Terminsprøve i dansk - dvjdvjdvj PDF

Preview

Summary

dvjdvjdvj...

Description

Mille Frederikke Ingerslev 3.D Saxogade

Terminsprøve i dansk

03/03-2021

Analyse og fortolkning af ”Tyngde” Novellen ”Tyngde” er skrevet af forfatteren Jens Blendstrup og er en del af novellesamlingen ”Pludselig flæben” fra 2007, der er en samling af sjove og sørgelige noveller, som beskriver og kritiserer hverdagen i det senmoderne samfund. ”Tyngde” er ligeledes et klassisk eksempel på en postmodernistisk novelle, der søger at gøre op med den tunge og alvorsfulde tilgang til hverdagen og livet generelt.

Det helt centrale i ”Tyngde” er novellens hovedpersoner, Lulu og Nikolajs forskellige livsopfattelser. Novellen fremstiller de to personer som hinandens diametrale modsætninger og det er dette novellen er bygget op omkring. Lulu beskrives som en glad og ligetil pige, hvilket allerede kommer til udtryk i novellens første sætninger, linje 1-2: ”Lulu Andersen var et usædvanligt lykkeligt menneske. Hendes lykke kunne ikke mles eller vejes. Den kunne ikke strækkes ud. Hun var bare gennemglad”. Flere gange i løbet af novellen laves der også sammenligninger mellem Lulu og fugle. Dette ses eksempelvis på linje 65: ”Nej, nej, kvidrede Lulu tilbage” og linje 74: ”Ligesom pipfugle, der bare hopper og hopper”. Fugle symboliserer glæde og frihed og derfor forstærker denne sammenligning således billedet af Lulu som en glad, fri og livsnydende pige. I modsætning til Lulu er så hendes kæreste Nikolaj, der derimod fremstilles meget alvorlig og bekymringsfuld, hvilket bl.a. ses på linje 10-11: ”Jeg hedder Nikolaj, sagde han med en alvor, som helt tog pippet fra hende. Det var ligesom det kom nede fra en dyb, dyb kalkmine fuld af andre alvorlige ting”. Derudover har Nikolaj ingen humor og er ude af stand til at grine. Dette kommer til udtryk på linje 45-46, hvor der står, ”Ha-ha, sagde Nikolaj, for han lo aldrig rigtigt. Han stavede ligesom latteren i stedet for at le”. Dette får ham til at virke unaturlig i sin væremåde, hvor Lulu derimod er meget naturlig. Et andet sted, hvor forskellen mellem de to personer tydligt ses, er ved, hvad de ønsker at arbejde med. Lulu går nemlig på sygeplejeskole, fordi hun gerne vil være god ved andre og hjælpe. Nikolaj går derimod op i at have et arbejde, der er prestige i, hvorfor han en tid har arbejdet med en ph.d. i æstetik og moderne medier og senere bliver en slags ekspert i Tintin. Der ligger samtidig en vis betydning i personernes navne. Nikolaj er et meget almindeligt navn. Der er ikke noget særligt over det og det fremstår uinteressant. Lulu er derimod langt mere sjældent og fremstår sprudlende og livligt. Således hænger navnene altså sammen med hovedpersonernes personlighed.

Side 1 af 4

Mille Frederikke Ingerslev 3.D Saxogade

Terminsprøve i dansk

03/03-2021

Med henblik på forholdet mellem de to hovedpersoner, så står det klart, at forholdet fungerer på Nikolajs præmisser. Dette ses eksempelvis ved, at parret flytter sammen i Nikolajs lejlighed og bliver gift i den kirke, hvor Nikolaj blev døbt. Generelt set prøver Nikolaj at bestemme over Lulu og ændre på hendes personlighed. Omvendt ønsker Lulu ikke at lave om på Nikolaj. Hun accepterer ham, som han er og påvirkes samtidig ikke af, at Nikolaj fortæller hende, hvordan hun skal agere. Hun griner bare af det. Hun synes for eksempel, at det er skønt og skørt, at hun skal tælle til ti, før hun må sige noget.

Kompositionen i novellen er således også opbygget ud fra udviklingen i forholdet mellem Lulu og Nikolaj. Novellen kan nemlig inddeles i tre overordnede dele: Begyndelsen, hoveddelen og slutningen. Begyndelsen er her Lulu og Nikolaj præsenteres. Læseren hører, hvordan parret lærte hinanden at kende og senere flyttede sammen. Hoveddelen starter ca. fra linje 60. Her bliver Lulu og Nikolaj gift og det fortælles samtidig hvordan Nikolaj prøver at ændre Lulu ved at give hende mere tyngde og gøre hende mere alvorlig. Slutningen begynder omkring linje 109. Her er parret på besøg ved Nikolajs forældre og det er endelig lykkes Nikolaj at gøre Lulu mere alvorlig.

I ”Tyngde” er der i den kronologiske handling et interessant vendepunkt, hvor novellen tager en stor og overraskende drejning. Dette sker, da der på linje 68 står: ”Nikolaj havde fundet p, at hun skulle giftes med to strygejern bundet fast til hofterne”. Dette fremstår meget absurd og der sker altså et opbrud med realismen i novellen. Disse brud med realismen sker flere gange i løbet af novellen. Bl.a. også da Nikolaj får Lulu til at gå rundt med tunge vægte på kroppen. Det, at Nikolaj bebyrder Lulu ved først at skulle bære rundt på to strygejern og senere syvkilosvægte og pontoner af bly, kan ses som et billede på, at Nikolaj tynger Lulu. Nikolaj gør altså i overført betydning også livet tungere for Lulu og ødelægger hendes ellers store livsglæde, ved at prøve at lave om på hende, så hun kan blive mere som ham, og han af den grund kan føle sig tættere på hende. Dette lykkes angiveligt til sidst for Nikolaj, men Lulus glæde er samtidig forsvundet, hvilket ses på linje 133-137: ”P samme mde føler jeg mig langt mere knyttet til dig, nu hvor du m kæmpe for at tage dine skridt i livet. Lulu s træt p ham. For første gang kunne hun godt lade være med at smile. Nikolaj blev ellevild. Du er alvorlig, skat. Hvor er det godt”. Tyngden kan derudover også ses som et billede på at bære andres byrder og tage ansvar for ting, der egentlig ikke gør noget godt for en selv. Sætningen ”Det blev nu snart en vane at g med anden

Side 2 af 4

Mille Frederikke Ingerslev 3.D Saxogade

Terminsprøve i dansk

03/03-2021

vægt end sin egen, som Nikolaj kaldte det” på linje 107 kan ses som et eksempel på at illustrere dette, hvor Lulu har påtaget sig en stor byrde pga. Nikolajs ønsker, men ikke hendes egne. Sidst kan tyngden fra Nikolajs side ses som et forsøg på at få Lulu til at opleve selve livets tyngde, fordi han mener, hun er for overfladisk. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem hans begrundelse af, hvorfor Lulu skulle bære på strygejern til deres bryllup, hvor han siger, at hun derigennem ville opleve begivenheden mere intenst samt linje 108, hvor der står ”Det klædte hende at bruge lidt af sin lykke p at bære sig selv”.

Et centralt tema i novellen er uden tvivl det glade og lette over for det tunge og alvorlige og generelt set modsætninger. Samtidig er kærlighed og det at være villig til at ændre sig selv for en anden person også et centralt tema i novellen. Kærlighed har en tendens til at kunne få folk til at glemme sig selv, fordi de så brændende ønsker at gøre deres partner glad og derfor tilpasser sig den andens ønsker, holdninger og meninger. Det er også det, der til sidst sker for Lulu i denne novelle, hvor hun til sidst ikke har lyst til at smile eller grine, selvom det er det, der gennem hele novellen har kendetegnet hendes person. Samtidig gør novellen opbrud med en trist tendens til at tynge andre og bebyrde hinanden med problemer og negativitet. Dette er ofte noget, der finder sted i et parforhold, hvilket det altså også gør i denne novelle. Nogle mennesker har svært ved at acceptere forskelligheder og det, at alle ikke opfatter tingene på samme måde som en selv. Det nytter dog ikke at prøve at ændre på folk, ligesom Nikolaj gør, fordi han ikke kan kapere, at Lulu ikke er ligeså alvorlig som ham selv. Der er ikke nogen livsopfattelse, der er mere rigtig end en anden og dette er ligeledes et klart budskab fra novellens side.

Et spørgsmål novellen får læseren til at tænke over er, hvem der i virkeligheden har det mest indholdsrige liv af Lulu og Nikolaj. Nikolaj mener naturligvis, at det er ham selv. Det er også ham, der på ydersiden lever på den mest alvorlige måde og mener, at Lulu er overfladisk og uden omtanke. I virkeligheden er det dog Lulu, der har mest ”tyngde” indeni. Lulu bruger sin livsglæde på at hjælpe andre og sprede positivitet, hvor Nikolaj bruger sin alvor på at arbejde med tegneserier.

Ud fra både analysen og fortolkningen er det helt tydligt, at novellen ”Tyngde” tilhører den litteraturhistoriske strømning, postmodernismen, og har dermed flere postmodernistiske træk.

Side 3 af 4

Mille Frederikke Ingerslev 3.D Saxogade

Terminsprøve i dansk

03/03-2021

Blandt andet ligger det senmoderne samfund op til en stor alvor og ansvarsbevidsthed, hvor der er en masse vigtige ting, samfundet fortæller os vi skal nå. Dette gælder bl.a., at man skal tage en god uddannelse, tjene en masse penge og skabe sin egen familie. Alt dette er jo egentlig muligheder, man som menneske har, men pga. den måde samfundet har en tendens til at binde det omkring én på, opfattes det som tunge byrder i stedet. Her har personers indstilling til tingene dog en stor betydning, fordi alvor ikke på nogen måder gør en glad, men det gør derimod grin, livsglæde og positivet som også klart kommer til udtryk gennem denne novelle.

Novellen kan i sin helhed ses som et opgør mod modernismen. Den modernistiske litteratur er nemlig kendetegnet ved stor alvor og fokuserer ofte på problematikker. Postmodernismen ser derimod mere lyst og let på tilværelsen og fokuserer samtidig på muligheder og ikke problemer i det senmoderne samfund. Novellen ”Tyngde” kan derfor ses som en del af dette opgør mod den alvorlige modernisme, som Nikolaj repræsenterer. Samtidig viser novellen gennem Lulu, hvordan den glade og lette tilgang til livet kan være langt mere tilfredsstillende. En vigtig pointe i postmodernismen er ligeledes, at der ikke er nogen tilgang eller mening, der er bedre eller mere rigtig end en anden. Det glade og lette kan være mindst lige så godt som det tunge og alvorlige.

Traditionelt for postmodernismen er ligeledes at tage udgangspunkt i traditionel realisme ved ligesom i ”Tyngde” at bruge genkendelige personer i genkendelige miljøer, men samtidig at eksperimentere med eksempelvis groteske indslag, som at skulle have bundet to strygejern fast til hofterne til sit bryllup. Novellen leger således med forholdet mellem virkelighed og fiktion. ”Tyngde” er derfor uden tvivl en eksperimenterede tekst og dette kan muligvis skyldes den kulturelle frisættelse, der ses i postmodernismen.

Side 4 af 4...