SAMF A noter om Intentionalitet PDF

Preview

Summary

samf A...

Description

5. Uge 39. Intentionalitet Rosenberg kap 4. I ugens tema skal vi se på, hvad det indebærer, at de afgørende variable i den folkepsykologiske forklaringsmodel (”præference–overbevisning–handlings”-modellen) er intentionelle, dvs. at de indeholder domme, udsagn eller sætninger (Rosenberg, pp. 61-2). Vi nærmer os dette tema via en bredere hermeneutisk ramme, dvs. ideen om at socialvidenskab er en fortolkningsvidenskab. Rosenberg argumenterer for, at der en fundamental forskel mellem samfundsvidenskaben og naturvidenskaben, og at forståelse og mening netop er det afgørende for den første. Rosenberg leverer en kritisk diskussion af det såkaldte logisk sammenhængs argument for, at der er en fundamental forskel mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab. Rosenberg viser, at selvom om dette argument strengt taget ikke holder, så peger det alligevel på, at de kausalpåstande, der kan forbindes med en samfundsvidenskab, der beror på den folkepsykologiske model, ikke er særlig informative. Endvidere viser det sig meget svært at etablere og underbygge uafhængighed mellem de centrale variable i den folkepsykologiske forklaringsmodel. Så også af den grund er udsigten til en samfundsvidenskab, der beror på velunderbyggede og informative kausalsammenhæng ikke god. Føllesdal Føllesdalteksten lancerer den position der siger, at fortolkninger og fortolkningsvidenskab kan ses i tråd med standard hypotetisk-deduktiv metode – altså at der ingen grundlæggende forskel mellem social- og naturvidenskab, selv hvis vi erkender at samfundsvidenskaben er af fortolkende karakter. Så I bliver altså, både i teksterne og på forelæsningen, præsenteret for to diametralt forskellige opfattelser af forholdet mellem samfundsvidenskaberne og naturvidenskaberne.

Hvad er fortolkningsvidenskab? Hvad betyder det for forholdet mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab, at den første kan siges at være en fortolkningsvidenskab, den anden ikke? (oplæg) Ellen: Samfundsvidenskaben er en fortolkningsvidenskab, da målet er at forklare motiver, handlinger og adfærdsmønstre hos individer/grupper. Dette søger naturvidenskaben ikke. Naturvidenskaben søger at etablere lovmæssigheder og adfærdsmønstre, men ikke nødvendigvis forklaringen bag. At kunne etablere en fysisk lov omkring en sten, kræver ikke at man skal kunne forklare, hvorfor en sten vælger at være en sten og have bestemte egenskaber, mens man indenfor samfunds- eller fortolkningsvidenskaben gerne vil forklarer hvorfor et menneske handler som det gør. Oliver: Eksempel: Kasper danser på bordet som en kylling kl. 15 en mandag Naturvidenskaben: forklaring: at alle forelæsere i videnskabsteori danser på bordet som en kylling kl. 15 hver mandag. (lovmæssighed) Men det giver ikke en forståelse for, hvorfor de gør det - samfundsvidenskaben ønsker at forstå handlingen og det kan lade sig gøre gennem en fortolkning. David: Idet naturvidenskaben ikke kan forme virkeligheden, adskiller den sig fra fortolkningsvidenskaben. Fortolkningsvidenskaben kan nemlig forme virkeligheden, gennem teorier. F.eks. Fremsatte Keynes i 1930’erne en teori om økonomi. Efter Keynes gjorde dette fandt man lige pludselig brugen af ekspansiv og kontraktiv finanspolitik rundt om i verden. Darwins teori nartulige selektion ændrede ikke noget i naturen. Veysel: Dobbelt hermeneutik går ud på at man indenfor fortolkningsvidenskaben fortolker på noget der allerede er fortolket, fx regndans, deltagerne i regndansen har deres egen tolkning af hvorfor de danser,

nemlig for at få det til at regne, men observatøren af dette ritual, kan fortolke dansen som en religiøs handling. Inden for fortolkningsvidenskaben anvender man begrebet intentionalitet Intentionalitet kan ikke reduceres til fysiske tilstande, mener dualisterne. Derfor er samfundsvidenskaben væsensforskellige fra naturvidenskaben. Kort om fortolkningsvidenskab – hvad går det ud på – intentionelt ”om noget” Adfærd – handlinger Objektiv (normer, regler, ”fællesmening”) – subjektiv (viden og ønsker) mening Eksempel på at fortolke mening (Lindekilde og syrienkriger; årsager indgår måske, men kun for at gøre det forståeligt) Brug slide 8, 11 Forskelle mellem NV og fortolknings SV: Er enhedsvidenskab mulig? · Dobbelt hermeneutik · F&M: begreber som er nær dem som bruger dem og begreber konstituerer delvist den virkelighed vi studerer (213). · Føllesdal om NV og SV 331-336 · Forskellen på Rosenberg (intentionalitet = der er forskel) og Føllesdal (enhed i metode): Grundlæggende forskel eller er det foreneligt? · LP om meningsfulde og meningsløse udsagn – hermeneutikkens studieobjekt Se en handling som attraktiv, desire og beliefs Vi har brug for hermenautik når vi ikke forstår andre holdninger Naturen fortolker ikke noget, mennesket fortolker sin egen eksistens 213 : begreber vi bruger skal være nære begreber, begreber der er tæt på situation Samfundsvidenskabelig begreber skaber samfundet - former samfundet (ikke sådan inden for naturen) Man kan ikke ændre noget i naturen - teori ændre ikke noget Darwins teori om naturlig selektion har ikke ændret naturlig selektion.

Naturvidenskab

Samfundsvidenskaben

Mål

Forklarer

Fortolke og forstå

Metode

Hypotetisk deduktiv metode

Hermeneutisk metode

Genstandsfelt

Naturfænomener

Handlinger, mennesker, intentioner, den sociale virkelighed, meningsfyldte fænomener

Reducerbarhed Reduktion til fysiske fænomener Forskerens

Reduktion til fysiske fænomener ikke muligt

Kan ikke

Intentionalitet

Observatør

Deltager

rolle Virkeligheden

Kan ikke forme den via teorier Kan forme virkeligheden gennem teorier (Darwin og naturlig selektion) - påvirkninger (Eks. Keynes teori om økonomi)

Dobbelt Hermeneutik

Ikke muligt (eksempel med... sten)

Muligt (eksempel

Hvad betyder det for forholdet mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab, at den første kan siges at være en fortolkningsvidenskab, den anden ikke? Hvilket svar vil hhv. Føllesdal og Rosenberg give Føllesdag vil mene: Rosenberg vil mene Hvad har det af betydning for ideen om enhedsvidenskaben? Rosenberg vil mene at der ikke er enhedsvidenskab (kun 1 videnskab på tværs af alle genstandsfelter), hvorimod at Føllesdal vil mene at idéen om enhedsvidenskab ikke skal afvises. Er det foreneligt det Rosenberg og Føllesdal siger? Man kan sige at genstandfelterne er forskellige men at det ikke nødvendigvis går imod det Rosenberg siger.

1. Hvad leverer en god fortolkning nærmere bestemt? Dvs. hvad er det forskeren kan bidrage med? Tænk i den sammenhæng på eksempler på vellykkede fortolkninger og på samfundsmæssige problemer, hvor en fortolkningsmæssig tilgang kunne formodes at være frugtbar En god fortolkning leverer til vores forståelse af hvordan og hvorfor mennesker handler som de gør fx radikalisering af unge: fortolkning af sociale problemer som fører til radikalisering af unge mennesker, der drager i hellig krig. En fortolkning af deres desires og beliefs, som man som udgangspunkt synes meningsløse, kan måske lærer at forstå hvorfor unge drager i krig, og se det rationelle i det. Man gør en umiddelbar irrationel handling til noget rationelt, ved at fortolke den, og på den måde lærer at forstå den.

2. Hvad ligger der i ideen om den hermeneutisk cirkel? I hvilket grad adskiller socialvidenskaben sig fra naturvidenskaben i kraft af, at socialvidenskabelige forskere må arbejde inden for den hermeneutiske cirkel? (skriveøvelse) Følgende tekst ønsker at gøre rede for den hermeneutiske cirkel, og hvordan den adskiller socialvidenskaben fra naturvidenskaben. Oprindeligt brugte man den hermeneutiske metode til at fortolke lovtekster, samt teologiske tekster. Man havde et meget snævert fokus, men i dag omhandler hermeneutisk fortolkning alle meningsfulde fænomener. Meningsfyldte fænomener er datamateriale udgjort af handlinger,

mundtlige ytringer og tekster, samt fænomener, der kan forklares af de fornævnte som adfærdsmønstre, normer ritualer, etc. Her benytter man sig af den hermeneutiske cirkel til at lave begrundelsessammenhæng, hvor man, for at kunne forstå en helhed, skal man forstå enkelte dele og omvendt. Ideen bag den hermeneutiske cirkel er at man har en forståelse eller forforståelse af et fænomen, som man derefter fortolker, for på den måde får endnu viden om fænomenet. Disse fænomener skal forstås ud fra en sammenhæng el. kontekst. Hvis man f.eks. skal undersøge en tekst fra Nazityskland, skal man tage samtiden i forbehold og derved forstå de bagvedliggende faktorer, som sammen udgør en helhed. Indenfor den hermeneutiske videnskab bør man dog være opmærksom på, at når man selv forsøger at undersøge et socialt fænomen hermeneutisk, dvs. gennem fortolkning, fortolker man selv et individ, hvis egen sociale virkelighed er fortolket af individet selv. Dette er man ikke gøre inden for naturvidenskaben, derfor Det vil sige, at man selv fortolker et fortolkende væsen, hvilket man bør være opmærksom på som den undersøgende. Formålsforklaringer kan ikke anvendes inden for naturvidenskaben, da fx en sten ikke har en intention eller et formål med at være en sten, hvorimod man indenfor samfundsvidenskaben kan fortolke en menneskelig handling/intention med fx at række hånden op. Vi kan herudfra konluderere at vigtigst den hermeneutiske metode er at man forstår konteksten hvori fænomenet er lavet, så man derudfra kan fortolke. Den hermeneutiske cirkel går konkret ud på at man fortolker den forståelse man allerede har af et fænomen, og derved forstå fænomenet bedre. SV vs NV      

Naturlige fænomener vs menneskelige fænomener Formålsforklaring kan ikke anvendes i NV Dobbelthermeneutik Aktiv deltager i SV / forskeren påvirker sin forskning Generering af ny data Gradsforskel? - den hermeneutiske cirkel kan også anvendes i NV, hvor man veksler mellem enkelt dele og helheden

4. Redegør for hvorfor Føllesdal mener, at den hermeneutiske metode er den hypotetisk-deduktive metode anvendt på meningsfuldt materiale.

HDM er ikke universiel:

Den hermeneutiske fortolkningsmetode er fortolkningsvidenskab. Samfundsvidenskaben er en fortolkningsvidenskab, da målet er at forklare motiver, handlinger og adfærdsmønstre hos individer/grupper. Dette søger naturvidenskaben ikke. Naturvidenskaben søger at etablere lovmæssigheder og adfærdsmønstre, men ikke nødvendigvis forklaringen bag. At kunne etablere en fysisk lov omkring en sten, kræver ikke at man skal kunne forklare, hvorfor en sten vælger at være en sten og have bestemte egenskaber. Hermeneutikken og samfundsvidenskaberne: Datamateriale udgøres af meningsfulde fænomener (fx handlinger, mundtlige tekster og ytringer). Fænomener, der søges forklaret, er meningsfulde fænomener, fx adfærdsmønster, normer, regler, værdier, forventningsmønstre Dobbelt hermeneutik (eller meta-hermeneutik) Hermeneutikken er fortolkning af allerede fortolkede situationer -> en fortolkning af fortolkninger Mennesket som et selvfortolkende dyr, og samfundsforskeren fortolker disse. Derved den dobbelte hermeneutik. I forbindelse med fortolkning er forforståelsen meget vigtig. Den hermeneutiske tilgang 1. Den kritiske tilgang til folk egne forståelser (fx Durkheim) 2. Den barmhjertige tilgang (fx Weber) 3. Rekonstruktionstilgangen (fx Giddens, og Kant!) en blanding af de to ovenstående -> tager udgangspunkt i en barmhjertig fortolkning, men gør dem mere bevidst omkring nogle forhold de allerede forstår > kan ændre den Noter fra holdtimen Erfaringsnære begreber: Dem, vi bruger i vores dagligdag Erfaringsfjerne begreber: Teoretiske begreber Kritisk tilgang: • Durkheim: Man bør bruge erfaringsfjerne begreber, da de nære begreber tilslører virkeligheden -> de erfaringsnære begreber har ikke blik for hvordan den sociale virkelighed er skruet sammen. • Opfattelsen i den kritiske tilgang: folks erfaringsnære begreber er forkerte. • Bruge de begreber der er fjerne, da de nære ikke har begreb om den sociale virkelighed - man “går bag folks ryg” Barmhjertige tilgang: • Weber som foregangsmand for denne tilgang • Populært sagt: vise det rationelle i det irrationelle • Her er det meningen, at man skal forstå folks handlinger • Udgangspunkt i erfaringsnære begreber -› Indlevelse • Eksempel: Hekse på bålet Rekonstruktivistisk tilgang - en blandet tilgang: • Udgangspunkt i den barmhjertige tilgang • Man gør en person bevidst om den handling de udfører og omstændighederne omkring den. • Folk er alligevel begrænset - der er grænser for, hvad de kan forstå i den sociale verden, da den sociale virkelighed er meget kompleks • Eks. Magtforhold: Det kan være, at aktøren ikke har blik for dette magtforhold, og det er her, videnskabsmænd skal kunne gå ind og fortolke/belyse dette magtforhold Eks: I vores daglige gøremål har vi en rationalitet der ligger implicitit gennem vores sprog (livsverdenen)

På den anden side har vi sociale insitutioner (fx kapitalismen, medierne eller kulturindustrien (Hollywood), der er drevet af en anden rationalitet (systemverdenen) Altså: Spændet mellem den rationalet der ligger i vores daglige gøren, og den rationalitet, der ligger i samfundets systemer (habermas) Disse systemer kan trænge ind i vores hverdag og fortrænge vores syn på verden. Folk har en implicit rationalitet i hverdagen som vi kan rekonstruere, og vi kan endvidere kigge på de store institutioner og hvordan de agerer i forhold til dette. --------------------Føllesdal: SV undersøger den meningsfulde verden og der er en ontologisk forhold mellem det meningsfyldte og ikke- meningsfyldte NV: undersøger den materielle verden SV: undersøger den meningsfulde verden...