Mediekonvergens - Foredragsnotater 5 PDF

Title Mediekonvergens - Foredragsnotater 5
Author Emilie Thorsen
Course Medieteori og -analyse I
Institution Syddansk Universitet
Pages 3
File Size 972.1 KB
File Type PDF
Total Downloads 97
Total Views 130

Summary

Mediekonvergens noter...


Description

9.11.Mediekonvergens Ovenstående faktorer spiller ind, når interaktionen går fra en tv-udsendelse til sociale medier og applikationer. Castells og McLuhan har givet os indsigt i, at såvel netværket som medierne spiller en rolle, når indhold formes, og Web 2.0 er med til at karakterisere hvordan alle kan bidrage til dette. Vi anvender i dette afsnit om mediekonvergens, medieforskeren Henry Jenkins til at forstå, hvordan disse faktorer spiller ind, hvis der skal være sammenhæng i indholdet. Han arbejder med begrebet Media Convergence, eller mediekonvergens og beskriver, at konvergens opstår på baggrund af teknologiske, industrielle, kulturelle og samfundsmæssige faktorer (Jenkins, 2006, p. 3). Det vil sige, at konvergens kan være forskelligt alt efter hvad, der har betydning på det givne tidspunkt. En Convergence Culture, det vil sige en konvergenskultur, beskriver han som essensen af, hvordan der formes, opbygges og udvikles kommunikation gennem flere mediekanaler i forskellige kulturer. For at skabe mediekonvergens og sammenhængende kommunikation påpeger Jenkins, at mediernes aktuelle tilstand skal vurderes (Jenkins, 2011). Her åbner han op for, at konvergens kan ændre sig, alt efter hvordan medierne præger kulturen. Han pointerer, at mediers tilstand bærer præg af strømmen i medierne, indhold på platforme, udvikling i medieindustrien samt modtagernes dynamiske karakter (Jenkins, 2006, p. 2). Den såkaldte aktuelle status har således betydning for, hvordan mediekonvergensen kan skabes i den kultur, den er en del af, hvorved det kan være varierende hvilke medier, der kan bidrage. Begrebet Groundswell, nævnt i afsnittet ovenover, giver indblik i, at strømningen i medierne bærer præg af sociale processer. På platforme, hvor Web 2.0 er muligt, skabes brugergenereret indhold, som virksomheder ikke kan undgå, hvilket tidligere eksempler har påvist (jf. afsnit 9.10. Sociale medier – En klassificering). I dag bærer mediekonvergens således præg af de teknologiske muligheder og udviklinger samt aktørernes aktivitet. Set i forhold til virksomheder, bør dette ifølge Li og Bernhoff ikke ignoreres. Kirsten Dinesen beskriver hvordan, digitale muligheder er med til at skabe en mediekonvergens, som kan ses som en form for kobling mellem medier (Dinesen, 2008, p. 16). Hun belyser i 2008, at de digitale muligheder på det tidspunkt er en måde at skabe sammenhængen mellem medier. Selv skriver Dinesen i sit forord, at hun erkender den fart, udviklingen indenfor emnet har, og at hun derfor opfordrer til at dele erfaringer på www.thepullsociety.dk (Dinesen, 2008, p. 8). Hermed skaber hun en form for mediekonvergens, jf. Jenkins begreb, da hun på baggrund af sin bog, som er et ældre medie, opfordrer til interaktion online, hvorved hun kobler medier på baggrund af, at modtagerne kan være sociale og selv bidrage til indhold i nutidens mediebillede. Samme form for konvergens ses i Peter Svarres bog om sociale medier, når han opfordrer til deling af oplevelser med bogen, og strategier i forhold til sociale medier paandre platforme:

Eksempel 10 Her ses hvordan, en afsender forsøger at supplere det traditionelle, og lidt ældre boglige medie, med nyere medier i form af nogle, der tillader online dialog så som Twitter. Sammenhængen ses også i, at brugeren kan scanne en QR kode og på denne måde bidrage med indhold. Dinesen anvender begrebet konvergens i en dansk kontekst, og hvor Jenkins beskriver, at ”medier” kan skabe sammenhæng (Jenkins, 2011), beskriver Dinesen, at der er digitale mediemæssige muligheder for sammenhængen (Dinesen, 2008, p. 16). Hun går dermed dybere i sin beskrivelse af de digitale mediemæssige muligheder, der er for at skabe samspil. Digitale medier forstået som de teknologiske løsninger så som internettet og sociale medier, hvor interaktion er en mulighed (jf. afsnit 6. Begrebsafklaring) Ses dette i forhold til at skabe sammenhæng i kommunikationen fra tv’et til sociale medier, kan begge platforme beskrives som digitale muligheder for kommunikation, da de er bygget på teknologi. I forhold til Jenkins pointering af, at forskellige medier kan være dominerende, alt efter hvad der gør sig gældende, ses det i dag, at flere skærme, platforme, online medier samt de traditionelle Web 1.0 kanaler anvendes. I forhold til specialets fokus på, hvordan tv’et og et andet medie kan skabe sammenhængende indhold, ses den såkaldte aktuelle status som, at tv’et og sociale medier anvendes i samfundet, hvordan aktørerne kan navigere på dem, samt hvilke indholdstyper de to medier har. Specialet har ovenfor klarlagt den aktuelle samfundsmæssige anvendelse af sociale medier, to skærme og tv’et, som bidrager til en forståelse for, at de har betydning for hvordan, en tv-afsender kan skabe en mediekonvergens i dag. Jenkins beskriver med Mediekonvergens, at medier kan udvikle sig. Anvendt sammen med McLuhans beskrivelse af, at medier udvikler sig på baggrund af hinanden, kan der ske en form for ’sammensmeltning’ mellem nye og gamle medier. I forhold til Social tv, har tv’et stadig betydning, selvom det er et ældre medie end sociale medier, som nu kan bruges i relation til tv’et. Castells forståelse for, at det i højere grad er

netværket der skaber indhold, giver indsigt i, at interaktion og relationen til sociale medier kan bidrage til at skabe en mediekonvergens mellem tv’et og den anden skærm. Som pointeret tidligere er dette speciale et billede af den virkelighed, vi står i lige nu (jf. afsnit 7.7. Specialets bidrag)og vil dermed kunne være forældet af nye undersøgelser og lignende analyser med andre fund. Mediekonvergens er overordnet begreb for, at det ikke er muligt endegyldigt at definere, hvad der har betydning. Da adskillige faktorer spiller ind, er det et begreb, der ikke mister sin betydning, men derimod kan passe ind i flere kontekster. Det vil sige, at flere aspekter kan knyttes til alt efter hvordan, mediekonvergensen skal undersøges. Eksempelvis kan der i de samfundsmæssige faktorer kigges på økonomiske og politiske forhold, hvilket ikke undersøges i dette speciale.

!...


Similar Free PDFs