Motivation til vedvarende fysisk aktivitet: Case 1 BIohacking PDF

Preview

Summary

Hjælp til eksamen. Der skulle gerne være lidt hjælp til, at finde gode elementer i teksten som kan bruges til noget fornuftigt :-)...

Description

Biohacking, en helt ny måde at leve på. I artiklen “Dansk familie lever som biohackere - far vil være 100 år uden sygdom” læses der om Rasmus Just og hans familie. De lever på en måde, hvor man prøver at effektivisere sit liv ved hjælp af gadgets. Som skrevet i artiklen:" “Deres mantra er, at hvis noget kan måles, så kan det også forbedres. Derfor måler og tracker de blandt andet dagligt deres søvnmønster og aktivitetsniveau. De data bruger de aktivt til at optimere deres travle hverdagsliv med karriere og fem børn. Og til at forbedre deres helbred og forlænge deres liv.”" De to ældste medlemmer af familien, Rasmus og Kirstine, måler derfor på deres fysiske sundhed, for at optimere den, så de potentielt kan leve længere. De måler blandt andet på søvn, aktivitet, hvilepuls, hjerterytmen, respirations frekvens, temperatur og blodsukker. Rasmus sendte sågar en spyttest til Italien for at få endnu flere data på sin sundhed. Han tracker eksempelvis sin søvn med en ring, sin aktivitet med et ur og hvor meget CO2 der er i hans soveværelse. Hans arbejdsuge kan bestå af 80 timer, men på trods af det, insisterer han på, at være en nærværende familiefar. Han har ambitioner om at blive 100 år, og når han rammer de 100 år, er han stadig kognitivt fuldt fungerende. Derfor træner han 100 minutter om ugen fordelt på styrketræning med et elastik, intervaltræning og træning for at styrke skellettet. Rasmus og Kirstine får samtidigt også lysbehandling, som Rasmus også har investeret i, og derfor vil eksperimentere mere med, hvordan lys påvirker kroppen. Biohacking handler derfor om en interesse på, hvordan videnskab og forskelligt teknologi kan bidrage til en forbedring af sin sundhed. " Kasper Villadsen har skrevet om den franske filosof, Foucault, i bogen Klassisk og moderne samfundsteori. Deri forklares Foucaults begreb magt således:" “Magten er ikke en substans, der kan erhverves af et bestemt subjekt, en klasse eller en institution. Magt udøves. Magten påtvinges ikke ”ovenfra” (stat) eller udspringer fra noget bagvedliggende (ideologi), men virker direkte, immanent, i de sociale relationer, den giver retning til erkendelser, ønsker, sproglige praksisser, seksualitetens organisering osv.” (Side 341)" Dernæst kan Foucaults magtforståelse inddeles i to underpunkter. En disciplinær magt, som har fokus på det enkelte individ, og biomagt, som har fokus på befolkningen. I forbindelse med Foucault er det også vigtigt at redegøre for hans begreber diskurs, governmentality og panoptican. Diskursen hjælper individerne til at kunne forstå hinanden. Den fælles forståelse af, hvordan individet forstår forskellige begreber. Hans næste begreb, governmentality, hænger unægteligt sammen med biomagt. Governmentality bliver beskrevet i Grundbog i idrætssociologi som en styringsmentalitet, som bliver en speficik måde, at tænke netop styring på “I det statslige forsøg på at styre den enkelte og populationen på en og samme tid, styres den enkelte med det formål, at individet skal agere til sit eget og fællesskabets bedste. Biomagt kan karakteriseres som den modernes stats regulering af sin befolkning” (Grundbog i idrætssociologi side 106). Foucaults

begreb Panopticon forklarer, hvordan ved brug af overvågningssystemer, kan samfundet udøve disciplinær magt mod individet. Faktisk bliver mennesket sin egen overvåger, i det individerne overvåger hinanden, og dermed selv bliver overvåget. Alle disse begreber kan bruges på Rasmus. " Rasmus har en evig søgen efter, at blive så sund som muligt. For at kunne bestemme hvad, som egentlig er sundt, er vi nødsaget til at have den samme diskurs omkring sundhed. Hvor kommer denne diskurs fra? Foucault mener, at individet er en diskursiv effekt. Det understreges af Heede i Grundbog i idrætssociologi “Det ikke er subjektet, som skaber diskursen, men diskursen, der skaber subjektet”. Det som danskerne forstår ved sundhed, er danskernes diskurs om sundhed. Rasmus søger inspiration i sin sundhed ved brug af biohacking, og derfor investerer han i gadgets, for at forbedre netop denne. Rasmus diskurs af sundhed kan derfor diskuteres, idet det ikke står klart, hvor den kommer fra. Trods Sundhedsstyrelsen anbefalinger på 30 minutters aktivitet for voksne, antages det, at Rasmus er ganske bevidst om sit valg på, at dyrke 100 minutter på en uge, hvilket er under halvdelen af anbefalingen. Derfor trodser Rasmus magten, i dette tilfælde Sundhedsstyrelsen, og går sine egne veje i forhold til aktivitet. Han bryder derfor med Foucaults governmentality. Dog antages det, at Rasmus går med en overbevisning om, at han selv styrer sit liv, som sker ved hjælp af biohacking og dets gadgets. Egentlig bliver magtforholdet sat på prøve, da Rasmus lever sin hverdag efter, hvad disse gadgets fortæller ham. Han prøver at tilpasse sig, så han får den bedst mulige score, og derfor kan magtforholdet godt ændres. Ved at sætte sin lid til forskellige systemer, bliver han sin egen overvåger. Foucaults panopticon kan bruges i denne sammenhæng. Ved at Rasmus konstant rapporterer sine aktiviter, åndedræt osv. holder han øje med sig selv. I søgen om at blive bedre hver dag, prøver han at undgå at lave fejl, som skaber et system med disciplinær kontrol. Kirstine er også fascineret af biohacking, og dermed skabes der et miljø, hvor de overvåger hinanden."

Som skrevet i ovenstående, er biohacking en alternativ måde, at leve sit liv på. Alt der er muligt som kvantificeres, bliver der målt på. Der skal, om muligt, tages så meget kontrol over sit liv, som muligt. Selvom at Rasmus lever sin livsstil, bidrager biohacking alligevel til, at han potentielt øger sin sundhed. Selvom at retningslinjerne for aktivitet ikke bliver indfriet, gør Rasmus et aktivt forsøg på, at være så sund, i følge hans diskurs af sundhed, som muligt. Rasmus’ diskurs stemmer dog også overens på nogle punkter, med Sundhedsstyrelsen, og dermed bidrager det, til et sundere individ. Hvis man så derimod ser på det kvalitative i Rasmus’ liv, behøves de nødvendigvis ikke hænge sammen. Målet om at blive 100 år, fylder for Rasmus, men kvaliteten af hans liv, til at den dag opnås, er der ingen fokus på. Det samme står skrevet i klummen af Svend Brinkmann. Han nævner primært, at der bliver fokuseret mere på kvantitative data, end de kvalitative "

“Faren i familien har fundet ud af, hvor lidt han kan træne hver dag, for at få maksimalt udbytte. Han bruger altså ikke kroppen, fordi det bringer ham glæde i sig selv, men for at kunne registrere resultatet på en ekstern målestok. Det samme gælder søvn og kost, der omlægges fra at have værdi i sig selv for de fysiologiske væsener, vi jo også er, til at blive redskaber i en livslang optimeringskamp.”" Det samme gør sig gældende i artiklen Quantifying the body skrevet af Deborah Luptons. Det nævnes eksempelvis, at sundhed er mere detaljeret end nogensinde, men stadigvæk til tider, skal tolkes på af individet der bruger det. Det kan skabe en problematik, idet brugerne gerne vil forsøge at optimere sig selv dagligt. De data som bliver målt, bliver sammenlignet med forrige data eller andre brugere. Det nævnes dog også, at jo mere individet ved om sig selv, desto mere produktiv, rigere, klogere og sundere vil det blive. Det som Brinkmann frygter ved denne tendens er, at individet mister sansen for kvalitativ livsglæde, og udskifter det med kvantitative mål. Brinkmann forklarer “Vi har i løbet af få uger fået en meget dominerende kvantitativ opmærksomhed på det, der kan måles, herunder smittetryk og dødelighed, mens den kvalitative dimension af mening, relationer og livsindhold risikerer at glide i baggrunden.” En af problematikkerne ved biohacking er derfor, at individets lyster og glæder, bliver nedprioriteret til trods for at indfri mål omkring kvantitativ sundhed."

https://livsstil.tv2.dk/2020-04-23-dansk-familie-lever-som-biohackere-far-vil-vaere-100-aaruden-sygdom https://politiken.dk/kultur/art7764352/»Mange-af-os-er-begyndt-at-stille-de-helt-forkertespørgsmål«

Beskriv kort fænomenet ’biohacking’ og familiefarens livsstil (herunder idrætsdeltagelse / træning). •

Start med kort og præcist at redegøre for Foucaults magtforståelse og centrale begreber og analyser casen ud fra et Foucault-perspektiv: Hvordan kan Foucaults magttænkning og centrale begreber såsom ’diskurs’, ’governmentality’ eller ’panopticon’ bruges til at belyse fænomenet ’biohacking’ og familiefarens livsstil? Hvordan kan casen bruges til at forklare magtens produktive karakter?

•

Hvad er problematiske aspekter ved tendensen ’biohacking’? Inddrag her Svend Brinkmanns klumme og Deborah Luptons (2013) kritiske perspektiv på ’mHealth technologies’, som hun nævner i artiklen ”Quantifying the body”!

Magt: Rasmus bevæger sig ikke i samme mængde som sundhedstyrelsen anbefaler" Side 103: I tredje bind af seksualitetens historie fremlægger Foucault en analyse af, hvorledes lægevidenskaben som vidensfelt har en diskursiv effekt på subjektets forhold til og forståelse af kroppen. Som han udspecificerer, er lægevidenskaben ikke blot formet som intervenerende viden og teknik i tilfælde af sygdomme og dårligdomme. Lægevidenskaben etableres på baggrund af nogle vidensnormer og opsætter nogle regler for og teknikker til at leve på en bestemt måde, måder til at forholde sig til sig selv, sin krop, sine kostvaner og sine søvnvaner på (Foucault 1984: 122)."

"Medicinen er på vej til at blive de moderne samfunds verdslige metafysik eller religion, hvor 'frelsen' hedder sundhed, hygiejne, helse osv., og vi lever ifølge Foucault netop i en 'terapeutisk-diagnostisk kultur', hvor både det sociale og det individuelle legeme forvaltes med udgangspunkt i det medicinske paradigme" (Kristensen i Schmidt & Kristensen 1985: 67)." Side 104: Sundhed er blevet en forbrugsgenstand, der fremstår som ønskværdig for det enkelte individ. Ud fra denne betragtning understreger Foucault, at kroppen på ny træder ind på det økonomiske marked. Den første gang sker det via lønnen, hvor mennesket sælger sin arbejdskraft, og senere via sundheden som forbrugsgenstand, hvor den menneskelige krop enten kan opleve medgang eller modgang. Som Foucault så rigtigt observerer, har alle dog ikke lige adgang til denne form for sundhed (Foucault i Defert et al. 2001: 53-54)." Side 106: Styring foregår via kroppe, via praksis. Der er altså tale om en styring på afstand, som fører til selvstyring i og med, at individet inviteres til at tage vare på sig selv. Selv om indtagelsen af mad og kroppens tilstand kan synes at være en privatsag, inviteres den enkelte borger eksempelvis i velfærdssamfundet til at tage vare på sig selv ved at følge de officielle anbefalinger om seks stykker frugt og grønt om dagen."...