Eksamen 30 juli, svar PDF

Preview

Summary

Download Eksamen 30 juli, svar PDF

Description

Litteraturhenvisninger Andreas Bloch Ehlers – Grundlæggende erstatningsret, 1. udgave, 1. oplag; Karnov Group Denmark A/S, 2019. Forkortet i det følgende som GRE. Ole Hansen & Vibe Ulfbeck – Lærebog i aftaleret, 1. udgave, 1. oplag jurist of Økonomforbundets Forlag, 2014. Forkortet i det følgende som LIA.

Spørgsmål I I det følgende vil det blive vurderet, om Helene (H) er forpligtet til at købe køle/fryseskabende, og om Køkkengiganten (K) kan gøre visse krav gældende over for H. Her skal der foretages en kontraktretlig vurdering af, om en aftale er indgået, og om den er lovligt tilbagekaldt. For det første skal det vurderes, om der er indgået en gyldig og bindende aftale mellem parterne, jf. Aftalelovens (Aftl) § 1. Det kan ses, at den 1. februar afgiver K et tilbud på en ekspressomaskine og et køle/fryseskab via en meddelelse sendt til H fra sin egen mailadresse, jf. bilag 1. H synes med det samme at det er for dyrt, men efter at have konsulteret sine forældre, accepterer hun tilbuddet, jf. bilag 2. I forlængelse af dette, må H accept anses for at være overensstemmende med K's tilbud, hvorfor det kan konstateres, at en aftale er indgået, jf. Aftl. § 6, stk. 11. Desuden kan det konstateres, at der ikke er inkluderet nogen frist for tilbudsmodtageren til at acceptere tilbuddet2, og at der på baggrund af tidsforskellen mellem tilbuddet og dets accept kan fastslås, at der foreligger en rettidig accept af tilbuddet, jf. Aftl. § 3. Derudover skal det vurderes, om H har trukket sin accept (løfte) af tilbuddet tilbage, dvs. om hun har tilbagekaldt sin del af aftalen rettidigt, jf. Aftl. § 7 og § 39, 2. pkt. I det følgende vil Aftl. § 7 evalueres først og derefter Aftl. § 39, 2. pkt. også kendt som re-integra reglen 3. Det fremgår af Aftl. § 7, at tilbud og svar, der tilbagekaldes, er bortfaldet, hvis tilbagekaldelsen kommer frem til den anden part forinden eller samtidig med, at tilbuddet eller svaret kommer til kundskab. Det kan derfor lægges til grund, at H’s accept kommer frem til K kl. 10:45, hvorefter hendes tilbagekaldelse først kommer 1 LIA, s. 39. 2 Det modsatte er formuleret i Aftl. § 2, herunder for accept af tilbud inden for en bestemt frist, som fastsættes af tilbudsgiveren ved aftalens indgåelse. 3 LIA, s. 46-47.

frem 10:55. I forlængelse af dette er det således ikke relevant at vurdere, om tilbagekaldelsen er fremkommet til K, men snarere at tilbuddet er kommet til K's kundskab. Da K allerede havde læst H's accept, før K modtager hendes tilbagekaldelse, kan det fastslås, at H ikke kan tilbagekalde sit tilbud, jf. Aftl. § 7 samt U 2008.1026 Ø. Dernæst er det relevant i det følgende at vurdere, om H kan tilbagekalde sit tilbud efter re-integra reglen i Aftl. § 39, 2. pkt. Det fremgår heraf i Aftl. § 39, 2. pkt., at muligheden for tilbagekaldelse under særlige omstændigheder gives efter kundskabstidspunktet. I det 1. pkt. i den ovennævnte bestemmelse er det således kundskabstidspunktet, der er relevant, men Aftl. § 39, 2. pkt., angiver imidlertid, at det ikke er tidspunktet for modtagerens kundskab, men snarere at erklæringen efterfølgende ikke har virket bestemmende for modtageren af den4. Det kan derfor konstateres, at der skal tages hensyn til, om den viljeserklæring, dvs. H’s accept, har virket bestemmende på K, her dennes salgschef. Det er ligeledes relevant på baggrund af denne vurdering at antage, at idet K modtager H's accept af tilbuddet med det samme bestiller både køle/fryseskabet og espressomaskinen. Først og fremmest for at anvende re-integra reglen i Aftl. § 39, 2. pkt i dette tilfælde skal særlige omstændigheder findes, herunder undskyldelige omstændigheder. I sekvensen af begivenheder, der er beskrevet i opgaveteksten, handler H rimeligt hurtigt, og da det også er, at hun samtidig kan spare halvdelen, er denne betingelse opfyldt. Dernæst er det relevant at foretage en vurdering af, om aftalen har virket bestemmende på modtageren af viljeserklæringen5. Det kan herefter fastslås, at K allerede havde bestilt, hvad H havde accepteret at købe, hvilket vil sige, at denne betingelse ikke finder anvendelse, jf. bilag 4. I forhold til det faktum, at H efter kort tid sender en meddelelse om tilbagekaldelse af køle/fryseskabende til K, og at tidsforskellen fra accept til tilbagekaldelse er så marginal, må det siges, på trods af det førnævnte, at hendes accept af tilbuddet har været afgørende for K’s forståelse af situationen, da K har allerede foretaget visse dispositioner, herunder at have bestilt varerne hjem fra fabrikken. Dvs., at H’s accept har i

4 LIA, s. 46. 5 LIA, s. 47.

øjeblikket virket bestemmende for K, da den pågældende tilbudsgiver læste meddelelsen. I den gunstige situation, hvor K ikke havde foretaget nogen form for dispositioner i henhold til køle/fryseskabende, men blot bestilt ekspressomaskinen, ville H’s tilbud endnu ikke have virket bestemmende over for K. Det kan derfor konstateres, at der er tale om kumulative betingelser, og at Aftl. § 39, 2. pkt. derfor ikke finder anvendelse. Det kan endvidere anføres, at dette er en aftale mellem to kommercielle parter, som også taler imod brugen af Aftl. § 39, 2. pkt., idet denne bestemmelse primært finder anvendelse på forbrugeraftaler6. Konklusion Det kan hermed konkluderes, at K kan fastholde H på købet af køle/fryseskabende, hvilket betyder, at hun er forpligtet til at overholde aftalen. Det kan endvidere anføres, at K kan fremsætte krav mod H, hvis hun nu vælger ikke at tage imod køle/fryseskabende. I denne situation vil K lide et tab, idet han har bestilt varerne fra fabrikken og fragter dem til H, der på grundlag af de almindelige erstatningsbetingelser, herunder at der er handlet culpøst, at de såkaldte fællesbetingelser er til stede, dvs., at der foreligger både kausalitet og adækvans, samt at der ikke er nogen objektive ansvarsfrihedsgrunde til stede, vil pålægge H et erstatningsretligt ansvar. Spørgsmål II I det følgende vurderes det, om Sophie (S) kan gøre krav gældende i anledning af uheldet med den spildte kaffe på S’ nyindkøbte hvide designerjakke, og i givet fald imod hvem. I forlængelse heraf skal der foretages en erstatningsretlig vurdering af, om S kan stille et krav mod enten H eller hendes medarbejder efter DL 319-2. I det øjeblik, hvor en cafe latte tabes over designerjakken, er der således tale en tingsskade beregnet til 15.000 kr. Først vil der blive foretaget en vurdering af, om H's medarbejders forhold og derefter af H's forhold efter hæftelsesansvaret i DL 3-19-2. Ad vurdering af H’s ansattes forhold Dem, der findes muligt ansvarlige for tingsskaden er Helene (H) og hendes ansatte tjener. 6 LIA, s. 47.

Arbejdsgivers ansvar i medfør af DL 3-19-2 er et hæftelsesansvar, hvorfor arbejdsgiver kun hæfter, hvis arbejdstageren har påført sig et ansvar. Dvs., at der skal være et ansvarsgrundlag hos arbejdstageren, lige så vel som de øvrige erstatningsbetingelser, herunder kausalitet og adækvans skal være opfyldt. I hændelsesforløbet taber den ansatte på arbejdet en cafe latte ud over S’ nyindkøbte designerjakke til 15.000 kr. S bliver selvfølgelig sur, og hvis pletten ikke kan fjernes, så forbeholder hun sig at få købet en ny jakke. Pletten kunne desværre ikke gå af i rensning. Hertil kommer, at der et grundlag for at få foretaget en erstatningsretlig vurdering af, om H's ansatte har handlet ansvarspådragende. Først og fremmest skal der overvejes, om hvorvidt H’s ansatte har handlet culpøst. I denne situation er det en tjener, der serverer kaffe til forskellige kunder, og det er derfor, det er relevant at vurdere, om der er tale et såkaldt professionsansvar, hvilket vil resultere i en skærpet culpavurdering. Det kan derfor antages, at det er en person, der er ansat til at servere visse fødevarer og drikkevarer, hvilket er en handling, der ligger inden for opgavens kerne, herunder inden for det hverv at være tjener. Men på den anden side, så kan det siges, at denne person er en stud. Jur., der antages at have denne beskæftigelse som en fritidsaktivitet. Det kan dog yderligere anføres, at der er tale om en service, der ligger inden for kernen af faget den pågældende beskæftiger sig med, jf. FED 1997.820 V, men på trods af, at der er tale om en stud. Jur., som ikke regnes for at have stor erfaring inden for området, skal dennes handlinger stadig anses for at have stor betydning, idet en stud. Jur.en fremtræder i sit hverv som en professionel, hvilket betyder, at der reelt er tale om en skærpet vurdering. I denne culpavurdering tages der afsæt i tjenerens handling, hvoraf den ansattes udviste adfærd i sidste ende afveg. Derfor kan det antages, at dette er en utilsigtet skade, idet en tjeners servicering til en vis grad kræver præcision og opmærksomhed, da der kan opstå store skader, hvis varm mad eller drikke tabes over kunden. Det kan derfor konkluderes, at der er handlet ansvarpådragende, idet der efter denne vurdering er handlet culpøst, jf. det ovenstående. Dernæst skal det undersøges, om fællesbetingelserne for at pålægge den pågældende tjener ansvar er til stede, dvs. at der skal være kausalitet og adækvans.

For det første kan det lægges til grund, at skaden opstår netop fordi den ansatte taber en cafe latte over designerjakken. Det kan derfor konstateres, at skaden opstår som en direkte konsekvens af tjenerens udviste opførsel, så skaden ville ikke være sket, hvis handlingen ikke fandt sted. Det kan derfor konkuderes, at kravet til kausalitet er opfyldt. I forlængelse heraf skal det vurderes, om den anden betingelse for ansvarspådragelse foreligger, herunder om der er adækvans. Det fremgår af faktum, at den ansatte taber cafe latte, hvilket må anses for at have medført en væsentlig forøgelse af risikoen for skaden, og det er ud fra en objektiv vurdering påregneligt, idet skadevolder kunne forvente ved at tabe cafe latte, at handlingen ville resultere i den faktiske skade. Der kan yderligere fastslås, at der ikke foreligger medvirken ved egen skyld, da den skadelidte ikke har medvirket til skaden, og at den skadelidte S har forsøgt på eget initiativ at genoprette skaden ved at rense designerjakken7. Det kan ud fra den ovenstående vurdering lægges til grund, at H’s ansatte har handlet culpøst, men det næste forhold, der vil være relevant at vurdere, er, om H selv kan ifalde et hæftelsesansvar efter DL 3-19-2. Ad H’s ansvar efter DL 3-19-2 Her kan det lægges til grund, at der skal foretages en vurdering i henhold til DL 3-19-2, da det er tilfældet, at en ansat har forårsaget den skadegørende handling. Herefter skal der vurderes, om der er et over/underordnelsesforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Dernæst skal det overvejes, om arbejdsgiveren har handlet culpøst, og om handlingen overhovedet har nogen saglig tilknytning til det arbejde, der udføres for arbejdsgiveren8. Det kan derfor udledes, at mellem H og dennes ansatte foreligger et over/underordnelsesforhold, idet medarbejderne få deres instruktionsbeføjelser hos H. Det næste kriterium, herunder at arbejdstageren har handlet culpøst, er ligeledes opfyldt, jf. ovenfor. Derefter skal det vurderes, om den skadevoldende handling er blevet gjort i forbindelse med tjenesten. På baggrund af det tidligere nævnte kan det anføres, at skaden er sket i forbindelse med, at medarbejderen forsøger at servere en cafe latte, hvilket betyder, at denne 7 GRE, s. 320. 8 GRE, s. 165.

betingelse er opfyldt. Dernæst kan det siges, arbejdstagerens handling ikke er af nogen abnorm karakter, da en sådan handling kun kan betragtes som abnorm, hvis f.eks. arbejdstager er spirituspåvirket eller andre handlinger, der kan defineres ved ikke at have tilknytning til arbejdet9. Den skadevoldende handling, som arbejdstageren begår, ligger inden for serveringsområdet, så det kan konstateres, at medarbejdernes skadevoldende handling ikke er abnorm. Endelig kan det anføres, at skaden har ramt en tredjepart, og at kravet om kausalitet og adækvans, der er behandlet ovenfor, er opfyldt. Det kan derfor konkluderes, at H kan blive erstatningsansvarlig for skaden, og H og hans ansatte hæfter solidarisk for skaden. Hernæst er det relevant at vurdere, om arbejdsgiver eller arbejdstager kan søge regres mod hinanden, samt om arbjedstager kan undgå at blive erstatningsansvarlig. Ad vurdering efter EAL § 19 og § 23 I opgaveteksten er det ikke angivet, om der skal være en tingsforsikring, det er således ikke relevant at vurdere, om skadevolderen kan undgå ansvar i henhold til Erstatningsansvarslovens (EAL) § 19, stk. 1. Dernæst kan det være relevant at vurdere parterne indbyrdes forhold efter EAL § 23. I bestemmelsens stk. 1, kan den skadevoldende arbejdstager få sit tab dækket af sin arbejdsgiver. Derudover kan arbejdstagerens erstatningsansvar overfor skadelidte delvist nedsættes eller helt bortfalde, hvis dette findes rimeligt og til skadelidtes interesse, jf. EAL § 23, stk. 2, 1. pkt. Derudover kan arbejdstageren søge regres hos arbejdsgiveren for den erstatning, som arbejdstageren betaler til skadelidte, for den del af det ansvar, der påhviler arbejdsgiveren, jf. EAL § 23, stk. 2, 2. pkt. Det er grundlæggende for denne bestemmelse er, som dens ordlyd fremsiger, at det skal findes under de omstændigheder rimeligt med hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og andre omstændigheder i øvrigt. Det kan derfor lægges til grund, at skadevolder er en studerende, der må antages at være deltidsansat, da juristuddannelsen er et fuldtidsstudie, og at personen er ansat til at servere, hvilket det ud fra dennes stilling taler imod, at den ansatte skal betale for den forvoldende tingsskade, hvis nu kravet skulle evt. rettes mod denne person. Desuden taler det mod regres over for den ansatte, idet den udviste skyld ikke er signifikant, da det er et 9 Se praksis nævnt i GRE, s. 166, jf. f.eks. U 1952.73 H.

spørgsmål om simpel uagtsomhed. Der er intet i hændelsesforløbet, der taler for grov uagtsomhed eller forsæt. Endelig kan det anføres, at det skal være klart for arbejdsgiveren, at der er en vis risiko forbundet med servering, da menneskelig fejl kan forekomme under serveringen. Det kan sammenfattende siges, at der ikke er noget grundlag for, at skadevolderen skal betale, hvorfor det kan argumenteres for, at arbejdstagerens ansvar enten skal nedsættes eller helt bortfalde, eller at den ansatte kan søge regres hos arbejdsgiveren, hvis den ansatte bliver mødt med et krav fra denne, jf. EAL § 23, stk. 2, 1. og herefter 2. pkt. Konklusion Det kan hermed konkluderes, at arbejdstageren og arbejdsgiveren hæfter solidarisk for den forvoldte skade, hvorfor skadelidte som udgangspunkt kan stille krav mod både skadevolder og dennes arbejdsgiver. Hertil kommer det, at skadevolderens ansvar skal nedsættes, og hvis dette ikke sker, kan denne søge regres mod dennes arbejdsgiver. Spørgsmål III I det følgende skal det undersøges, om H er berettiget til at forlange, at K tage maskinen tilbage og tilbagebetale købesummen. Der skal derfor foretages en køberetlig vurdering af, om H er berettiget til at hæve købet, idet der muligvis foreligger en væsentlig mangel. Ad vurdering af generelle betingelser For det første kan det siges, at der er indgået en bindende aftale mellem modtageren H og afgiveren K, jf. Aftl. § 1. Der er også tale om en rettidig og overensstemmende accept, jf. Aftl. § 3. Herefter er det relevant at anføre, at der er tale om et indlandsk køb af løsøre, jf. Købelovens (KBL) § 1 a, stk. 1. Der er ydermere tale om et handelskøb, jf. KBL § 4, idet både H og K handler inden for deres professionelle hverv. Derudover er espressomaskinen en genusgenstand, jf. KBL § 3, da espressomaskinen er i dette tilfælde bestemt efter art, hvorfor alle espressomaskiner af modellen Prestige super automatic kan opfylde aftalen. Dvs., at sælgers valgfrihed ikke er begrænset til en specifik genstand.

Ad vurdering af mangel Det skal vurderes, om H har ret til at hæve købet, da maskinen har problemer med at opvarme vandet tilstrækkeligt, hvilket giver resultatet, at kaffen simpelthen bliver dårlig. Det kan lægges til grund, at espressomaskinen inden for en relativt kort periode har forårsaget problemer, fordi den ikke kan opvarme vandet ordentligt. Herefter skal det vurderes, om der er en væsentlig mangel ved varen, hvilket giver køberen H mulighed for at hæve købet, jf. KBL §43, stk. 1 og 2. Vurderingen er baseret på principperne i KBL § 75 a og § 76, men nærmere bestemt principperne i KBL § 75 a, stk. 2, nr. 1 og 2 samt § 76, stk. 1, nr. 4. Det fremgår af bestemmelserne, at salgsgenstanden skal have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber, som forventes af køberen, jf. princippet i KBL § 75 a, stk. 2, nr. 1, og at salgsgenstanden skal være egnet til det formål, som genstanden normalt skal bruges til, jf. princippet i KBL § 75 a, stk. 2, nr. 2 samt at der foreligger en mangel, hvis salgsgenstanden lider af en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, den efter de normale omstændigheder skulle være, jf. princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 4. Eftersom vandet ikke kan opvarme vandet, må det derfor lægges til grund, at der foreligger en mangel, jf. især til princippet i KBL § 76, stk. 1, nr. 4. Det kan derfor anføres, at der efter KBL § 43, stk. 1, jf. § 43, stk. 2, er tale om en væsentlig mangel, hvilket betyder, at H er berettiget til at hæve købet. På grund af leveringsbetingelserne er der desuden en udvidet ret til afhjælpning, jf. bilag 5. Det kan i denne forbindelse nævnes, at størstedelen af KBL’s bestemmelser er deklaratoriske, hvoraf disse regler kan fraviges ved en aftale mellem parterne. Hernæst er det relevant at vurdere, om H ikke kan kræve omlevering på baggrund af dette. Ad vurdering af leveringsbetingelserne Det skal derfor overvejes, om H kan gøre brug af sine misligholdelsesbeføjelser og i givet fald hvilke. I medfør af sælgers tilbud for levering af ekspressomaskinen henvises der til firmaets almindelige salgs- og leveringsvilkår, jf. bilag 5. Den primære kilde er hovedaftalen, som gøres gældende for aftalens retsvirkninger, hvaf det skal overvejes om deres salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på hele aftalens indhold. Disse betingelser er vedlagt selve hovedaftalen via et link, jf. bilag 1, hvoraf betingelserne

fremgår, jf. yderligere bilag 5. I forretningsforhold foreligger der et skriftlighedskrav, der ikke fremgår i kontrakten bortset fra en henvisning til et telefonsamtale, de havde samme dag. Umiddelbart taler dette imod vedtagelse af betingelserne, da aftalen ikke anses for indgået, før begge parter har skrevet under. Derudover kan det modsætningsvist siges, at det taler for vedtagelse at aftalen bliver indgået, idet indholdet af forhandlingerne løbende nedfældes skriftligt mellem parterne. Det må være rimeligt at forvente, at køberen skal søge efter information på eget initiativ og ikke mindst forstå betingelserne. Endvidere taler det for vedtagelse, idet betingelserne ikke indeholder særlige byrdefulde salgsvilkår, der umiddelbart skulle virke urimeligt. Sådanne vilkår findes i mange tilfælde inden for et handelskøb. Det kan derfor lægges til grund, at K kan støtte ret på sit vilkår, da det er en del af aftalegrundlaget, jf. Aftl. § 1. Det kan derfor være relevant at vurdere, om K stadig kan støtte ret på sit vilkår, idet der er blevet foretages fem afhjælpningsforsøg inden for relativt kort tid. Det kan derfor anføres, at køber har ret til at kunne foretage alle de afhjælpningsforsøg, som personen ønsker. Men det forholder sig modsætningvist således, at sælger ikke kan støtte ret på sit vilkår, hvis manglen bliver ved med at være til stede og opstå igen, jf. U 1972.62 H. Til støtte for dette standpunkt kan dommen U 1972.109 H blive nævnet, da køberen kunne hæve købet efter en række utilfredsstillende afhjælpningsforsøg. Derudover kan dommen U 1969.152 H inddrages, hvor køberen kunne hæve købet af en leverpostejovn og et kogekar, idet køber gentagne gange havde reklameret over det og flere mislykkede afhjælpningsforanstaltninger blev foretaget. På baggrund af de ovennævnte domme kan det derfor anføres, at sælgers afhjælpningsforsøg ikke har været effektive nok og har ikke løst problemet, hvorfor der stadig er en mangel, hvilket betyder, at H har ret til at kræve espressomaskinen omleveret, jf. KBL § 43, stk. 1, idet der foreligger en væsentlig mangel, jf. KBL § 43, stk. 2. Endvidere kan det lægges til grund, at køber kan kræve erst...