Noter til KS eksamen PDF

Preview

Summary

KS eksamen. Samfundsfag ...

Description

Det senmoderne samfund: - 1950-nu - De store omvæltninger i 60'erne og 70'ernes DK. Ungdomsoprøret og velfærdsstatens opståen - Mennesket bliver verdensborger bl.a. pga. Informationsteknologien, infrastruktur og transport - Mennesket bliver herre over naturen - Kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet og kerne familien er splittet op (får passet børnene ude osv.) - Vi bærer selv ansvaret for, at vi kan blive til noget, det kan blive hårdt - Det senmoderne samfund har sin stille begyndelse allerede efter 2. verdenskrig, men forandringerne var først tydelige i og efter 1970'erne, hvor sociologer blev overbeviste om at en ny samfundstype var på vej.

-

-

Forklar kort hvordan kvindens rolle ændrer sig med det moderne samfund? Kvinden bliver mere selvstændig og fri fra mandens ordre. Dengang var det hjemmegående husmødre og det er det ikke længere. Kvinder begynder at komme i arbejde, og derved ændre kønsrollerne sig i hjemmet mellem manden og kvinden. Der sker altså en mere ligelig fordeling. Og manden begynder også at tage sig af de huslige pligter. Hvad bestod en familie typisk af i det moderne samfund? Den bestod af mor far og børn. Her blev der født færre børn, så hver familie fik i gennemsnit 2 - 3 børn. Familiebilledet ændrede sig altså til det vi i dag kender som kernefamilien.

Højkonjunkturen: - Omkring 1958 nåede den vestlige højkonjunktur til Danmark. I forhold til perioden 1950-57 næsten fordobledes den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 195870, nemlig til 5 %, og hermed spurtede Danmark med hensyn til økonomisk udvikling fra en bagtrop placering frem i det internationale førerfelt. - https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-19451973/hoejkonjunkturen-1958-73/ Eva Hemmer Hansen: - Hun var dansk forfatter og journalist - blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1931 og blev cand.mag. fra Aarhus Universitet i 1937 - Hun var også engageret i kvindesagen som formand for Dansk Kvindesamfund 1968-1971. Partipolitisk engagerede hun sig tidligt i Socialdemokratiet og var en markant repræsentant for partiet i Aarhus Byråd fra 1958 til 1970 - En overgang forsøgte hun også at blive folketingskandidat for partiet, som hun imidlertid forlod i 1970, idet hun var uenig med partiet i EF-spørgsmålet.

Giddens:

Aftraditionalisering og individualisering ● Normer og værdier mister betydning ● Det gør mennesket frit til at vælge uddannelse, arbejde, omgangskreds osv. Adskillelse af tid og rum ● Mennesket er ikke afhængigt af en bestemt tidszone ● Vi kan øjeblikkeligt være informeret om begivenheder jorden rundt Udlejring af sociale relationer ● Socialiseringen hørte tidligere til i familien. Den er nu i højere grad flyttet til institutioner Ekspertsystemer ● Vi går fra ansigt til ansigt tillidsrelationer til ansigtsløse tillidsrelationer ● Den øgede specialisering (som er menneskets største fordel) Øget refleksivitet ● Den store frihed og de mange valg medfører en uendelig refleksion over om de trufne valg er rigtige alternativer og om vi overhovedet burde reflektere så meget over det (metarefleksion) ● Mennesket arbejder konstant på at skabe en identitet Den plastiske seksualitet ● Fordi seksualiteten er blevet afkoblet fra reproduktionen, er den også blevet en mulig del af identiteten Ulrich Beck ● Risikosamfundet ● Det senmoderne menneske er enormt informeret om diverse risici (kræftfremkaldende stoffer) og føler derfor et ansvar når ulykker rammer ● Det senmoderne menneske har derudover selv skabt en mængde risici som klimaforandringer, mænds sterilitet osv. Thomas Ziehe: ● Det senmoderne menneske er kulturelt frisat ● Det senmoderne menneske er fri af tidligere tiders stærke sociale kontrol og normer Ontologisering: ● Læren om det værende ● Det senmoderne menneske kan fx indtræde i et fællesskab som udstikker regler og normer for tilværelsen Potensering: ● Det senmoderne menneske dyrker i højre grad det ekstreme (fx ekstremsport, for at mærke at det lever) Urbanisering og industrialisering:

Industrialiseringen: De overordnede hovedtræk ved Industrialiseringen er, at hele industriens rolle vokser mere og mere i samfundet. Der sker en masse teknologiske fremskridt, der gør at håndværksmæssige produktionsformer ikke længere vil være en så stor del af den nye verden. Overordnet er Den industrielle revolution en udvikling der først tog fart i Storbritannien allerede fra 1750. Først fra 1800-tallet spredte det sig til andre vestlige lande og senere hen til Danmark. Det skabte økonomisk vækst, fordi man fik mange flere muligheder og tempoet steg også. Urbaniseringen: Urbaniseringen i Danmark betegner den udvikling, hvor med tiden en stigende andel af befolkningen i Danmark lever i bymæssige bebyggelser. Så flere og flere flytter fra landet og ind til byerne. Dette er sket ved dels, at eksisterende byer er vokset, dels ved frem væksten af nye bysamfund. Man siger typisk, at der er 7 kendetegn ved overgangen til det moderne industrisamfund 1) Nationalstat: Der blev tale om nationalstater og nationalisme i forhold til tidligere, hvor der var tale om at den enkelte havde et langt mere lokalt tilhørsforhold og hvor der var fyrstestater/kongedømmer med undersåtter - enevælden blev ophævet med Grundlovens vedtagelse i Danmark i 1849. 2) Kapitalisme - Vi handler og bruger penge til at handle med i stedet for at være selvforsynende og bytte os frem i forhold til det vi mangler. 3) Fabriksproduktion - masseproduktion 4) Specialisering - med fabriksproduktion får vi også arbejdsdeling - senere samlebåndsarbejde 5) Urbanisering - Vi flytter fra land til by 7) Sekularisering - Religion og politik skilles ad. Kirken har ikke direkte politisk magt. 8) Rationalisering: Videnskab erstatter religion i forhold til at gøre verden forståelig for os.

Individualisering: Individualiseringsprocessen knyttes historisk til dannelsen af det moderne samfund i 1800-t. med urbaniseringen og industrialiseringen som centrale drivkræfter. Man får lov til at være sig selv, dyrke sine egne interesser, vælge selv.

Traditionelle samfund: - ca. 1750 – 1850 - Traditioner

- Mange børn - Hjemmegående husmødre - Land arbejde - Boede på landet - Hierakisk opdelt - Religion fyldte meget - Høj børnedødelighed - Bliver gift af "praktiske" årsager Moderne samfund: - 1800 - 1950 - Lidt færre børn, - Industrialiseringen - Urbaniseringen - Lavere børnedødelighed - Kernefamilie (far, mor og børn) - Man gifter sig af kærlighed og ikke "praktiske" årsager - Demokrati - Fabriksarbejde

Det senmoderne før og efter:

Individualisme:

Er en etisk, politisk og social filosofi som omhandler individuel frihed. Centralt står værdier som individuel integritet, selvstændighed, selvrådighed, autonomi, personlig uafhængighed og ideen om det myndige menneske.

Dobbeltsocialisering: Det forhold, at børn i den senmoderne tidsalder socialiseres i to fundamentalt forskellige sociale sammenhænge: Familien og børne- og ungdomsinstitutioner.

Ligestilling: 1. Hvad er feminisme? Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser ideologier og sociale bevægelser som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder der er ligestillet med mænds. Dette omfatter at søge at etablere lige muligheder for kvinder indenfor uddannelse og erhvervsliv. 2. Hvad kendetegner henholdsvis første-, anden-, tredje- og fjerdebølge feminisme? - Den første bølge startede i midten af 1800 tallet, og den handlede primært om kvinders rettigheder, fordi kvinder ikke måtte stemme til valg. - den anden bølge startede i 1960'erne og var i høj grad kamp for kønslig frigørelse, klassekamp, og en kritik af kapitalismen. Denne bølge var mest kendt for navnet rødstrømpebevægelsen. -

Den tredje bølge kritiserer således dem der betragter køn biologisk, og mener at køn og seksualitet er meget mere end biologi, men at køn er noget der opfundet i samfundet.

-

Den fjerde bølge startede i 2008 og kan kort beskrives som et opgør med seksualisering af kvinder. Hvorfor kvinder bliver udstillet f.eks.. Hvis de har et aktiv sexliv, hvorimod mænd får højere status hvis de scorer.

-

Religion før det senmoderne og i det senmoderne: -

Vores opfattelse af religion og den funktion har ændret sig væsentligt de sidste 30-40 år. Mange mener at religion trosmæssigt tilhørsforhold burde være en privatsag.

-

Religion i det senmoderne samfund spiller en meget lille rolle. Mange af os tror ingen gang på Gud. Vi har med andre ord, vendt gamle normer, traditioner og religion ryggen....