Noter til mikroøkonomi bogen PDF

Preview

Summary

Noter til bogen....

Description

Noter til mikroøkonomi Kapitel 1 – introduktion - Knaphed er moderen af økonomi. - Pris spiller en vigtig rolle i dette fag. - Mikroøkonomi forklarer, hvordan handlingerne af alle købere og sælgere fastsætter priser, og hvordan priser ha indflydelse på beslutningerne og handlingerne ved de individuelle købere og sælgere. Nederst første side = lidt uddybende om mikro Trade-offs: folk laver dem, fordi de ikke kan få alting. Et samfund støder på tre trade-offs: - Hvilke varer og services man skal producere (højere produktion af noget betyder lavere af noget andet, grundet et begrænset antal ressourcer som arbejdere, materialer, kapital, energi) - Hvordan man skal producere (fx skifter cracker an cookies fremstillere mellem palmeolie og kokosolie, alt efter hvilken der er billigst) - Hvem får varerne og servicesene (jo flere den ene får, jo færre får en anden) Hvem tager beslutningerne? - Regeringen må udtrykkeligt tage beslutningerne for samfundet. - Alternativt kan forbrugernes beslutninger også påvirke beslutningerne. Priser bestemmer tildeling - Priser bestemmer/leder, hvilke varer og services der skal produceres, hvordan de skal produceres, og hvem der får dem. - Priser har indflydelse på beslutningerne, som de individuelle forbrugere og virksomheder tager, og samspillet mellem disse beslutninger af forbrugere, virksomheder og regeringen fastsætter prisen. - Samspillet mellem virksomheder og forbrugere foregår på et marked, som er en udvekslingsmekanisme, der tillader købere at handle med sælgere. Der bruges modeller til at forklare, hvordan individer og virksomheder fordeler ressourcer, og hvordan markedspriser bliver bestemt. - Bruges også til at forudse, hvordan en ændring i en variabel vil påvirke en anden. Income threshold model: - Ingen af dem der har en indkomst under et bestemt punkt, køber holdbare produkter, om det så er køleskab eller bil. - Modellen siger også, at alle der har en indkomst, der er højere end det bestemte punkt, køber produktet. - Det betyder altså, at salget af de holdbare produkter vil stige, i takt med at befolkningens velstand og økonomiske niveau stiger. - Økonomer laver mange antagelser, for at gøre deres modeller simple. Positive statement (udsagn) = a testable hypothesis about cause and effect. Dvs. en hypotese, der kan teste grund og effect. - Concerns about what will happen. Normative statement (udsagn) = a conclusion as to whether something is good or bad. Dvs. konklusion, om noget er godt eller dårligt. - Concerns what somebody believes should happen.

Value judgment = fx at sige “du har brug for en god uddannelse” Should. I stedet for at sige ”du får en dårlig økonomi, hvis du ikke tager en god uddannelse. MIKROØKONOMI ER STUDIET, HVOR MAN LÆRER AT FORDELE KNAPPE RESSOURCER - Forbrugere, virksomheder og regeringer skal tage fordelingsbeslutninger. - De tre største trade-offs er hvilke varer og services der skal produceres, hvordan de skal produceres og hvem der får dem. - Dette afhænger af markedspriserne

Kapitel 2 2.1 Efterspørgsel ”Udbuds- og efterspørgselsteori kan hjælpe os med at forstå og forudsige hvad der sker på mange markeder”. Efterspørgselsfunktionen viser effekten af alle relevante faktorer ved den efterspurgte mængde. Delta = ”changes in” Efterspørgselskurven viser mængden som forbrugere vil købe ved forskellige priser. ”Supply curve” viser mængden virksomheder vil sælge ved forskellige priser. - Medmindre prisen er sat så forbrugerne vil købe præcis den samme mængde som leverandører vil sælge, så kan nogle forbrugere ikke købe så meget som de vil eller nogle sælgere ikke kan sælge så meget som de vil. - Hvis alle parter kan sælge eller købe så meget de vil, er der markedsligevægt. - Ligevægtsprisen er den pris hvor forbrugere kan købe så meget de vil og sælgere kan sælge så meget de vil. - Ligevægtsmængden er den mængde forbrugere køber og leverandører sælger ved ligevægtsprisen. - Ligevægtsmængden kan findes ved at finde grafernes skæringspunkt, eller matematisk. Sæt udbuds- og efterspørgselsfunktion = hinanden Løs den ved at trække fra på hver side, så du får p = Sæt på ind i enten udbuds- eller efterspørgselsfunktionen. Løs den. Forces that drive the market to equilibrium

2.2 Supply - For at fastsætte prisen, er det IKKE nok blot at vide, hvor meget forbrugeren efterspørger  Skal også vide hvor meget virksomhederne vil udbyde ved en given pris. - Cost of production/omkostninger til produktion har indflydelse på, hvor meget virksomheder vil sælge af en vare  Når prisen falder vil man udbyde mere eller det samme. - Government rules and regulations/regeringens love og regler har indflydelse på, hvor meget virksomheder vil sælge, eller om de må sælge et produkt.

Quantity supplied Den udbudte mængde = mængden af varer, som en virksomhed vil sælge ved en given pris, når andre faktorer, der har indflydelse på udbudsbeslutninger, holdes konstant. - Den udbudte mængde stiger oftest, når salgsprisen stiger. Udbudskurven viser den udbudte mængde ved hver mulig pris når andre faktorer, der har indflydelse på udbudsbeslutninger, holdes konstant. - Udbudskurven kan være stigende, vertikal, horisontal eller aftagende. Der er altså ingen ”Law of Supply”, selvom der er ”Law of Demand”. En ændring i produktets pris, medfører en bevægelse langs med udbudskurven. En ændring i andre faktorer end et produkts pris, medfører et skift af supply kurven, så den forskydes. - Dette kan fx være når omkostninger, government rules eller andre variable, der påvirker udbudskurven, ændres.

Udbudsfunktionen Udbudsfunktionen viser sammenfaldet mellem den udbudte mængde, prisen og andre faktorer, der har indflydelse på antallet af varer, der tilbydes at sælge. Quota/kvote/begrænsning = den begrænsning en regering sætter på mængden af en fremmed-produceret vare, der importeres.

2.3 Market equilibrium/markedsligevægt - Medmindre prisen er sat, så forbrugerne efterspørger præcis den mængde som virksomhederne vil udbyde, så kan nogle købere ikke købe så meget som de vil, eller nogle sælgere kan ikke sælge så meget som de vil. Når alle handlere er i stand til købe eller sælge så meget som de vil, er markedet i Ligevægt = en situation, hvor ingen vil ændre sin adfærd, altså der hvor udbuds- og efterspørgselskurverne skærer hinanden. - Ligevægtsprisen = prisen forbrugere kan købe så meget som de vil, og sælgere kan sælge så meget som de vil. Ligevægtsmængden = mængden en forbruger køber og udbydere sælger ved ligevægtsprisen. Markedsligevægten kan findes grafisk (der hvor udbuds- og efterspørgselskurve skærer hinanden) og matematisk. Vi ved, at ved markedsligevægt er QS = QD 1. Sæt først funktionerne lig hinanden 2. Isoler enten P eller Q, ved at gøre det samme på begge sider af lighedstegnet. 3. Du har nu enten Q eller P  Find den anden ved at indsætte i formlen.

Forces that drive the market to equilibium/forhold, der driver markedet til ligevægt - Hvis prisen er lavere end markedsprisen, vil forbrugerne købe mere end virksomhederne vil sælge.  Disequilibrium, hvilket betyder at den efterspurgte mængde ikke er = den udbudte mængde. Markedet vil altså have overefterspørgsel = mængden, som den efterspurgte mængde overstiger den udbudte mængde med, ved en given pris. - Hvis prisen er over ligevægtsniveauet, så vil udbyderne sælge mere, end forbrugerne vil købe. Her vil markedet altså have et overudbud = mængden, som den udbudte mængde er større end den efterspurgte mængde ved en given pris. - Altså: ved alle andre priser end ligevægtsprisen, er enten forbrugere eller udbydere ikke i stand til handle præcis den mængde som de vil. - Ligevægtsprisen kaldes også market clearing price, fordi den ”renser” markedet.

2.4 Shocking the equilibrium Hvordan modellen for fuldkommen konkurrence kan bruges til at analysere konsekvenserne for priser og mængder Man kan udregne markedsligevægten før ændringen, og bagefter kan man udregne markedsligevægten igen efter ændringerne, for at analysere konsekvenserne for priser og mængder. Her tydeliggøres det, hvad den nye markedsligevægt er. LIGEVÆGTEN ÆNDRES KUN, HVIS: et ”shock” sker, som skifter udbuds- eller efterspørgselskurve.

Effekterne af et “shock”, der medfører forskydning af udbud/efterspørgselskurve

2.5 Effects of government interventions - En regering kan påvirke markedsligevægten på mange måder. Nogle gange medfører regeringens handlinger en forskydning af udbudskurve, efterspørgselskurve, eller begge kurver. - Kan også medføre, at den efterspurgte mængde er anderledes end den udbudte mængde.

Policies that shift supply curves - Fokuserer på dette, fordi det er mere normalt end at det skifter efterspørgselskurven. Fokuserer på to regerings-udbuds-politikker:

 

Licensing laws  Begrænser antallet af virksomheder, der må sælger varer/goder på markedet. - Den primære effekt er at begrænse antallet af arbejdere i et erhverv. Quotas/kvote  Begrænser typisk mængden af en vare, som en virksomhed må sælge (i stedet for antallet af virksomheder, som må sælge det). - Regeringer bruger ofte quotas til at begrænse import.

- Medfører altså et skift i udbudskurven (drejes væk fra origo), og en bevægelse langs med efterspørgselskurven. - Kan dog være sat så højt, at det ikke begrænser import.

Policies that cause the quantity to differ from the quantity supplied - Nogle regeringspolitikker gør mere end bare at skifte udbuds- eller efterspørgselskurve. Fx kan regeringen styre priserne direkte, hvilket enten giver et overudbud eller en overefterspørgsel.





Price ceilings/ prisloft  Sætter en pris, som prisen IKKE må være OVER. - Har ingen effekt, hvis de er sat over ligevægtsprisen. Shortage = en vedvarende overskudsefterspørgsel. Price floors/prisminimum  Sætter en pris, som prisen IKKE må være UNDER. - Fx minimumsløn på et arbejdsmarked.

2.6 When to use the supply-and-demand model Er der situationer hvor modellen ikke kan bruges eller er mindre relevant? Hvad sker der så?

Kan bruges til markeder hvor der er fuldkommen konkurrence, dvs.:   

 

-

-

Alle er pristagere (ingen forbruger eller virksomhed er stor nok til at have indflydelse på markedsprisen. Det er ofte markeder, hvor det er nemt at komme ind.) Virksomhederne sælger identiske produkter (forbrugerne foretrækker ikke en virksomheds produkt frem for et andet) Alle har fuld information om prisen og kvaliteten af varerne (forbrugerne ved, hvis virksomhedens pris er højere end de andre virksomheders pris, og de er klar over det, hvis en virksomhed forsøger at sælge et dårligere produkt). Omkostninger til handel er lav (ikke tidsforbrug, svært eller dyrt for en køber at finde en sælger og lave en handel. Heller ikke for en sælger at finde og sælge til en køber). Markeder hvor supply-and-demand modellen er brugbar inkluderer landbrug, finans, arbejdskraft, konstruktion, services, engros og detail. Kan ikke bruges til monopoler, oligopoler (marked med få virksomheder, eller markeder hvor de sælger differentierede produkter, så en et produkt fremfor et andet). Til disse markeder bruger vi andre modeller. På disse markeder er virksomhederne prissættere. - Hvis forbrugere har mindre information end en virksomhed, kan virksomheden drage fordel af forbrugerne ved at sælge dem inferiør-kvalitets varer, eller ved at tage en meget højere pris end det de andre virksomheder tager. Her er priserne typisk højere end hvad supply-and-demand modellen forudsiger. Supply-and-demand modellen er ikke helt egnet til brug på markeder, hvor det er dyrt at handle med andre, fordi køberens omkostninger til at finde en sælger (eller omvendt) er høj. Transaction cost/handelsomkostninger = omkostningerne for at finde en handelspartner og lave en handel for en vare, udover selve prisen man betaler for produktet/servicen.

-

Modellen er heller ikke egnet til markeder, med kun få eller ingen virksomheder. Fx elektricitet, differentierede produkter (film), forbrugere der ved mindre end sælger om kvalitet og pris (brugte biler) eller høje handelsomkostninger (atom turbinemaskiner)

Afsnit 3.1-3.3 – betydningen af hældningen på udbuds- og efterspørgselskurver og elasticitet. - Prøv at forstå definitionerne og sammenhængen mellem elasticiteter og ligevægt på et marked.

3.1 How shapes of supply and demand curves matter Formerne på udbuds- og efterspørgselskurverne bestemmer, hvor meget et ”shock” påvirker ligevægts- pris og mængde. Hvordan effekten af et ”udbudsshock” afhænger af formen på efterspørgselskurven:

3.2 Sensitivity of the quantity demanded to price - Kan forudsige effekten på prisen (og omsætningen) af ens product, når der sker et skift i markedsudbuddet. Elasticitet = den procentvise ændring i en variabel, som et svar på en given procentvis ændring i en anden variabel.

Price elasticity of demand Priselasticitet af efterspørgsel = den procentvise ændring i den efterspurgte mængde, som et resultat af en given procentvis ændring i prisen. Formel: =

∆Q ∗p %vis ændring iefterspurgt mængde ∆ Q / Q ∆ P = = %vis ændring i pris ∆ P /P Q

Et minus foran efterspørgselselasticiteten illustrerer ”Law of demand”: Forbrugere efterspørger en mindre mængde, når prisen øges. - Hvis efterspørgselselasticiteten fx er -3, betyder det at den efterspurgte mængde falder med 3%. Efterspørgselselasticitet ved en generel lineær funktion: e =

−b∗P Q

- b er funktionens hældning. Her er b konstant lang med linjen, med p/Q varierer, og derfor gør elasticiteten også det. Jo højere pris, jo mere negativ elasticitet. Elasticiteter langs med efterspørgselskurven - Efterspørgselselasticitet er forskellig i hvert punkt på en nedadgående kurve, men den er konstant ved horisontale og vertikale efterspørgselskurver.

E (elasticitet) =

%vis ændring iefterspørgsel %vis ændring i pris

Horisontal efterspørgselskurve:

Vertikal efterspørgselskurve:

- Ved den horisontale vil folk købe så meget som virksomhederne når sælger, når prisen er p* eller derunder. Hvis prisen er over, vil de ikke købe noget. Fx når forbrugere ser produktet som værende identisk med et andet produkt. - Den vertikale efterspørgselskurve er perfekt uelastisk overalt. Her er elasticiteten = 0. - Efterspørgselskurven for essentielle varer (varer som man køber uanset pris) er perfekt uelastisk/vertikal - Efterspørgselskurven er perfekt elastisk/horisontal, når der er tale om fuldstændig ens varer. (Den første graf)

Efterspørgselselasticitet og omsætning Alle ”shock”, der medfører ændringer i ligevægtprisen, har indflydelse på industriens omsætning (P*Q). - ”Short-run” elasticiteter afviger fra ”long-run” elasticiteter. - Om omsætningen stiger eller falder når prisen øges, afhænger af efterspørgselselasticiteten.

Efterspørgselselasticiteter over tid - Formen på efterspørgselskurven afhænger af den relevante periode  Short-run elasticiteter kan være forskellige ift. long-run elasticiteter. To faktorer, der afgør, om short-run elasticiteter er større eller lavere end long-run elasticiteter: letheden ved udskiftning og opbevaringsmuligheder. - Ved varer der er nemme at opbevare eller har lang levetid, er short-run efterspørgselskurver ofte mere elastiske end long-run.

Andre efterspørgselselasticiteter:

Indkomst elasticitet =

∆Q ∗Y %vis ændring iefterspurgt mængde ∆ Y = %vis ændring iindkomst Q

- Hvis den efterspurgte mængde øges, når indkomsten stiger  Positiv indkomstelasticitet og omvendt. - Indkomstelasticitet spiller en vigtig rolle i vores analyse af forbrugeradfærd i kapitel 5. - Nødvendighedsvarer som mad  Indkomstelasticitet oftest mellem 0 og 1. - Varer, der af samfundet ses som luksusvarer  Generelt indkomstelasticitet større end 1.

∆Q ∗P 0 ∆ P0 ∆ Q/Q Krydspriselasticitet = %vis ændring i efterspurgt mængde = = %vis ændring i pris på en anden vare ∆ P0 / P0 Q - P0 er prisen på den anden vare. - Negativ krydspriselasticitet  Varerne er komplementære (en stigning i prisen på den ene vare medfører et fald i salget på den anden vare. Fx kaffe og kaffefløde) Her forskydes demand kurven mod venstre. - Positiv krydspriselasticitet  Der er tale om substituerende varer. Dvs. hvis prisen på den anden vare øges, køber man mere af denne vare. De erstatter altså hinanden.

3.3 Følsomhed af mængden, der udbydes ift. prisen Udbudselasticitet ∆Q ∗p %ændringi udbudt mængde ∆ Q/Q ∆ P Udbudselasticitet: η= = = Q ∆ P /P %ændringi pris - Udbudselasticiteten beskriver bevægelsen langs med udbudskurven, når prisen ændres. Efterspørgselselasticitet beskriver bevægelsen langs med efterspørgselskurven. - Hvis udbudskurven stiger, er udbudselasticiteten positiv (elastisk). - Hvis udbudskurven falder, er udbudselasticiteten negativ (uelastisk). Udbudsfunktionen for en lineær udbudskurve er: q = g +hp , hvor g og h er konstanter.

Elasticitet langs med udbudskurven - Ved de fleste udbudskurver varierer elasticiteten langs med udbudskurven. Elasticiteten for en lineær udbudsfunktion:

( Qp )

η=h

- Ligesom ved efterspørgselskurver, er en vertikal udbudskurve perfekt uelastisk, og en horisontal udbudskurve er perfekt elastisk.

Udbudselasticiteter over tid - Udbudskurver varierer i short-run og long-run. Har mulighed for at øge produktionen på kort sigt ved at ansætte flere folk, men kapital (maskiner og jord) kan ikke ændres på kort sigt, men kun på lang sigt.

3.4 Elasticiteter ved skat af salg To slags ”sales tax”: - Ad valorem tax: for hvor dollar forbrugeren bruger, får staten en del - Specific unit tax: Regeringen får en bestemt mængde dollar per enhed af output.

En specifik skats effekt på ligevægten Hvis en forbruger betaler p til virksomhederne, og regeringen tager t i skat så beholder virksomhederne p-t. - Dvs. at for pris forbrugerne betaler, så er virksomhederne villige til at udbyde mindre end før skatten kom. - Skatten medfører en forskydning af enten udbuds- eller efterspørgselskurven, alt efter hvem der betaler. Den forskydes præcis med skatten, og danner herefter en ny ligevægt. - En specifik skat medfører at ligevægtsprisen, som forbrugere betaler, stiger, ligevægtsmængden falder, og skatteomsætningen stiger.

- Regeringens skatteomsætning skrives: T =tQ

Markedsligevægten er ens, uanset om regeringen beskatter forbrugerne eller udbyderne. Efter-skat ligevægten er den samme, uanset om regeringen opkræver skatten fra forbrugere eller virksomheder. Kan løse skatte-problemer enten ved at forskyde udbudskurven eller efterspørgselskurven. Dette fremgår også af figuren over dette afsnit.

Virksomheder og forbrugere deler byrden af skatten Incidence of a tax on consumers = den del af skatten som forbrugerne betaler. Udregnes Ændringen i prisen som virksomhederne modtager =

∆p ∆t

( p2−t )− p 1

Effekten af skatten afhænger af elasticiteter. - ”The tax incidence on customers” afhænger af udbuds- og efterspørgselselasticiteter. Ændringen i prisen forbrugerne betaler,

( )

∆p η = ∆t η−ε

Hvor n er udbudselasticiteten i ligevægt, og e er

efterspørgselselasticiteten. - JO MERE ELASTISK EFTERSPØRGSLEN ER, JO MINDRE STIGER LIGEVÆGTSPRISEN, NÅR EN SKAT INDFØRES. - JO MERE ELASTISK UDBUDSELASTICITETEN ER, JO MERE STIGER LIGEVÆGTSPRISEN NÅR SKATTEN INDFØRES.

Ad valorem og specific taxes har samme effekt Subsidier Et subsidie er en negativ skat. Regeringen tager penge fra virksomheder eller forbrugere ved at bruger skatter, men giver penge ved at indføre prissubsidier. - Bruges ofte til at fremme produktionen af specifikke varer og services som bestemte afgrøder, health care, motion pictures og ren energi. - Et prissubsidie sænker ligevægtsprisen og øger ligevægtsmængden. Det medfører altså en forskydning til højre af udbudskurven.

Kapitel 4 – forbrugervalg/consumer choice - Forbrugere står overfor begrænsninger i deres valg. - Forbrugere maksimerer deres well-being...