Prøveeksamen Juli 2018, svar PDF

Preview

Summary

Besvarelse af eksam fra 2018 i kvalitativ metode, HA...

Description

Introduktion

1

Teori afsnit:

3

Metodeafsnit

10

Projektplan:

15

Tematisk analyse og kodning

17

Resultater:

18

Kvalitativ projektopgave - mobiltelefoner Introduktion I denne opgave undersøges det, hvordan de unge i Lisbjerg Ungdomsklub bruger mobiltelefonen i og udenfor ungdomsklubben. Valget har vi truffet, fordi vi synes det kunne være spændende at se på i hvilket omfang de unge bruger mobiltelefonen, når de er i det offentlige rum og hvordan det har indflydelse på den måde, de er sammen på. Vi vil i opgaven forsøge at finde ud af, hvor meget medlemmerne bruger mobiltelefonen, da vi synes det er relevant både for de unge selv, medarbejderne i ungdomsklubben og kommunen, som betaler for ungdomsklubberne. Ligeledes vil der i opgaven ses på, om der bør gribes ind eller om mobiltelefonen ikke har en negativ påvirkning i forhold til ungdomsklubbens formål. I udvælgelsesprocessen i forbindelse med emnet, har vi gjort os nogle relevante refleksioner. Det er for os afgørende at arbejde med et emne, som vi finder interessant, og derfor indså vi hurtigt i processen, at ungdomsklubber var et spændende emne. Ungdomskulturen har ændret sig meget siden vi selv har været medlem af en ungdomsklub, og derfor vil vi gerne undersøge, om de formodninger vi har omkring ungdomskulturen i en ungdomsklub, stemmer overens med de faktiske. Den teknologiske udvikling, i form af mobiltelefonen, er også noget, der har ændret sig meget og som har stor betydning for nutidens ungdomskultur. Dette er derfor relevant at se på, når man skal beskæftige sig med emnet.

1

Vores emne er yderst interessant og relevant, da disse unge er fremtidens generation og deres måde at opfatte mobiltelefonen på, som en del af det sociale liv, formodentlig kommer til at påvirke vores måde at omgås hinanden på i fremtiden. Er der nogen, der falder udenfor og fordyber sig i mobiltelefonen, i stedet for at være sammen med de andre og deltage i de sociale aktiviteter? Bør ledelsen gribe ind, eller er de unge gamle nok til selv at styre deres mobilforbrug? Møder man i ungdomsklubben for at være social med de andre i form af sport, leg og lign. eller sidder man med sin mobiltelefon og ikke er tilstedeværende? Er mobiltelefonen med til at bidrage til et bedre socialt samvær? Bliver nogle af de unge hjemme, fordi de hellere vil være aktive på deres mobiltelefon og derfor ikke har samme behov for at se dem ansigt til ansigt? Dette er nogle af de overvejelser, vi har gjort os og som vi vil forsøge at finde svar på i opgaven. Vi har valgt at se nærmere på en ungdomsklub, da flere af os selv har gået i en, da vi var yngre. Derfor synes vi at det kunne være spændende at undersøge, hvordan klubberne har udviklet sig siden. Vi har valgt at beskæftige os med noget, der ikke relaterer sig til os selv, på nuværende tidspunkt, som hvis vi for eksempel havde taget udgangspunkt i studiegrupper her på vores eget universitet. Vi har en viden, at trække på i forhold til ungdomsklubber og har ligeledes mulighed for at blive klogere på emnet og finde frem til noget, som vi ikke havde forventet. Lisbjerg Ungdomsklub er med til at skabe et fælles rum, hvor de unge kan trives og være sammen med deres venner udenfor skoletiden. Ungdomsklubben er et frivilligt tilbud for unge i alderen 13-18. Ungdomsklubben har åben 3 gange ugentligt fra klokken 19.00-22.00 og i det tidsrum er det de unge, der bestemmer, hvad tiden skal bruges til. De bestemmer selv, hvor ofte de kommer og hvor længe, indenfor tidsrummet, de er der. De har mulighed for at spille boldspil i hallen, se film eller serier på storskærm, spille playstation, køre på ATV, segboards eller noget helt andet. Ungdomsklubbens formål er at skabe et frirum for de unge, hvor de trives og selv skaber rammerne - og hvor de kan styrke deres

2

sammenhold til hinanden. De unge skal aktiveres, og ungdomsklubben tager glædeligt imod dem og giver dem plads til at være sig selv, så længe de holder sig indenfor ungdomsklubbens meget få regler. Det er nemlig de unge, der sætter dagsordenen. (jf. bilag 6, linje 3-9) Det er relevant for forældre og ledere i Lisbjerg Ungdomsklub, at have viden om mobiltelefonens indflydelse på de unges sociale liv, da de eventuelt kan bruge denne viden til beslutningstagning om eventuelle opstillinger af regler for de unges brug af mobiltelefoner. Derudover kan det også være relevant på et endnu højere plan for kommunen, som ligger penge i ungdomsklubberne. Vores forskningsspørgsmål, baseret på ovenstående, munder ud følgende:

Hvordan bruger medlemmerne i Lisbjerg Ungdomsklub mobiltelefonen i relation til ungdomsklubbens formål? -

Hvilke

behov

gør,

at

medlemmerne

bruger

mobiltelefonen

i

ungdomsklubben og hvad er deres normer og værdier i forhold til brugen af den? -

Hvilken holdning har lederen og medlemmerne til brugen af mobiltelefonen i ungdomsklubben og bør der indføres regler i forhold til brugen af den?

-

Modarbejder de unges mobilforbrug ungdomsklubbens formål og i så fald hvordan?

Det er vigtigt at nævne, at vi i denne opgave gentagende gange benytter os af begreberne normer og værdier, som skal forstås således, at det er normerne og værdierne, der er til stede i Lisbjerg Ungdomsklub. Disse opstår ud fra uskrevne regler, som vi antager, de unge har tilegnet sig igennem deres opdragelse både i og udenfor hjemmet.

Teori afsnit Mashlows behovspyramide Ifølge Maslows behovspyramide (Bratton 2015, s. 161) er de grundlæggende behov; det fysiske behov og tryghedsbehovet, dækket i nutidens vestlige verden

3

og derfor kan der fokuseres mere på de behov, der er længere oppe i pyramiden, nemlig det sociale behov og egobehovet. Det sociale behov kan i et vist omfang dækkes ind med mobiltelefonen, da man derigennem hurtigt og nemt kan komme i kontakt med venner og familie, også selvom man ikke er sammen med dem. Dette behov dækker både over at føle sig elsket og anerkendt og dette behov kan mobiltelefonen hjælpe med at få stillet. Dette kan være en af grundene til, at mobiltelefonen bliver brugt så meget, som den gør. Ses der på egobehovet, er det her blandt andet selvrespekt, selvtillid, anerkendelse, status og værdighed, der spiller en rolle. Disse behov kan også opnås over mobiltelefonen gennem de sociale medier, hvilket igen kan være med til at forklare, hvorfor man bruger mobiltelefonen, så meget som man gør. I forhold til selvrealisering giver dette behov ikke så meget mening i forbindelse med mobilforbrug, da det er et behov, der er meget svært at opnå og ikke rigtig kan gøres i sammenhæng med mobiltelefonen. Nyere forskning kritiserer Mashlows behovspyramide, og peger på, at situationen er en anden i dag. De mener at pyramiden vender omvendt i dag, særligt i den vestlige verden, hvor de nederste behov, som er de fysiske- og tryghedsbehovet, er dækket gennem de gode velfærdssystemer. Derfor kommer man hurtigere op til fx det sociale behov, som mobiltelefonen i høj grad kan dække. (Bratton 2015 s. 161) Uformelle- og samhørige grupper I ungdomsklubben går vi ud fra, at de unge danner uformelle grupper (Bratton 2015), der opstår spontant. Det gør vi, da de ugen formentligt danner grupper for at få dækket deres psykologiske behov - i deres tilfælde især de sociale behov. På den måde kan man bekræfte en fælles identitet, og således reducere den usikkerhed, der evt. ville opstå, hvis man var alene. Ungdomsklubben er ikke nødvendigvis opmærksom på disse grupper, da det er nogle, der bliver dannet tilfældigt. Vi har en idé om, at der i ungdomsklubben er samhørige grupper (Bratton 2015), hvor de unge er sammen med andre, der ligner dem selv og som har samme

4

tankegang på flere punkter. Dette forventer vi kommer til udtryk i vores interviews og derfor vil vi forsøge at snakke med unge fra 2 forskellige vennegrupper. Ud fra det, vil vi forsøge at se, om de unges svar er mere sammenlignelige indenfor end udenfor gruppen. Yderligere vil vi se, om vi ud fra det kan udlede, at der er nogle fællestræk, der underbygger vores idé og den teori, der findes i litteraturen, omkring at individer grupperer sig i samhørige grupper. De samhørige grupper er en forstærkende proces, hvor man forstærker sin egen identitet. Altså har vi en ide om, at medlemmerne i ungdomsklubben grupperer sig med nogen, der bruger mobiltelefonen i lige så høj grad som dem selv. Dette vil vi undersøge om er tilfældet. Kulturen i ungdomsklubben Hvis man ser på en ungdomsklubs kulturtræk, har vi valgt at inddrage Congdon modellen.

Her

er

der

6

centrale

dimensioner

(Congdon

2001)

som

ungdomsklubben kan tilhøre. Vi har valgt at fokusere på de første tre dimensioner, da vi vurderer, de vil være mest væsentlige for en ungdomsklub og vores forskningsspørgsmål. Den første er autocratic vs. consultative. Dimensionen viser, hvor meget eller hvor lidt autoritær lederne og hierarkiet er i en ungdomsklub. Den anden dimension vi har valgt at fokusere på er individualist vs. collectivist. Denne handler om i hvilken grad de unge er selvstændige eller læner sig op ad af de andre medlemmer i ungdomsklubben. Den sidste dimension, som vi vil fokusere på er masculisme vs. feminine, her ses der på om man går op i materielle og immaterielle ting. I ungdomsklubben går vi ud fra, at der er tale om en organisational culture fremfor en corporate culture (Bratton 2015). Det gør vi, da vi ikke går ud fra, at det er ledelsen i ungdomsklubben, der udtænker en kultur som overføres til medlemmerne, der så skal tage den til sig. Vi har en forventning om, at det er medlemmerne, der selv skaber kulturen.

Litteraturreview I vores litteraturreview, vil der blive taget udgangspunkt i fagbogen, hvor der er

5

givet et bud på, hvordan man bygger sit litteraturreview op med en kritisk tilgang til teorien. Dette bruger vi for at vurdere, om der allerede findes noget teori omkring vores forskningsspørgsmål og i så fald hvad. (Saunders et. al. 2017, s. 76)

Afhængighed af mobiltelefonen Artiklen “Smartphones og tablets gør os afhængige som narkomaner” (Lund 2017) fortæller om, hvordan hundrede millioner mennesker verden over i dag, har så svært ved at slippe deres smartphone, og at det til forveksling ligner et alkoholeller narkomisbrug. Adam Alter, som er lektor i socialpsykologi, mener, at ny teknologi er designet til at gøre os endnu mere afhængige. Han peger på, at dette er problematisk og at der direkte er tale om adfærdsafhængighed, som opstår når en handling vi normalt godt kan lide, udvikler sig til at blive noget nær en tvangshandling, som vi gentager så ofte, at det til sidst går ud over vores generelle velbefindende. Herunder nævner han eksempelvis, at man altid har behov for at opdatere, hvad man laver på Snapchat eller Instagram. Nogle bliver ligefrem ramt af angst, når de ikke har deres smartphone inden for rækkevidde. Adam Alter påpeger, at det er problematisk, når de unge bruger for meget tid bag en skærm, da de i så fald har sværere ved at tilegne sig grundlæggende menneskelige egenskaber såsom at vise medfølelse og kommunikere ansigt til ansigt. Når en hel generation af unge udviser denne type adfærd, så er der, ifølge forskeren, en reel risiko for at de unge som voksne bliver mindre empatiske og socialt velfungerende. I følge artikler, har mange teengagere i dag udelukkendende et socialt liv på nettet, hvilket kan føre til marginalisering, mobning og depression. Ud fra denne artikel får vi en ide om, at der er stor afhængighed af mobiltelefonen, og at det er meget problematisk for de unges fremtid. Det vil vi undersøge om også er gældende i Lisbjerg Ungdomsklub. Den opgivne eksamenscase er enig med denne artikel, da denne også ser mobilforbruget som værende problematisk (Skarum 2017). Unges mobilforbrug ifølge voksne En anden vinkel på mobilforbruget er ‘Center for Ungdomsforskning’ (CEFU 2009). CEFU har udarbejdet en rapport omhandlende unge og teknologi, med fokus på

6

forældrenes synsvinkel. På forsiden står der; “Foran på bordet ligger hendes mobiltelefon synligt fremme,” (CEFU, Larsen 2009, s. 57) hvor rapporten således beskriver, hvordan den mobile kommunikationsmulighed er blevet en fast del af det moderne hverdagsliv - ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det fremhæves, at uanset hvad der sker på mobiltelefonen, eller hvad man bruger den til, finder det sted midt i de hverdagslige omgivelser. Rapporten tager bl.a. udgangspunkt i forskeren, Malene Charlotte Larsens artikel, “Forstå Internettet er fremtiden!” (Larsen 2009) omkring de mange holdninger til unge og deres netværksforbrug. I hendes artikel, gør de unge det klart, at de voksne mest opfatter deres ageren på mobiltelefonen som noget negativt, hvor de unge selv opfatter det som værende ‘normalt’. Det er altså forskelligt, hvordan man opfatter mobilforbruget, alt efter hvem man er. Omdrejningspunktet i denne artikel er, at det er vigtigt for fremtiden at forstå internettet, samt at de unge er trætte af den dårlige omtale af deres mobilforbrug fra de voksne. Overordnet set, er Malene Larsens pointe, at de voksne ikke kun skal fokusere på alt det dårlige ved brugen af mobiltelefonen, men også have fokus på de positive oplevelser, der er forbundet med de unges mobilforbrug. Gruppeforskerne indenfor pædagogikum (mobilelife 2006), der har beskæftiget sig med unges og voksnes mobilforbrug, har fundet andre resultater end Marlene Larsens artikel. Artiklen giver en yderligere forståelse for den yngre og den ældre generations synsvinkel på mobilforbruget. I artiklen ses der på, hvordan udviklingen de seneste årtier kan have betydning for holdningerne i de forskellige generationer. Disse forskere har valgt at fokusere på de kulturelle og holdningsmæssige forskelle, der er mellem unge og voksne. Artiklen belyser ikke de voksne, der er født før 1985, men dem, der er født efter, som ifølge artiklen er vokset op med brugen af mobiltelefoner og derfor aldrig har været foruden. Derfor har generationen, født efter 1985, muligvis ikke samme holdninger som den generation, der er født før 1985. Begge generationer er enige om, at brugen af mobiltelefonen ikke skal begrænses med regler. Dette skyldes, at forældrene til de unge også altid har mobiltelefonen i nærheden. De er dog uenige om, hvad man

7

må bruge den til. Ydermere mener de unge, ifølge artiklen, heller ikke at skolelærere, skoleledere, fodboldtrænere mm. skal have nogen indflydelse på unges brug af mobiltelefonen. De mener derfor, at det skal være op til dem selv, hvor og hvornår mobiltelefonen skal tages frem. Der er flere piger end drenge, der mener dette. Det skyldes, at piger i højere grad mener, at mobiltelefonen er med til at forbedre deres sociale liv og derfor gøre deres hverdag bedre. Dette hænger sammen med, at forskningen også viser, at piger bruger mobiltelefonen mere end drenge og forældre. Der er altså to forskellige forskningsresultater i forhold til den ældre generations syn på brug af mobiltelefonen. Ungdomsklubber og mobiltelefoner Hvis man ser på mobilforbruget i en ungdomsklub, viser Ida Wentzel Winthers forskning, lektor ved institut for pædagogik (Albrecht, 2008), at mobiltelefonen hyppigt bliver brugt i den ungdomsklub, hun har fulgt gennem en længere periode. Hun har lavet et feltstudie omkring en ungdomsklub og den måde de unge mennesker i ungdomsklubben er sammen på, med mobiltelefonen som en integreret del af det samvær. På den måde minder Ida Wentzels lille feltstudie på mange måder om det forskningsspørgsmål, som vi er interesserede i at svare på. Vores vinkel er dog mere i forhold til om der bør opstilles regler for brugen, og hvorfor de unge mennesker bruger mobiltelefonen. I hendes feltstudie omkring ungdomsklubben i Nordsjælland finder hun ud af, at mobiltelefonerne fylder rigtig meget i ungdomsklubben. Der peges på, at de unge ikke bare har mobiltelefonen tændt konstant, men at den også altid er lige ved hånden. I og med at mobiltelefonen er lige ved hånden hele tiden, betyder det også, at de unge er tilgængelige hele tiden, samt at de føler, de skal være det. Det handler ifølge Ida Wentzel om, at man skal være tilgængelig hele tiden primært for ens venner og kammerater. Derudover peger hun også på et andet aspekt til, hvorfor de unge bruger mobiltelefonen i så høj en grad. De unge ønsker ikke at gå glip af noget og opdaterer sig derfor hele tiden på mobiltelefonen. Den mulighed

8

havde de unge slet ikke førhen, derfor mener Ida Wentzel, at mobiltelefonen påvirker den måde, som de unge går i ungdomsklub på. Børn og unge forskningsrapporten (Forsking 2013), kommer ligesom Ida Wentzels artikel ind på de unges mange muligheder i en verden, hvor det er svært at være ung, fordi man skal vælge imellem en masse muligheder. Ungdomsklubberne skaber inklusion på tværs af skole og fritid, og er et frirum for de unge. Rapporten gør desuden opmærksom på den nye skolereform, der blev indført i 2014. Det menes nemlig at være alarmerende for ungdomsklubberne, da det gør, at de unge allerede er i skole rigtig meget af dagen. Det kan derfor være årsagen til, at der kommer færre i ungdomsklubben om aftenen. Rapporten beskæftiger sig derudover med det store fokus, som de sociale medier har i dag. Dette ses blandt andet i følgende citat af ungdomsforskeren, Jens Christian Nielsen: “De unge lever i en præstationskultur, hvor de på alle områder bliver målt og vejet. Hvor mange likes har de på Facebook, hvor mange venner har de på de offentlige medier? [..]” (Forskning 2013, s. 5) Forskningsrapporten lægger slutteligt vægt på, at kommunerne skal prioritere ungdomsklubberne, så de kan udgøre et professionelt netværk under kommunens ældre børn og unge. Dette mener forskningsrapporten kan være med til at forebygge

marginalisering,

kriminalitet

og

fremme

unges

deltagelse

i

samfundslivet generelt. Både Ida Wentzels artikel og Børn og unge forskningsrapporten mener, at de unge lever i en verden med rigtig mange muligheder. Ida Wentzel lægger op til, at det er mobiltelefonen, der gør at flere unge bliver væk fra ungdomsklubben, mens forskningsrapporten mere mener, det er grundet den nye skolereform og andre tilbud. Her er de to altså uenige og derfor er vi interesseret i at se, hvad der bl.a. er grunden til det, hvis der evt. er færre i ungdomsklubben i dag i forhold til tidligere. Vores litteraturreview af artiklerne bunder ud i spørgsmålene til vores interviews, da vi ud fra dette har fået en viden på emnet og derfor ved, hvad vi mangler at få

9

svar på. Der er særligt et emne, som vi ikke føler, at litteraturreviewet har givet os svar på, og det er i forhold til de unge og deres holdninger. I nogle af artiklerne er det fagpersoner, der laver konklusionerne efter at have observeret de unge. Derfor har vi i vores litteraturreview i høj grad fokuseret på, hvad de unge mener, og herunder blandt andet hvilke holdninger og meninger de har til mobiltelefonen, som en integreret del af hverdagen. Et andet emne vi mangler svar på, er ledelsens holdning til mobiltelefonen og brugen af den i ungdomsklubben, hvilket vi også vil komme ind på.

Metodeafsnit Forskningsstrategi Vi har at gøre med et casestudie (Saunders et. al. 2016, s. 184), hvilket vil sige, at vi har informanter, som skal give os information omkring udforskningen af vores forskningsspørgsmål. Derudover er det en enkeltstående case, fordi vi forsøger at forstå adfærden i Lisbjerg Ungdomsklub og ikke adfærden blandt unge generelt. Vi har forsøgt at formulere vores forskningsspørgsmål ud fra teori i form af artikler og andet materiale vi har fundet, da teorien fylder en vigtig rolle. Det er nemlig medlemmerne fra ungdomsklubben, der skal hjælpe os med at svare på vores forskningsspørgsmål, således at det er en trinvis proces. Ydermere er der også udarbejdet e...