn. Generelt får vi ikke præsenteret specielt meget information om personerne, og dette gør, at det er op til læseren selv at fortolke og tænke sig til deres personligheder. Størstedelen af fortællingen foregår hjemme hos Anna, men miljøet skifter dog kortvarigt, da Anna går over til Johanne efter mælk. Vi får heller ikke særlig meget at vide om miljøet i novellen, kun få ting som at Annas værelse ligger på 1. sal, og at der er en stentrappe ved Johannes hus. Vi får ikke direkte at vide hvornår handlingen foregår, men eftersom der i historien bliver nævnt ting som en bil, en opvaskemaskine og et fjernsyn, lader den til at være nutidig. Sproget er enkelt og i lav stil, da det er talesprog. Der er i novellen 1

fokus på dialog og handling, som gør novellen scenisk. Der bruges flere steder i teksten direkte tale, altså dialog. Dette forekommer f.eks. på linje 47 hvor moren spørger ind til Annas dag, og på linje 117-118 hvor Anna spørger om hun kan låne mælk. Temaet i novellen er skilsmisse. Novellens budskab er at alting ikke altid er som det ser ud til. Hvis man ikke sætter sig ind i teksten, vil det ikke virke som om der foregår noget specielt i handlingen. Men hvis man tænker nærmere over det, så er det at faren ikke kommer hjem, som kan virke som en ubetydelig ændring, det der binder hele historien sammen. Forfatteren giver et rigtig godt indblik i, hvad der foregår inde i hovedet på et barn, i dette tilfælde Anna, når forældrene er ved at gå fra hinanden. I det sidste afsnit af novellen, hvor Anna og hendes mor taler sammen på værelset, spørger moren hvad Anna ville fortælle tidligere. Anna siger på linje 200 ”Jeg tror, Johannes mor og far skal skilles”. Det har Johanne ikke fortalt noget om, så det kan tyde på, at Anna har svært ved at acceptere, at hendes far ikke kommer hjem, og hun vælger derfor at lyve for sin mor. Dette kan også have noget at gøre med, at Anna finder det nemmere at snakke om sine tanker og følelser, når det ikke umiddelbart er hende det drejer sig om. Alt i alt er skrivestilen i ”Stor” meget typisk for Anja Otterstrøm. Hun henter ofte inspiration til sine noveller i hverdagen, og der opbygges sjældent særligt indviklede personligheder. Hun fokuserer på at få fortalt det hun vil, og derefter afslutte historien. Hendes noveller er generelt ret korte, og der gøres sjældent ret meget ud af at udforme historier hvor læseren ikke står tilbage med en masse spørgsmål. Anja tænker meget over, hvordan personernes handlinger påvirker det store billede. Derfor skal man ofte være ret opmærksom for at få hele meningen med. Personerne i hendes fortællinger udsættes ofte for situationer, hvor de ikke har kontrollen, hvorefter hun forsøger at vise hvordan disse situationer påvirker individet.

2...


Similar Free PDFs