Modulplan til Neuroanatomi PDF

Preview

Summary

Modulplan 3.Uge 1:Forelæsning: nervesystemets opbygningDefinér termerne: grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervusDansk Latin Definitionhvid substansSubstantia alba Nervecelleudløbere hvoraf flertallet er omgivet af en fedtskede af myelin grå substans Substantia griseaHovedsage...

Description

Modulplan 3.1 Uge 1:

Forelæsning: nervesystemets opbygning Definér termerne: grå substans, hvid substans, nucleus, ganglion, tractus, nervus

Dansk Latin Definition hvid Substantia alba Nervecelleudløbere hvoraf flertallet er omgivet af en substans fedtskede af myelin grå substans Substantia Hovedsageligt nervecellelegemer blandet med udløbere grisea Kerne nuclei Nervecellelegemer med samme funktion samlet I grupper/ansamlinger ( der skelnes melles sensoriske og motoriske) Ganglion Ansaml inger af nervecelleudløbere Streng tractus Rund samling af ledningsbaner med samme start og slut punkt Nerver Nervus Bundter af nervecelleudløbere

Beskrive indholdet af CNS’ hovedregioner Alt indenfor dura mater betegnes som en del af CNS:

Redegøre for nervesystemet inddelinger Kan inddeles anatomisk eller fysiologisk: Anatomiske: CNS: -

-

Udgøres af hjerne og rygmarven som er lokaliseret i kraniekaviteten og hvirvelkanalen Hjernen og rygmarven ligger i knoglehulheder omgivet af tre bindevævshinder – hjerne -rygmarvshinderne, dura mater, arachnoidea mater og pia mater. Fra CNS afgår 43 parrede nerver o 12 hjernenerver – går fra hjernen ud gennem huller i kraniet. o 21 rygmarvsnerver, spinalnerver – passerer ud gennem huller i hvirvelsøjlen.

PNS: -

Perifere nerver til krop og ekstremiteter Forgreninger af hjerne -og rygmarvsnerver er PNS

Fysiologisk: -

-

Det somatiske nervesystem (viljestyrret) o Somatomotoriske  innerverer tværstribet muskulatur o Somatosensoriske nervefibre  fører information fra sansereceptorer i hud, led og muskler til CNS. Det autonome nervesystem (ikke viljestyrret) o Parasympatisk (rest and digest) o Sympatisk (fight or flight) o Visceromotoriske nervefibre  innerverer kirtler, hjertemuskulatur og glatmuskulatur o Viscerosensoriske nervefibre  fører information fra sansereceptorer i indvolde og kar til CNS

Histologisk: - Det enkelte neuron består af ét soma (cellelegeme), ét axon og ingen/en/flere dendritter. Axonet er i stand til at lede information til celler i kirtler (kun PNS) og muskulatur (kun PNS), samt andre nerveceller (CNS og PNS)

Redegøre for den generelle opbygning af centralnervesystemet, herunder hjernens forskellige områder samt underinddelinger heraf og forbindelse til rygmarven

Se generel inddeling i forrige spm.

Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade Guri: højderyg i hjernebarken. Den er generelt omgivet af sulci (furre) –> skaber det foldede udseende. Gyrus cinguli:

Sulcus centralis: - Lige foran ligger gyrus præcentralis (motorisk) - Lige bagved ligger gyrus postcentralis (sensorisk)

Sulcus lateralis:

Redegøre for den generelle opbygning af det perifere nervesystem samt forbindelsen til centralnervesystemet. Synes allerede den er besvaret i ovenstående spørgsmål.

Forelæsning: nervesystemets histologi og udvikling Nervecellens morfologi Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold) Struktur

Betydning

Nucleus

-

Peikaryon (soma/cytoplasma )

-

-

Dendritter

-

-

-

Axon

-

-

Stor, oval og centralt placeret Tydelig cellemembran Nucelolus, tydelig kernelegemer, mangelde kromatinstruktur er tegn på høj transkriptionskativitet Polygoneal eller med tilspidsede hjørner (angulært) Indeholder de sædvanlige organeller Nissl-substans/legemer: små øer af rER neuroner, mangler i axon og axon udspring – Neurofibriller/filamenter og neurotubuli (mikrotubuli) bidrager til cytoskelettet.

Forekommer ofte i et stort antal Forøger neuronets overfalde og dermed øges mulighed for at modtage impulser Ofte stærkt forgrende og bliver tyndere i diameteren jo længere de er væk fra cellelegemet Har talrige fremspring (spinae), der bidrager til synaptisk kontakt. Der udgår kun et axon pr neuron Udløber direkte fra cellelegemer eller fra det første stykke af en dendrit, ved en lille forhøjning – udspringskonus Ofte meget længere end dendrittens udløbere og ensartet i diameter Kan være omgivet af myalinskede dannet af gliaceller, med ranviserske

-

-

indsnøringerne imellem Kan afgive sidegrene, kollateraler og perifært dele sig i telodendritter, præterminale forgreninger med ende knopper, nerveterminaler/axonterminaler/bouto n temninaux. Der kan også forekomme boutons dvs, en opsvulmning på axonet hvor synaptiske forbindelser kan indgås med andre celler.

Redegøre for nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper)

Celletyper i CNS Overblik over forskellige typer celler i CNS og PNS Nervesystemets opbygning ● Centralnervesystemet (CNS) - hjernen og rygmarven o Gr substans

● Nervecellelegemer ● Dendritter ● Axoner med/uden myelin ● Glia o Hvid substans ● Axoner, primært myelinerede (i bundter som ledningsbaner) ● Glia ● Perifere nervesystem (PNS) - det resterende nervevæv o Ganglier ● Nervecellelegemer (eneste sted uden for CNS) ● Glia ● Bindevæv o Nerver ● Axonerne med/uden myelin ● Glia ● Bindevæv

Funktion: ● Overførsel og behandling af information ved hjælp af irritabilietet, konduktivitet og

signaltransmission ● Funktionelle celler: neuronet

.

Består af:  

Neuroner Glia o I CNS  Egentlige gliaceller

 Astrocytter  Oligodendrocytter  Mikroglia Ependym

 o I PNS  Schwannske celler  Satellitceller

Typer af nerveceller – antal udløbere og axonlængde Kategori: antal udløbere

Multipolære nuroner: 

Den typisk forekommende. Har et axon og talrige dendritter

Bipolære neuroner: 

Afgiver én udløber fra hver ende af cellelegemet (axon og én dendrit). Nerveceller findes i øjet og øret, men ses meget sjældent i mennesker

Pseudo-unipolære neuroner: 

Formidler effektivt og hurtigt informationen videre til næste nervecelle. Forekommer ofte i spinalganglier og hjerneganglier i PNS. Afgiver én udløber, der deler sig i to grene (T-formet)

Unipolære neuroner:



Har kun én udløber (forekommer i føtallivet)

Kategori: Axonlængde Type I (langt axon): Projektionsneuroner  

Har mange dendritter og et meget langt axon danner de store ledningsbaner i hjernen og rygmarven og de perifære nerver

Typer II (kort axon): interneuroner    

Har mange forgrenede dendritter Har et relativ kort axon, som forgrener sig nær cellelegemet Er indskudt mellem andre nerveceller, som ligger nær hinanden Formidler signaler mellem mange tætliggende neuroner i en gruppe



Celle

Struktur

Funktion -

Astrocytte r

-

-

Stor, stjerneform et med mange forgrende udløbere og stor lys kerne Udløberne danner fodprocesse re på neuronover fladerne,

-

-

-

Inddeling

Mekanisk Fibrøs astrocyt: støtte Genoptagels - I hvis substans, e af neurotransmi har talrige gliale tter filamenter, specifikt for Dannelse af astrocytter, som forstadier til består af GFAP) neuronets transmitter Sammenghæ Protoplasmatisk ngende astrocyt: ionbuffer (da - I grå substans, astrocytter er indbyderes har færre gliale

-

-

-

Oligodend rocyt

-

perivaskulæ rt og mod pia mater – > adskiller neironerne fra kar, pia mater og andre neuroner. Astrocytter i kontakt med neuroner og pia mater danner glia lamitans externe Astrocytter i kontakt med neuroner og blodkar er perivaskulæ re fodprocesse re. Cytoplasma et indeholder store mængder intermediær e filamenter bestående af glial fibrillary acidic protein (GFAP) Mindre celle med få, mindre forgrenede udløbere samt en mindre mørkere kerne end

-

-

forbundet med gap junctions) Oplagrer, til forskel fra neuroner, glykagon og danner laktat til neuronerne( hvis disse ikke får tilstrækkelig e mængder glukose) Nervesystem ets ardannende celle

Deinterfascikulære oligodendrocytter danner myelin i CNS: De udsender tynde udløbere til axoner og danner myelin omkring disse på en måde, der ligner

filamenter

Satelitære: beliggende op ad nervecellelegemer i den grå substans

Interfascikulære: beliggende mellem

astrocytter

den, som schwannske celler i PNS. Dog danner hver oligodendrocyt myelin for mere end ét axon og får mere end ét segment per axon

-

Mikroglia

-

-

Ependym

-

Lille celle med spinkel udløbere og lille mørk kerne Findes i hele CNS

Enlagetkubi ske epitel med cilier, der beklæder hjernens ventrikler og centralkana len i rygmarven

-

-

CNSmakrofager, dannes fra monocytter Residente mikroglia (hvilende) kan aktiveres ved beskadigelse og omdannes til reaktive mikroglia, der er fagocyterend e og antigenpræse nterende (NB! Der er ingen lymfekar i CNS) Danner cerebrospinal væske i plexus choroideus

axoner i hvid substans

-

-

Schwanns ke celler (SC)

-

-

-

Har ingen basallamina Den basolaterale side er forbundet med nexus’er og desmosome r (på nær i plexus chorodeus, hvor cellerne er tæt forbundet via tight junctions og udgøre blod-CSFbarrieren I gulvet i nederste del af 3. ventrikel ses specielle ependymcel ler, tanycytter, der har lange udløbere med astrocytlige nde fodprocesse re, der strækker sig til pia mater Er 200 μm lang og aflang kerne Ledningsha stighed en er ≤ 1 m/s SC danner ét segment

-

Danner nerveskeder (schwannske skeder) omkring alle perifere axoner (med/uden myelin) i

-

-

Nervefibre, der kun har en schwannsk skede, betegnes umyeliserede Myelinisering sker ved at mesaxon forlænges og

af nerveskede n omkring ét enkelt tykt axon (diameter ≥ 1 μ .m)

Satellitcell er

-

Affladet celler, der omgiver et nervecellele geme, som i de perifære ganglier

PNS, ved at plasmalemm a ligger tæt op ad axonet og danner omslagsfold, fra axonets overflade til schwanncell ens overflade, mesaxon, der står i forbindelse med det ekstracellulæ re rum. -

Cytoplasma presses ud perifert om kring kernen og m od enderne af SC, m od de Ranvierske indsnøringer (nodus) — få μ m brede spalter mellem to SC/myelinse gmenter

-

Danner nerveskeder omkring alle perifere axoner

danner en løs membranspiral omkring axonet, der passer sammen i lamceller

Redegøre for centralnervesystemet udvikling fra neurolationen til dannelsen af CNS

Neurulation:  Udvikling af CNS begynde i 3. uge  Centralnervesystemet dannes ud fra det ektodermale kimblad  Primær induktion: signalstoffer fra mesodermen inducerer en kraftig proliferation i den overliggende ektodermale kimblad. Noget af ektodermen bliver til neuroepithel.  I midten af det ektodermale kimblad opstår neuralpladen o Neuralpladen danner en længdeforløbende neuralfure kaldes sulcus neuralis



o De to lateralsider bevæger sig op mod hinanden og kaldes plicae neurales (neuralfolderne/neuralvoldene) o Plicae neurales frie kanter udvikles til cristae neurales (neuralkammen) o Cristae neurales står på 22. dagen tæt på hinanden ud for de cervikale somitter, og på dette punkt fusionerer de to cristae, hvorefter et rør dannes i både kraniel og kaudal retning. o Under fusionen afstødes crista neurales posteriort, således at der ved fusionens afslutning ligger to parallelle søjler posteriot for neuralrøret. o Neuralrøret ender i en kraniel og en kaudal åbning kaldes hhv. den kranielle og kaudale neuropore. Den kranielle neuropore lukkes på den 25. dag og den kaudale neuropore lukkes på den 27. dag. o Lumen i neuralrøret udvikles senere til ventrikelsustemet og rygmarvens centrale kanal Cristae neurales udvikles senere til blandt andet nerve -og gliaceller i PNS.

Beskrive hvilke dele af hjernen de forskellige hjerneblærer udvikler sig til Primære hjerneblærer:

Under neurulationen sker der en kraftigere cellevækst kranielt i forhold til kaudalt. Den kranielle del af neuralrørets lumen udvikler sig til 3 primære hjerneblærer:  Proencephalon forrest (rostalt)  Mesencephalon i midten  Romboencephalon bagerst (kaudalt) Den kaudale del af neuralrøret udvikler sig til medulla spinalis Under dannelse af de primære hjerneblærer foldes neuralrøret fremad.  Flexura cephalica dannes svarende til mesencephalon  Flexura cervicalis dannes svarende til overgangen mellem rombencephalon og medulla spinalis. Sekundære hjerneblærer: I proencephalon dannes to bilaterale hjerneblærer, som bliver til telencephalon. o Telenchephalon udvikles senere til cortex cerebri og basalganglierne o Den centrale del af prosenchephalon bliver til dienchephalon Mesenchephalon videreføres Rhombenchephalon opdeles af flexura pontinea i:  Metenchephalon (rostalt), som udvikles til pons og cerebellum  Myelenchephalon (kaudalt), som udvikles til medulla oblongata:

Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifidia Hydrocephalus: 

Udvidede hjerneventrikler pga. øget mængde intraventrikulær CSF



Skyldes medfødt tillukning af aqueductus mesencephali eller mangelfuld udvikling af aperturerne i 4. ventrikel. o Kan også skyldes mangelfuld udvikling af granualtiones arachniodales

Anencephali: 

Manglende lukning af neuroporerne = manglende hjernedannelse.

Spina bifidia: 

Mangelfuld lukning af hvirvelsøjlen. o Begge 2 ovenstående kan diagnosticeres ved ultralydsscanning under graviditet

Forelæsning: ANS og CNS biokemi Beskrive de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske og histologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier, kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus Autonome nervesystems makroskopiske anatomi og histologiske anatomi:  



Vigtigste opgave er at bevarer homeostase Er ikke viljestyrret o Kirtler o Hjertemuskulatur o Glatte muskler  Indvolde og kar Perifære nervesystem inddeles i: o Visceromotoriske nervefibre o Viscerosensoriske nervefibre

Genesers side 680. Det er blevet almindeligt at opfatte det s.kaldt enteriske nervesystem som en 3. selvstændig del af det autonome nervesystem. I væggen af spiserøret og mave- tarmkanalen forekommer der udstrakte ganglionære nerveplexer (plexus subserosus, plexus myentericus og plexus submucosus) med indhold af b.de afferente neuroner, interneuroner og efferente neuroner

OBS! Svedkirtler og binyrebark har kun sympatisk innervation



Der skal to neuroner til for at bringe et signal til organet: o Præsynaptisk (præganglionært) neuron stammer fra:  Rygmarven (sympatisk/parasympatisk)  Hjernestammen (parasympatisk) o Postsynaptisk (postganglionære) neuron stammer fra ganglion

Det sympatiske nervesystem:  

Signal starter i T1-L2 thoracolumbar område Præsynaptisk neuron o Myelineret og kortere end ved det parasympatiske system o Ganglion tæt på rygraden  To ganglier på hver sin side af rygraden danner system som kaldes truncus sympaticus o Udskiller ALTID! Acetylcholin!



Postsynaptisk neuron: o Ikke myelineret o Længere end præsynaptisk neuron o Neurotransmitter noradrenalin  Effekt varierer efter receptor type (alpha/beta)



Synaptisk neuron o Ikke myelineret o Længere end presynaptisk neuron o Neurtronsmitter noradrenalin  Effekt varierer efter receptortype (alpha/beta)

Glat muskulatur: 

Enkelt-enhedstype pga gap junctions og virker derfor som en kontraktil enhed med pacemakerregioner. Pacemakerregionerne og de mange gap-junktions vedligeholder derfor en bestemt rytme eller tonus (spænding).



Reguleringen forekommer lokalt og er betinget af lokale forhold og det lokale kemiske miljø (pH, O2, CO2, fødeemner, parakrine og endokrine signalmolekyler)



Koordineringen varetages af postganglionære nervøse visceromotoriske fibre. INGEN direkte synaptisk forbindelse. I stedet er der varikositeter (udposninger), mellem musklerne, hvori, der afgives neurotransmitter til det ekstracellulære rum, som derved diffundere hen på de glatte musklers receptorer hvorved de sikrer, at de glatte muskelceller i en given kontraktil enhed opretholder et givet aktivitetsniveau. Multi-enhedstypen i fx m. sphincter pupillae og m. dilator pupillae er også nonsynaptisk, men her findes en axonterminal pr muskelenhed (mere distinkt nervøs kontrol)



Hjertemuskulatur 

Indskudsskriver (mange gap junktions)

 



Sinusknuder (pacemaker område) opretholder derfor en spontan frekvens på 100 slag i min. Under normale forhold vil den parasympatiske innervation (se nedenfor) af hjertets sinusknude dæmpe sinusknudens spontanaktivitet og derved sikre en lavere hvilepuls, mens den sympatiske innervation tilsvarende ved påvirkning af sinusknuden vil øge hjertets slagfrekvens, når vi udsættes for belastninger. I begge tilfælde gælder ligesom for den glatte muskulatur, at de postganglionære visceromotoriske fibre frisætter deres neurotransmittere non-synaptisk direkte til ekstracellulærrummet via varikositeter beliggende imellem de enkelte hjertemuskelfibre.

Kirtler: 

Kroppens mangeartede kirtler udviser tilsvarende forskelligartede sekretionsmønstre, der kan spænde fra en løbende konstant sekretion, konstitutiv sekretion, til en af udefrakommende faktorer reguleret sekretion. Hvor det autonome nervesystem i sidstnævnte tilfælde sammen med det endokrine systems hormonelle feedback- og feedforward-mekanismer spiller en stor regulatorisk rolle.

Medulla spinalis lateralhorn Cornu laterale medullae spinalis, lateralhorn: parret lille udbuling på sidefladen af rygmarvens indre, Η-formede grå substans (»substantia grisea) ud for »rygmarvssegmenterne T1-L2. Heri findes de nervecellelegemer der danner det første (præganglionære) neuron i det »sympatiske nervesystems baner. Sympatisk  Præganglionære visceromotostiske fibre afgår fra rygmarvens nucleus intermediolateralis = T1 og L2 lateralhorn Sympatisk

Trofisk centrum

1. Neuron (præganglionære neuron) Nucl. Intermediolateralis i T1-L2 lateralhorn

Længde af axon

Kort

Myeliniseringsgra d

Myeliniseret

Neurotransmitter

Acetylcholin

2. Neuron (postganglionære neuron)  Truncus sympaticus  Ganglion nær målorganet Lang Generelt umyeliniseret, dog afhænger det af hvilket effekterorgan, fibrerne skal forsyne.  Fibre til hjerte -og glat muskulatur





og kirtler udskiller noradrenalin. Fibre til svedkirtler udskiller acetylcholin Fibre til binyremarve n udskiller adrenalin

Parasympatisk  Præganglionære visceromotoriske fibre afgår ligeledes fra nucleus intermediolateralissvarende til rygmarvssegment S2-S4 (hvor man ikke finder et lateralhorn, så cellerne ligger i stedet svarende til den mest laterale del af forhornets basis).  og hjernestammens visceromotoriske kerner og kontakter ofte først postganglionære cellelegemer ude i endeorganets væg.

Truncus sympaticus:



Den visceromotoriske innovation udgøres af to led: Visceromotoriske nervecellelegemer i hjernestamme og rygmarv afgiver myelinerede præganglionære visceromoto...