Pierre Bourdieu - The forms of capital PDF

Preview

Summary

Grundige noter til Pierre Bourdieus 'The forms of Capital' til grundkurset i sociologi på RUC...

Description

The forms of Capital (Pierre Bordieu) Kort resumé: Denne tekst handler om de forskellige former for kapital – Herunder specielt kulturel- og social kapital. Disse kapitaler kan bruges som valuta i forskellige sammenhænge, og kan også konverteres som stedfortræder for hinanden. Teksten er fra Pierre Bourdieu i 1986. Nøgleord og begreber: 

Kapital: Primært 3 kapitalformer (som vist nedenfor). De forskellige kapitaler skal forstås som en ressource i samfundet til, at få adgang til magt og materiel rigdom. Social kapital: En fællesnævner for sammenhængskraften i små, såvel som store samfund. Fx: Nationer, samfund, organisationer, familier osv. Denne sammenhængskraft skaber værdi, som kan bruges som ressource i givne situationer. Kulturel kapital: Evnen til at skabe et netværk. Man har meget kulturel kapital, hvis man har et stort netværk. Man skaber samtidig dannelse og sproglige kompetencer, således at man kan begå sig i de højere klasser i samfundet. Økonomisk kapital: Er en form for adgang til penge og materielle goder.



Symbolsk kapital: Kan enten være en handling eller egenskab, som individerne i en gruppe tilskriver negativ eller positiv værdi. Dette kan være prestige, anerkendelse eller lignende. Symbolsk kapital udspringer ofte fra de andre kapitaler.

Noter: Kulturel kapital: Kulturel kapital kan eksistere i 3 former: 

The embodied state (Den kropslige tilstand)



The objectified state (den objektiverede tilstand)



The institutionalized state (den institutionaliserede tilstand) Den kropslige tilstand (The embodied state):



Handler om den viden vi hver især aktivt skaffer os i form af nyheder, uddannelser osv. Men også passivt i form af arv, det sociale samfund og traditioner.



Ulig nogle af de andre kapitaler er det ikke overførtbar med det samme, men noget som udvikles over tid da det ændrer frem og tilbage i individets habitus. (Adfærd og måden vi tænker/handler) Den objektiverede tilstand (The objectified state):



Handler om et individs egenskab i form af fx kunstmalerier, evne til at spille instrumenter, monumenter, skriveevner osv. Som hver især er overførtbar til diverse formål som økonomisk gevinst, opnå en vis social status eller andet. Den institutionaliserede tilstand (The institutionalized state):



Handler om en offentlig institutions formelle anerkendelse af et individs kapital, det kunne være en akademisk uddannelse eller professionelle kvalifikationer.



Den største social rolle som den institutionaliserede tilstand spiller qua disse formelle anerkendelser kommer fx i form af de forskellige jobs vi har. Disse anerkendelser (fx eksamensbevis) giver individet en kulturel kapital indenfor det givne område som jobbet ligger i. Det giver samtidig muligheden for at måle den kulturelle kapital individ vs individ. Social kapital:



Social kapital er en form for ressource eller rigdom i form af viden. Det kan være et øjebliksbillede af individet eller den potentielle viden individet kan tilhøre i kraft af netværk som alle deler den tilegnede viden i gruppen. Disse grupper kan være en gymnasieklasse, en skole, en fest, en familie eller alt andet som har en sammenhængskraft i form af institutioner.



Et individs mulighed for at blive hørt, ændre ting eller bare blive inddraget kan afhænge af størrelsen og kvaliteten i netværket i den sociale kapital. Jo flere individer, desto automatisk mere viden skulle man formode. Dog kan et mindre netværk, men med højere faglig klasse og viden stadig gøre et mere markant indtryk.



De fleste konstitutioner har mere eller mindre en form for lederskab, som fungerer som gruppens forlængede arm (talsmand) i al deres viden/sociale kapital. Dette kan i et land være præsidenten/statsministeren, i byen borgmesteren, i familien personen med mest autoritet eller lign. Disse ledere snakker ikke kun for dem selv, men for hele institutionens interesser. Konverteringer:



Nogle materielle goder og servicer kan opnås alene ved brug af den økonomiske kapital (penge), uden anden form for sekundært bidrag. Men andre fornøjelser kan kun opnås ved brug af fx den sociale kapital, som et individ har opnået. Denne sociale kapitel kan ikke på samme måde veksles til valuta, medmindre den sociale kapital har været stabil og i en anerkendt samfundsklasse i tilpas nok tid.



Logikken siger derfor, at den økonomiske kapital ikke er hævet over nogle af de andre kapitaler, da det er det givne felt der forudsætter hvilken kapital form der er praktisk at bruge.

Hovedpointer: Centrale begreber og deres betydning. 

Kapital formerne kan ses som forskellige måder at komme ind i højere sociale klasser. Der er der den direkte i form af økonomisk kapital, hvor man kan købe sig til magten eller de materielle goder. Der er den sociale kapital, hvor man via en specifik tilknytning til en gruppe mennesker kan

stige i klasserne og få indflydelse. Men der er også den kulturelle, hvor man er meget mere afhængig af sig selv og de egenskaber man har tillært sig gennem livet. Det kan være årtiers uddannelse, eller en speciel evne til at mestre en kunstform, instrument eller andet.

Relevante teoretikere: 

Pierre Bourdieu (1930-2002):



Født i Frankrig 1. august 1930 og døde 23. januar 2002.



Fik sin akademiske uddannelse på den Franske eliteskole ”École Normale Supérieure”, hvor han studerede filosofi, antropologi og sociologi.



Sluttede sin karriere i det franske samfunds allerhøjeste topklasse som professor ved Collége de France i Paris.



Bredt anerkendt fransk sociolog og antropolog.



2 hovedværker skiller sig ud: ”La distinction (1979) og La misére du monde (1993).

Andre refleksioner: 

Teksten fremlægger synspunktet, at det er umuligt redegøre for strukturen og funktionen i den sociale verden medmindre man medtager alle de kapitalistiske former og ikke kun en form....