Lektion 20 - Forsamlingsfrihed PDF

Preview

Summary

Grundlovens § 79, EMRK artikel 11, "Hvad er en forsamling?", Minimumskravet, Blokeringer, Indhold i forsamlingsfriheden, "Hvem tilkommer forsamlingsfriheden?", Formel forsamlingsfrihed, Materiel forsamlingsfrihed...

Description

Lektion 20 – Forsamlingsfrihed Pensum: IGR, kapitel 10 (21 sider).

Generelt Forsamlingsfriheden står beskrevet i grundlovens § 79 og EMRK artikel 11. Der er antaget en vis positiv forpligtelse til staten, om at beskytte ikke-voldelige demonstrationer mod voldelige. GRL § 79

EMRK art. 11

Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed1, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser. Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.

Hvad er en forsamling? Ikke direkte fastlagt i Grl § 79 og EMRK art. 11. (s. 319). Minimumskravet Flere personer om fælles formål samles på samme tid og sted (s. 320).2 Skal forsamlingen har et ytringsformål? Traditionelt har det været antaget at formålet med en forsamling har været at ytre sig. (s. 320) Retspraksis siger at adgangen til at give sin mening at kende kun er ét af formålene (s. 321). Sammenfattende må forsamlingsfriheden omfatte enhver form for viljesbestemt forsamling. Blokeringer? Formodentligt en forsamling og derfor omfattet af EMRK art. 11 Men straf er okay grundet legitime indgrebsmuligheder (s. 322, note 8). 1 Foreningsfriheden er ikke pensum 2 En forsamling er dermed ikke en tilfældig sammenstimlen af mennesker, fx tilskuere ved færdselsuheld eller brand. Ikke anerkendelsesværdigt formål.

Kig desuden på Er der en ledelse? Er der en plan? Er der sket en anmeldelse?

Indhold i forsamlingsfriheden Hvem tilkommer forsamlingsfriheden? Enhver person på dansk territorium (både grl § 79 og EMRK art. 11). Staten har dog efter folkeretten, ret til at kontrollere udlændinges indrejse i landet. Det vil sige, at der er et indgreb i forsamlingsfriheden, men statens suverænitet går over dette. Retten tilkommer kun ubevæbnede (grl)/fredelige (emrk) forsamlinger. I EMRK er en forsamling ufredelig hvis dens kollektive hensigt er voldelig (s. 323) Se Cisse (2002), hvor en overtrædelse af lovgivningen ikke automatisk gør forsamlingen ulovlig. (s. 329)

Formel forsamlingsfrihed Den formelle forsamlingsfrihed handler om forbud mod forudgående tilladelse. En pligt til at anmelde kan dog godt kræves. En forsamling kan dog ikke opløses på grund af manglende anmeldelse. Her gælder en lempelse af kravene for indgreb og statens positive forpligtelse.

Materiel forsamlingsfrihed (1) Farlige forsamlinger kan opløses, (2) indendørs forsamlinger, der udvikler sig til opløb, kan opløses, (3) politiet må overvære offentlige forsamlinger, (4) indgreb kan efter omstændighederne accepteres.

Indgreb i forsamlingsfriheden Umiddelbart giver GRL en bedre beskyttelse  forsamlingen skal udgøre en fare for den offentlige fred. Men antaget i dansk ret, at andre hensyn kan nødvendiggøre forbud eller opløsninger. EMRK giver mere generelle undtagelser  Hjemmelskrav, nødvendigt i et demokratisk samfund og anerkendelsesværdige hensyn (stk. 2). Forbud/opløsning En opløst forsamling er et opløb, jf. GRL § 80. Enkelte uromagere kan ikke begrunde et indgreb overfor hele forsamlingen. Anholdelse? Anholdelse vurderes først og fremmest som frihedsberøvelse.

Kan også ses som indgreb i forsamlingsfriheden, hvis anholdelsen sker på grund af deltagelse i fredelig forsamling.

Opgaver Opgave 1. Forberedelsesspørgsmål, forsamlingsfrihed. Folkeret og Grundrettigheder Begreb og indhold: 1. Hvad er en forsamling ift. et opløb? 2. Er der krav om et ytringsformål for at definere som forsamling? Nej, det er der ikke, men det er en af tingene som kan definere en forsamling (s. 320) 3. Er fysiske blokader omfattet af beskyttelsen? Ja, som udgangspunkt (s. 322). Straf kan dog stadig gives. 4. Hvilken personkreds er beskyttet? Alle som er indenfor statens territorie. 5. Fredelig eller ufredelig – hvad betyder det? Handler om hensigten. 6. Kan der stilles krav om forudgående anmeldelse? Nej. Et krav til forudgøende anmeldese af offentlige forsamlinger kan ikke kræves. (s. 325). Der er dog en pligt til at anmelde offentlige forsamlinger. I Danmark er dette 24 timer før afholdelse. Denne pligt tjener et praktisk formål, så politiet kan holde øje at alt foregår ordenligt. En forsamling kan ikke opløses på grund af manglende anmeldelse. Indgreb: 1. Kan der udstedes forbud mod forsamling – eller kan den lovligt opløses? 2. Kan begrænsninger med hensyn til forsamlingens tid og sted være legitime? 3. Vil anholdelse og retsforfølgning af demonstranter være krænkelse? 4. Er indgreb mod forsamlingens ytringer legitimt?

Se opgave 14 - Kirkeasyl...