22. direkte krav1 - Disposition til mundtlig eksamen PDF

Title 22. direkte krav1 - Disposition til mundtlig eksamen
Author Kasper Gade
Course Entrepriseret
Institution Aalborg Universitet
Pages 4
File Size 134.3 KB
File Type PDF
Total Downloads 29
Total Views 129

Summary

Disposition til mundtlig eksamen...


Description

Disposition om direkte krav Direkte krav – AB 92 Ved krav ifm. Mangler er det normale at man holder sig til sin kontraktpart     

Direkte krav: Den situation at en bygherre retter krav vedr. en mangelfuld ydelse mod en anden end sin medkontrahent (f.eks. hvis E er gået konkurs og BH således ønsker at rejse kravet mod E’s UE Bygherren får et afledet krav mod underentreprenøren hvis Bygherren har et krav mod hovedentreprenøren Underentreprenøren ville kunne mødes med samme krav af hovedentreprenøren Underentreprenøren har ikke nogen beskyttelsesværdig interesse i, at kravet ikke kan fremsættes mod ham Hans forpligtelse bliver ikke derved større Afledet krav: bygherren har samme ret mod underentreprenøren, som hvis han havde fået transport på hovedentreprenørens krav mod underentreprenøren (han behøver dog ikke faktisk at have fået transport ved direkte krav) -> altså direkte krav omhandler en anden situation end den hvor BH har fået transporteret kravet til sig



Direkte krav mod UE     

      

UE står ikke i noget kontraktsforhold til BH Det krav BH oftest vil gøre gældende mod UE er et afhjælpningskrav Det er relativt ubetænkeligt at give BH medhold i et krav mod en UE hvis det lægges til grund at BH har et krav mod HE og UE vil kunne mødes af samme krav for HE Dette forudsætter sog, at UE over for BH bevarer de indsigelse som han ville have haft overfor HE hvis HE gjorde kravet gældende Dette er udtryk for cessionssynspunktet eller indtrædelsessynspunktet

Et andet spørgsmål er om BH kan rejse et selvstændigt krav mod UE Selvstædnige krav hviler på deliktsynspunkter og ikke cessionssynspunkter Erstatning uden for kontrakt Sådan en krav er ikke størrelsesmæssigt begrænset som i cessionsynspunktet (UE beholder ikke sine indsigelser overfor BH) Sådan et krav krlver særlig begrundelse -> f.eks. fortsæt eller grov uagtsomhed ved UE (har udført faglig uforsvarlig arbejde eller anvednt uegenet materialer ved grov uagtsomhed) -> medfører et deliktkrav fra BH mod UE Efter nyere praksis er det tvivlsomt om der kan opstilles særlige betingelser for at indrømme BH direkte krav mod UE når der er tale om udførelsesfejl



Direkte krav udenfor kontrakt kræver en særlig begrundelse, sædvanligvis retsbrud -> i AB92 er dette udgangspunktet (altså retsbrudssynspunktet) hvorimod AB18 er cessionssynspunktet(så i AB18 skal man vurdere hver enkelt kontrakt og påse ansvarsbegrænsninger i disse aftaler) 

F.eks. Hvor underentreprenøren bevidst eller groft uagtsomt har udført fagligt uforsvarligt arbejde eller anvendt materialer, som han vidste var uegnede til formålet



Efter nyere retspraksis vedr. AB 92 er det tvivlsomt om der kan opstilles særlige betingelser for at indrømme bygherren et direkte krav mod underentreprenøren når der er tale om udførelsesfejl



Udenfor AB: Usikkert om køber kan rette krav direkte mod sælgers kontrahent Dette udgangspunkt fraviges, hvis der er tale om produktansvar eller deliktansvar



Der er altså i almindelighed ikke grundlag for at rejse afledet krav mod et tidligere led i kæden og et selvstændigt krav kræver særligt retsgrundlag (kvalificeret culpa)

Direkte krav mod (under)leverandør        

Leverandøren har kun kontraktsforhold med E Det primære krav her er ikke afhjælpning UG: en køber må holde sig til sin egen sælger U: produktansvar og deliktsansar for sælgerels hjemmelsmand Der er således ikke noget grundlag som UG for at tale om et afledet krav mod leverandøren Dog kan et selvstædnigt krav rejses hvis der er et særligt retsgrundlag som kan findes i culpa Der skaæ være tale om mere kvalificeret forhold (mere end blot simpelt uagtsomhed Men:

Byggeleveranceklausulen (denne type klausul: at der skal rettes et krav mod den leverandøren leverer til før der kan rejseskrav mod L -> altså L’s kontraktspart skal der rettes et krav mod før L kan gøres ansvarlig) -

Direkte krav mod leverandøren, hvis der ikke kan rettes krav mod egen kontraktpart Leverandøren kun ansvarlig i det omfang hans egen leverance er mangelfuld Ansvarsbegrænsninger i leverandørens kontrakt med entreprenøren opretholdes

AB viderefører disse punkter f.eks. i AB 92 § 5, stk. 5 smh. med § 10, stk. 4 I AB 92: ansvarsbegrænsningers gyldighed ifm. Direkte krav ikke afklaret -

Ikke opretholdt i praksis (Bobledæk) -> en rådgiver skulle projektere betondæk, UR skulle lave statiske beregninger -> ansvarsbegrænsning på 80k mellem UR og R. Der var fejl på dækkene som følge af statiske beregenger -> BH’s krav 65,4 millioner -> UR blev ansvarlig for de 65.4 millioner uanset ansvarsbegræsningen (så i AB92 opretholder man ikke ansvarsbegrænsninger mellem kontraktsparter)

Ændret ved AB 18? 

I AB fmreågr det af §8 at E har ret til at anvende UE*ere når dette er naturligt

  

E hæfter overfor BH for sin UE’er Dog skal E oplyse BH om hvis han anvender UE’ere Forskellen er at i AB18 fremgår det direkte at BH ikke kan anvende reglerne om retsbrudssynspunkt -> kun hvis der er tale om grov uagtsomhed -> AB18 bygger således primært på cessionssynspunktet

Direkte krav i AB 18(Cessionssynspunkt)(Fremgår direkte af stk. 4 og 5.

 her gælder en ansvarsbegrænsning i kontrakterne for BH -> altså hvis der mellem en UR og R er en ansvarsbegræsning så vil BH være begrænset af denne når han retter krav direkte mod UR uden om R -> ikke tilfældet i AB92 Dette fremgår direkte af stk. 5 at et ,direkte mangelkrav er undergivet de begrænsninger der følger af kontraktsfohorldende både mellem BH og E og mellem E og UE eller leverandør jf. stk. 5 Følger af § 8, stk. 4 og 5 Udtryk for en ansvarsbegrænsning Forskellen er: Udfyldende entrepriseret om direkte krav: (retsbrud) 

Bygherren kan rette erstatningskrav mod underentreprenøren iht. reglerne om erstatning udenfor kontrakt (solidarisk hæftelse, hvis begge dømmes)



Underentreprenøren kan ikke modregne med krav, som han har mod hovedentreprenøren (kravet er jo mod kontraktparten)



Sædvanlige ansvarsbegrænsninger, som er aftalt i begge kontraktforhold BH - E og mellem E – UE (f.eks. Som følger af AB kan opretholdes) er BH ikke begrænset af Kræver dog at underentreprenøren har handlet uagtsomt (begået fejl)



Aftalte ansvarsbegrænsninger kan underentreprenøren ikke gøre gældende

AB 18 § 8, stk. 4 og 5 Direkte krav iht. AB 18 (indtrædelsessynspunkt) 

BH skal godtgøre at han ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføre kravet mod E



Underentreprenørens ydelse skal have samme mangel som (hoved-)entreprenørens



Det ansvarspådragende forhold skal være ansvarspådragende i begge kontraktforhold (BH - E og mellem E – UE)



Ansvarsbegrænsninger fra begge kontraktforhold opretholdes uanset om bygherre kender disses omfang jf. stk. 5



Bygherren giver afkald på at rejse krav om erstatning udenfor kontrakt derudover(man kan ikke rejse krav efter cessionssynspunkt for så bagefter også at rejse krav efter retsbrudssynspunkt)



Direkte krav er undergivet AB 18’s tvisteløsningsbestemmelser (konflikttrappe, mv.)



Entreprenøren skal på bygherres anmodning dokumentere at UE’ere / L’ere har accepteret at direkte krav iht. AB 18 § 8 kan rettes mod dem



Underentreprenøren kan modregne med krav, som man har mod hovedentreprenøren, overfor bygherren



Kun hvis der er tale om forsætligt eller groft uagtsomt forhold kan bygherren gøre gældende, at de aftale ansvarsbegrænsninger ikke er forpligtende -> dermed direkte krav på retsbrudssynspunkt

Særligt om nominerede underentreprenører Tilfælde, hvor bygherren foreskriver anvendelse af bestemte underentreprenører overfor entreprenøren  

UG: den der har påtaget sig en entreprise som HHE hæfter over for BH for at entreprisen færdiggøres i rette tid og uden mangler hvad enten HE anvender UE’ere eller ej Modstykket hertil er at HE selv vælger sine UE’ere

(altså BH vil have, at HE eller TE anvender bestemte UE’ere)(afskærer hans frie valg af UE’ere) -

Formelt har bygherren kun kontrakt med hovedentreprenøren Reelt har bygherren pålagt hovedentreprenøren en bestemt underentreprenør Tilsv. f.eks. et bestemt materiale eller en bestemt udførelsesmetode

Hvem der hæfter for underentreprenøren beror på den konkrete aftale -

-

Er det klart aftalt, at hovedentreprenøren er HE for underentreprenøren? Hvis ja så taler det for at HE hæfter. Har parterne ageret i overensstemmelse hermed? Har hovedentreprenøren fået hovedentreprenørsalær? Taler for at HE hæfter Foreligger der særlige grunde til at hovedentreprenøren alligevel ikke skal hæfte for underentreprenøren? F.eks. om: o Er det underentreprenøren, som har valgt materialer, mv. som er mangelfulde / uegnede? Hvis BH ikke gør klart at det er HE der hæfter for ham -> så hæfter BH nok men ovenfornævnte momenter vil indgå i vurderingen af hvem der hæfter for den udvalgte UE...


Similar Free PDFs