Analyse af den grimme ællingen PDF

Preview

Summary

Analyse af den grimme ællingen...

Description

Dansk analyse

1. Indledning Romantikken er en periode, som strækker fra starten af 1800 tallet til midten af 1800 tallet. Værkerne er gennemsyret af en livsforståelsen ”idealisme”, samt dyrker de store følelser, kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen, musikken og kunsten. H.C Andersen som har skrevet det grimme ælling er forfatter og digter. Han er verdens berømt for sine eventyr og var en stor forfatter og digter i Danmark. Den grimme ælling er skrevet som et kunsteventyr hvilket var meget kendt i tiden romantikken. Den grimme ælling spiller en del på følelserne i det at temaerne har noget med udvikling hvilket betyder enlighed og at få ondt af den grimme ælling.

2 Redegør kort for romantikken og hvordan det tidstypiske udtrykkes i litteraturen. Romantikken er en periode , som strækker fra starten af 1800 tallet til midten af 1800 tallet. De litterære værker perioden , er alle gennemsyret af en livsforståelse, som bygger på den filosofiske retning ”idealisme” . De romantiske værker dyrkede store følelser, kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen, musikken og kunsten. Alle de ting som kan føre til en dybere og højere mening med tilværelsen. I den romantiske litteratur spejlede forfatterne en sig i sine tanker og følelser i naturen. Forfatterene i perioden opfattede sig selv som særlig indviede personer. Deres højeste mål var at viderebringe deres viden pm verden til andre mennesker. I romantikken blev grundstenen lagt, til den styreform som er i Danmark i dag. Det enevældige kongedømme blev afskaffet, samt at den første grundlov blev lavet. 2 af romantikkens store forfattere er Adam Oehlenschläger og H.C Andersen . Adam Oehlenschläger havde grundidéen at hele verden er gennemsyret af det guddommelige. I hans digte angives der at naturen er besjælet af det guddommelige. H.C Andersen var optimistisk om troen på kunsten som ophøjet og guddommelig. Men i nogle tekster viser han en manglende tro på en sammenhæng i tilværelsen. I romantikken er man overalt i Europa meget optaget af det nationale, og der blev ” der er et yndigt land” skrevet, som Danmarks national sang. I romantikken spillede folkeeventyr også en rolle. Dette er eksisterende mundlig fortællinger , som blev overleveret mellem generationerne. Det byggede på en fælles historie og fælles kulturskat. De romantisk forfattere gjorde brug af billedsprog og stilfigurer. Lyrikken hos de romantiske forfattere er præget af rim og rytme. I prosaen brugte forfatterne en fortællertype , som var den alvidende fortæller. I romantikken blev Hjem-ude-hjem brugt meget som var en del af dannelsesromanen.

3 Analyser Den Grimme Ælling af H. C. Andersen, hvor du sætter teksten ind i dens historiske kontekst. Der skal være sammenhæng mellem redegørelse og analyse. Kompositionen Teksten starter med en begyndelse, hvor vi hører om, hvor vi befinder os: side 1, linje 1 ” Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge” Dernæst forsætter historien ellers bare kronologisk hvor tingene sker samtidig med at den bliver fortalt. Den grimme ælling er en dannelsesroman hvilket betyder at handlingsforløbet i denne tekst er, som mange andre tekster i romantikken blevet brugt hjem –

Dansk analyse ude – hjem da det er den der danner personen. I den grimme ælling er hjem – ude – hjem modellen blevet brugt således. Først starter ællingen med at blive født som er det første hjem set i teksten side 2, linje 12 ”Endelig revnede det store æg. “Pip! pip!” sagde ungen og væltede ud”. Dernæst efter den blev smidt ud af fælleskabet drager den grimme ælling på en rejse ud for at finde et andet hjem og finder så et sted, hvor katten, moren og hønen bor: side 5, linje 13 ” Her boede en gammel kone med sin kat og sin høne” , som er ude i modellen. Det sidste hjem er når anden går igennem en udvikling og finder sig selv som en svane hvilket er hjem 2, hvor den føler at den hører hjemme. Slutningen på eventyret er en lukket slutning hvor anden lige har gennemgået sin udvikling fra and til en smuk svane som ifølge børnene: side 8, linje 42 “Den nye er den smukkeste! så ung og så dejlig!” og de gamle svaner nejede for den”. Fortæller Denne grimme ællings fortæller er den alvidende da fortælleren ikke er personbunden men lever sig ind i alle personerne. Det er netop det som gør denne tids eventyre helt specielle, det at eventyrene er skrevet sådan med masser af direkte tale hvilket medvirker til at man nemmere kan leve sig ind i eventyrene både som voksen, og som et lille barn. Der er medsyn i dette eventyr da fortællerne følger kronologisk med tiden da eventyret strækker sig over et års tid. Sproget Sproget som er blevet brugt i eventyret er skrevet som meget beskrivende så man kan forholde sig til hvad der sker. Side 1, linje 6 ”Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet!” En af grundene til at sproget er blevet skrevet meget beskrivende er på grund af bruget af tillægsord hvilket er en hjælp til at gøre fortællingen mere levende. Miljøet Miljøet i denne tekst foregår tre steder, det ene sted er ude på landet som bliver beskrevet i starten af teksten side 1 linje 1” Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder”. Det andet sted som også bliver beskrevet er andegården hvor andemoren tror at der ikke findes mere i verden end det sted. Til sidst befinder vi os også sammen med moren, katten og hønen i et gammel hus. Personkarakteristik: Den grimme ælling: Den grimme ælling er det sidste æg som knækker, og er meget længe om det. Da ægget endeligrevnede, var han så stor og styg. Han så forfærdelig ud. Dens mor synes ikke at han var så grim igen, og at han holdte sig rank. Selv om den gamle and synes at han ikke var køn og mislykket, mente hans mor at han voksede sig køn. Han blev bidt, puffet til og gjort nat ad. Han var så ked af det den grimme ælling. Alle var onde ved ham, selv hans søskende og hans mor ønskede ham væk. Den grimme ælling svømmede væk fra sin familie, og til sidst mødte den nogle smukke svaner. De var søde ved ham og strøg den med deres næb. Den grimme ælling blev så glad og lykkelig. Selv de mennesker som kastede med brød til den synes at han var så smuk. Så den grimme ælling gik fra at være trist og ked af det til at være en glad og lykkelig svane. Andemoren: Andemoren er i starten meget overbeskyttende. Da de andre kalder den grimme ælling grim, beskytter hun ham ved at sige at han er så god til at svømme, og bruger benene så

Dansk analyse dejligt og at han vil vokse sig køn. Men senere i fortælling ændre det sig. Hun da den grimme ælling ikke har vokset sig køn, ville hun ønske at han bare ville forsvinde. Temaer og budskab: De vigtigste temaer i eventyret skal findes i udviklingen og at finde sin egen identitet. Grunden til at jeg synes at temaet udvikling er væsentligt er begrund af at ællingen komme igennem en svær tid, hvor den kun kan opnå sit mål ved at kæmpe og atter kæmpe. Det er denne udvikling fra den grimme ælling til den smukke svane som er vigtig. Et andet væsentlig tema læner sig lidt op det andet tema udvikling, da identitet og udvikling nogenlunde er det samme. Idet at man igennem en hård tid kreere sin egen identitet. Budskabet er at man ikke skal dømme andre. Selvom folk er anderledes betyder det ikke at de er mindre værd eller ikke er noget særligt. Og det er det som H.C Andersen prøver at fortælle med denne fortælling. Per spekt i ver i ng: J egv i l ger neper s pekt i v er et i l i dag,hv orf ol kk ank ommef r adår l i gek r eds e,mens t adi g udv i k l ers i ggodtogposi t i v thvi l k etgøratdebl i v erden” per f ek t e”s v ane.Mank anogs å per s pekt i v er et i l etandetev ent y rf r aH. C.Ander s en,neml i gKl odsHans .For di k l odshans erhel l eri k k edenk ønnes t eogmestf ant as t i s k eudafdet r ebr ødr emeni detathanender medpr i ns es s env i s erdetsmuk k ei kl odshans .

4 Konklusion Ud fra min analyse kan jeg konkludere at fortællingen er i kronologisk rækkefølge, at fortællertypen er den alvidende fortæller , idet at fortælleren ikke er personbunden men lever sig ind i alle personerne. Sproget er meget beskrivende og at miljøet befinder sig 3 steder. Det kan konkluderes at den grimme ælling gik fra at være ked af det og ulykkelig, til at blive en smuk og glad og lykkelig svane. De 2 temaer i fortælling er udviklingen og det at finde sin egen identitet. Udover det er budskabet at man ikke skal dømme andre....